5 Mosebok 33:16

Original Norsk Bibel 1866

og af Jordens kostelige (Frugt), og af dens Fylde, og af hans Naade, som boede i Tornebusken; den skal komme over Josephs Hoved og paa hans Isse, som er adskilt iblandt sine Brødre.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 3:2-4 : 2 Og Herrens Engel aabenbaredes for ham i en Ildslue, midt af en Tornebusk; og han saae, og see, Tornebusken brændte i Ilden, dog blev Tornebusken ikke fortæret. 3 Og Mose sagde: Jeg vil nu gaae hen og see dette store Syn, hvi Tornebusken ikke opbrændes. 4 Der Herren saae, at han gik hen til at see, da raabte Gud til ham midt af Tornebusken og sagde: Mose! Mose! og, han sagde: See, her er jeg.
  • Sal 24:1 : 1 Davids Psalme. Jorden er Herrens, og dens Fylde, Jorderige og de, som boe derpaa.
  • Apg 7:35 : 35 Denne Moses, hvilken de fornegtede, sigende: Hvo haver sat dig til en Øverste og Dommer? ham sendte Gud (til at være) en Øverste og Befrier ved Engelens Haand, som aabenbaredes for ham i Tornebusken.
  • 1 Kor 10:26 : 26 thi Jorden er Herrens og dens Fylde.
  • 1 Kor 10:28 : 28 Men dersom Nogen siger til eder: Det er Afguds-Offer, da æder det ikke, for hans Skyld, som gav det tilkjende, og for Samvittighedens Skyld;
  • 2 Kor 12:7-9 : 7 Og at jeg ikke skal hovmode mig af de høie Aabenbarelser, er mig given en Torn i Kjødet, (nemlig) en Engel Satan, for at han skal slaae mig paa Munden, paa det jeg ikke skal hovmode mig. 8 Om denne bad jeg Herren tre Gange, at den maatte lade af fra mig; 9 og han sagde til mig: Min Naade er dig nok; thi min Kraft fuldkommes i Skrøbelighed. Derfor vil jeg helst rose mig af mine Skrøbeligheder, paa det at Christi Kraft kan boe i mig. 10 Derfor er jeg vel tilfreds i Skrøbeligheder, i Forhaanelser, i Nød, i Forfølgelser, i Angester for Christi Skyld; thi naar jeg er skrøbelig, da er jeg mægtig.
  • Hebr 7:26 : 26 Thi saadan en Ypperstepræst sømmede os, som er hellig, uden Skyld, ubesmittet, adskilt fra Syndere og ophøiet over Himlene,
  • 1 Mos 37:28 : 28 Og de midianitiske Mænd, som vare Kjøbmænd, reiste frem; og de droge og toge Joseph op af Graven, og de solgte Joseph til Ismaeliterne for tyve Sekel Sølv; og disse førte Joseph til Ægypten.
  • 1 Mos 37:36 : 36 Og Midianiterne solgte ham i Ægypten til Potiphar, Pharaos Betjent og Krigsøverste.
  • 1 Mos 39:2-3 : 2 Og Herren var med Joseph, at han blev en lykkelig Mand, og han var i sin Herres, den Ægypters, Huus. 3 Og hans Herre saae, at Herren var med ham; thi alt det, han gjorde, lod Herren lykkes formedelst hans Haand.
  • 1 Mos 43:32 : 32 Og de sad lige for ham, den Førstefødte efter sin Førstefødsel, og den Yngste efter sin Ungdom; derover forundrede Mændene sig imellem dem indbyrdes.
  • 1 Mos 45:9-9 : 9 Skynder eder og drager op til min Fader, og I skulle sige til ham: Saa siger din Søn Joseph: Gud haver sat mig til en Herre over al Ægypten; kom ned til mig, tøv ikke. 10 Og du skal boe i Gosen Land og være nær hos mig, du og dine Børn og dine Børnebørn, og dit Qvæg og dine Øxne, og alt det, du haver. 11 Og jeg vil opholde dig der, thi endnu er fem Aar Hunger, paa det du skal ikke fordærves af Armod, du og dit Huus, og alt det, som dig hører til.
  • 1 Mos 49:26 : 26 Din Faders Velsignelser ere mægtigere end mine Forfædres Velsignelser, indtil de evige Høies Grændser; de skulle komme paa Josephs Hoved og paa hans Isse, som er adskilt iblandt sine Brødre.
  • Sal 50:12 : 12 Dersom jeg hungrede, vilde jeg ikke sige dig (det); thi Jorderige hører mig til og dets Fylde.
  • Sal 89:11 : 11 Du, du haver sønderstødt Rahab som En, der er ihjelslagen; du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
  • Jer 8:16 : 16 Hans Hestes Fnysen er hørt fra Dan, af hans stærke (Hestes) Vrinskens Lyd bævede det ganske Land; og de kom og fortærede Landet og dets Fylde, Staden og Indbyggerne derudi.
  • Mark 12:26 : 26 Men om de Døde, at de opreises, have I ikke læst i Mose Bog, hvorledes Gud talede til ham hos Tornebusken og sagde: Jeg er Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud?
  • Luk 2:14 : 14 Ære være Gud i det Høieste! og Fred paa Jorden! og i Menneskene en Velbehagelighed!
  • Apg 7:30-33 : 30 Og der fyrretyve Aar vare fuldkommede, aabenbaredes Herrens Engel for ham i Sinai Bjergs Ørken, i en Tornebusks Ildslue. 31 Men der Moses det saae, forundrede han sig over det Syn; men der han gik hen for at betragte (det), skede Herrens Røst til ham: 32 Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud. Da bævede Moses og turde ikke see derhen. 33 Men Herren sagde til ham: Løs Skoene af dine Fødder; thi det Sted, som du staaer paa, er hellig Jord.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    25(Det kommer) fra din Faders Gud, og han skal hjælpe dig, og fra den Almægtige, og han skal velsigne dig, med Velsignelser af Himmelen oven af, med Velsignelser af Afgrunden, som ligger herunder, med Brysters og Livs Velsignelser.

