5 Mosebok 21:23
da skal hans døde Krop ikke blive Natten over paa Træet, men du skal begrave ham paa den samme Dag, thi den er en Guds Forbandelse, som bliver hængt; og du skal ikke gjøre dit Land ureent, som Herren din Gud giver dig til Arv.
da skal hans døde Krop ikke blive Natten over paa Træet, men du skal begrave ham paa den samme Dag, thi den er en Guds Forbandelse, som bliver hængt; og du skal ikke gjøre dit Land ureent, som Herren din Gud giver dig til Arv.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21Saa skulle alle Mændene i hans Stad stene ham med Stene, og han skal døe, og du skal borttage den Onde midt fra dig, at al Israel maa høre det og frygte sig.
22Og naar en Mand haver gjort en Synd, (som har fortjent) Dødsdom, og han dødes, og du hænger ham paa et Træ,
29Og han lod hænge Kongen af Ai paa et Træ, indtil Aftens Tid; og der Solen gik ned, bød Josva, at de skulde nedtage hans døde Krop af Træet, og de kastede den for Stadens Ports Dør, og de opreiste en stor Steenhob over ham, (som er der) indtil denne Dag.
28Og I skulle ingen Gjerning gjøre paa den samme Dag; thi den er Forligelsens Dag, til at gjøre Forligelse for eder, for Herrens eders Guds Ansigt.
29Thi hver Person, som ikke ydmyger sig paa denne samme Dag, skal udryddes fra sine Folk.
30Og hver Person, som gjør nogen Gjerning paa denne samme Dag, den samme Person vil jeg ødelægge midt ud af sit Folk.
16Og hver, som rører ved Nogen paa Marken, der er ihjelslagen med Sværd, eller ved en Død, eller ved et Menneskes Been, eller ved en Grav, den skal være ureen i syv Dage.
26Saa slog Josva dem derefter og dræbte dem, og hængte dem paa fem Træer; og de bleve hængende paa Træerne indtil Aftenen.
20Du skal ikke forenes med dem ved Begravelse, thi du haver fordærvet dit Land, ihjelslaget dit Folk; de Ondes Sæd skal ikke nævnes evindeligen.
15Og det skal skee, den, som bliver rammet (at være) i Band, han skal opbrændes med Ild, han og alt det, han haver, fordi han haver overtraadt Herrens Pagt, og fordi han haver gjort en Daarlighed i Israel.
11Hvo, som rører ved en Død, ved noget Menneskes Liig, han skal være ureen i syv Dage.
7Vidnernes Haand skal være først paa ham til at slaae ham ihjel, og tilsidst alt Folkets Haand; saa skal du borttage den Onde midt ud fra dig.
18Men aleneste forvarer I eder for det Bandsatte, at I ikke sætte eder selv i Band, idet I tage af det Bandsatte; (thi) da sætte I Israels Leir i Band og forstyrre den.
13Christus haver frikjøbt os fra Lovens Forbandelse, der han blev en Forbandelse for os; —thi der er skrevet: Forbandet er hver den, som henger paa et Træ —
10at der ikke skal udøses uskyldigt Blod midt i dit Land, som Herren din Gud giver dig til Arv, og der skulde være Blodskyld paa dig.
7Men om (Noget) ædes dog (deraf) paa den tredie Dag, da er det en Væmmelse, (det) bliver ikke behageligt.
8Og hvo, som det æder, skal bære sin Misgjerning, thi han har vanhelliget Herrens Hellighed; og den samme Person skal udryddes fra sine Folk.
13Dit Øie skal ikke spare ham, og du skal borttage det uskyldige Blod af Israel, at det maa gaae dig vel.
14Du skal ikke forflytte din Næstes Markeskjel, som de Forrige satte til Skjel, i din Arv, som du arver i dit Land, som Herren din Gud giver dig at eie det.
29Men der de havde fuldkommet alle Ting, som ere skrevne om ham, nedtoge de ham af Træet og lagde ham i en Grav.
14Derfor skulle I holde Sabbaten, thi den skal være eder hellig; de, der vanhellige den, skulle visseligen dødes, thi hver, som gjør Arbeide paa den, den samme Sjæl skal udryddes fra sit Folk.
14Før ud den, som haver bandet, hen udenfor Leiren, og alle de, som hørte det, skulle lægge deres Hænder paa hans Hoved, og den ganske Menighed skal stene ham.
15Og du skal tale til Israels Børn og sige: Hvilkensomhelst, der bander sin Gud, den skal bære sin Synd.
