1 Kongebok 14:17
Da gjorde Jeroboams Hustru sig rede, og gik og kom til Thirza; der hun kom paa Dørtærskelen af Huset, da døde Drengen.
Da gjorde Jeroboams Hustru sig rede, og gik og kom til Thirza; der hun kom paa Dørtærskelen af Huset, da døde Drengen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10see, derfor vil jeg føre Ulykke over Jeroboams Huus, og jeg vil udrydde af Jeroboam den, som pisser paa Væggen, den Beholdne og den Efterladte i Israel, og borttage Jeroboams Huses Efterkommere, ligesom man borttager Skarnet, indtil det er aldeles ude med ham.
11Den af Jeroboam, der døer i Staden, skulle Hundene æde, og den, der døer paa Marken, skulle Himmelens Fugle æde; thi Herren haver talet det.
12Saa gjør du dig, rede, gak til dit Huus; naar dine Fødder komme ind i Staden, da skal Barnet døe.
13Og al Israel skal begræde ham, og de skulle begrave ham, thi denne aleneste af Jeroboam skal komme i Grav, fordi der er noget Godt fundet hos ham for Herren, Israels Gud, i Jeroboams Huus.
14Og Herren skal opreise sig en Konge over Israel, som skal udrydde Jeroboams Huus paa den samme Dag; og hvad (siger jeg)? ogsaa nu (skal det skee).
16Og han skal overgive Israel for Jeroboams Synders Skyld, som syndede, og som kom Israel til at synde.
1Paa den samme Tid blev Abia, Jeroboams Søn, syg.
2Og Jeroboam sagde til sin Hustru: Kjære, gjør dig rede og forvend dig, at de ikke skulle kjende, at du er Jeroboams Hustru, og gak til Silo, see, der er Ahia, Propheten; han, han talede til mig, at jeg skulde være Konge over dette Folk.
3Og du skal tage ti Brød og Kager med dig og en Krukke med Honning, og gaae til ham; han, han skal kundgjøre dig, hvad Drengen skal vederfares.
4Og Jeroboams Hustru gjorde saa, og gjorde sig rede og gik til Silo og kom til Ahias Huus; og Ahia kunde ikke see, thi hans Øine vare dumme af hans høie Alder.
5Men Herren havde sagt til Ahia: See, Jeroboams Hustru kommer at spørge en Sag af dig om sin Søn, thi han er syg: saa og saa skal du tale til hende; og det skal skee, naar hun kommer, da skal hun holde sig fremmed.
6Og det skede, der Ahia hørte hendes Fødders Lyd gaae ind ad Døren, da sagde han: Kom ind, Jeroboams Hustru! hvi holder du dig fremmed? thi jeg er sendt til dig med et haardt (Budskab).
7Gak, siig til Jeroboam: Saa sagde Herren, Israels Gud: Fordi at jeg haver ophøiet dig midt af Folket og sat dig til en Fyrste over mit Folk Israel,
20Og Jeroboam formaaede ikke ydermere (Noget med sin) Kraft i Abias Dage, og Herren slog ham, at han døde.
18Og de begrove ham, og al Israel begræd ham, efter Herrens Ord, som han talede ved sin Tjener Ahia, Propheten.
19Men det Øvrige af Jeroboams Handeler, hvorledes han stred, og hvorledes han regjerede, see, de Ting, de ere skrevne i Israels Kongers daglige Handelers Bog.
20Men de, Dage, i hvilke Jeroboam var Konge, ere to og tyve Aar; og han laae med sine Fædre, og hans Søn Nadab blev Konge i hans Sted.
32Og der Elisa kom i Huset, see, da var den døde Dreng lagt paa hans Seng.
34Og denne Gjerning blev Jeroboams Huus til Synd, og at han skulde udslettes og ødelægges af Jorderige.
17Og det skede efter disse Handeler, at samme Qvindes, Husets Værtindes, Søn blev syg; og hans Sygdom var saare svar, indtil, der var ikke Aande tilovers i ham.
18Og hun sagde til Elias: Hvad har jeg (at gjøre) med dig, du Guds Mand? du er kommen til mig at lade min Misgjerning kommes ihu og at dræbe min Søn.
16Og han talede til ham: Saa sagde Herren: Fordi at du sendte Bud til at adspørge ved Baal-Sebub, Ekrons Gud, mon (det skede), fordi der var ingen Gud i Israel, at du kunde adspørge ved hans Ord? derfor skal du ikke komme ned af Sengen, som du lagde dig op paa, men visseligen døe.
