2 Kongebok 11:14

Original Norsk Bibel 1866

Og hun saae, og see, da stod Kongen hos Støtten, som Skik var, og Fyrsterne og Basunerne vare hos Kongen, og alt Folket i Landet var glad og blæste i Basunerne; da sønderrev Athalia sine Klæder og raabte: Oprør! Oprør!

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Kong 23:3 : 3 Og Kongen stod ved Støtten og gjorde en Pagt for Herrens Ansigt, at de skulde vandre efter Herren og holde hans Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke af ganske Hjerte og af ganske Sjæl, for at stadfæste denne Pagtes Ord, som vare skrevne i denne Bog; og alt Folket stod i den Pagt.
  • 2 Krøn 34:31 : 31 Og Kongen stod paa sit Sted og gjorde en Pagt for Herrens Ansigt, at han vilde vandre efter Herren og holde hans Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke i sit ganske Hjerte og i sin ganske Sjæl, at gjøre Pagtens Ord, som vare skrevne i denne Bog.
  • 2 Kong 9:23 : 23 Da vendte Joram sine Hænder og flyede, og sagde til Ahasia: Det er Forræderi, Ahasia!
  • 1 Kong 1:39-40 : 39 Og Zadok, Præsten, tog Oliehornet af Paulunet og salvede Salomo; og de blæste i Trompeten, og alt Folket sagde: Kong Salomo leve! 40 Og alt Folket drog op efter ham, og Folket pibede med Piber og glædede sig med en stor Glæde, saa at Jorden revnede af deres Skrig.
  • Luk 19:37 : 37 Men der han nu kom nær hen til Nedgangen af Oliebjerget, begyndte hans Disciples hele Hob gladelig at love Gud med høi Røst for alle de kraftige Gjerninger, som de havde seet, og sagde:
  • Åp 19:1-7 : 1 Og derefter hørte jeg som en høi Røst af en stor Skare i Himmelen, som sagde: Halleluja! Saliggjørelsen og Æren og Prisen og Magten være Herren vor Gud! 2 Thi sande og retfærdige ere hans Domme, at han haver dømt den store Skjøge, som fordærvede Jorden med sit Horeri, og at han haver krævet sine Tjeneres Blod af hendes Haand. 3 Og de sagde anden Gang: Halleluja! og hendes Røg opstiger i al Evighed. 4 Og de fire og tyve Ældste og de fire Dyr faldt ned og tilbade Gud, som sad paa Thronen, og sagde: Amen! Halleluja! 5 Og en Røst udgik fra Thronen, som sagde: Lover vor Gud, alle hans Tjenere og I, som ham frygte, baade de Smaae og de Store! 6 Og jeg hørte som en stor Skares Røst og som mange Vandes Lyd og som stærke Tordeners Lyd, som sagde: Halleluja! fordi Herren, Gud, den Almægtige, haver antaget Riget. 7 Lader os glæde og fryde os og give ham Æren; thi Lammets Bryllup er kommet, og hans Brud haver beredt sig!
  • Ordsp 29:2 : 2 Naar Retfærdige blive mange, skal Folket glædes, men naar en Ugudelig hersker, skal Folket sukke.
  • 1 Kong 18:17-18 : 17 Og det skede, der Achab saae Elias, da sagde Achab til ham: Er du den, som forstyrrer Israel? 18 Da sagde han: Jeg forstyrrer ikke Israel, men du og din Faders Huus, idet I forlode Herrens Bud, og du vandrede efter Baalim.