9Thi hvosomhelst, der bander sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes; han bandede sin Fader eller sin Moder, hans Blod være over ham.
29Intet Forbandet, som vorder forbandet af Mennesker, skal løses, det skal visseligen dødes.
13Staa op, hellige Folket og siig: Helliger eder til imorgen; thi saa siger Herren, Israels Gud: Der er Band iblandt dig, Israel, du kan ikke staae for dine Fjenders Ansigt, indtil I borttage den Band midt ud af eder.
30Vore Fædres Gud opreiste Jesum, hvilken I sloge ihjel, da I hængte ham paa et Træ.
17Og lad Intet af det Bandsatte hænge ved din Haand, at Herren maa afvendes fra sin grumme Vrede, og give dig Barmhjertigheder, og forbarme sig over dig, og mangfoldiggjøre dig, ligesom han haver svoret dine Fædre.
31Og I skulle ikke tage Forsoning for en Manddrabers Person, naar han, som haver gjort Uret, (er skyldig til) at døe; thi han skal visseligen dødes.
9Men du skal visseligen slaae ham ihjel, din Haand skal være den første paa ham til at døde ham, og tilsidst alt Folkets Haand.
13Enhver, som rører ved en Død, ved et Menneskes Liig, som er død, og vil ikke rense sig af Synden, han gjør Herrens Tabernakel ureent, og den samme Person skal udryddes af Israel; fordi at Fraskillelsens Vand er ikke stænket paa ham, skal han være ureen, hans Ureenhed er endnu paa ham.
14Denne er Loven, naar et Menneske døer i Paulunet: Hver den, som kommer ind i Paulunet, og alt det, som er i Paulunet, skal være ureent i syv Dage.
39og vi ere Vidner til alt det, som han haver gjort baade i Jødernes Land og i Jerusalem, (han,) hvilken de sloge ihjel, idet de hængte ham paa et Træ,
31Thi han har foragtet Herrens Ord og gjort hans Bud til Intet; den samme Person skal aldeles udryddes, hans Misgjerning skal være paa ham.
33Og I skulle ikke besmitte Landet, som I boe udi; thi Blodet, det besmitter Landet, og for Landet kan ikke skee Forsoning for det Blod, som udøses deri, uden ved hans Blod, som udøste det.
26Og du skal ikke lade komme Vederstyggelighed i dit Huus, at du skal blive en forbandet Ting, som det er; du skal væmmes med (en stor) Væmmelse derfor, og have stor Vederstyggelighed, dertil, thi det er en forbandet Ting.
31Paa det nu at Legemerne ikke skulde blive paa Korset Sabbaten over, efterdi det var Beredelsens (Dag), — thi denne Sabbatsdag var stor — bade Jøderne Pilatus, at deres Been maatte brydes, og de nedtages.
17Og hvo, som bander sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes.
6Alle de Dage, han haver lovet at holde sig fraskilt for Herren, skal han ikke komme til nogen Døds Liig.
18Og dersom der ædes af hans Takoffers Offers Kjød paa den tredie Dag, da bliver det ikke behageligt; den, som offrede det, ham skal det ikke regnes (tilgode), det skal være en Væmmelse; og den Person, som æder deraf, skal bære sin Misgjerning.
19Om tre Dage skal Pharao oplæse dit Navn og hænge dig paa et Træ, og Fuglene skulle æde dit Kjød af dig.
18Forbandet skal din Livsfrugt være, og dit Lands Frugt, dine Øxnes Affødning og dit smaae Qvægs megen Yngel.
16Forældre skulle ikke dødes for Børn, og Børn skulle ikke dødes for Forældrene; de skulle dødes, hver for sin Synd.
1Naar der bliver funden en Ihjelslagen i Landet, som Herren din Gud giver dig at eie det, En, som er falden paa Marken, (og) det er ikke vitterligt, hvo ham haver ihjelslaget,
21Du skal ikke plante dig en Lund af noget (Slags) Træer ved Herrens din Guds Alter, som du skal gjøre dig.
27thi dette Lands Folk, som er for eder, haver gjort alle disse Vederstyggeligheder, og Landet er blevet ureent —
23Og naar I komme ind i Landet og plante allehaande Træer til Spise, da skulle I afskjære deres Forhud, nemlig deres Frugt; i tre Aar skulle de agtes af eder som uomskaarne, (der) skal ikke ædes (deraf).
11Og en Mand, som ligger hos sin Faders Hustru, han haver blottet sin Faders Blusel; de skulle begge visseligen dødes, deres Blod skal være over dem