Esters bok 9:19
Derfor gjorde Jøderne i de ubefæstede (Byer), de, som boede i de ubefæstede Stæder, den fjortende Dag i Adar Maaned til en Gjæstebuds og Glædes og en lystig Dag, (paa hvilken) den Ene skulde sende den Anden Dele.
Derfor gjorde Jøderne i de ubefæstede (Byer), de, som boede i de ubefæstede Stæder, den fjortende Dag i Adar Maaned til en Gjæstebuds og Glædes og en lystig Dag, (paa hvilken) den Ene skulde sende den Anden Dele.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20Og Mardochæus skrev disse Ting og sendte Breve til alle Jøderne, som vare i alle Kong Ahasveri Landskaber, de, som vare nær og langt borte,
21at stadfæste for dem, at de skulde holde den fjortende Dag i Adar Maaned og den femtende i den samme, i alle og ethvert Aar,
22efter de Dage, paa hvilke Jøderne havde faaet Ro for deres Fjender, og den Maaned, som var omvendt for dem fra Bedrøvelse til Glæde og fra Sorg til en lystig Dag, at gjøre de samme (Dage) til Gjæstebuds og Glædes Dage, og (Dage, paa hvilke) den Ene skulde sende den Anden Dele og Gaver til de Fattige.
23Og (hver af) Jøderne vedtog at gjøre (det), som de havde begyndt, og som Mardochæus havde skrevet dem til.
24Thi Haman, Hammedathas Søn, den Agagiter, alle Jøders Fjende, havde tænkt mod Jøderne at omkomme dem, og havde ladet kaste Pur, det er Lodden, til at forstyrre dem og til at omkomme dem.
15Og Jøderne, som vare i Susan, samledes ogsaa paa den fjortende Dag i Adar Maaned, og ihjelsloge i Susan tre hundrede Mænd; men de lagde ikke deres Haand paa Rovet.
16Men de øvrige Jøder, som vare i Kongens Landskaber, samledes og stode for deres Liv, og fik Ro for deres Fjender, og ihjelsloge af deres Fjender fem og halvfjerdsindstyve tusinde; men de lagde ikke deres Haand paa Rovet.
17(Det skede) paa den trettende Dag i Adar Maaned, og de hvilede paa den fjortende (Dag) i den samme og gjorde den til en Gjæstebuds og Glædes Dag.
18Men Jøderne, som vare i Susan, samledes paa den trettende i den samme og paa den fjortende (Dag) i den samme, og de hvilede paa den femtende (Dag) i den samme, og den gjorde de til en Gjæstebuds og Glædes Dag.
1Og i den tolvte Maaned, det er Adar Maaned, paa den trettende Dag i den samme (Maaned), der Kongens Ord og hans Lov kom, at det skulde skee, paa den Dag, Jødernes Fjender ventede at herske over dem, — men det vendte sig om, at Jøderne, de selv herskede over deres Hadere —
2da samledes Jøderne i deres Stæder i alle Kong Ahasveri Landskaber at lægge Haand paa dem, som søgte deres Ulykke, og Ingen kunde bestaae for deres Ansigt; thi Frygt for dem var falden paa alle Folkene,
3Og alle Øverster i Landskaberne og Statholderne og Fyrsterne og de, som gjorde Kongens Gjerning, ophøiede Jøderne; thi Frygt for Mardochæus faldt paa dem,
11at Kongen gav Jøderne, som vare i hver Stad, Lov at samles og at staae for deres Liv, at ødelægge, at ihjelslaae og at omkomme alt Folkets og Landskabernes Magt, som trængte dem, (ja) smaae Børn og Hustruer, og at røve deres Bytte,
12paa een Dag i alle Kong Ahasveri Landskaber, (nemlig) paa den trettende (Dag) i den tolvte Maaned, det er Adar Maaned.
13Skriftens Indhold var, at en Lov skulde gives i hvert Landskab, aabenbarligen for alle Folk, og at Jøderne skulde være rede paa denne Dag at hevne sig paa deres Fjender.
