2 Kongebok 11:14
Og hun saae, og see, da stod Kongen hos Støtten, som Skik var, og Fyrsterne og Basunerne vare hos Kongen, og alt Folket i Landet var glad og blæste i Basunerne; da sønderrev Athalia sine Klæder og raabte: Oprør! Oprør!
Og hun saae, og see, da stod Kongen hos Støtten, som Skik var, og Fyrsterne og Basunerne vare hos Kongen, og alt Folket i Landet var glad og blæste i Basunerne; da sønderrev Athalia sine Klæder og raabte: Oprør! Oprør!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10 Og han lod alt Folket staae, saa hver havde sit Vaaben i sin Haand, fra den høire Side i Huset indtil den venstre Side i Huset, mod Alteret og mod Huset, hos Kongen trindt omkring.
11 Siden udførte de Kongens Søn og satte Kronen paa ham, og (gave ham) Vidnesbyrdet og gjorde ham til Konge; og Jojada og hans Sønner salvede ham, og de sagde: Kongen leve!
12 Der Athalia hørte Folkets Røst, som løb til og lovede Kongen, da kom hun til Folket i Herrens Huus.
13 Og hun saae, og see, Kongen stod ved sin Støtte i Indgangen, og de Øverste og Basunerne vare hos Kongen, og alt Folket i Landet var glad og blæste i Basuner, og Sangerne (vare der) med Sanginstrumenter, og de, som kundgjorde, at man skulde synge Lov; da sønderrev Athalia sine Klæder og sagde: Oprør! Oprør!
14 Men Jojada, Præsten, lod de Øverste over Hundrede, som vare beskikkede over Hæren, gaae ud, og sagde til dem: Fører hende ud udenfor Ordenerne, og hvo, som kommer efter hende, skal dræbes med Sværd; thi Præsten havde sagt: I skulle ikke dræbe hende i Herrens Huus.
15 Og de lagde Hænder paa hende, og hun kom til Hesteportens Indgang ved Kongens Huus, og de dræbte hende der.
16 Og Jojada gjorde en Pagt imellem sig og imellem alt Folket og imellem Kongen, at de skulde være Herrens Folk.
17 Siden gik alt Folket ind i Baals Huus og nedbrøde det, og sønderbrøde hans Altere og hans Billeder; og de ihjelsloge Matthan, Baals Præst, for Alterne.
11 Og Drabanterne stode, hver med sine Vaaben i sin Haand, fra den høire Side paa Huset til den venstre Side paa Huset mod Alteret og mod Huset hos Kongen omkring.
12 Siden udførte han Kongens Søn, og satte Kronen paa ham og (gav ham) Vidnesbyrdet, og de gjorde ham til Konge og salvede ham, og de sloge Hænderne (tilsammen) og sagde: Kongen leve!
13 Der Athalia hørte Drabanternes Røst (og) Folkets, da kom hun til Folket i Herrens Huus.
15 Men Jojada, Præsten, bød de Øverste over Hundrede, som vare beskikkede over Hæren, og sagde til dem: Fører hende hen ud udenfor Ordenerne, og hvo, som kommer efter hende, dræber ham med Sværdet; thi Præsten havde sagt, at hun skulde ikke dræbes i Herrens Huus.
16 Og de lagde Hænder paa hende, og hun gik den Vei, som Hestene gaae, til Kongens Huus, og hun blev der dræbt.
17 Da gjorde Jojada en Pagt imellem Herren og imellem Kongen og imellem Folket, at de skulde være Herrens Folk, og imellem Kongen og imellem Folket.
18 Da kom alt Folket af Landet ind i Baals Huus, og de nedbrøde hans Altere, og hans Billeder sønderbrøde de aldeles, og sloge Matthan, Baals Præst, ihjel lige for Alterne; men Præsten beskikkede Embederne i Herrens Huus.
19 Og han tog de Øverste over Hundrede og Høvedsmændene og Drabanterne og alt Folket i Landet, og de førte Kongen ned fra Herrens Huus og kom ad den Vei igjennem Drabanternes Port til Kongens Huus; og han sad paa Kongernes Throne.
20 Og alt Folket i Landet var glad, og Staden blev stille, efterat de havde slaget Athalia ihjel med Sværdet i Kongens Huus.
21 Joas var syv Aar gammel, der han blev Konge.
20 Og han tog de Øverste over Hundrede og de Mægtige og dem, som herskede iblandt Folket, og alt Folket af Landet, og han førte Kongen ned fra Herrens Huus, og de kom midt igjennem den høie Port til Kongens Huus, og de satte Kongen paa den kongelige Throne.
21 Og alt Folket i Landet var glad, og Staden var stille, efterat de havde dræbt Athalia med Sværdet.
1 Der Athalia, Ahasias Moder, saae, at hendes Søn var død, da gjorde hun sig rede og ødelagde al kongelig Sæd.
2 Men Joseba, Kong Jorams Datter, Ahasias Søster, tog Joas, Ahasias Søn, og stjal ham midt af Kongens Børn, dem, som bleve dræbte, ham og hans Amme, i Sengekammeret; og de skjulte ham for Athalias Ansigt, saa at han ikke blev dræbt.
