2 Mosebok 13:22

Original Norsk Bibel 1866

Han lod ikke vige den Skystøtte om Dagen, eller den Ildstøtte om Natten, (som gik) for Folkets Aasyn.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 121:5-8 : 5 Herren er den, som bevarer dig; Herren er din Skygge over din høire Haand. 6 Solen skal ikke stikke dig om Dagen, eller Maanen om Natten. 7 Herren skal bevare dig fra alt Ondt, han skal bevare din Sjæl. 8 Herren skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu og indtil evig (Tid).
  • Åp 10:1 : 1 Og jeg saae en anden vældig Engel komme ned fra Himmelen, svøbt i en Sky, og en Regnbue var paa hans Hoved, og hans Ansigt var som Solen, og hans Fødder som Ildstøtter.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 87%

    20 Saa reiste de fra Suchoth, og de leirede sig i Etham ved Enden i Ørken.

    21 Og Herren gik for dem, om Dagen i en Skystøtte, at lede dem paa Veien, og om Natten i en Ildstøtte, at lyse for dem, at de kunde vandre Dag og Nat.

  • 81%

    19 Og du, du forlod dem ikke i Ørken efter dine mange Barmhjertigheder; den Skystøtte veg ikke fra dem om Dagen at lede dem paa Veien, eller Ildstøtten om Natten at lyse for dem paa Veien, som de skulde gaae paa.

    20 Og du gav din den gode Aand til at undervise dem, og negtede ikke dit Man for deres Munde, og gav dem Vand til deres Tørst.

  • 12 Og du ledede dem om Dagen ved en Skystøtte, og om Natten ved en Ildstøtte til at lyse for dem paa Veien, som de skulde gaae paa.

  • 80%

    34 Da skjulte en Sky Forsamlingens Paulun, og Herrens Herlighed fyldte Tabernaklet.

    35 Og Mose kunde ikke gaae ind i Forsamlingens Paulun, thi Skyen boede over det; og Herrens Herlighed fyldte Tabernaklet.

    36 Og naar Skyen opsteg fra Tabernaklet, reiste Israels Børn, paa alle deres Reiser.

    37 Men naar Skyen ikke opsteg, da reiste de ikke, indtil den Dag, den opsteg.

    38 Thi Herrens Sky skulde være over Tabernaklet om Dagen, og Ild skulde være deri om Natten, for al Israels Huses Øine, paa alle deres Reiser.

  • 14 Og han ledede dem om Dagen ved en Sky, og den ganske Nat ved Ildens Lys.

  • 78%

    19 Da drog den Guds Engel afsted, som gik for Israels Hær, og gik bag dem; og Skystøtten drog fra deres Ansigt og stod bag dem.

    20 Og den kom imellem Ægypternes Hær og imellem Israels Hær, og den var Skyen og Mørket (for hine), men oplyste Natten (for disse); og den Ene kom ikke til den Anden den ganske Nat.

  • 77%

    15 Og paa den Dag, som Tabernaklet blev opreist, skjulte Skyen Vidnesbyrdets Pauluns Tabernakel; og om Aftenen var, over Tabernaklet som en Ild at see til, indtil om Morgenen.

    16 Saaledes skede det stedse, at Skyen skjulte det; og om Natten (var det som) en Ild at see til.

    17 Og eftersom Skyen foer op fra at være over Paulunet, derefter reiste Israels Børn; og paa det Sted, hvor Skyen blev, der leirede Israels Børn sig.

    18 Efter Herrens Mund reiste Israels Børn, og efter Herrens Mund leirede de sig; alle de Dage, som Skyen boede over Tabernaklet, leirede de sig.

    19 Og naar Skyen blev over Tabernaklet mange Dage, da toge Israels Børn vare paa Herrens Varetægt og reiste ikke.

    20 Og naar Skyen var faa Dage over Tabernaklet, da leirede de sig efter Herrens Mund og reiste efter Herrens Mund.

    21 Og naar Skyen var der fra Aftenen indtil Morgenen, og Skyen foer op om Morgenen, da reiste de; eller (det skede) om Dagen eller om Natten, at Skyen foer op, da reiste de.

    22 Eller naar Skyen blev to Dage eller en Maaned eller et Aar over Tabernaklet, saa den boede over det, da leirede Israels Børn sig og reiste ikke; men naar den foer op, reiste de.