17Saa døde han efter Herrens Ord, som Elias havde talet; og Joram blev Konge i hans Sted i det andet Jorams, Josaphats Søns, Judæ Konges, Aar, fordi han havde ingen Søn.
29Og Jeroboam laae med sine Fædre, med Israels Konger, og hans Søn Sacharia blev Konge i hans Sted.
20Og han bar ham og førte ham til sin Moder; og han sad paa hendes Knæ indtil om Middagen, da døde han.
21Saa gik hun op og lagde ham paa den Guds Mands Seng, og hun lukkede for ham og gik ud.
21Thi Israel rev sig fra Davids Huus, og de gjorde Jeroboam, Nebats Søn, til Konge; og Jeroboam drev Israel af fra (at følge) efter Herren og kom dem til at synde en stor Synd.
22Og Israels Børn vandrede i alle Jeroboams Synder, som han gjorde; de vege ikke derfra,
14Dog, efterdi du haver kommet Herrens Fjender til at bespotte ved denne Gjerning, skal ogsaa den Søn, som dig er født, visseligen døe.
15Saa gik Nathan til sit Huus, og Herren slog Barnet, som Urias Hustru havde født David, at det blev sygt.
1Og see, der kom en Guds Mand af Juda ved Herrens Ord til Bethel, og Jeroboam stod ved Alteret for at gjøre Røgelse.
29Og det skede, der han var Konge, da slog han alt Jeroboams Huus; han lod ikke Noget blive tilovers, som havde Aande, af Jeroboam, indtil han havde ødelagt ham, efter Herrens Ord, som han talede formedelst Ahia, sin Tjener, den Silonit,
30for Jeroboams Synders Skyld, som han syndede med, og som han kom Israel til at synde med, og hans Opirrelse, med hvilken han opirrede Herren, Israels Gud.
19Og denne Qvindes Søn døde om Natten; thi hun laae paa ham.
20Og hun stod op midt om Natten og tog min Søn fra min Side, der din Tjenesteqvinde sov, og hun lagde ham i sin Arm, og lagde sin døde Søn i min Arm.
21Og jeg stod op om Morgenen at give min Søn at die, see, da var han død; men om Morgenen gav jeg nøie Agt paa ham, see, da var det ikke min Søn, som jeg havde født.
18Og det skede paa den syvende Dag, da døde Barnet, og Davids Tjenere frygtede for at give ham tilkjende, at Barnet var dødt, thi de sagde: See, der Barnet var levende, talede vi til ham, og han hørte ikke paa vor Røst; hvorledes skulle vi da sige til ham: Barnet er dødt? thi det maatte gjøre (ham) ondt.
19Men David saae, at hans Tjenere hviskede, og David forstod, at Barnet var dødt; og David sagde til sine Tjenere: Er Barnet dødt? og de sagde: Det er dødt.
32Thi det Ord skal vist skee, som han raabte ved Herrens Ord mod Alteret, som er i Bethel, og mod alle Huse paa de Høie, som ere i Samarias Stæder.
10Og Hundene skulle æde Jesabel paa det Stykke (Ager) i Jisreel, og Ingen skal begrave (hende). Og han lod Døren op og flyede.
16Og Joas laae med sine Fædre og blev begraven i Samaria hos Israels Konger, og hans Søn Jeroboam blev Konge i hans Sted.
13Og Joas laae med sine Fædre, og Jeroboam sad paa hans Throne, og Joas blev begraven i Samaria hos Israels Konger.
37Saa døde Kongen og blev ført til Samaria, og de begrove Kongen i Samaria.
26Og Jeroboam, Nebats Søn, en Ephrathiter af Zereda, hvis Moders Navn var Zerua, en Enkeqvinde, (og som var) Salomos Tjener, han opløftede og Haanden imod Kongen.
20Og han raabte til Herren og sagde: Herre, min Gud! har du ogsaa gjort (saa) ilde ved denne Enke, som jeg er fremmed hos, at du dræber hendes Søn?
40Og Salomo søgte efter at dræbe Jeroboam; da gjorde Jeroboam sig rede og flyede til Ægypten til Sisak, Kongen i Ægypten, og blev i Ægypten indtil Salomos Død.
18Og det skede, der Simri saae, at Staden var indtagen, da kom han til Kongens Huses Palads, og opbrændte over sig Kongens Huus med Ild og døde,
24Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine; han veg ikke fra alle Jeroboams, Nebats Søns, Synder, som han kom Israel til at synde med.
16Og de lagde Hænder paa hende, og hun gik den Vei, som Hestene gaae, til Kongens Huus, og hun blev der dræbt.
11Thi saa sagde Amos: Jeroboam skal døe ved Sværdet, og Israel skal vist bortføres af sit Land.