1 Samuel 18:29

Original Norsk Bibel 1866

Da blev Saul ved ydermere at frygte for Davids Ansigt, og Saul var Davids Fjende alle Dage.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Fork 4:4 : 4 Fremdeles saae jeg alt Arbeide og al Redelighed i det, som gjøres, at den (tilfører) et Menneske Avind af det andet; dette er ogsaa Forfængelighed og Aandsfortærelse.
  • Joh 11:53 : 53 Derfor raadsloge de fra den Dag af om at ihjelslaae ham.
  • Jak 2:19 : 19 Du troer, at Gud er een; du gjør vel; Djævlene troe det ogsaa og skjælve.
  • 1 Joh 3:12-15 : 12 ikke som Cain var af den Onde og myrdede sin Broder. Og hvorfor myrdede han ham? Fordi hans Gjerninger vare onde, men hans Broders retfærdige. 13 Forundrer eder ikke, mine Brødre! dersom Verden hader eder. 14 Vi vide, at vi ere overgangne fra Døden til Livet, thi vi elske Brødrene. Hvo, som ikke elsker sin Broder, bliver i Døden. 15 Hver, som hader sin Broder, er en Manddraber, og I vide, at ingen Manddraber haver det evige Liv blivende i sig.
  • 1 Mos 4:4-8 : 4 Og Abel, ogsaa han bar frem af sin Hjords første Affødning og af deres Fedme; og Herren saae til Abel og til hans Offer. 5 Men til Cain og til hans Offer saae han ikke; da blev Cain meget vred, og hans Ansigt falmede. 6 Og Herren sagde til Cain: Hvi er du vred, og hvi er dit Ansigt falmet? 7 Er det ikke saa? at dersom du gjør Godt, da er du behagelig, og dersom du gjør ikke Godt, da er Synden den, som ligger for Døren, og dens Attraa skal være til dig, og du, du skal herske over den. 8 Og Cain talede med Abel, sin Broder; og det hændte sig, der de vare paa Marken, da opstod Cain imod Abel, sin Broder, og ihjelslog ham.
  • 1 Sam 18:12 : 12 Og Saul frygtede for Davids Ansigt; thi Herren var med ham, men han var vegen fra Saul.
  • 1 Sam 18:15 : 15 Og der Saul saae, at han handlede saare klogeligen, da gruede han for hans Ansigt.
  • Sal 37:12-14 : 12 Den Ugudelige tænker Skalkhed imod den Retfærdige og skjærer med sine Tænder over ham. 13 Herren skal lee ad ham; thi han seer, at hans Dag kommer. 14 De Ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en Elendig og Fattig, at slagte dem, som ere oprigtige paa Veien.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    8 Da optændtes Sauls Vrede saare, og dette Ord var ondt for hans Øine, og han sagde: De gave David Titusinde, og mig gave de Tusinde; og fremdeles vil Riget sandelig blive hans.

    9 Og Saul fæstede Øie paa David fra den Dag og derefter.

    10 Og det skede om anden Dagen, at Guds den onde Aand kom heftig over Saul, og han propheterede midt i Huset, men David legede med sin Haand, som dagligen; og Saul havde et Spyd i Haanden.

    11 Og Saul kastede Spydet og sagde: Jeg vil stikke David, (saa det skal gaae) i Væggen; men David vendte sig to Gange omkring fra hans Ansigt.

    12 Og Saul frygtede for Davids Ansigt; thi Herren var med ham, men han var vegen fra Saul.

    13 Da bortskaffede Saul ham fra sig og satte ham for sig til en Høvedsmand over Tusinde; og han drog ud og drog ind for Folkets Ansigt.

    14 Og David handlede klogeligen paa alle sine Veie, og Herren var med ham.

    15 Og der Saul saae, at han handlede saare klogeligen, da gruede han for hans Ansigt.

  • 30 Og Philisternes Høvedsmænd droge ud, og det skede, naar de droge ud, da handlede David klogere end alle Sauls Tjenere, og hans Navn var saare høit agtet.