    23 Efter Herrens Mund leirede de sig, og efter Herrens Mund reiste de; de toge vare paa Herrens Varetægt efter Herrens Mund formedelst Mose.

  • 33 som gik for eders Ansigt paa Veien, at opsøge for eder Stedet, hvor I skulde leire eder, i en Ild om Natten, at vise eder Veien, som I skulde gaae paa, og i en Sky om Dagen.

  • 76%

    13 Da sagde Mose til Herren: Saa høre Ægypterne det; thi du haver opført dette Folk med din Kraft midt ud af dem.

    14 Og de skulle sige til dette Lands Indbyggere, — naar de høre, at du, Herre, er midt iblandt dette Folk, for hvilke du, Herre, sees øiensynligen, og din Sky staaer over dem, og du gaaer for deres Ansigt i en Skystøtte om Dagen og i en Ildstøtte om Natten;

  • 34 Og Herrens Sky var over dem om Dagen, naar de reiste af Leiren.

  • 39 Han udbredte en Sky til et Skjul, og en Ild til at oplyse Natten.

  • 15 Og Herren blev seet i Paulunet i en Skystøtte, og Skystøtten stod over Paulunets Dør.

  • 72%

    9 Og det skede, naar Mose kom til Paulunet, kom Skystøtten ned og stod i Paulunets Dør, og talede med Mose.

    10 Og alt Folket saae Skystøtten staae i Paulunets Dør, og alt Folket stod op, og de bøiede sig, hver i sit Pauluns Dør.

  • 71%

    24 Og det skede, der Morgenvagten kom, da saae Herren til de Ægypters Hær i Ildens og Skyens Støtte, og forfærdede de Ægypters Hær.

    25 Og han stødte Hjulene af deres Vogne og førte dem besværligen ned; da sagde Ægypterne: Lader os flye for Israel, thi Herren strider for dem imod Ægypterne.

  • 71%

    17 Og det skede, der Pharao lod Folket fare, da førte Gud dem ikke paa de Philisters Landevei, enddog den var nær; thi Gud sagde: Maaskee det kunde fortryde Folket, naar de see Striden, og de kunde vende tilbage til Ægypten.

    18 Og Gud førte Folket omkring paa Ørkens Vei mod det røde Hav; og Israels Børn droge bevæbnede af Ægypti Land

  • 70%

    16 Og Herrens Herlighed boede paa Sinai Bjerg, og Skyen bedækkede det i sex Dage, og han kaldte ad Mose paa den syvende Dag midt af Skyen.

    17 Og Synet af Herrens Herlighed var som en fortærende Ild, øverst paa Bjerget, for Israels Børns Øine.

    18 Og Mose kom midt ind i Skyen og steg op paa Bjerget; og Mose var paa Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.

  • 44 Men de formastede sig hovmodeligen til at drage op ovenpaa Bjerget; men Herrens Pagtes Ark og Mose, de vege ikke midt ud af Leiren.

  • 15 Men han sagde til ham: Dersom dit Ansigt ikke gaaer (med os), da lad os ikke fare op herfra.

  • 13 Af Skinnet, som var for ham, bleve gloende Kul optændte.

  • 70%

    11 Og det skede i det andet Aar, i den anden Maaned, paa den tyvende (Dag) i Maaneden, da foer Skyen op fra at være over Vidnesbyrdets Tabernakel.

    12 Og Israels Børn reiste frem, at drage fra Sinai Ørk; og Skyen blev i den Ørk Paran.

  • 7 Han talede til dem udi en Skystøtte; de holdt hans Vidnesbyrd og den Skik, som han gav dem.

  • 9 Og Herrens Vrede optændtes imod dem, og han gik bort.

  • 15 Saa bevarer eders Sjæle saare (vel), thi I saae slet ingen Lignelse paa den Dag, der Herren talede til eder paa Horeb midt udaf Ilden,

  • 12 Herren alene ledede ham, og der var ingen fremmed Gud med ham.

  • 8 Og Herren, han, som gaaer for dit Ansigt, skal være med dig, han skal ikke slippe dig og ikke forlade dig; frygt ikke og ræddes ikke.

  • 17 Og Mose førte Folket ud af Leiren, Gud imøde, og de bleve staaende nedenfor Bjerget.