Apostlenes gjerninger 12:24
Men Guds Ord havde Fremgang og udbredtes.
Men Guds Ord havde Fremgang og udbredtes.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20Saa kraftigen voxte Herrens Ord og fik Magt.
25Men Barnabas og Saulus kom tilbage fra Jerusalem, efterat de havde fuldført deres Ærinde; og de havde ogsaa taget Johannes med sig, som kaldtes med Tilnavn Marcus.
7Og Guds Ord havde Fremgang, og Disciplenes Tal formeredes meget i Jerusalem, og en stor Hob af Præsterne antoge Troen.
8Men Stephanus, fuld af Tro og Kraft, gjorde Undergjerninger og store Tegn iblandt Folket.
23Men strax slog Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og opgav Aanden.
5Saa bleve da Menighederne styrkede i Troen og formerede i Antal hver Dag.
49Men Herrens Ord udbredtes over det ganske Land.
21Og Herrens Haand var med dem, og et stort Antal troede og omvendte sig til Herren.
22Men Talen om dem kom Menigheden i Jerusalem for Øren, og de udsendte Barnabas, at han skulde drage til Antiochia.
23Denne, der han var kommen derhen og saae Guds Naade, glædede sig og formanede Alle, at de med Hjertets Forsæt skulde blive ved Herren;
24thi han var en god Mand og fuld af den Hellig-Aand og Tro. Og meget Folk blev ført til Herren.
3De opholdt sig da en lang Tid der og talede frimodigen i Herren, som gav sin Naades Ord Vidnesbyrd og lod Tegn og Undergjerninger skee ved deres Hænder.
4De Adspredte gik imidlertid omkring og forkyndte Evangeliets Lære.
31Saa havde da Menighederne Fred over hele Judæa og Galilæa og Samaria, og opbyggedes og gik frem i Herrens Frygt og i den Hellig-Aands Trøst, og bleve formerede.
20Men de gik ud og prædikede allevegne; og Herren arbeidede med og stadfæstede Ordet ved medfølgende Tegn. Amen.
44Men paa den følgende Sabbat forsamledes næsten den ganske Stad, for at høre Guds Ord.
12Og som han besindede sig, kom han for Mariæ Huus, en Moder til den Johannes, som kaldtes med Tilnavn Marcus, hvor Mange vare forsamlede og bade.
21Og der de havde prædiket Evangelium i denne Stad og gjort mange Disciple, vendte de tilbage til Lystra og Iconium og Antiochia,
35Men Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiochia, og lærte og forkyndte tilligemed mange Andre Herrens Ord ved Evangelium.
36Men efter nogle Dage sagde Paulus til Barnabas: Lad os dog drage tilbage og besøge vore Brødre i enhver Stad, hvor vi have forkyndt Herrens Ord, (og see,) hvorledes de lide.
37Men Barnabas gav det Raad, at de skulde tage Johannes med, som kaldtes Marcus.
24og de prisede Gud for mig.
12Men der skede mange Tegn og Undergjerninger iblandt Folket ved Apostlernes Hænder; — og de vare alle samdrægtigen i Salomons Buegang.
13Men Ingen af de Andre turde holde sig til dem, men Folket gjorde meget af dem; —
14og der kom stedse Flere til, som troede paa Herren, en Mængde baade af Mænd og Qvinder,
12Men al Mængden taug og hørte Barnabas og Paulus, som fortalte, hvor store Tegn og Undergjerninger Gud havde gjort ved dem iblandt Hedningerne.
10Men dette skede i to Aar, saa at Alle, som boede i Asia, baade Jøder og Græker, hørte den Herres Jesu Ord.
11Og Gud gjorde ikke ringe kraftige Gjerninger ved Pauli Hænder,
6Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav Væxt.
24Og de droge igjennem Pisidien og kom til Pamphylien.
25Og da de havde talet Ordet i Perge, droge de ned til Attalia.
26Og de seilede derfra til Antiochia, hvorfra de vare blevne anbefalede Guds Naade til den Gjerning, som de havde fuldkommet.
27Men der de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte de, hvor store Ting Gud havde gjort ved dem, og at han havde opladt Hedningerne Troens Dør.
28Men de opholdt sig der en ikke liden Tid hos Disciplene.
1Men Apostlerne og Brødrene, som vare i Judæa, hørte, at ogsaa Hedningerne havde annammet Guds Ord.
47idet de lovede Gud og havde Yndest hos alt Folket. Men Herren lagde dagligen dem til Menigheden, som bleve frelste.
2Og strax forsamledes Mange, saa at de havde ikke Rum, ikke engang ved Døren; og han talede Ordet til dem.
2Men der de holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Hellig-Aand: Udtager mig dog Barnabas og Saulus til den Gjerning, til hvilken jeg haver kaldet dem.
13Derfor takke vi og Gud uafladeligen, at, da I annammede det Guds Ord, som I hørte af os, antoge I ikke Menneskers Ord, men — som det sandeligen er — Guds Ord, hvilket og kraftigen virker i eder, som troe.
5Og der de vare i Salamis, forkyndte de Guds Ord i Jødernes Synagoger; men de havde ogsaa Johannes med for at gaae dem tilhaande.
25men Herrens Ord bliver evindeligen; men dette er det Ord, som ved Evangelium er forkyndt for eder.
14Men der Apostlerne i Jerusalem hørte, at Samaria havde annammet Guds Ord, udsendte de Petrus og Johannes til dem;
25Men der de havde vidnet og talet Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem op prædikede Evangelium i mange af de Samaritaners Byer.
6Men de gik ud og droge frem igjennem Byerne, prædikede Evangelium og helbredede allevegne.
4Men Mange af dem, som havde hørt Ordet, troede, og Tallet paa Mændene blev henved fem Tusinde.
7Men de Mænd vare i Alt henved tolv.
12Saa er da Døden kraftig i os, men Livet i eder.
11Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord.
14og at de fleste af Brødrene i Herren fik Mod ved mine Baand og bleve desmere dristige til at tale Ordet uden Frygt.
12Men ligesom de plagede det, saa blev det mangfoldigt, og saa udbredte det sig; og de væmmedes ved Israels Børn.