Daniel 2:43
At du saae Jernet blandet med Lerets Dynd, (er, at) de skulle (vel) blande sig formedelst Menneskets Sæd, (og dog) ikke hænge ved, det ene ved det andet, ligesom Jernet ikke kan blandes med Leret.
At du saae Jernet blandet med Lerets Dynd, (er, at) de skulle (vel) blande sig formedelst Menneskets Sæd, (og dog) ikke hænge ved, det ene ved det andet, ligesom Jernet ikke kan blandes med Leret.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
38Og allesteds, hvor Mennesker boe, Dyrene paa Marken og Fuglene under Himmelen, haver han givet i din Haand og ladet dig herske over alle disse; du er selv det Guldhoved.
39Og efter dig skal opkomme et andet Rige, ringere end dit, og det tredie Rige (skal være) et andet af Kobber, som skal herske over al Jorden.
40Og det fjerde Rige skal være stærkt som Jernet; eftersom Jernet knuser og svækker Alting, ja, som Jernet, der sønderslaaer alle disse Ting, skal det og knuse og sønderslaae.
41Men at du saae Fødderne og Tæerne, en Deel være af Pottemagers Leer, og en Deel af Jern, er, at det skal blive et deelt Rige, og der skal blive (noget) af Jernets Styrke derudi, efterdi du saae, at Jernet var blandet med Lerets Dynd.
42Og at Tæerne paa Fødderne vare en Deel af Jern, og en Deel af Leer, (er, at) det skal være tildeels et stærkt Rige, og tildeels skal det være skrøbeligt.
31Du, o Konge! saae, og see, der var et stort Billede, det samme Billede var stort, og Skinnet deraf var herligt for dig, og dets Udseende var forfærdeligt.
32Det samme Billedes Hoved var af godt Guld, dets Bryst og dets Arme af Sølv, dets Bug og dets Lænder af Kobber.
33Dets Been vare af Jern; af dets Fødder var en Deel af Jern, og en Deel af Leer.
34Du saae dette, indtil der blev en Steen afhuggen, hvilket ikke skede med Hænder, og den slog til Billedet paa dets Fødder af Jern og Leer, og knuste dem.
35Da bleve Jernet, Leret, Kobberet, Sølvet og Guldet knuste tilsammen, og vare ligesom Avner af en Lo om Sommeren, og Vinden optog dem, og deres Sted blev aldeles ikke fundet; men den Steen, som slog til Billedet, blev til et stort Bjerg og opfyldte al Jorden.
36Det er Drømmen, og Udtydningen derpaa skulle vi sige for Kongen.
44Men i de samme Kongers Dage skal Himmelens Gud opreise et Rige, som ikke skal fordærves evindelig, og det Rige skal ikke overlades til et andet Folk; det skal knuse og gjøre Ende paa alle disse Riger, men det, det skal bestaae evindeligen.
45Efterdi du saae, at der blev afhuggen af Bjerget en Steen, hvilket ikke (skede) med Hænder, og knuste Jernet, Kobberet, Leret, Sølvet og Guldet, (saa) haver den store Gud ladet Kongen vide, hvad der skal skee efter dette; og (denne) Drøm er fast, og Udtydningen derpaa er vis.
16Og du Menneskesøn! tag dig et Træ og skriv derpaa: For Juda og for dens Medbrødre af Israels Børn; og tag et Træ og skriv derpaa: For Joseph, Ephraims Træ, og alt Israels Huus, hans Medbrødre.
17Og før det ene nær til det andet, (at de blive) til eet Træ, og de skulle være (tilsammen) forenede i din Haand.
18Og naar dit Folks Børn sige til dig, sigende: Vil du ikke give os tilkjende, hvad du (mener) med disse Ting?
19(da) siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil tage Josephs Træ, som haver været i Ephraims Haand, og Israels Stammer, hans Medbrødre, og jeg vil lægge dem til det, (som er) Judæ Træ, og gjøre dem til eet Træ, og de skulle være Eet i min Haand.
23Han sagde saaledes: Det fjerde Dyr skal være det fjerde Rige paa Jorden, som skal blive anderledes end alle Rigerne, og det skal æde al Jorden og tærske den og knuse den.
24Men de ti Horn (betyde, at) af det samme Rige skulle opstaae ti Konger, og en anden skal opstaae efter dem, og han, han skal være anderledes end de forrige, og nedtrykte tre Konger.
22Og at det blev sønderbrudt, og fire stode istedet for det, (er, at) fire Kongeriger skulle opstaae af det Folk, men ikke med hans Kraft.
23Og sidst i deres Rige, naar Overtræderne have fuldkommet (Overtrædelserne), skal der opstaae en ublu Konge, og som skal forstaae mørke Taler.
22Og jeg vil gjøre dem til eet Folk i Landet, paa Israels Bjerge, og een Konge skal være deres alles Konge, og de skulle ikke ydermere være tvende Folk, og ei ydermere deles i to Riger fremdeles.
12Mon (noget) Jern kan bryde Jern fra Norden og Kobber?
