1 Samuelsbok 15:25

Original Norsk Bibel 1866

Og nu, Kjære, borttag min Synd, og vend tilbage med mig, saa vil jeg tilbede for Herren.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 10:17 : 17 Og Kjære, forlad (mig) nu min Synd aleneste denne Gang, og beder til Herren eders Gud, at han vil ikkun borttage denne Død fra mig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 90%

    30 Og han sagde: Jeg har syndet, men Kjære, ær mig nu for mit Folks Ældste og for Israel, og vend tilbage med mig, at jeg maa tilbede Herren din Gud.

    31 Saa vendte Samuel tilbage efter Saul, og Saul tilbad for Herren.

  • 24 Da sagde Saul til Samuel: Jeg har syndet, at jeg har overtraadt Herrens Befaling og dine Ord; thi jeg frygtede for Folket og adlød deres Røst.

  • 81%

    18 Og han sagde: Hvorfor forfølger dog min Herre sin Tjener? thi hvad har jeg gjort, og hvad Ondt er i min Haand?

    19 Og nu, Kjære, høre min Herre Kongen sin Tjeners Ord: Dersom Herren har tilskyndet dig imod mig, da lad ham lugte et Madoffer, men om Menneskens Børn (gjøre det), være de forbandede for Herrens Ansigt; thi de have udstødt mig idag, at jeg ikke skal holde mig til Herrens Arv, som de vilde sige: Gak bort, tjen andre Guder!

    20 Saa lad nu ikke mit Blod falde paa Jorden borte fra Herrens Ansigt; thi Israels Konge er uddragen til at opsøge en Loppe, som man jager efter en Agerhøne paa Bjergene.

    21 Da sagde Saul: Jeg har syndet, kom tilbage, min Søn David! thi jeg vil ikke ydermere gjøre dig Ondt, fordi at mit Liv var dyrebart for dine Øine paa denne Dag; see, jeg haver gjort daarligt og faret vild saare meget.

    22 Da svarede David og sagde: See, (her er) Kongens Spyd; men lad en af de unge Karle komme over og hente det.

  • 26 Da sagde Samuel til Saul: Jeg vil ikke vende tilbage med dig; thi du har forkastet Herrens Ord, og Herren har forkastet dig, at du skal ikke være Konge over Israel.

  • 8 Da sagde David til Gud: Jeg haver saare syndet, at jeg haver gjort denne Gjerning; men nu, Kjære, borttag din Tjeners Misgjerning, thi jeg handlede meget daarligen.

  • 21 Da sagde Saul: Velsignede være I for Herren, at I ynkes over mig.

  • 73%

    11 Da sagde Samuel: Hvad har du gjort? og Saul sagde: Da jeg saae, at Folket adspredtes fra mig, og du, du kom ikke til den bestemte Tid, og Philisterne vare samlede udi Michmas,

    12 da sagde jeg: Nu komme Philisterne, ned til mig i Gilgal, og jeg har ikke bedet (inderligen) for Herrens Ansigt; der, jeg havde holdt mig, da offrede jeg Brændofferet.

  • 73%

    10 Da skede Herrens Ord til Samuel, sigende:

    11 Mig angrer, at jeg gjorde Saul til Konge, thi han har vendt sig tilbage fra mig og ikke holdt mine Ord; og Samuels Vrede optændtes, og han raabte til Herren den ganske Nat.

  • 13 Og Samuel kom til Saul, og Saul sagde til ham: Velsignet være du for Herren! jeg har holdt Herrens Ord.

  • 17 Og Kjære, forlad (mig) nu min Synd aleneste denne Gang, og beder til Herren eders Gud, at han vil ikkun borttage denne Død fra mig.

  • 38 Da sagde Saul: Kommer frem herhid af alle Hjørner af Folket, og kjender og seer, paa hvilken denne Synd er idag.

  • 4 Herren skal opholde ham paa (hans) Sygeseng; du omvender alt hans Leie i hans Sygdom.

  • 71%

    19 Og han sagde til Kongen: Min Herre, tilregn mig ikke den Misgjerning, og kom ikke ihu, hvad din Tjener handlede ilde paa den Dag, da min Herre Kongen gik ud af Jerusalem, at Kongen skulde lægge det paa sit Hjerte.

    20 Thi din Tjener kjender, at jeg, jeg haver syndet; og see, jeg er idag den Første, som er kommen af alt Josephs Huus at drage ned mod min Herre Kongen.

  • 19 Og hvorfor adlød du ikke Herrens Røst? men du ilede til Rov og gjorde det Onde for Herrens Øine.

  • 28 Kjære, forlad din Tjenesteqvindes Overtrædelse; thi Herren skal vist gjøre min Herre et bestandigt Huus, thi min Herre Haver ført Herrens Krige; derfor lad intet Ondt findes hos dig i dine Dage.

  • 70%

    15 Efter hvem er Israels Konge udgaaen? hvem jager du efter? efter en død Hund, efter en Loppe?

    16 Men Herren skal være Dommer og dømme imellem mig og imellem dig, og han skal see og udføre min Sag, og frie mig fra din Haand.

