2 Kongebok 5:12

Original Norsk Bibel 1866

Ere ikke de Floder Abana og Pharphar i Damascus bedre end alle de Vande i Israel? kunde jeg ikke toe mig i dem og blive reen? og han vendte sig og foer bort med Vrede.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jos 3:15-17 : 15 Og der de, som bare Arken, kom til Jordanen, og de Præsters Fødder, som bare Arken, bleve dyppede yderst i Vandet, —men Jordanen var fuld over alle sine Bredder al Høsten igjennem— 16 da stod det Vand stille, som kom ned ovenfra, det reiste sig til een Dynge saare langt borte, ved den Stad Adam, som (ligger op) til Zarthans Side, men det, som løb ned til Havet ved den slette Mark, (nemlig) det salte Hav, det blev aldeles afskaaret; saa gik Folket over imod Jericho. 17 Og Præsterne, som bare Herrens Pagtes Ark, stode paa det Tørre, midt i Jordanen, faste; og al Israel gik over paa det Tørre, indtil det ganske Folk fuldendte at gaae over Jordanen.
  • 2 Kong 2:8 : 8 Da tog Elias sin Kappe og svøbte den tilsammen, og slog Vandet, og det skiltes ad til begge Sider, og de gik begge igjennem paa det Tørre.
  • 2 Kong 2:14 : 14 Og han tog Elias Kappe, som faldt fra ham, og slog Vandet og sagde: Hvor er Herren, Elias Gud, ja, (hvor er) han? og han slog Vandet, og det skiltes ad til begge Sider, og Elisa gik over.
  • 2 Kong 5:17 : 17 Da sagde Naaman: Kjære, maa da ikke din Tjener gives en Byrde Jord, (saa meget, som) et Par Muler (kunne bære)? thi din Tjener vil ikke ydermere gjøre Brændoffer eller Slagtoffer til andre Guder, men til Herren.
  • Ordsp 14:17 : 17 Den, som er hastig til Vrede, gjør Daarlighed, og en underfundig Mand hades.
  • Ordsp 19:11 : 11 Et Menneskes Klogskab gjør ham langmodig, og det er ham en Ære at gaae Overtrædelse forbi.
  • Esek 47:1-8 : 1 Og han førte mig tilbage til Husets Dør, og see, der gik Vand ud fra under Husets Dørtærskel mod Østen; thi Husets forreste Deel var mod Østen, og Vandene løb ned fra under af, fra Husets den høire Side, fra Sønden ved Alteret. 2 Og han førte mig ud paa Veien ad Porten mod Norden, og førte mig omkring paa Veien udenom til den yderste Port ad Veien, som vender mod Østen, og see, der opsprang Vand fra den høire Side. 3 Der Manden gik ud mod Østen, da (havde han) en Maalesnor i sin Haand, og han maalte tusinde Alen, og han førte mig igjennem Vandene, Vand, (som gik) til Anklerne. 4 Og han maalte tusinde (Alen), og førte mig igjennem Vandene, Vand, (som gik) til Knæerne; og han maalte tusinde, og lod mig gaae igjennem Vand, (som gik) til Lænderne. 5 Og han maalte tusinde, (og der var) en Bæk, hvilken jeg ikke kunde gaae igjennem; thi Vandene vare saa høie, (at de vare) Vand at svømme i, en Bæk, som man ikke kunde gaae igjennem. 6 Og han sagde til mig: Haver du seet det, du Menneskesøn? og han lod mig gaae og førte mig tilbage ved Bækkens Bred. 7 Idet han førte mig tilbage, see, da (stode der) saare mange Træer ved Bredden af Bækken, (baade) paa denne og paa den (anden Side). 8 Og han sagde til mig: Disse Vande gaae ud til det forreste Galilæa, og flyde ned over den slette Mark, og de gaae i Havet; naar de ere udgangne til Havet, da læges Vandene.
  • Sak 13:1 : 1 Paa den samme Dag skal være en aabnet Kilde for Davids Huus og for Jerusalems Indbyggere imod Synd og imod Ureenhed.
  • Sak 14:8 : 8 Og det skal skee paa den samme Dag, da skulle levende Vande udgaae af Jerusalem, Halvdelen af dem til Havet mod Østen, og Halvdelen af dem til det yderste Hav; de skulle være baade om Sommeren og om Vinteren.
  • Mark 1:9 : 9 Og det skede i de samme Dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa og døbtes af Johannes i Jordan.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 88%

    1 Og Naaman, Kongen af Syriens Stridshøvedsmand, var en mægtig Mand for sin Herres Ansigt og høit anseet, thi Herren gav Syrien Frelsning ved ham; og den Mand, han var vældig til Strid, (men) spedalsk.

    2 Men (nogle) Tropper af Syrien vare udfaldne og havde ført en liden Pige fangen af Israels Land; og hun tjente Naamans Hustru.

    3 Og hun sagde til sin Frue: Ak! var min Herre for den Prophets Ansigt, som er i Samaria, da skulde han skille ham af med hans Spedalskhed.