19Da vilde jeg (gjerne havt) noget Vist om det fjerde Dyr, som var anderledes end alle de andre, meget forfærdeligt, som havde Jerntænder og Kobberkløer, som aad, knuste og nedtraadte det Overblevne med sine Fødder,
6Og naar (nogle) Aar ere tilende, skulle de forbinde sig tilsammen, og Kongen af Søndens Datter skal komme til Kongen af Norden, for at gjøre billige (Forslag); men hun skal ikke formaae (Noget) ved (sin) Arms Kraft, og han og hans Arm skal ikke bestaae; men hun, hun skal overgives, samt de, som førte hende, og den, som avlede hende, og den, som styrkede hende (nogle) Tider.
4Og naar han haver staaet, skal hans Rige sønderbrydes og deles imod de fire Himmelens Vinde, dog ikke paa hans Efterkommere, ei heller efter hans Herredom, med hvilket han herskede; thi hans Rige skal oprykkes (og blive) Andre end disse til (Deel).
17Antaster (Nogen) den med Sværd, (da) bestaaer det ikke, (ei heller) Spyd, Kastegevær eller Pantser.
27Og begge Kongernes Hjerte skal være at gjøre (hverandre) Ondt, og de skulle tale Løgn over eet Bord; og det skal ikke lykkes, thi Enden er endnu (beskikket) til en bestemt Tid.
9Du skal sønderslaae dem med et Jernspiir; ligesom en Pottemagers Kar skal du sønderbryde dem.
23Men at Kongen saae en Vægter, det er en Hellig, fare ned af Himmelen og sige: Hugger Træet om og fordærver det, dog lader Stubben med sin Rod i Jorden, og (han) skal gaae i Græsset paa Marken, i Baand af Jern og Kobber, og vædes af Himmelens Dug, og hans Deel (skal være) med Dyrene paa Marken, indtil syv Tider omskiftes over ham,
7Efter dette saae jeg i Nattesynerne, og see, det fjerde Dyr var forfærdeligt og forskrækkeligt og meget stærkt, og havde store Jerntænder, det aad og knuste og nedtraadte det Overblevne med sine Fødder, og det var anderledes end alle de Dyr, som vare før det, og det havde ti Horn.
17Disse store Dyr, som ere fire, (er, at) fire Konger skulle opstaae af Jorden.
15Dog lader Stubben med dens Rødder i Jorden, og (han skal gaae) i Græs paa Marken, i Baand af Jern og Kobber, og han skal vædes med Himmelens Dug, og hans Deel (skal være) med Dyrene i Urterne paa Jorden.
14(naar) den forvandles som Leer, (hvori) et Segl (trykkes), og de fremstilles som et Klædebon,
2Og Mange af dem, som sove i Jordens Støv, skulle opvaagne, Somme til et evigt Liv, og Somme til Skam (og) til evig Væmmelse.
17Og han skal sætte sit Ansigt til at komme med al sit Riges Magt, og (der skal være) billige (Forslag til Fred) hos ham, og han skal udrette det; thi han skal give ham en Datter (af sine) Hustruers til at fordærve hende, men hun skal ikke staae (fast) og ikke være paa hans (Side).
17Thi Gud haver givet dem i Hjertet at gjøre efter hans Sind, og at have eet Sind, og at give Dyret deres Rige, indtil Guds Ord blive fuldbyrdede.
27og han skal regjere dem med et Jernspiir; ligesom Leerkar skulle de sønderknuses, som og jeg annammede (det) af min Fader;
2Jern tages af Støvet, og Stene smeltes til Kobber.
2Thi de have taget af deres Døttre for sig og for deres Sønner, og den hellige Sæd haver blandet sig med Folkene i Landene, og de Øverstes og Forstandernes Haand har været i denne Forgribelse den første.
31Og den Stærke skal blive til Blaar, og hans Gjerning til en Gnist, og de skulle begge brænde tillige, og der skal Ingen være, som udslukker.
27See, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil besaae Israels Huus og Judæ Huus med Sæd af Mennesker og med Sæd af Dyr.
18Du Menneskesøn! Israels Huus er blevet mig til Skum; alle de ere (som) Kobber og Tin og Jern og Bly midt i en Ovn, de ere (som) Sølvskum.
3Og de sagde, den Ene til den Anden: Velan, lader os stryge Tegl og brænde dem vel; og de havde Tegl for Steen, og Liim havde de for Kalk.
39Og (saaledes) skal han gjøre ved de (saare) stærke Befæstninger tilligemed den fremmede Gud, hvo, som erkjender (dem), den skal han bevise megen Ære, og han skal lade dem herske over Mange, og uddele (dem) Landet til Løn.
14Drag dig Vand til Beleiringen, færdige dine Befæstninger; gak i Dyndet og træd i Leret, færdige Teglovnen.
35Og (Nogle) af dem, som undervise (Andre), skulle falde til at luttre og at rense og at klare dem indtil Endens Tid; thi den skal (komme) endnu til den bestemte Tid.
25Nemlig, man skal støde dig ud fra Folk, og din Bolig skal være hos Dyrene paa Marken, og man skal lade dig smage Urter som Øxne, og væde dig med Himmelens Dug, og syv Tider skulle omskiftes over dig, indtil du kjender, at den Høieste haver Magt over Menneskenes Rige, og giver det til den, han vil.
6Da skiftedes Kongens Farve, og hans Tanker forfærdede ham, og hans Lænders Baand bleve slappe, og hans Knæ stødte sig imod hverandre.
8og de To skulle være eet Kjød; saa at de ere ikke længere to, men eet Kjød.