14Løberne, som rede paa Dromedarer (og) paa Muler, droge ud og hastede og skyndte sig efter Kongens Ord; og den Lov blev given i Susan, Slottet.
15Og Mardochæus gik ud fra Kongens Ansigt i et kongeligt Klædebon, i blaat og hvidt, og med en stor Guldkrone og en kostelig linned Kappe og Purpur, og Susans Stad raabte høit og glædede sig.
16Der var (kommet) et Lys og Glæde for Jøderne, og Fryd og Ære.
17Og i alle og ethvert Landskab, og i alle og enhver Stad, til hvilket Sted Kongens Ord og hans Lov ankom, var Glæde og Fryd iblandt Jøderne, Gjæstebud og gode Dage; og mange af Folkene i Landet bleve Jøder, thi Frygt for Jøderne var falden paa dem.
26Derfor kaldte de de samme Dage Purim, efter Navnet Pur. For den Sags Skyld, efter alle dette Brevs Ord, og hvad de havde seet derhos, og hvad der var kommet over dem,
27stadfæstede Jøderne og vedtoge det for sig og for deres Sæd og for alle dem, som føiede sig til dem, at Ingen maatte overtræde det, at de skulde holde disse to Dage efter deres Forskrift og efter deres bestemte (Tid) i alle og ethvert Aar,
28og at de Dage skulde blive ihukommede og holdte af alle og enhver Slægt, (af) ethvert Frændskab, hvert Landskab og hver Stad, og at de Purims Dage skulde ikke overtrædes iblandt Jøderne, og deres Ihukommelse skulde ikke ophøre fra deres Sæd.
29Og Dronning Esther, Abihails Datter, og Mardochæus, den Jøde, skreve med al Magt, for at stadfæste dette Purims Brev, anden Gang.
30Og han sendte Breve til alle Jøderne, til hundrede og syv og tyve Landskaber i Ahasveri Rige, med fredsommelige og trofaste Ord,
31for at stadfæste disse de Purims Dage paa deres bestemte (Tider), ligesom Mardochæus, den Jøde, og Dronning Esther havde stadfæstet for dem, og ligesom de havde stadfæstet for sig selv og for deres Sæd Fasternes og deres Raabs Handeler.
32Og Esthers Ord stadfæstede disse de Purims Handeler, og det blev skrevet i en Bog.
7I den første Maaned, det er Nisan Maaned, i Ahasveri tolvte Aar, kastede man Pur, det er Lodden, for Hamans Ansigt fra Dag til Dag og fra Maaned til den tolvte Maaned, det er Adar Maaned.
8Thi Haman havde sagt til Kong Ahasverus: Her er eet Folk adspredt og deelt iblandt Folkene i alle dine Rigers Landskaber, og deres Love ere anderledes end ethvert Folks, de gjøre og ikke efter Kongens Love, derfor er det ikke Kongen nyttigt at lade dem (saa) blive.
12Da bleve Kongens Skrivere kaldte i den første Maaned, paa den trettende Dag i den, og der blev skrevet efter alt det, som Haman befoel, til Kongens Statholdere og til Fyrsterne, som vare over hvert Landskab, og til hvert Folks Øverster, til hvert Landskab efter dets Skrift, og til hvert Folk efter dets Tungemaal; i Kong Ahasveri Navn blev det skrevet og beseglet med Kongens Ring.
13Og Brevene bleve sendte formedelst Løbere til alle Kongens Landskaber om at ødelægge, at ihjelslaae og at omkomme alle Jøderne, baade Unge og Gamle, smaae Børn og Qvinder, paa een Dag, paa den tolvte Maaneds trettende Dag, det er Adar Maaned, og at røve, deres Bytte.
14Skriftens Indhold var, at en Lov skulde gives i alle og ethvert Landskab aabenbarlig for alle Folk, at de skulde være rede til den samme Dag.