    4 Da gik han ind og gav sin Herre det tilkjende og sagde: Saa og saa haver den Pige talet, som er af Israels Land.

    5 Da sagde Kongen af Syrien: Gak hen, kom, saa vil jeg sende et Brev til Israels Konge; og han drog bort og tog ti Centner Sølv med sig, og sex tusinde (Sekel) Guld og ti Klædninger til at omskifte med.

    6 Og han førte Brevet til Israels Konge, (hvori) han lod sige: Og nu, naar dette Brev kommer til dig, see, (da skal du vide,) jeg haver sendt Naaman, min Tjener, til dig, at du vilde skille ham af med hans Spedalskhed.

    7 Og det skede, der Israels Konge læste Brevet, da sønderrev han sine Klæder og sagde: Er jeg Gud, at jeg kan ihjelslaae og give Liv, efterdi denne sender til mig, at jeg skal skille den Mand af med hans Spedalskhed? men Kjære, mærker dog og seer, hvorledes han søger Aarsag imod mig.

    8 Men det skede, der Elisa, den Guds Mand, hørte, at Israels Konge havde sønderrevet sine Klæder, da sendte han til Kongen og lod sige: Hvorfor haver du sønderrevet dine Klæder? Kjære, lad ham komme til mig, saa skal han fornemme, at her er en Prophet i Israel.

    9 Saa kom Naaman med sine Heste og sin Vogn, og stod for Elisas Huses Dør.

    10 Da sendte Elisa et Bud til ham og lod sige: Gak og to dig syv Gange i Jordanen, saa skal dit Kjød komme sig paa dig igjen, og du skal blive reen.

    11 Da blev Naaman vred og foer bort; og han sagde: See, jeg tænkte, han skulde vist komme ud til mig, og staae og paakalde Herrens sin Guds Navn, og røre med sin Haand paa Stedet og skille mig af med Spedalskheden.

  • 82%

    13 Da gik hans Tjenere frem og talede til ham, og de sagde: Min Fader, havde Propheten talet til dig om en stor Ting, skulde du ikke gjort det? og hvor meget mere, da han sagde til dig: To dig, saa skal du blive reen!

    14 Da gik han ned og dyppede sig i Jordanen syv Gange efter den Guds Mands Ord; og hans Kjød kom igjen, ligesom en liden Drengs Kjød, og han blev reen.

    15 Og han vendte om til den Guds Mand igjen, han og hans ganske Hær, og han kom og stod for hans Ansigt og sagde: Kjære, see, jeg veed, at der er ikke en Gud paa al Jorden uden i Israel; og nu Kjære, tag en Velsignelse af din Tjener.

    16 Men han sagde: (Saa vist som) Herren lever, for hvis Ansigt jeg staaer, jeg tager den ikke; og han vilde nøde ham til at tage den, men han vægrede sig.

    17 Da sagde Naaman: Kjære, maa da ikke din Tjener gives en Byrde Jord, (saa meget, som) et Par Muler (kunne bære)? thi din Tjener vil ikke ydermere gjøre Brændoffer eller Slagtoffer til andre Guder, men til Herren.

    18 (Anlangende) denne Sag, da ville Herren forlade din Tjener det, naar min Herre gaaer ind i Rimmons Huus at tilbede der, og han hælder sig til min Haand, og jeg nedbøier mig i Rimmons Huus; naar jeg (saa) nedbøier mig i Rimmons Huus, da ville Herren forlade din Tjener (det, som skeet er) i denne Sag.

    19 Og han sagde til ham: Drag bort med Fred; og han foer fra ham et Stykke (Vei) paa Marken.

    20 Da sagde Gihesi, Elisas, den Guds Mands, Dreng: See, min Herre sparede denne Syrer Naaman, at han tog ikke af hans Haand, det han førte; (saa vist som) Herren lever, jeg vil løbe efter ham og tage Noget af ham.

    21 Saa løb Gihesi hasteligen efter Naaman; og der Naaman saae, at han løb efter ham, da sprang han af Vognen for at møde ham og sagde: (Staaer det) vel (til)?

  • 27 Og der vare mange Spedalske i Israel udi Propheten Elisæi Tid; og Ingen af dem blev renset uden Naaman, den Syrer.

  • 73%

    23 Og Naaman sagde: Kjære, vil du, da tag to Centner; og han nødte ham, og han bandt to Centner Sølv i to Punge, og to Klædninger til at omskifte med, og gav det til to af sine Drenge, og de bare det frem for hans Ansigt.

    24 Og han kom til en Høi, da tog han det af deres Haand og nedlagde det i et Huus; og han lod Mændene gaae, og de gik bort.

    25 Og han selv kom og traadte frem for sin Herre; men Elisa sagde til ham: Hvorfra (kommer du), Gihesi? og han sagde: Din Tjener haver hverken gaaet hid eller did.

    26 Men han sagde til ham: Vandrede ikke mit Hjerte med, der Manden vendte sig fra sin Vogn imod dig? var det Tid til at tage Sølv og at tage Klæder og Oliegaarde og Viingaarde og smaat Qvæg og stort Qvæg og Tjenere og Tjenestepiger?

