Daniel 3:19
Da blev Nebucadnezar fuld af Grumhed, og hans Ansigts Skikkelse blev forandret imod Sadrach, Mesach og Abed-Nego; (og) han svarede og sagde, at man skulde gjøre Ovnen endnu syv Gange hedere, end man pleiede at hede den.
Da blev Nebucadnezar fuld af Grumhed, og hans Ansigts Skikkelse blev forandret imod Sadrach, Mesach og Abed-Nego; (og) han svarede og sagde, at man skulde gjøre Ovnen endnu syv Gange hedere, end man pleiede at hede den.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20 Og til de Mænd, (som vare) vældige til Strid, som vare i hans Hær, sagde han, at de skulde binde Sadrach, Mesach og Abed-Nego til at kastes i den gloende brændende Ovn.
21 Da bandt de disse Mænd i deres Kjortler og deres Huer og deres Nederklæder og deres (andre) Klæder, og kastede dem midt i den gloende brændende Ovn.
22 Da, fordi at Kongens Ord var hastigt, og Ovnen var hedet overmaade, dræbte den Ildslue de samme Mænd, som havde indkastet Sadrach, Mesach og Abed-Nego.
23 Men disse tre Mænd, Sadrach, Mesach og Abed-Nego, faldt midt i den gloende brændende Ovn, (som de vare) bundne.
24 Da forfærdedes Kong Nebucadnezar og stod hasteligen op; han svarede og sagde til sine Raadsherrer: Lode vi ikke kaste tre Mænd bundne midt i Ilden? de svarede og sagde til Kongen: (Det er) vist, o Konge!
25 Han svarede og sagde: See, jeg seer fire Mænd løse, som gaae midt i Ilden, og der er Intet fordærvet paa dem, og den Fjerdes Skikkelse er ligesom en Guds Søns.
26 Da traadte Nebucadnezar frem til den gloende brændende Ovns Mund, svarede og sagde: Sadrach, Mesach og Abed-Nego, I den høieste Guds Tjenere! gaaer ud og kommer (hid)! Da gik Sadrach, Mesach og Abed-Nego ud midt af Ilden.
27 Og Statholderne, Forstanderne og Fyrsterne og Kongens Raadsherrer samledes og saae disse Mænd, at Ilden havde ingen Magt over deres Legemer, og ikke et Haar paa deres Hoved var svedet, og deres Kjortler vare ikke forandrede, ja, Ildens Lugt var ikke gaaet igjennem dem.
28 Nebucadnezar svarede og sagde: Lovet være deres Gud, Sadrachs, Mesachs og Abed-Negos! som sendte sin Engel og reddede sine Tjenere, som forlode sig paa ham, idet de forandrede Kongens Ord og hengave deres Legemer, fordi de ikke vilde ære eller tilbede nogen Gud uden deres Gud!
29 Og der er givet en Befaling af mig, at alt Folk, Almue og Tungemaal, som taler (nogen) Bespottelse imod deres, det er Sadrachs, Mesachs og Abeo-Negos, Gud, skal hugges i Stykker, og hans Huus skal blive til en Møgdynge, fordi der er ingen anden Gud, der kan udfrie, som han.
30 Da gjorde Kongen Sadrach, Mesach og Abed-Nego lykkelige i Babels Landskab.
11 og hvo, som ikke nedfaldt og tilbad, skulde kastes midt i den gloende brændende Ovn.
12 (Nu) ere der jødiske Mænd, som du haver beskikket over Bestillingerne i det Landskab Babel: Sadrach, Mesach og Abed-Nego; disse Mænd agtede ikke, o Konge! din Befaling, de ærede ikke din Gud, og tilbade ikke det Guldbillede, som du haver ladet opreise.
13 Da sagde Nebucadnezar med Fnysen og Grumhed, at man skulde fremføre Sadrach, Mesach og Abed-Nego; da bleve de Mænd fremførte for Kongen.
14 Nebucadnezar svarede og sagde til dem: Mon det er et oplagt Raad, Sadrach, Mesach og Abed-Nego! at I ikke ville ære min Gud og ei tilbede det Guldbillede, som jeg haver ladet opreise?
15 Nu, dersom I ere rede paa den Tid, I høre Basunernes, Pibernes, Harpernes, Gigernes, Psalternes og sammenstemmende Musiks Lyd og alle Slags Sange, at falde ned og tilbede det Billede, som jeg lod gjøre, (er det godt;) men dersom I ikke tilbede, skulle I i den samme Time kastes midt i den gloende brændende Ovn; og hvo er den Gud, som skal redde eder af mine Hænder?
16 Sadrach, Mesach og Abed-Nego svarede og sagde til Kongen: Nebucadnezar! vi have ikke fornødent at svare dig i denne Sag.
17 See, vor Gud, som vi ære, er mægtig (nok) til at redde os; han kan, o Konge! redde af den gloende brændende Ovn og af din Haand.
18 Og om (han) ikke (vilde, da) skal det være dig vitterligt, o Konge! at vi ikke ville ære dine Guder og ei tilbede det Guldbillede, som du haver ladet opreise.