  • 1 Mos 37:29 : 29 Og Ruben kom til Graven igjen, og see, Joseph var ikke i Graven; og han rev sine Klæder.
  • 1 Mos 44:13 : 13 Da sønderreve de deres Klæder, og hver lagde paa sit Asen, og de fore til Staden igjen.
  • 4 Mos 10:1-9 : 1 Og Herren talede til Mose og sagde: 2 Gjør dig to Basuner af Sølv, med drevet Arbeide skal du gjøre dem; og du skal have dem til Menighedens Sammenkaldelse, og naar Leirene skulle reise. 3 Og de skulle blæse (langsomt) i dem, saa skal al Menigheden samles til dig, til Forsamlingens Pauluns Dør. 4 Og dersom de blæse (langsomt) i den ene, da skulle Fyrsterne samles til dig, (som ere) Hovederne for Israels Tusinder. 5 Men (naar) I støde haardt (i Basunerne), da skulle de Leire reise, som have leiret sig mod Østen. 6 Og naar I støde haardt anden Gang (i dem), da skulle de Leire reise, som have leiret sig mod Sønden; (thi) I skulle støde haardt (i dem), naar de skulle reise. 7 Men naar Forsamlingen skal samles, skulle I blæse (langsomt) og ikke støde haardt. 8 Og Præsterne, Arons Sønner, skulle blæse i Basunerne; og de skulle være eder til en evig Skik hos eders Efterkommere. 9 Og naar I drage i Krig i eders Land imod Fjenden, som ængster eder, da skulle I støde haardt i Basunerne, at I maae ihukommes for Herrens eders Guds Ansigt og frelses fra eders Fjender. 10 Og paa eders Glædes Dag, og paa eders bestemte Tider, og paa eders Maaneders første (Dage), da skulle I blæse i Basunerne over eders Brændoffere og over eders Takoffers Offere, at de maae blive eder til en Ihukommelse for eders Guds Ansigt; jeg er Herren eders Gud.
  • 2 Kong 11:1-2 : 1 Der Athalia, Ahasias Moder, saae, at hendes Søn var død, da gjorde hun sig rede og ødelagde al kongelig Sæd. 2 Men Joseba, Kong Jorams Datter, Ahasias Søster, tog Joas, Ahasias Søn, og stjal ham midt af Kongens Børn, dem, som bleve dræbte, ham og hans Amme, i Sengekammeret; og de skjulte ham for Athalias Ansigt, saa at han ikke blev dræbt.
  • 2 Kong 11:10-11 : 10 Og Præsten gav Høvedsmændene for Hundrede Spydene og Skjoldene, som havde hørt Kong David til, (og) som vare i Herrens Huus. 11 Og Drabanterne stode, hver med sine Vaaben i sin Haand, fra den høire Side paa Huset til den venstre Side paa Huset mod Alteret og mod Huset hos Kongen omkring.
  • 1 Krøn 12:40 : 40 Ja og de, som vare nær hos dem, indtil Isaschar og Sebulon og Naphthali, førte Brød paa Asenerne og paa Kamelerne og paa Mulerne og paa Øxnene, Spise af Meel, Klumper Figen og Klaser Rosiner og Viin og Olie og Øxne og Faar i Mangfoldighed; thi der var en Glæde i Israel.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 10 Og han lod alt Folket staae, saa hver havde sit Vaaben i sin Haand, fra den høire Side i Huset indtil den venstre Side i Huset, mod Alteret og mod Huset, hos Kongen trindt omkring.