  • 28 Og Saul saae og vidste, at Herren var med David, og Michal, Sauls Datter, elskede ham.

  • 76%

    1 Og Saul talede til Jonathan, sin Søn, og til alle sine Tjenere, at de skulde slaae David ihjel; men Jonathan, Sauls Søn, havde saare Behag i David.

    2 Og Jonathan forkyndte David og sagde: Min Fader Saul søger efter at slaae dig ihjel; saa vaer dig nu, Kjære, imorgen, og bliv i Skjul og skjul dig.

  • 1 Og der var en langvarig Krig imellem Sauls Huus og imellem Davids Huus; men David gik og blev stærk, men (de af) Sauls Huus gik og bleve ringe.

  • 74%

    7 Og Jonathan kaldte ad David, og Jonathan gav ham alle disse Ord tilkjende; og Jonathan førte David til Saul, og han var for hans Ansigt som tilforn.

    8 Og det blev ved, at der var Krig; og David drog ud og stred imod Philisterne, og slog dem med et stort Slag, og de flyede for hans Ansigt.

    9 Og Herrens onde Aand var paa Saul, og han sad i sit Huus og havde sit Spyd i sin Haand, og David legede med Haanden.

    10 Og Saul søgte efter at stikke David med Spydet, (saa det skulde gaae) i Væggen, men han gik bort fra Sauls Ansigt, og han stak Spydet i Væggen; saa flyede David og undkom den samme Nat.

    11 Og Saul sendte Bud til Davids Huus for at tage vare paa ham og at slaae ham ihjel om Morgenen; men Michal, hans Hustru, forkyndte David og sagde: Dersom du ikke redder din Sjæl inat, bliver du dræbt imorgen.

  • 26 Og Saul gik paa denne Side af Bjerget, og David og hans Mænd paa den anden Side af Bjerget; og der David hastede at gaae fra Sauls Ansigt, da omringede Saul og hans Mænd David og hans Mænd, for at gribe dem.

  • 74%

    20 Men Michal, Sauls Datter, elskede David, og de gave Saul det tilkjende, og den Sag var ret for hans Øine.

    21 Og Saul sagde: Jeg vil give ham hende, og hun skal vorde ham til en Snare, og Philisternes Haand skal være over ham; da sagde Saul til David: Du skal idag ved (den anden af) Tvende blive min Svoger.

    22 Og Saul bød sine Tjenere: Taler hemmelig med David og siger: See, Kongen har Behagelighed i dig, og alle hans Tjenere elske dig; bliv derfor nu Kongens Svoger.

  • 10 Og David gjorde sig rede og flyede paa den samme Dag fra Sauls Ansigt, og kom til Achis, Kongen i Gath.

  • 73%

    24 Og Sauls Tjenere gave ham det tilkjende og sagde: Saadanne Ord talede David.

    25 Da sagde Saul: Saaledes skulle I sige til David: Kongen har ingen Lyst til Morgengave, men (heller) til hundrede Forhuder af Philisterne, for at hevne sig paa Kongens Fjender; thi Saul tænkte, at han vilde lade David falde ved Philisternes Haand.

  • 11 Der Saul og al Israel hørte disse den Philisters Ord, da bleve de forfærdede, og de frygtede saare.

  • 73%

    31 Og de Ord bleve hørte, som David sagde, og man gav dem tilkjende for Sauls Ansigt, og han lod hente ham.

    32 Og David sagde til Saul: Intet Menneskes Hjerte falde (i Mistrøst) for hans Skyld; din Tjener skal gaae og stride med denne Philister.

    33 Og Saul sagde til David: Du kan ikke gaae hen mod denne Philister til at stride med ham; thi du er en ung Person, men han er en Krigsmand fra sin Ungdom af.

  • 2 Og Saul tog ham paa den Dag (til sig) og tilstedede ham ikke at komme tilbage til sin Faders Huus.