3 Og han var med hende i Herrens Huus skjult i sex Aar; men Athalia var Dronning i Landet.
4 Men i det syvende Aar sendte Jojada og tog de Øverste over Hundrede, Høvedsmændene og Drabanterne, og lod dem komme til sig i Herrens Huus; og han gjorde en Pagt med dem og tog en Ed af dem i Herrens Huus, og viste dem Kongens Søn.
10 Der Athalia, Ahasias Moder, saae, at hendes Søn var død, da gjorde hun sig rede og omkom al kongelig Sæd i Judæ Huus.
11 Men Josabeath, Kongens Datter, tog Joas, Ahasias Søn, og stjal ham midt iblandt Kongens Sønner, som bleve dræbte, og satte ham med sin Amme i Sengekammeret; og Josabeath, Kong Jorams Datter, Jojadas, Præstens, Hustru, skjulte ham, — thi hun, hun var Ahasias Søster — for Athalias Ansigt, at hun ikke dræbte ham.
12 Og han var skjult hos dem i Guds Huus sex Aar; men Athalia var Dronning i Landet.
10 Og Saphan, Cantsleren, forkyndte Kongen og sagde: Hilkia, Præsten, gav mig en Bog; og Saphan læste den for Kongens Ansigt.
11 Og det skede, der Kongen hørte Lovbogens Ord, da sønderrev han sine Klæder.
13 Da skyndte de sig, og de toge hver sine Klæder og lagde under ham paa det Høieste af Trapperne; og de blæste i Trompeter, og de sagde: Jehu er Konge.
7 Thi da Athalia handlede ugudeligen, havde hendes Sønner igjennembrudt Guds Huus; ja og alt det, som var helliget til Herrens Huus, havde de lavet til Baalim.
30 Og det skede, der Kongen hørte den Qvindes Ord, da sønderrev han sine Klæder, og han gik forbi paa Muren; da saae Folket, og see, der var en Sæk indentil paa hans Kjød.
31 Da stod Kongen op og sønderrev sine Klæder og lagde sig paa Jorden, og alle hans Tjenere stode med sønderrevne Klæder.
19 Og det skede, der Kongen hørte Lovens Ord, da sønderrev han sine Klæder.
8 Og I skulle omringe Kongen trindt omkring, Enhver med sine Vaaben i sin Haand, og hvo, som kommer til Ordenerne, skal dødes; og I skulle være hos Kongen, naar han gaaer ud, og naar han gaaer ind.
17 Men efter Jojadas Død kom de Øverste af Juda og nedbøiede sig for Kongen; da adlød Kongen dem.
14 Og Juda saae sig om, og see, da var Krigen for og bag dem, og de raabte til Herren, og Præsterne blæste i Basunerne.
15 Og Judæ Mænd skrege; og det skede, der Judæ Mænd skrege, da slog Gud Jeroboam og al Israel for Abias og Judæ Ansigt.
1 Og Indbyggerne i Jerusalem gjorde Ahasia, hans yngste Søn, til Konge i hans Sted, thi den Trop, som kom med de Araber i Leiren, havde ihjelslaget alle de første; og Ahasia, Jorams Søn, Konge i Juda, regjerede.
32 Og det skede, der de Øverste for Vognene saae Josaphat, da sagde de: Han er visseligen Israels Konge, og de vege (hen) imod ham at stride; da raabte Josaphat.
23 Da vendte Joram sine Hænder og flyede, og sagde til Ahasia: Det er Forræderi, Ahasia!
14 Og de svore Herren med stor Røst og med Frydeskrig, og med Basuner og med Trompeter.
11 Da tog David fat paa sine Klæder og sønderrev dem; det samme (gjorde) ogsaa alle Mændene, som vare hos ham.
4 Og Kongen skjulte sit Ansigt, og Kongen raabte med høi Røst: Min Søn Absalom! Absalom, min Søn, min Søn!
30 Og Ahia tog fat paa samme nye Klædebon, som han havde paa sig, og han rev det i tolv Stykker.
22 Da sagde han til den, som var over Klædehuset: Bær alle Baals Tjenere Klæder ud; og han udbar dem Klæderne.
26 Ahasia var to og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede eet Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Athalia, Omri, Israels Konges, (Søns) Datter.
30 Og Jehu kom til Jisreel; og Jesabel hørte det, og satte Sminke paa sit Ansigt og smykkede sit Hoved, og saae ud igjennem Vinduet.
41 Og Adonja hørte det, og alle de Indbudne, som vare hos ham, og de havde endt Maaltidet; og Joab hørte Trompetens Lyd og sagde: Hvorfor (skeer) det Skrig i Staden, som er oprørt?
30 Og Kongen sagde: Gak omkring, stil dig her; og han gik omkring og stod.