2 Timoteusbrev 4:14
Alexander, den Kobbersmed, beviste mig meget Ondt; Herren betale ham efter hans Gjerninger!
Alexander, den Kobbersmed, beviste mig meget Ondt; Herren betale ham efter hans Gjerninger!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15For ham vogte ogsaa du dig, thi han stod vore Ord saare imod.
16Ved mit første Forsvar mødte Ingen med mig, men Alle forlode mig; — gid det ikke tilregnes dem! —
13Naar du kommer, da bring min Reisekjortel med dig, som jeg lod blive i Troas hos Carpus, og Bøgerne, besynderligen dem paa Pergament.
20Dette (skee) dem (til deres) Gjernings (Løn) af Herren, dem, som staae imod mig, og dem, som tale Ondt imod min Sjæl!
20iblandt hvilke ere Hymenæus og Alexander, hvilke jeg haver overantvordet til Satan, for at de skulle revses, saa at de ikke bespotte (Gud).
18Herren give, at han maa finde Barmhjertighed hos Herren paa hiin Dag! og hvormeget han tjente mig i Ephesus, veed du bedst.
5Thi Fremmede staae op imod mig, og Tyranner søge efter mit Liv; de sætte ikke Gud for sig. Sela.
18Men haver han gjort dig nogen Uret, eller er dig Noget skyldig, da før mig det til Regning.
19Jeg Paulus haver skrevet med min egen Haand, jeg vil betale, for at jeg ikke skal sige dig, at du er mig endog dig selv skyldig.
33Men de droge Alexander, hvem Jøderne stødte frem, ud af Hoben; men Alexander slog til Lyd med Haanden og vilde forsvare sig for Folket.
64Du skal give dem Betaling igjen, Herre! efter deres Hænders Gjerning.
4Giv dem efter deres Gjerning og efter deres Idrætters Ondskab; giv dem efter deres Hænders Gjerning, betal dem, hvad de have fortjent.
18Og Herren vil frie mig fra al ond Gjerning og frelse mig til sit himmelske Rige; ham være Ære i al Evighed! Amen.
6thi han skal betale Enhver efter sine Gjerninger;
24vidende, at I skulle faae Arvedelen til Vederlag af Herren; thi I tjene den Herre Christo.
25Men hvo, som gjør Uret, skal faae (Vederlag) for det, hvori han gjorde Uret; og der er ikke Persons Anseelse.
11i Forfølgelser, i Lidelser, saadanne som mig ere vederfarne i Antiochia, i Iconium, i Lystra, hvilke Forfølgelser jeg haver udstaaet, og Herren friede mig af dem alle.
13hvem jeg vilde beholdt hos mig, at han i dit Sted skulde tjent mig i Lænkerne for Evangelium;
4Herre, min Gud! dersom jeg haver gjort dette, dersom der er Uret i mine Hænder,
29Du skal ikke sige: Saasom han gjorde mig, saa vil jeg gjøre ham; jeg vil betale Enhver efter sin Gjerning.
12De betale mig Ondt for Godt, (idet de) berøve min Sjæl.
8Jeg berøvede andre Menigheder, idet jeg tog Sold af dem, for at tjene eder; og der jeg var nærværende hos eder og led Mangel, var jeg (dog) Ingen til Byrde;
5Og de beviste mig Ondt for Godt, og Had for min Kjærlighed.
12og arbeide møisommeligen med vore egne Hænder. Overskjældede velsigne vi; forfulgte taale vi;
13Hvo, som igjengiver Ondt for Godt, fra hans Huus skal Ondt ikke vige.
14Dersom Nogens Gjerning, som han byggede derpaa, bliver (fast), skal han faae Løn.
6efterdi det er retfærdigt for Gud at gjengjælde dem Trængsel, som trænge eder,
10Derfor skriver jeg dette fraværende, paa det jeg nærværende ikke skal (behøve at) bruge Strenghed efter den Magt, som Herren haver givet mig til Opbyggelse og ikke til Nedbrydelse.
20Men mine Fjender, som leve, ere mægtige, og de ere mange, som mig hade uden Skyld.
9Gjør din Flid for at komme snart til mig;
13Thi hvad er det, hvorudi I vare ringere end de andre Menigheder, uden deri, at jeg ikke selv var eder til Besvær? Tilgiver mig denne Uret!
33Jeg haver ikke begjæret Nogens Sølv eller Guld eller Klædebon;
34men I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Nødtørftigheder og for dem, som ere med mig.
14Dog gjorde I vel, at I deeltoge i min Trængsel.
30thi for Christi Gjernings Skyld kom han Døden nær, der han ikke agtede sit Liv, for at erstatte, hvad der fattedes i Eders Tjeneste mod mig.
19Hevner eder ikke selv, I Elskelige! men giver Vreden Tid; thi der er skrevet: Hevnen hører mig til, jeg vil betale, siger Herren.
17Og siger Archippus: Giv Agt paa den Tjeneste, som du haver annammet i Herren, at du fuldbyrder den.
39Og jeg er endnu blød, skjøndt jeg er salvet til Konge, men disse Mænd, Zerujas Børn, ere haardere end jeg; Herren skal betale den, som gjorde det Onde, efter hans Ondskab.
4Men den, som haver Gjerninger at fremvise, tilregnes Lønnen ikke af Naade, men som Skyldighed;
16Herren give Onesiphori Huus Barmhjertighed! thi han haver ofte vederqvæget mig og skammede sig ikke ved min Lænke;
6Tilstrækkelig er for den Samme den Straf, (han) af de Fleste (haver udstaaet);
22thi du skal samle Gløder paa hans Hoved, og Herren skal betale dig det.
30idet I have den samme Kamp, som I have seet paa mig og nu høre om mig.
5Men du, vær aarvaagen i alle Ting, lid Ondt, gjør en Evangelists Gjerning, fuldfør din Tjeneste!
18Efter (al) deres Fortjeneste, ja derefter skal han betale Grumhed til sine Modstandere, (og) Vederlag til sine Fjender; (ja dem paa) Øerne skal han betale (efter) Fortjeneste.
9tilligemed Onesimus, den tro og elskelige Broder, som er fra eder; hvorledes det haver sig her med alle Ting, skulle de kundgjøre eder.
25Disse samlede han sammen tillige med de Andre, som derved havde Arbeide, og sagde: I Mænd! I vide, at vi have vor Velstand af denne Fortjeneste.
9for hvilket jeg lider Ondt, indtil at være bunden som en Misdæder; men Guds Ord er ikke bundet.
19at jeg haver tjent Herren med al Ydmyghed og under mange Taarer og Fristelser, som mig ere vederfarne ved Jødernes Efterstræbelser;
11Lucas er alene hos mig. Tag Marcus til dig og bring ham med dig, thi han er mig nyttig til Tjeneste.