12Og alt Folket gik at æde og drikke, og at sende Dele ud, og at gjøre (sig) en stor Glæde, thi de havde forstaaet sig paa de Ord, som man havde kundgjort for dem.
9Saa bleve Kongens Skrivere kaldte paa den samme Tid, i den tredie Maaned, det er Sivan Maaned, paa den tre og tyvende (Dag) i den samme, og der blev skrevet efter alt det, som Mardochæus befoel, til Jøderne og til Statholderne og Fyrsterne og de Øverste i Landskaberne, som vare fra India og indtil Morland, hundrede og syv og tyve Landskaber, hvert Landskab efter dets Skrift, og hvert Folk efter dets Tungemaal, og til Jøderne efter deres Skrift og efter deres Tungemaal.
18Og Kongen gjorde alle sine Fyrster og sine Tjenere et stort Gjæstebud, (det var) Esthers Gjæstebud; og han skaffede Landskaberne Hvile og gav Skjenk efter Kongens Formue.
19Og der Jomfruerne samledes anden Gang, da sad Mardochæus i Kongens Port.
5Og der disse Dage vare opfyldte, gjorde Kongen alt Folket, som fandtes i det Slot Susan, baade Store og Smaae, et Gjæstebud i syv Dage i Forgaarden ved Haven ved Kongens Palads.
1Paa den samme Dag gav Kong Ahasverus Dronning Esther Hamans, Jødernes Fjendes, Huus, og Mardochæus kom for Kongens Ansigt, thi Esther havde givet tilkjende, hvorlunde han (hørte) hende til.
3Og i alle (og) ethvert Landskab (og) Sted, hvor Kongens Ord og hans Lov ankom, var der en stor Sorrig iblandt Jøderne, og Faste og Graad og Hylen; Mange laae i Sæk og Aske.
19Og de Folk, som havde været bortførte, holdt Paaske paa den fjortende (Dag) i den første Maaned.
10Fremdeles sagde han til dem: Gaaer, æder det Fede og drikker det Søde, og sender den Dele, som Intet haver tilberedt, thi denne Dag er vor Herre hellig; derfor bekymrer eder ikke, thi Herrens Glæde, den er eders Styrke.
5Saa sloge Jøderne paa alle deres Fjender med Sværdslag og Drab og Fordærvelse, og de gjorde efter deres Villie imod deres Hadere.
22Og de holdt de usyrede (Brøds) Høitid i syv Dage med Glæde; thi Herren havde glædet dem og omvendt Kongen af Assyriens Hjerte til dem, til at styrke deres Hænder i Guds, (ja) Israels Guds, Huses Gjerning.
17Og den ganske Forsamling af dem, som vare tilbagekomne af Fængslet, gjorde Hytter og boede i Hytter; thi Israels Børn havde ikke saa gjort siden Josva, Nuns Søns, Dage indtil den samme Dag; og der var en saare stor Glæde.
18Og man læste i Guds Lovbog Dag fra Dag, fra den første Dag indtil den sidste Dag; og de holdt Høitid i syv Dage, og paa den ottende Dag (holdt de) Forbudsdag, som Skik er.
7Da sagde Kong Ahasverus til Dronning Esther og til Mardochæus, den Jøde: See, jeg haver givet Esther Hamans Huus, og ham have de hængt paa Træet, fordi han lagde sin Haand paa Jøderne.
7Og Mardochæus gav ham tilkjende Alt, hvad ham var vederfaret, og (gav) ham Forklaring om det Sølv, som Haman havde sagt, at han vilde veie ind i Kongens Skatkammer for Jødernes Skyld, at omkomme dem.
15Da sagde Esther, at man skulde give (dette Svar) tilbage til Mardochæus:
13Og Esther sagde: Dersom (det synes) Kongen godt, da gives ogsaa imorgen Jøderne, som ere i Susan, (Lov) at gjøre efter denne Dags Lov, og at de hænge Hamans ti Sønner paa Træet.