1 Korinterbrev 10:3
og de aade alle den samme aandelige Mad,
og de aade alle den samme aandelige Mad,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 og de drak alle den samme aandelige Drik; thi de drak af den aandelige Klippe, som fulgte dem; men Klippen var Christus;
5 men Gud havde ikke Behag i de Fleste af dem; thi de bleve nedslagne i Ørkenen.
6 Men disse Ting ere blevne Forbilleder for os, at vi ikke skulle have Lyst til det Onde, ligesom de havde Lyst (dertil).
7 Bliver ei heller Afgudsdyrkere, som Nogle af dem, som skrevet er: Folket satte sig ned at æde og at drikke, og stod op at lege.
1 Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen, og de gik alle igjennem Havet,
2 og de ere alle døbte til Moses i Skyen og i Havet,
16 Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Christi Blods Samfund? det Brød, som vi bryde, er det ikke Christi Legemes Samfund?
17 Thi eet Brød, eet Legeme ere vi mange; thi vi ere alle deelagtige i det ene Brød.
18 Seer til Israel efter Kjødet; de, som æde Offerne, ere de ikke deelagtige i Alteret?
12 Thi ligesom Legemet er eet og haver mange Lemmer, men alle Lemmer paa det ene Legeme, enddog de ere mange, ere eet Legeme, saaledes (er) og Christus.
13 Thi baade ere vi alle ved een Aand døbte til (at være) eet Legeme, hvad heller vi ere Jøder eller Græker, eller Trælle eller Frie, og vi have alle drukket (af Kalken) til (at være) een Aand.
42 Og de aade alle og bleve mætte.
31 Vore Fædre aade Manna i Ørkenen, som skrevet er: Han gav dem Brød af Himmelen at æde.
31 Hvad heller I derfor æde eller drikke, eller hvad I gjøre, da gjører Alt til Guds Ære.
15 Og du gav dem Brød af Himmelen til deres Hunger, og udførte dem Vand af en Klippe til deres Tørst, og du sagde til dem, at de skulde gaae ind at indtage Landet til Eiendom, over hvilket du opløftede din Haand til at give dem det.
36 Men de bleve alle frimodige, og de fik ogsaa Mad.
24 og han lod Manna regne paa dem at æde, og gav dem Himmelkorn.
25 Hver aad de Stærkes Brød; han sendte dem Tæring til Mættelse.
15 Der Israels Børn saae det, da sagde de, den Ene til den Anden: Hvad er det? thi de vidste ikke, hvad det var; da sagde Mose til dem: Det er det Brød, som Herren haver givet eder at æde.
16 Dette er det Ord, som Herren haver befalet: Sanker deraf, eftersom Enhver kan æde; I skulle tage en Omer til (hvert) Hoved, efter eders Personers Tal, som hver haver i sit Paulun.
9 Lader eder ikke omdrive af de mangehaande og fremmede Lærdomme; thi det er godt, at Hjertet styrkes ved Naaden, ikke ved Mad, hvoraf de ingen Nytte have havt, som holdt sig dertil.
10 Vi have et Alter, af hvilket de ikke have Ret at æde, som tjene ved Tabernaklet.
29 Og de aade og bleve saare mætte, og han tilførte dem det, som de havde Lyst til.
30 De havde ikke endnu styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund,
22 Og der de aade, tog Jesus Brødet, og velsignede og brød det, og gav dem og sagde: Tager, æder; dette er mit Legeme.
23 Og han tog Kalken, takkede og gav dem den; og de drak alle deraf.
21 Thi naar I æde, tager Enhver sin egen Nadvere forud, og den Ene hungrer, men den Anden fraadser.
49 Eders Fædre aade Manna i Ørkenen og døde.
1 Og jeg, Brødre! kunde ikke tale med eder som med Aandelige, men som med Kjødelige, ligesom med spæde Børn i Christo.
2 Jeg gav eder Melk at drikke, og ikke (haard) Mad; thi I kunde endda ikke (fordøie den), ja I kunne endnu ikke;
10 Paa et særdeles helligt (Sted) skal du æde det; alt Mandkjøn skal æde deraf, det skal være dig en Helligdom.
20 Og du gav din den gode Aand til at undervise dem, og negtede ikke dit Man for deres Munde, og gav dem Vand til deres Tørst.
44 Men alle de, som troede, vare tilsammen og havde alle Ting tilfælles.
32 Men den ganske Hob, som troede, havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke Een sagde Noget af sit Gods at være hans eget, men alle Ting vare dem tilfælles.
10 Og alt Madoffer, som er blandet med Olie, eller tørt, skal høre alle Arons Børn til, den Ene (saavel) som den Anden.
3 dersom I ellers have smagt, at Herren er god.
17 Og de aade og bleve alle mætte; og der optoges af Stykkerne, som bleve til overs for dem, tolv Kurve.
4 Thi ligerviis som vi have mange Lemmer paa eet Legeme, men alle Lemmer have ikke den samme Forretning,
5 ligesaa ere vi mange eet Legeme i Christo, men hver for sig ere vi hinandens Lemmer.
33 Da sagde Disciplene til hverandre: Mon Nogen haver bragt ham Noget at æde?
20 Og de aade alle og bleve mætte; og de opsamlede det, der blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde.
3 Og han ydmygede dig og lod dig hungre, og gav dig Man at æde, hvilket du ikke kjendte, og ei dine Fædre kjendte; at han vilde lade dig vide, at Mennesket lever ikke ved Brødet alene, men Mennesket lever ved alt det, som udgaaer af Herrens Mund.
37 Og de aade alle og bleve mættede; og de opsamlede det, der blev tilovers af Stykkerne, syv Kurve fulde.
8 Men Mad gjør os ikke behagelige for Gud; thi hverken blive vi bedre, om vi æde, ei heller ringere, om vi ikke æde.
2 En troer, at man maa æde Allehaande, men den Skrøbelige æder (kun) Urter.
4 Der er vel Forskjel paa Naadegaver, men Aanden er den samme;
18 Og de fristede Gud i deres Hjerte, da de begjærede Mad for deres Sjæle.
3 Og han uddeelte for hver Mand i Israel, baade Mænd og Qvinder, hver et heelt Brød og et godt Stykke (Kjød) og en Flaske (Viin).
15 Han adskilte Klipperne i Ørken, og gav dem at drikke som af store Afgrunde.
18 Og de maalte det i en Omer, da havde den ikke tilovers, som havde sanket meget, og den fattedes ikke, som havde sanket mindre; de havde sanket, hver saa meget, som han kunde æde.