6 Og hvo, som ikke nedfalder og tilbeder, han skal i den samme Time kastes midt i den gloende brændende Ovn.
7 Derfor, paa den Tid, da alle Folkene hørte Basunernes, Pibernes, Harpernes, Gigernes, Psalternes Lyd og alle Slags Sange, faldt alle Folk, Almue og Tungemaal ned og tilbade det Guldbillede, som Kong Nebucadnezar havde ladet, opreise.
8 Derfor, paa den samme Tid gik (nogle) chaldæiske Mænd frem og udsagde Beskyldninger imod Jøderne.
1 Kong Nebucadnezar lod gjøre et Billede af Guld, tredsindstyve Alen var Høiden derpaa, og sex Alen Bredden derpaa; han lod opreise det i den Dal Dura, i Babels Landskab.
2 Og Kong Nebucadnezar sendte hen at forsamle Statholderne, Forstanderne og Fyrsterne, Laugmændene, Rentemesterne, de Lovkyndige, Fogederne og alle Mægtige i Landskabet, at komme at indvie Billedet, som Kong Nebucadnezar havde ladet opreise.
3 Da forsamledes Statholderne, Forstanderne og Fyrsterne, Laugmændene, Rentemesterne, de Lovkyndige, Fogederne og alle Mægtige i Landskabet, at indvie Billedet, som Kong Nebucadnezar havde ladet opreise; og de stode for Billedet, som Nebucadnezar havde ladet opreise.
12 For dette blev Kongen fortørnet og meget vred, og, han sagde, at man skulde omkomme alle Vise i Babel.
6 Da skiftedes Kongens Farve, og hans Tanker forfærdede ham, og hans Lænders Baand bleve slappe, og hans Knæ stødte sig imod hverandre.
7 Kongen raabte med Vælde, at man skulde lade Stjernetyderne, Chaldæerne og Sandsigerne komme op; Kongen svarede og sagde til de Vise af Babel: Hvilket Menneske, der læser denne Skrift og kundgjør mig dens Udtydning, skal klædes med Purpur, og (bære) en Guldkjæde om sin Hals, og være den tredie Mægtige i Riget.
9 Da blev Kong Beltsazar meget forfærdet, og hans Farve skiftedes paa ham, og hans Vældige bleve tvivlraadige.
18 Og der Dagene vare tilende, efter hvilke Kongen havde sagt, at man skulde føre dem frem, da førte den øverste Kammertjener dem frem for Nebucadnezars Ansigt.
19 Og Kongen talede med dem, og Ingen blev funden af dem allesammen som Daniel, Hanania, Misael og Asaria; og de stode for Kongens Ansigt.
20 Og i alle Sager om Forstands Viisdom, som Kongen spurgte af dem, fandt han dem ti Gange at overgaae alle de Spaamænd og Stjernetydere, som vare i hans ganske Rige.
16 Hans Hjerte skal forandres (og) ikke (være som) et Menneskes, og et Dyrs Hjerte skal gives ham, og syv Tider skulle omskiftes over ham.
22 Ligesom Sølv smeltes midt i en Ovn, saa skulle I smeltes midt derudi; og I skulle fornemme, at jeg, Herren, jeg haver udøst min Grumhed over eder.
9 Der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; der bleve Kul optændte af ham.
22 og der skal optages af dem en Forbandelse iblandt alle Bortførte af Juda, som ere i Babel, at man skal sige: Herren sætte dig som Zedekias og som Achab, hvilke Kongen af Babel stegte paa Ilden,
11 Da sagde Daniel til Melzar, hvilken den øverste Kammertjener havde beskikket over Daniel, Hanania, Misael og Asaria:
14 Da svarede de og sagde for Kongen: Daniel, som er af de bortførte Børn af Juda, haver ikke agtet paa din Befaling, o Konge! eller paa dit Forbud, som du haver ladet forfatte, men beder sin Bøn tre Gange om Dagen.
28 Alt dette kom over Kong Nebucadnezar.
49 Og Daniel begjærede af Kongen, og han beskikkede over Bestillingen i Babels Landskab Sadrach, Mesach og Abed-Nego; men Daniel (blev) i Kongens Port.
8 Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
34 Og han sagde: Fylder fire Krukker med Vand, og øser paa Brændofferet og paa Veden; og han sagde: Gjører det anden Gang, og de gjorde det anden Gang; og han sagde: Gjører det tredie Gang, og de gjorde det tredie Gang.
13 Og lad vor Skikkelse sees for dit Ansigt, og de Drenges Skikkelse, som æde af Kongens Mad, og saa som du seer, (saa) gjør med dine Tjenere.
9 Din Haand skal finde alle dine Fjender, din høire Haand skal finde dine Hadere.
7 Og den øverste Kammertjener gav dem Navne, nemlig, Daniel gav han (det Navn) Beltsazar, og Hanania (kaldte han) Sadrach, og Misael Mesach, og Asaria Abed-Nego.
4 Og du skal tage ydermere af dem, og kaste dem midt i Ilden, og opbrænde dem i Ilden; deraf skal udkomme en Ild til alt Israels Huus.
13 Af Skinnet, som var for ham, bleve gloende Kul optændte.