    11 Siden udførte de Kongens Søn og satte Kronen paa ham, og (gave ham) Vidnesbyrdet og gjorde ham til Konge; og Jojada og hans Sønner salvede ham, og de sagde: Kongen leve!

    12 Der Athalia hørte Folkets Røst, som løb til og lovede Kongen, da kom hun til Folket i Herrens Huus.

    13 Og hun saae, og see, Kongen stod ved sin Støtte i Indgangen, og de Øverste og Basunerne vare hos Kongen, og alt Folket i Landet var glad og blæste i Basuner, og Sangerne (vare der) med Sanginstrumenter, og de, som kundgjorde, at man skulde synge Lov; da sønderrev Athalia sine Klæder og sagde: Oprør! Oprør!

    14 Men Jojada, Præsten, lod de Øverste over Hundrede, som vare beskikkede over Hæren, gaae ud, og sagde til dem: Fører hende ud udenfor Ordenerne, og hvo, som kommer efter hende, skal dræbes med Sværd; thi Præsten havde sagt: I skulle ikke dræbe hende i Herrens Huus.

    15 Og de lagde Hænder paa hende, og hun kom til Hesteportens Indgang ved Kongens Huus, og de dræbte hende der.

    16 Og Jojada gjorde en Pagt imellem sig og imellem alt Folket og imellem Kongen, at de skulde være Herrens Folk.

    17 Siden gik alt Folket ind i Baals Huus og nedbrøde det, og sønderbrøde hans Altere og hans Billeder; og de ihjelsloge Matthan, Baals Præst, for Alterne.

  • 86%

    11 Og Drabanterne stode, hver med sine Vaaben i sin Haand, fra den høire Side paa Huset til den venstre Side paa Huset mod Alteret og mod Huset hos Kongen omkring.

    12 Siden udførte han Kongens Søn, og satte Kronen paa ham og (gav ham) Vidnesbyrdet, og de gjorde ham til Konge og salvede ham, og de sloge Hænderne (tilsammen) og sagde: Kongen leve!

    13 Der Athalia hørte Drabanternes Røst (og) Folkets, da kom hun til Folket i Herrens Huus.

  • 79%

    15 Men Jojada, Præsten, bød de Øverste over Hundrede, som vare beskikkede over Hæren, og sagde til dem: Fører hende hen ud udenfor Ordenerne, og hvo, som kommer efter hende, dræber ham med Sværdet; thi Præsten havde sagt, at hun skulde ikke dræbes i Herrens Huus.

    16 Og de lagde Hænder paa hende, og hun gik den Vei, som Hestene gaae, til Kongens Huus, og hun blev der dræbt.

    17 Da gjorde Jojada en Pagt imellem Herren og imellem Kongen og imellem Folket, at de skulde være Herrens Folk, og imellem Kongen og imellem Folket.

    18 Da kom alt Folket af Landet ind i Baals Huus, og de nedbrøde hans Altere, og hans Billeder sønderbrøde de aldeles, og sloge Matthan, Baals Præst, ihjel lige for Alterne; men Præsten beskikkede Embederne i Herrens Huus.

    19 Og han tog de Øverste over Hundrede og Høvedsmændene og Drabanterne og alt Folket i Landet, og de førte Kongen ned fra Herrens Huus og kom ad den Vei igjennem Drabanternes Port til Kongens Huus; og han sad paa Kongernes Throne.

    20 Og alt Folket i Landet var glad, og Staden blev stille, efterat de havde slaget Athalia ihjel med Sværdet i Kongens Huus.

    21 Joas var syv Aar gammel, der han blev Konge.

  • 20 Og han tog de Øverste over Hundrede og de Mægtige og dem, som herskede iblandt Folket, og alt Folket af Landet, og han førte Kongen ned fra Herrens Huus, og de kom midt igjennem den høie Port til Kongens Huus, og de satte Kongen paa den kongelige Throne.

    21 Og alt Folket i Landet var glad, og Staden var stille, efterat de havde dræbt Athalia med Sværdet.

  • 75%

    1 Der Athalia, Ahasias Moder, saae, at hendes Søn var død, da gjorde hun sig rede og ødelagde al kongelig Sæd.

    2 Men Joseba, Kong Jorams Datter, Ahasias Søster, tog Joas, Ahasias Søn, og stjal ham midt af Kongens Børn, dem, som bleve dræbte, ham og hans Amme, i Sengekammeret; og de skjulte ham for Athalias Ansigt, saa at han ikke blev dræbt.

    3 Og han var med hende i Herrens Huus skjult i sex Aar; men Athalia var Dronning i Landet.

    4 Men i det syvende Aar sendte Jojada og tog de Øverste over Hundrede, Høvedsmændene og Drabanterne, og lod dem komme til sig i Herrens Huus; og han gjorde en Pagt med dem og tog en Ed af dem i Herrens Huus, og viste dem Kongens Søn.

  • 10 Der Athalia, Ahasias Moder, saae, at hendes Søn var død, da gjorde hun sig rede og omkom al kongelig Sæd i Judæ Huus.

    11 Men Josabeath, Kongens Datter, tog Joas, Ahasias Søn, og stjal ham midt iblandt Kongens Sønner, som bleve dræbte, og satte ham med sin Amme i Sengekammeret; og Josabeath, Kong Jorams Datter, Jojadas, Præstens, Hustru, skjulte ham, — thi hun, hun var Ahasias Søster — for Athalias Ansigt, at hun ikke dræbte ham.