  • 70%

    19 Kjære, forlad dette Folks Misgjerning efter din store Miskundhed, og ligesom du haver tilgivet dette Folk, fra Ægypten og hidindtil.

    20 Og Herren sagde: Jeg haver forladt det, efter dit Ord.

  • 17 Og David sagde til Herren, der han saae Engelen, som slog paa Folket, ja han sagde: See, jeg, jeg har syndet, og jeg har handlet ilde, men disse Faar, hvad have de gjort? Kjære, lad din Haand være imod mig og imod min Faders Huus.

  • 11 For dit Navns Skyld, Herre! forlad (mig) dog min Misgjerning, thi den er stor.

  • 16 Da sagde Samuel til Saul: Lad være, saa vil jeg give dig tilkjende, hvad Herren har talet til mig inat; og han sagde til ham: Tal!

  • 5 Jeg bekjendte min Synd for dig, og skjulte ikke min Misgjerning; jeg sagde: Jeg vil bekjende mine Overtrædelser for Herren, og du, du forlod (mig) min Synds Misgjerning. Sela.

  • 29 Kjære, omvender eder, lader Uretfærdighed ikke være (hos eder), ja, omvender eder, endnu (skal) min Retfærdighed (kjendes) i den (Sag).

  • 5 Og Samuel sagde: Samler al Israel til Mizpa, og jeg vil ydmygeligen bede for eder til Herren.

  • 22 Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Gud, om maaskee dit Hjertes Tanker maatte forlades dig.

  • 70%

    19 Og alt Folket sagde til Samuel: Bed ydmygeligen for dine Tjenere til Herren din Gud, at vi ikke skulle døe; thi vi lagde det Onde til alle vore Synder, at begjære os en Konge.

    20 Da sagde Samuel til Folket: Frygter ikke; I gjorde vel alt dette Onde; dog viger ikke fra Herren, men tjener Herren i eders ganske Hjerte.

  • 18 (Anlangende) denne Sag, da ville Herren forlade din Tjener det, naar min Herre gaaer ind i Rimmons Huus at tilbede der, og han hælder sig til min Haand, og jeg nedbøier mig i Rimmons Huus; naar jeg (saa) nedbøier mig i Rimmons Huus, da ville Herren forlade din Tjener (det, som skeet er) i denne Sag.

  • 5 Der de kom i Zuphs Land, da sagde Saul til sin Dreng, som var med ham: Kom, lad os vende tilbage; maaskee min Fader lader af fra Aseninderne og bekymrer sig for os.

  • 25 da ville du høre af Himmelen og forlade dit Folks Israels Synd, og føre dem igjen i det Land, som du haver givet dem og deres Fædre!

  • 29 Og han sagde: Kjære, lad mig fare, thi vor Slægt haver et Slagtoffer i Staden, og min Broder har selv budet mig det, og nu, dersom jeg har fundet Naade for dine Øine, Kjære, da lad mig slippe bort, at jeg maa see mine Brødre; derfor er han ikke kommen til Kongens Bord.

  • 15 Og Samuel sagde til Saul: Hvorfor gjorde du mig Uro, at du lod hente mig op? da sagde Saul: Jeg er saare angest, thi de Philister stride imod mig, og Gud er vegen fra mig og svarer mig ikke ydermere, hverken formedelst Propheter eller ved Drømme; derfor lod jeg kalde dig, at, du skulde lade mig vide, hvad jeg skal gjøre.

  • 16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.

  • 9 Og han sagde: Hvad har jeg syndet, at du vil give din Tjener i Achabs Hænder, at han skal dræbe mig?

  • 7 Saa vend nu tilbage og gak i Fred, at du ikke skal gjøre det, som er ondt for Philisternes Fyrsters Øine.

  • 12 Og Saul sagde: Kjære, hør, Ahitubs Søn! og han sagde: See, her er jeg, min Herre!

  • 21 Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgjerning fare bort? thi jeg skal nu ligge i Støvet, og naar du søger mig om Morgenen, da skal jeg ikke (findes).

  • 8 Saa gjør Miskundhed mod din Tjener, thi du har ført din Tjener i en Pagt med dig for Herren; men dersom der er nogen Misgjerning hos mig, saa slaa du mig ihjel, og hvorfor vilde du føre mig hen til din Fader?

  • 23 (Hvad) ogsaa mig (angaaer, da) skal det være langt fra mig at synde imod Herren, at lade af at bede ydmygeligen for eder; men jeg vil lære eder den gode og rette Vei.

  • 2 Men Samuel sagde: Hvorledes skal jeg gaae hen? thi Saul skulde høre det og slaae mig ihjel; da sagde Herren: Tag en Kalv af Qvæget med dig, og du skal sige: Jeg er kommen at slagte (Slagtoffer) for Herren.

  • 17 Og David sagde til Gud: Haver jeg ikke sagt, at man skulde tælle Folket? ja jeg, jeg er den, som syndede og gjorde meget ilde, men disse Faar, hvad have de gjort? Herre min Gud! Kjære, lad din Haand være paa mig og paa min Faders Huus, og ikke paa dit Folk til Plage!