2 Krønikebok 26:8
Og de Ammoniter gave Usia Gave, og han blev navnkundig lige indtil Ægypten, thi han blev saare mægtig.
Og de Ammoniter gave Usia Gave, og han blev navnkundig lige indtil Ægypten, thi han blev saare mægtig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 Tilmed byggede Usia Taarne i Jerusalem ved Hjørneporten og ved Dalporten og ved Hjørnet, og befæstede dem.
10 Han byggede og Taarne i Ørken og udhuggede mange Grøfter, thi han havde meget Fæ baade i det Lave og paa det jævne (Land), Agermænd og Viingaardsmænd paa Bjergene og paa de frugtbare Marker; thi han var en Elsker af Jordegods.
11 Og Usia havde en Hær, som kunde føre Krig, som uddrog i Strid troppeviis, regnede efter deres Tal formedelst Jeiel, Skriveren, og Maaseja, Fogeden, under Hananjas Haand, (som var en) af Kongens Øverster.
1 Da tog alt Judæ Folk Usia, da han var sexten Aar gammel, og de gjorde ham til Konge i hans Faders Amazias Sted.
2 Han, han byggede Eloth og bragte den til Juda igjen, efterat Kongen laae med sine Fædre.
3 Usia var sexten Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede to og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Jecholia af Jerusalem.
4 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, efter alt det, som Amazia, hans Fader, gjorde.
5 Og han søgte Gud i Sacharias Dage, som underviste i Guds Syner; og i de Dage, han søgte Herren, lod Gud det lykkes for ham.
6 Thi han drog ud og stred imod Philisterne, og nedrev Muren i Gath og Muren i Jabne og Muren i Asdod, og byggede Stæder ved Asdod og iblandt Philisterne.
7 Og Gud hjalp ham imod Philisterne og imod de Araber, som boede i Gur-Baal, og de Meuniter.
13 Og Stridshæren under deres Haand var tre hundrede tusinde og syv tusinde og fem hundrede, som kunde føre Krig med Hærs Kraft, til at hjælpe Kongen imod Fjenden.
14 Og Usia beredte for dem, (ja) for den ganske Hær, Skjolde og Spyd og Hjelme og Pantsere og Buer, endog Steenslynger.
15 Han gjorde og i Jerusalem kunstige Gjerninger efter Kunstneres Kunst, som skulde være paa Taarnene og paa Hjørnerne, til at skyde med Pile og store Stene; saa kom hans Navn ud indtil langt fraliggende (Steder), fordi han blev underlig hjulpen, indtil han blev stærk.
16 Men der han var bleven stærk, ophøiede hans Hjerte sig, indtil han fordærvede (sig), og han forgreb sig imod Herren sin Gud, og gik ind i Herrens Tempel for at gjøre Røgelse paa Røgelsealteret.
17 Men Asaria, Præsten, kom efter ham, og fiirsindstyve Herrens Præster med ham, duelige Folk.
18 Og de stode imod Kong Usia og sagde til ham: Usia! det hører ikke dig til at gjøre Røgelse for Herren, men Præsterne, Arons Børn, som ere helligede til at gjøre Røgelse; gak ud af Helligdommen, thi du forgriber dig, og (det bliver) dig ikke til Ære for den Herre Gud.
19 Da blev Usia vred, og han havde et Røgelsekar i Haanden til at gjøre Røgelse; og som han blev vred paa Præsterne, da opgik Spedalskheden i hans Pande for Præsternes Ansigt i Herrens Huus, for Røgelsealteret.
23 Og Mange bare Herren Gaver til Jerusalem, og Ezechias, Judæ Konge, dyrebare Skjenk, saa han blev derefter ophøiet for alle Hedningernes Øine.
20 og al den Hob af allehaande (Folk), og alle Konger i Uz Land, og alle Konger i de Philisters Land, Askalon og Gaza og Ekron, og det Overblevne af Asdod,
21 Edom og Moab og Ammons Børn,
21 Saa var Kong Usia spedalsk indtil sin Dødsdag og boede spedalsk udi et adskilt Huus, thi han var fraskilt fra Herrens Huus; og Jotham, hans Søn, var over Kongens Huus og dømte Folket i Landet.
22 Men det Øvrige af Usias Handeler, de første og de sidste, haver Propheten Esaias, Amos Søn, beskrevet.
23 Og Usia laae med sine Fædre, og de begrove ham med hans Fædre i den Begravelsesager, som hørte Kongerne til; thi de sagde: Han er spedalsk; og Jotham, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
5 Han, han stred og imod Ammons Børns Konge og fik Overhaand over dem, saa at Ammons Børn gave ham det samme Aar hundrede Centner Sølv og ti tusinde Cor Hvede og ti tusinde (Cor) Byg; dette gav Ammons Børn ham igjen baade i det andet og i det tredie Aar.