    26Din Faders Velsignelser ere mægtigere end mine Forfædres Velsignelser, indtil de evige Høies Grændser; de skulle komme paa Josephs Hoved og paa hans Isse, som er adskilt iblandt sine Brødre.

  • 84%

    11Herre! velsign hans Kraft og lad hans Hænders Gjerning behage dig; saargjør deres Lænder, som opreise sig imod ham, og deres, som ham hade, at de ikke opreise sig.

    12Han sagde til Benjamin: Herrens Elskelige skal boe tryggeligen hos ham; han skal skjule over ham den ganske Dag, og han boede imellem hans Skuldre.

    13Og han sagde til Joseph: Hans Land være velsignet af Herren, af den kostelige (Frugt) af Himmelen, af Duggen og af Dybet, som ligger nedenunder.

    14og af Solens Grødes kostelige (Frugt), og af Maanens Fremførelses kostelige (Frugt),

    15og af de ældgamle Bjerges ypperlige (Frugt), og af de evige Høies kostelige (Frugt),

  • 75%

    12Og Joseph førte dem bort fra hans Knæ og bøiede sig med sit Ansigt til Jorden.

    13Og Joseph tog dem begge, Ephraim i sin høire Haand for Israels venstre Haand, og Manasse i sin venstre Haand for Israels høire Haand, og lod dem komme nær til ham.

    14Og Israel rakte sin høire Haand ud og lagde paa Ephraims Hoved, dog han var den Yngste, og sin venstre Haand paa Manasses Hoved; vidende gjorde han saaledes med sine Hænder; thi Manasse var den Førstefødte.

    15Og han velsignede Joseph og sagde: Den Gud, for hvis Ansigt mine Fædre, Abraham og Isak, vandrede, den Gud, som føder mig, fra jeg blev til, indtil denne Dag,

    16den Engel, som haver igjenløst mig fra alt Ondt, velsigne Drengene, at de maae kaldes efter mit Navn og efter mine Fædres, Abrahams og Isaks, Navn, og at de maae blive mange som Fiske, midt i Landet.