    12 Og han var skjult hos dem i Guds Huus sex Aar; men Athalia var Dronning i Landet.

  • 71%

    10 Og Saphan, Cantsleren, forkyndte Kongen og sagde: Hilkia, Præsten, gav mig en Bog; og Saphan læste den for Kongens Ansigt.

    11 Og det skede, der Kongen hørte Lovbogens Ord, da sønderrev han sine Klæder.

  • 13 Da skyndte de sig, og de toge hver sine Klæder og lagde under ham paa det Høieste af Trapperne; og de blæste i Trompeter, og de sagde: Jehu er Konge.

  • 7 Thi da Athalia handlede ugudeligen, havde hendes Sønner igjennembrudt Guds Huus; ja og alt det, som var helliget til Herrens Huus, havde de lavet til Baalim.

  • 30 Og det skede, der Kongen hørte den Qvindes Ord, da sønderrev han sine Klæder, og han gik forbi paa Muren; da saae Folket, og see, der var en Sæk indentil paa hans Kjød.

  • 31 Da stod Kongen op og sønderrev sine Klæder og lagde sig paa Jorden, og alle hans Tjenere stode med sønderrevne Klæder.

  • 19 Og det skede, der Kongen hørte Lovens Ord, da sønderrev han sine Klæder.

  • 8 Og I skulle omringe Kongen trindt omkring, Enhver med sine Vaaben i sin Haand, og hvo, som kommer til Ordenerne, skal dødes; og I skulle være hos Kongen, naar han gaaer ud, og naar han gaaer ind.

  • 17 Men efter Jojadas Død kom de Øverste af Juda og nedbøiede sig for Kongen; da adlød Kongen dem.

  • 14 Og Juda saae sig om, og see, da var Krigen for og bag dem, og de raabte til Herren, og Præsterne blæste i Basunerne.

    15 Og Judæ Mænd skrege; og det skede, der Judæ Mænd skrege, da slog Gud Jeroboam og al Israel for Abias og Judæ Ansigt.

  • 1 Og Indbyggerne i Jerusalem gjorde Ahasia, hans yngste Søn, til Konge i hans Sted, thi den Trop, som kom med de Araber i Leiren, havde ihjelslaget alle de første; og Ahasia, Jorams Søn, Konge i Juda, regjerede.

  • 32 Og det skede, der de Øverste for Vognene saae Josaphat, da sagde de: Han er visseligen Israels Konge, og de vege (hen) imod ham at stride; da raabte Josaphat.

  • 23 Da vendte Joram sine Hænder og flyede, og sagde til Ahasia: Det er Forræderi, Ahasia!

  • 14 Og de svore Herren med stor Røst og med Frydeskrig, og med Basuner og med Trompeter.

  • 11 Da tog David fat paa sine Klæder og sønderrev dem; det samme (gjorde) ogsaa alle Mændene, som vare hos ham.

  • 4 Og Kongen skjulte sit Ansigt, og Kongen raabte med høi Røst: Min Søn Absalom! Absalom, min Søn, min Søn!

  • 30 Og Ahia tog fat paa samme nye Klædebon, som han havde paa sig, og han rev det i tolv Stykker.

  • 22 Da sagde han til den, som var over Klædehuset: Bær alle Baals Tjenere Klæder ud; og han udbar dem Klæderne.

  • 26 Ahasia var to og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede eet Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Athalia, Omri, Israels Konges, (Søns) Datter.

  • 30 Og Jehu kom til Jisreel; og Jesabel hørte det, og satte Sminke paa sit Ansigt og smykkede sit Hoved, og saae ud igjennem Vinduet.

  • 41 Og Adonja hørte det, og alle de Indbudne, som vare hos ham, og de havde endt Maaltidet; og Joab hørte Trompetens Lyd og sagde: Hvorfor (skeer) det Skrig i Staden, som er oprørt?

  • 30 Og Kongen sagde: Gak omkring, stil dig her; og han gik omkring og stod.