1 Korinterbrev 11:4
Hver Mand, som beder eller propheterer og haver Noget paa Hovedet, beskjæmmer sit eget Hoved.
Hver Mand, som beder eller propheterer og haver Noget paa Hovedet, beskjæmmer sit eget Hoved.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Men hver Qvinde, som beder eller propheterer med ubedækket Hoved, beskjæmmer sit eget Hoved; thi det er det Samme, som om hun var raget.
6 Thi dersom en Qvinde ikke bedækker sig, maa hun og lade Haaret afklippe; men er det usømmeligt for en Qvinde at klippes eller rages, da bedække hun sig.
7 Thi en Mand bør ikke bedække Hovedet, efterdi han er Guds Billede og Ære; men en Qvinde er Mandens Ære.
8 Thi Manden er ikke af Qvinden, men Qvinden er af Manden.
9 Thi Manden er heller ikke skabt for Qvindens Skyld, men Qvinden for Mandens Skyld.
10 Derfor bør Qvinden have Ærbødighedstegn paa Hovedet for Englenes Skyld.
11 Dog er hverken en Mand uden Qvinden, ei heller en Qvinde uden Manden i Herren.
12 Thi ligesom Qvinden er af Manden, saa er og Manden ved Qvinden; men alle Ting af Gud.
13 Dømmer selv: Lader det vel, at en Qvinde beder barhoved til Gud?
14 Eller lærer ikke selv Naturen eder, at dersom en Mand lader Haaret voxe langt, er det ham en Vanære?
15 Men dersom en Qvinde lader Haaret voxe langt, er det hende en Ære; thi Haaret er givet hende til et Skjul.
16 Men er der Nogen, som synes at have Lyst til Trætte, da have vi ikke saadan Skik, og Guds Menigheder ei heller.
3 Men jeg vil, at I skulle vide, at Christus er hver Mands Hoved; men Manden er Qvindens Hoved; men Gud er Christi Hoved.
8 Saa vil jeg, at Mændene skulle bede paa hvert Sted, opløftende hellige Hænder uden Vrede og Trætte;
9 desligeste og, at Qvinderne skulle pryde sig i sømmelig Klædning med Blufærdighed og Tugtighed, ikke med Fletninger eller Guld eller Perler eller kostbart Klædebon,
34 tie eders Qvinder i Forsamlingerne; thi det er dem ikke tilstedt at tale, men at være underdanige, ligesom Loven og siger.
35 Men ville de lære Noget, da adspørge de deres egne Mænd hjemme; thi det lader Qvinder ilde at tale i en Forsamling.
36 Eller er Guds Ord udgaaet fra eder? eller er det kommet til eder alene?
37 Dersom Nogen lader sig tykke, at han er en Prophet eller Aandelig, han erkjende de Ting, som jeg skriver til eder, at de ere Herrens Bud.
38 Men erkjender Nogen det ikke, da lade han være!
10 Og den, som er Ypperstepræst iblandt sine Brødre, paa hvis Hoved Salveolien er udøst, og hvis Haand man haver fyldt, for at føre ham i Klæderne, han skal ikke blotte sit Hoved og ei sønderrive sine Klæder.
4 Og det skal skee paa den samme Dag, da skulle Propheterne beskjæmmes, hver formedelst sit Syn, naar han spaaer, og de skulle ikke føres i lodne Kapper for at lyve.
11 Qvinden bør tage mod Lærdom i Stilhed med al Underdanighed.
12 Men Qvinden tilsteder jeg ikke at lære, ikke heller at byde over Manden, men at være i Stilhed.
3 Deres Prydelse skal ikke være den udvortes, Haarfletning og paahængte Guldsmykker eller Klædedragt,
4 men Hjertets skjulte Menneske i en sagtmodig og stille Aands uforkrænkelige Væsen, hvilket er meget kosteligt for Gud.
5 Thi saaledes prydede og fordum de hellige Qvinder sig, som haabede paa Gud og vare deres egne Mænd underdanige;
22 I Qvinder! værer Eders egne Mænd underdanige som Herren;
23 thi Manden er Qvindens Hoved, ligesom og Christus er Menighedens Hoved; og han er sit Legems Saliggjører.
24 Men ligesom Menigheden er Christo underdanig, saaledes skulle og Qvinderne være deres egne Mænd underdanige i alle Ting.
4 saa at hver af eder veed at bevare sit Legeme i Hellighed og Ære,
17 saa skal Herren gjøre Zions Døttres Hovedisse skaldet, og Herren skal blotte deres Blusel.
30 Men dersom en Anden, som sidder der, faaer en Aabenbarelse, da tie den Første.
31 Thi I kunne alle prophetere, den Ene efter den Anden, at Alle kunne lære, og Alle blive formanede.
32 Og Propheters Aander ere Propheter underdanige.
24 Men dersom Alle prophetere, og der kommer nogen Vantro eller Lægmand ind, da overbevises han af Alle, han vises til rette af Alle,
25 de skjulte (Tanker) i hans Hjerte aabenbares; og saa vil han falde paa sit Ansigt og tilbede Gud, og forkynde, at Gud er sandeligen i eder.
4 Hustruen er ikke raadig over sit eget Legeme, men Manden; men desligeste er og Manden ikke raadig over sit eget Legeme, men Hustruen.
7 Desligeste skulle I Mænd leve med eders Hustruer, som med den svagere Deel, med Forstand og bevise dem Ære, da de ogsaa ere Medarvinger til Livets Naadegave, paa det eders Bønner ikke skulle forhindres.
29 Og naar der er en Plage paa Mand eller Qvinde, paa Hovedet eller i Skjægget,
40 Og naar Haaret falder af nogen Mands Hoved, han er skaldet, han er reen.
41 Og dersom Haaret falder af ham for paa Hovedet, han er en Flenskaldet, han er reen.
6 Men dette, Brødre! haver jeg hentydet paa mig selv og Apollos for eders Skyld, at I kunne lære af os ikke at være kloge over det, som skrevet er, paa det at I ikke for Nogens Skyld skulle opblæses, den Ene imod den Anden.
9 Og om En, som døer, døer i et Øieblik hasteligen hos ham, og han gjør sin Fraskillelses Hoved ureent, da skal han rage sit Hoved paa sin Renselses Dag, paa den syvende Dag skal han rage det
11 Dersom Nogen taler i Menigheden, han (tale) som Guds Ord; dersom Nogen tjener deri, (han tjene) som af den Formue, hvilken Gud forlener, paa det at Gud maa æres i alle Ting formedelst Jesum Christum, hvem Æren og Magten tilkommer i al Evighed! Amen.
9 Den skal sætte Naades Smykke paa dit Hoved, den skal give dig en deilig Krone.
5 Der skal intet Mandstøi være paa en Qvinde, og en Mand skal ikke føre sig i Qvindeklæder; thi hver den, som gjør disse Ting, er en Vederstyggelighed for Herren din Gud.
15 En gammel og en anseelig Person, han er Hovedet, men en Prophet, som lærer Løgn, han er Halen.
33 Iøvrigt skulle ogsaa I, hver især, elske Enhver sin Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden.
24 Men de, som lade os vel, have det ikke behov. Men Gud haver sammensat Legemet saa, at han tillagde de ringere Dele mere Ære,