    17Der Joseph saae, at hans Fader lagde sin høire Haand paa Ephraims Hoved, da mishagede det ham; og han tog fat paa sin Faders Haand, for at føre den fra Ephraims Hoved paa Manasses Hoved.

    18Og Joseph sagde til sin Fader: Ikke saa, min Fader, thi denne er den Førstefødte, læg din høire Haand paa hans Hoved.

  • 74%

    5Og det skede fra den Tid, han havde sat ham over sit Huus og over alt det, han havde, da velsignede Herren den Ægypters Huus for Josephs Skyld; og der var Herrens Velsignelse i alt det, han havde, i Huset og paa Marken

    6Og han lod Alting, som han havde, i Josephs Haand, og han agtede paa Intet med ham, uden paa Mad, som han aad. Og Joseph var deilig af Skikkelse og deilig af Udseende.

  • 22Joseph er en frugtbar Qvist, ja en frugtbar Quist ved en Kilde; (dens) Skud gaae op over Muren.

  • 73%

    28Og Gud give dig af Himmelens Dug og af Jordens Fedme, og meget Korn og Most!

    29Folkene skulle tjene dig, og Folkene skulle falde dig til Fode. Vær en Herre over dine Brødre, og din Moders Sønner skulle falde dig til Fode; hvo, som forbander dig, være, forbandet, og hvo, som velsigner dig, være velsignet!

  • 17Han haver en Herlighed som hans førstefødte Oxe, og hans Horn ere som en Eenhjørnings Horn; med dem skal han stange Folkene tillige (indtil) Jordens Ender; og disse ere de Titusinde af Ephraim, og disse de Tusinde af Manasse.

  • 72%

    6Ægypti Land er for dig, lad din Fader og dine Brødre boe paa det bedste (Sted) i Landet; lad dem boe i Gosen Land, og dersom du veed, at der ere duelige Mænd iblandt dem, da sæt dem til Forstandere over Fæet, over det, som jeg haver.

    7Og Joseph førte Jakob, sin Fader, ind og stillede ham for Pharaos Ansigt; og Jakob velsignede Pharao.

  • 20Saa velsignede han dem paa den samme Dag og sagde: Ved dig skal Israel velsigne og sige: Gud sætte dig som Ephraim og som Manasse; og han satte Ephraim for Manasse.

  • 2thi Juda var vældig iblandt sine Brødre, og Fyrsten (skulde være) af ham, men Førstefødselen var Josephs —

  • 11Men Joseph lod sin Fader og sine Brødre boe, og gav dem Eiendom i Ægypti Land, paa det bedste (Sted) i Landet, (som var) i det Land Raamses, saasom Pharao havde befalet.

  • 6Og Joseph, han var Regent over Landet, han var den, som solgte til alt Folket i Landet; og Josephs Brødre kom, og de faldt ned for ham paa deres Ansigt til Jorden.

  • 10Og han udfriede ham af alle hans Trængsler; og gav ham Naade og Viisdom for Pharao, Kongen i Ægypten, som satte ham til en Fyrste over Ægypten og over sit hele Huus.

  • 22Og jeg haver givet dig eengang Sichem fremfor dine Brødre, hvilken jeg tog af Amoriternes Haand med mit Sværd og med min Bue.

  • 1Og denne er den Velsignelse, med hvilken Mose, den Guds Mand, velsignede Israels Børn, førend han døde.

  • 12Disse skulle staae at velsigne Folket paa Grissims Bjerg, naar I ere komne over Jordanen: Simeon og Levi og Juda, Isaschar og Joseph og Benjamin.

  • 10Og du skal boe i Gosen Land og være nær hos mig, du og dine Børn og dine Børnebørn, og dit Qvæg og dine Øxne, og alt det, du haver.

  • 3Og Jakob sagde til Joseph: Den almægtige Gud aabenbaredes mig i Lus udi Canaans Land og velsignede mig.

  • 7Og dette hører til Juda, nemlig han sagde: Hør, Herre, Judæ Røst, og du skal lade ham komme til sit Folk; lad hans Hænder være nok for ham, og du skal være en Hjælp mod hans Fjender.

  • 7Paa det dine Elskelige skulle udfries, (saa) frels med din høire Haand og bønhør os.