  • 9 Men David stod op derefter og gik ud af Hulen, og raabte efter Saul og sagde: Min Herre Konge! da saae Saul sig tilbage, og David bøiede sit Ansigt til Jorden og nedbøiede sig.

  • 5 Og David drog ud, hvorsomhelst Saul sendte ham hen, og handlede klogeligen, og Saul satte ham over Krigsmændene; og han var behagelig for alt Folkets Øine, endogsaa for Sauls Tjeneres Øine.

  • 5 Der Saul saae Philisternes Leir, da frygtede han, og hans Hjerte var saare forfærdet.

  • 72%

    21 Saa kom David til Saul og stod for hans Ansigt; og han elskede ham saare, og han blev hans Vaabendrager.

    22 Derefter sendte Saul til Isai og lod sige: Kjære, lad David staae for mit Ansigt, thi han har fundet Naade for mine Øine.

  • 1 Og David sagde i sit Hjerte: Jeg omkommer nu en Dag ved Sauls Haand; Intet er mig bedre, end at jeg aldeles undkommer til Philisternes Land, at Saul kan intet Haab have om mig til at søge efter mig ydermere i alt Israels Landemærke, at jeg kan undkomme af hans Haand.

  • 17 Og Saul sagde til David: See, min ældste Datter Merab, hende vil jeg give dig til Hustru, vær ikkun en duelig Mand for mig og strid Herrens Krige; thi Saul sagde: Min Haand skal ikke være paa ham, men Philisternes Haand skal være paa ham.

  • 25 Da sagde Saul til David: Velsignet være du, min Søn David! ja du skal gjøre og du skal formaae det. Saa gik David sin Vei, og Saul vendte om til sit Sted.

  • 12 Og David lagde disse Ord paa sit Hjerte og frygtede saare for Achis, Kongen af Gaths, Ansigt.

  • 4 Og det blev Saul tilkjendegivet, at David var flyet til Gath; da blev han ikke ydermere ved at søge efter ham.

  • 37 Fremdeles sagde David: Herren, som friede mig fra Løvens Vold og fra Bjørnens Vold, han skal frie mig af denne Philisters Haand; da sagde Saul til David: Gak, og Herren skal være med dig.

  • 12 Derfor troede Achis David og sagde: Han haver aldeles gjort sig stinkende for sit Folk, for Israel, derfor skal han være min Tjener evindelig.

  • 17 Da kjendte Saul Davids Røst og sagde: Er denne din Røst, min Søn David? og David sagde: Det er min Røst, min Herre Konge.

  • 13 Da sagde Saul til ham: Hvorfor have I forbundet eder mod mig, du og Isai Søn, idet du gav ham Brød og Sværd, og adspurgte Gud for ham, at han staaer op imod mig til at lure, som (det skeer) paa denne Dag?

  • 16 Men Herren skal være Dommer og dømme imellem mig og imellem dig, og han skal see og udføre min Sag, og frie mig fra din Haand.

  • 18 Og David flyede og undkom og kom til Samuel i Rama, og gav ham alt det tilkjende, som Saul havde gjort ham; og han, han og Samuel, gik hen, og de bleve i Najoth.

  • 33 Da kastede Saul Spydet efter ham, at han vilde stukket ham; da fornam Jonathan, at det var fuldkommeligen besluttet hos hans Fader at slaae David ihjel.

  • 7 Og han sagde til sine Mænd: Herren lade det være langt fra mig, at jeg skulde gjøre denne Gjerning ved min Herre, Herrens Salvede, at lægge min Haand paa ham; thi han er Herrens Salvede.

  • 22 Saa sværg mig nu ved Herren, at du ikke vil udrydde min Sæd efter mig, og at du ikke vil ødelægge mit Navn af min Faders Huus.

  • 52 Og der var en stærk Krig imod Philisterne alle Sauls Dage; og hvor Saul saae en vældig Mand eller nogen duelig Mand, samlede han ham til sig.