6 Saa blev Jotham bestyrket; thi han beredte sine Veie for Herrens sin Guds Ansigt.
12 af Syria og af Moab og af Ammons Børn og af Philisterne og af Amalek og af Hadad-Esers, Rechobs Søns, Kongen af Zobas, Rov.
2 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, efter alt det, som Usia, hans Fader, havde gjort, uden at han ikke kom i Herrens Tempel; og Folket fordærvede sig endnu.
3 Han, han byggede den høie Port paa Herrens Huus, han byggede og meget paa Ophels Muur.
12 Saa gik Josaphat (fremad) og blev overmaade stor, og han byggede Slotte og Forraadsstæder i Juda.
27 Og (anlangende) hans Sønner og de mange Byrder, (som vare lagte) paa ham, og Guds Huses Grundvold, see, de Ting ere skrevne i Kongernes Bogs Historie; og hans Søn Amazia blev Konge i hans Sted.
26 Og han herskede over alle Kongerne fra Floden og indtil Philisternes Land og indtil Ægyptens Landemærke.
5 Og Herren stadfæstede Riget i hans Haand, og al Juda gav Josaphat Skjenk, og han havde Rigdom og Ære i Mangfoldighed.
23 Og Joas, Israels Konge, greb Amazia, Judæ Konge, Søn af Joas, Joachas Søn, ved Beth-Semes; og han førte ham til Jerusalem og nedrev Muren i Jerusalem fra Ephraims Port indtil Hjørneporten, fire hundrede Alen (langt).
34 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, han gjorde efter alt det, som Usia, hans Fader, gjorde.
8 Han, han slog Philisterne indtil Assa og dens Landemærke, fra Vogternes Taarn indtil den faste Stad.
8 Og Ammons Børn droge ud og rustede sig til Krig for Døren af Porten; men de Syrer af Zoba og Rechob og de Mænd af Tob og Maacha vare for sig alene paa Marken.
11 Og Amazia blev bestyrket og førte sit Folk ud, og drog i Saltdalen og slog Seirs Børn, ti tusinde.
16 Paa den samme Tid sendte Kong Achas til Kongerne af Assyrien, at de skulde hjælpe ham.
6 Der Ammons Børn saae, at de havde gjort sig stinkende for David, da sendte Hanon og Ammons Børn tusinde Centner Sølv, at leie sig af Mesopotamia og af Syria-Maacha og af Zoba Vogne og Ryttere.
11 Men Amazia vilde ikke høre; saa drog Joas, Israels Konge, op, og de saae (hverandres) Ansigt, han og Amazia, Judæ Konge, ved Bethsemes, som hører til Juda.
5 Og han bestyrkede sig og byggede den ganske Muur, som var nedreven, og førte den op indtil Taarnene, og en anden Muur derudenfor; og han færdigede Millo i Davids Stad og lod gjøre Vaaben i Mangfoldighed og Skjolde.
22 Men Kong Jojakim sendte Mænd til Ægypten, nemlig Elnathan, Achbors Søn, og Mænd med ham til Ægypten.
20 Og Thilgath-Pilneser, Kongen af Assyrien, kom til ham; og han ængstede ham, men styrkede ham ikke.
21 Thi Achas tog en Deel af Herrens Huus og af Kongens Huus og af Fyrsternes, og han gav Kongen af Assyrien (det), men han hjalp ham intet.
22 Ja paa den Tid, han ængstede ham, da blev han ved at forgribe sig imod Herren; saadan En var Kong Achas.
1 I det syv og tyvende Jeroboams, Israels Konges, Aar blev Asaria, Amazias, Judæ Konges, Søn, Konge.
14 Og derefter byggede han den yderste Muur for Davids Stad, Vesten for Gihon i Dalen, og hvor man gaaer til Fiskeporten og gaaer omkring til Ophel, og gjorde den saare høi; og han lagde Stridshøvedsmænd i alle Judæ faste Stæder.
20 Men Amazia adlød ikke; thi det skede af Gud for at give dem i (Joas) Haand, fordi de havde søgt Edomiternes Guder.
24 Og han gjorde sit Folk saare frugtbart, og gjorde det mægtigere end dets Modstandere.
8 Da blev David ilde tilfreds, fordi Herren havde revet et Rift paa Ussa, og han kaldte det Sted Perez-Ussa indtil denne Dag.