1 Kongebok 8:19
Dog skal du, du ikke bygge det Huus, men din Søn, den, som udgaaer af dine Lænder, han, han skal bygge mit Navn det Huus.
Dog skal du, du ikke bygge det Huus, men din Søn, den, som udgaaer af dine Lænder, han, han skal bygge mit Navn det Huus.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7Og det var i min Faders Davids Hjerte at bygge Herrens, Israels Guds, Navn et Huus.
8Men Herren sagde til David, min Fader: Fordi det haver været i dit Hjerte at bygge mit Navn et Huus, da gjorde du vel (deri), at det var i dit Hjerte.
9Dog skal du, du ikke bygge det Huus, men din Søn, den, som skal udgaae af dine Lænder, han skal bygge mit Navn det Huus.
10Og Herren haver stadfæstet sit Ord, som han talede; thi jeg er opstanden i Davids, min Faders, Sted og sidder paa Israels Throne, saasom Herren talede, og haver bygget Herrens, Israels Guds, Navn det Huus.
16Fra den Dag, da jeg udførte mit Folk Israel af Ægypten, har jeg ikke udvalgt en Stad af alle Israels Stammer, at man skulde bygge et Huus, at mit Navn skulde der være; men jeg udvalgte David, at han skulde være over mit Folk Israel.
17Og det var i min Faders Davids Hjerte at bygge Herrens, Israels Guds, Navn et Huus.
18Men Herren sagde til David, min Fader: Fordi at det haver været i dit Hjerte at bygge mit Navn et Huus, gjorde du vel (deri), at det var i dit Hjerte.
5Thi David sagde: Salomo, min Søn, er en ung (Mand) og blødhjertig, og Huset, som skal bygges Herren, skal være overmaade stort, til Navn, og til Priis for alle Lande; Kjære, jeg vil berede (Forraad) for ham; saa beredte David i Mangfoldighed (Forraad) før sin Død.
6Da kaldte han ad Salomo, sin Søn, og bød ham at bygge Herrens, Israels Guds, Huus.
7Og David sagde til Salomo: Min Søn! hvad mig (angaaer), da var det i mit Hjerte at bygge Herrens min Guds Navn et Huus.
8Men Herrens Ord skede til mig og sagde: Du haver udøst meget Blod og ført store Krige; du skal ikke bygge mit Navn et Huus, fordi du udøste meget Blod paa Jorden for mit Ansigt.
9See, den Søn, som dig skal fødes, han skal være en rolig Mand, thi jeg vil skaffe ham Rolighed for alle hans Fjender trindt omkring; thi Salomo skal være hans Navn, og jeg vil give Fred og Rolighed over Israel i hans Dage.
10Han, han skal bygge mit Navn et Huus, og han, han skal være mig en Søn, og jeg vil være ham en Fader, og jeg vil stadfæste hans Riges Throne over Israel til evig Tid.
11Nu, min Søn, Herren skal være med dig, og du skal blive lyksalig og bygge Herren din Gud et Huus, saasom han talede om dig.
5Og see, jeg tænker at bygge Herrens min Guds Navn et Huus, saasom Herren talede til min Fader David og sagde: Din Søn, som jeg vil sætte i dit Sted paa, din Throne, han, han skal bygge mit Navn Huset.
4Gak, og du skal sige til David, min Tjener: Saa sagde Herren: Du, du skal ikke bygge mig det Huus til at boe udi;
2Og Kong David stod op paa sine Fødder og sagde: Hører mig, mine Brødre og mit Folk! jeg havde (besluttet) i mit Hjerte at bygge et Hvilehuus til Herrens Pagtes Ark og til vor Guds Fødders Skammel, og havde beredet Forraad til at bygge.
3Men Gud lod mig sige: Du skal ikke bygge mit Navn et Huus; thi du er en Krigsmand og haver udøst meget Blod.
10endog fra de Dage, jeg gav Dommere Befaling over mit Folk Israel, og jeg haver ydmyget alle dine Fjender, og jeg kundgjør dig, at Herren vil bygge dig et Huus.
11Og det skal skee, naar dine Dage ere opfyldte, og du gaaer (herfra) med dine Fædre, da vil jeg opreise din Sæd efter dig, som skal være af dine Sønner, og jeg vil stadfæste hans Rige.
12Han, han skal bygge mig et Huus, og jeg vil stadfæste hans Stol evindeligen.
13Jeg, jeg vil være ham en Fader, og han, han skal være mig en Søn, og jeg vil ikke lade min Miskundhed vige fra ham, saasom jeg lod den vige fra ham, som var før dig.
14Men jeg vil befæste ham i mit Huus og i mit Rige evindelig, og hans Stol skal være fast evindeligen.
11endog fra den Dag, der jeg gav Dommere Befaling over mit Folk Israel og jeg vil give dig Rolighed for alle dine Fjender; og Herren kundgjør dig, at Herren vil gjøre dig et Huus.
12Naar dine Dage ere opfyldte, og du ligger med dine Fædre, da vil jeg opreise din Sæd efter dig, som skal udkomme af dit Liv, og jeg vil stadfæste hans Rige.