    27 Derfor skal Naamans Spedalskhed hænge ved dig og ved din Sæd evindeligen; og han gik ud fra hans Ansigt spedalsk som Snee.

  • 14 Saa gik han fra Elisa og kom til sin Herre; og han sagde til ham: Hvad sagde Elisa dig? og han sagde: Han sagde mig: Du skal visseligen leve.

  • 68%

    21 Da gik han ud til Vandspringet, og han kastede Saltet derhen og sagde: Saa sagde Herren: Jeg haver gjort dette Vand sundt, at der skal ingen Død eller Ufrugtbarhed ydermere komme deraf.

    22 Saa blev Vandet sundt indtil denne Dag efter Elisas Ord, som han talede.

  • 14 Og han tog Elias Kappe, som faldt fra ham, og slog Vandet og sagde: Hvor er Herren, Elias Gud, ja, (hvor er) han? og han slog Vandet, og det skiltes ad til begge Sider, og Elisa gik over.

  • 11 Og Josaphat sagde: Er her ingen Herrens Prophet, at vi kunde adspørge Herren ved ham? da svarede en af Israels Konges Tjenere og sagde: Her er Elisa, Saphats Søn, som øste Vand paa Elias Hænder.

  • 38 Og man skyllede Vognen ved Samarias Fiskevand, og Hundene slikkede hans Blod, der man toede hans Krigsklæder, efter Herrens Ord, som han havde talet.

  • 7 Derefter kom Elisa til Damascus, da Benhadad, Kongen i Syrien, var syg; og man gav ham det tilkjende og sagde: Den Guds Mand er kommen hid.

  • 9 Da sagde han til Benhadads Bud: Siger min Herre Kongen: Alt det, du sendte til din Tjener første Gang om, vil jeg gjøre, men denne Gjerning kan jeg ikke gjøre; og Budene gik og bragte ham Svar igjen.

  • 8 Og han sagde til mig: Disse Vande gaae ud til det forreste Galilæa, og flyde ned over den slette Mark, og de gaae i Havet; naar de ere udgangne til Havet, da læges Vandene.

  • 9 Og Hasael gik imod ham og tog Gave med sig og allehaande Godt af Damascus, fyrretyve Kamelers Byrde; og han kom og stod for hans Ansigt og sagde: Din Søn Benhadad, Kongen i Syrien, sendte mig til dig og lader sige: Mon jeg skal leve af denne Sygdom?

  • 31 Og han sagde: Gud gjøre mig saa og lægge saa dertil, om Elisas, Saphats Søns, Hoved skal staae idag paa ham.

  • 18 Da kom de tilbage til ham, men han var bleven i Jericho; og han sagde til dem: Sagde jeg ei til eder, at I ikke skulde gaae?

  • 65%

    34 Og (Benhadad) sagde til ham: Jeg vil give (dig) igjen de Stæder, som min Fader tog fra din Fader, og du maa lægge dig Gader i Damascus, ligesom min Fader lagde i Samaria; og jeg (sagde Achab) vil med en Pagt lade dig fare; saa gjorde han en Pagt med ham og lod ham fare.

    35 Og en Mand af Propheternes Børn sagde til sin Næste ved Herrens Ord: Kjære, slaa mig; men Manden vægrede sig ved at slaae ham.

  • 11 Da blev Kongen af Syriens Hjerte heftig oprørt over denne Handel, og han kaldte ad sine Tjenere og sagde til dem: Ville I ikke give mig tilkjende, hvem af os (der førte det) til Israels Konge?

  • 14 Mon man skulde forlade Libanons Snee for en Klippe paa Marken? eller (mon) flydende (Vande) skulde overgives for fremmede kolde Vande?

  • 15 Og Herren sagde til ham: Gak, vend tilbage ad din Vei igjennem Ørken til Damascus, og du skal gaae ind og salve Hasael til Konge over Syrien.

  • 21 Og Israels Konge sagde til Elisa, der han saae dem: Min Fader, maa jeg slaae, maa jeg slaae (dem)?

  • 19 Da blev den Guds Mand vred paa ham og sagde: Havde du slaget fem eller sex Gange, da skulde du slaget de Syrer, indtil du havde gjort Ende (paa dem); men nu skal du slaae de Syrer tre Gange.

  • 13 Da sagde Elisa til Israels Konge: Hvad haver jeg med dig at gjøre? gak til din Faders Propheter og til din Moders Propheter; og Israels Konge sagde til ham: (Ak) nei! thi Herren haver kaldet disse tre Konger at give dem i Moabs Haand.

  • 43 Saa drog Israels Konge til sit Huus, ilde tilfreds og vred; og han kom til Samaria.

  • 30 Om jeg end toede mig med Sneevand, og rensede mine Hænder med Sæbe,

  • 11 Og han gjorde sit Ansigt stivt og vendte det (til ham), indiil han bluedes derved: og den Guds Mand græd.