13Han, han skal bygge mit Navn et Huus, og jeg vil stadfæste hans Riges Stol evindeligen.
6Og han haver sagt til mig: Din Søn Salomo, han skal bygge mit Huus og mine Forgaarde; thi jeg haver udvalgt mig ham til en Søn, og jeg vil være ham en Fader.
20Og Herren har stadfæstet sit Ord, som han talede; thi jeg er opstanden i Davids, min Faders, Sted, og sidder paa Israels Throne, saasom Herren talede, og haver bygget Herrens, Israels Guds, Navn det Huus.
5Gak og siig til min Tjener, til David: Saaledes sagde Herren: Skulde du, du bygge mig et Huus, som jeg skulde boe udi?
38Og det skal skee, dersom du hører alt det, jeg byder dig, og vandrer i mine Veie og gjør det, som ret er for mine Øine, at holde mine Skikke og mine Bud, saasom David, min Tjener, gjorde, da vil jeg være med dig og bygge dig et bestandigt Huus, saasom jeg byggede David, og give dig Israel.
12Dog vil jeg ikke gjøre det i dine Dage for Davids, din Faders, Skyld; af din Søns Haand vil jeg rive det.
3Du, du veed, at min Fader David ikke kunde bygge Herrens sin Guds Navn et Huus for Krigens Skyld, med hvilken de omgave ham, indtil Herren gav dem under hans Fødders Saaler.
27Thi du, Herre Zebaoth, Israels Gud! du haver aabenbaret for din Tjeners Øre og sagt: Jeg vil bygge dig et Huus; derfor har din Tjener fundet sit Hjerte til at bede denne Bøn til dig.
10See nu til, thi Herren haver udvalgt dig til at bygge et Huus til en Helligdom; vær frimodig og gjør det.
25Thi du, min Gud! du haver aabenbaret for din Tjeners Øre, at du vil bygge ham et Huus; derfor haver din Tjener fundet (sit Hjerte) til at bede for dit Ansigt.
12(Anlangende) dette Huus, som du bygger, dersom du vandrer i mine Skikke og gjør efter mine Rette og holder alle mine Bud til at vandre i dem, saa vil jeg stadfæste mit Ord med dig, som jeg talede til David, din Fader.
13Jeg haver jo bygget dig en Boligs Huus, en fast Bolig, at du skal boe (derudi) i Evighederne.
27Thi mon Gud skulde sandeligen boe paa Jorden? see, Himlene og Himlenes Himle kunne ikke omfatte dig, langt mindre dette Huus, som jeg haver bygget.
1Fremdeles sagde Kong David til al Forsamlingen: Salomo, den eneste af mine Sønner, som Gud haver udvalgt, er en ung Mand og blødhjertig, men Gjerningen er stor; thi det Slot er ikke for et Menneske, men for den Herre Gud.
6Dog, hvo formaaer (med sin) Kraft at bygge ham et Huus? thi Himlene og Himlenes Himle kunne ikke omfatte ham; og hvo er jeg, at jeg skulde bygge ham et Huus uden til at gjøre Røgelse for hans Ansigt?
18Thi mon Gud skulde sandeligen boe hos Menneskene paa Jorden? see, Himlene og Himlenes Himle kunne ikke omfatte dig, hvor langt mindre dette Huus, som jeg haver bygget!
2Og jeg, jeg haver bygget dig en Boligs Huus, ja en Bolig, at du skulde boe der evindeligen.
16Men dit Huus og dit Rige skal blive bestandigt evindeligen for dit Ansigt, din Stol skal være fast evindeligen.
11Herren svoer David Sandhed, hvorfra han ikke skal vende sig, (sigende:) Af dit Livs Frugt vil jeg sætte paa din Throne.
8Gaaer op paa Bjerget, og fører Træ til, og bygger Huset, saa vil jeg have Lyst dertil og bevise mig herlig, siger Herren.
6I alle de (Steder), hvor jeg haver vandret i al Israel, haver jeg vel talet noget Ord med en af Israels Dommere, hvilken jeg haver befalet at føde mit Folk, og sagt: Hvorfor bygge I mig ikke et Huus af Cedertræer?
5da vil jeg stadfæste dit Riges Throne over Israel evindeligen, saasom jeg talede til David, din Fader, og sagde: Dig skal ikke fattes en Mand paa Israels Throne.
16Og nu, Herre, Israels Gud! hold din Tjener David, min Fader, det, som du haver tilsagt ham og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand for mit Ansigt, som skal sidde paa Israels Throne; dog saa, at dine Børn bevare deres Vei, at vandre i min Lov, saasom du haver vandret for mit Ansigt.
30Saa sagde Herren: Skriver, (at) denne Mand (skal være) eenlig, en Mand, som ikke skal have Lykke i sine Dage; thi der skal ingen Mand af hans Sæd have Lykke til at sidde paa Davids Throne og herske ydermere i Juda.
25Og nu, Herre, Israels Gud! hold (fremdeles) din Tjener David, min Fader, det, du haver tilsagt ham og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand for mit Ansigt, som skal sidde paa Israels Throne; dog saa, at dine Børn bevare deres Vei, at vandre for mit Ansigt, saasom du haver vandret for mit Ansigt.