Esekiel 25:3

Original Norsk Bibel 1866

Og du skal sige til Ammons Børn: Hører den Herre Herres Ord: Saa sagde den Herre Herre: Efterdi du sagde: Ha! om min Helligdom, fordi den er vanhelliget, og om Israels Land, fordi det er ødelagt, og om Judæ Huus, fordi de ere farne (bort), idet de ere bortførte,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Esek 36:2 : 2 Saa sagde den Herre Herre: Fordi Fjenden sagde over eder: Ha! og: De evige Høie ere blevne os til Eiendom,
  • Ordsp 17:5 : 5 Hvo, som bespotter en Arm, forhaaner den, som gjorde ham; hvo, som glæder sig over Ulykke, skal ikke holdes uskyldig.
  • Ordsp 24:17-18 : 17 Du skal ikke glæde dig, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke frydes, naar han støder sig, 18 at Herren ikke skal see det, og (det maatte være) ondt for hans Øine, og han maatte vende sin Vrede fra ham (til dig).
  • Esek 25:6 : 6 Thi saa sagde den Herre Herre: Fordi du klapper med Haand og stamper med Fod, og du haver glædet dig i al din Røven efter (din) Sjæls (Lyst) imod Israels Land,
  • Mika 7:8 : 8 Glæd dig ikke over mig, min Modstanderinde! naar jeg er falden, skal jeg staae op igjen, naar jeg sidder i Mørket, skal Herren være mit Lys.
  • Sal 70:2-3 : 2 Gud (kom) til at frie mig; Herre! skynd dig til at hjælpe mig. 3 Lad dem blues og blive beskjæmmede, som søge efter mit Liv; lad dem vendes tilbage og beskjæmmes, som have Lyst til min Ulykke.
  • Esek 25:8 : 8 Saa sagde den Herre Herre: Fordi Moab og Seir sige: See, Judæ Huus er ligesom alle Hedningerne,
  • Esek 26:2-9 : 2 Du Menneskesøn! fordi at Tyrus sagde over Jerusalem: Ha! den er sønderbrudt, (den, som var) Folkenes Porte, den er vendt om til mig; jeg vil fyldes, den er ødelagt, 3 derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, jeg vil (komme) over dig, Tyrus! og vil opføre mange Hedninger over dig, som Havet opstiger med sine Bølger. 4 Og de skulle fordærve Murene i Tyrus og nedbryde dens Taarne, og jeg vil bortfeie dens Støv af den og gjøre den til en høi Klippe. 5 Den skal vorde til at udbrede Fiskergarn paa midt i Havet, thi jeg, jeg haver talet det, siger den Herre Herre; og den skal være Hedningerne til Rov. 6 Og dens Døttre, som ere paa Marken, skulle ihjelslaaes ved Sværdet; og de skulle fornemme, at jeg er Herren. 7 Thi saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil lade Nebucadnezar, Kongen af Babel, komme imod Tyrus fra Norden, (ham, som er) Kongers Konge, med Heste og med Vogne og med Ryttere og med en Forsamling og meget Folk. 8 Han skal ihjelslaae dine Døttre paa Marken med Sværdet, og sætte Bolværk imod dig, og opkaste Vold imod dig, og opreise Skjold imod dig. 9 Og han skal sætte Muurbrækkere imod dine Mure, og nedbryde dine Taarne ved sine Sværd. 10 For hans Hestes Mangfoldigheds Skyld skal deres Støv bedække dig; dine Mure skulle bæve af Rytteres og Hjuls og Vognes Lyd, naar han skal komme ind ad dine Porte, ligesom man (pleier at) komme udi en Stad, som er igjennembrudt. 11 Han skal nedtræde alle dine Gader med sine Hestes Hover, han skal ihjelslaae dit Folk med Sværdet, og dine stærke Støtter skulle nedfalde til Jorden. 12 Og de skulle røve dit Gods, og plyndre dine Varer, og nedbryde dine Mure, og afbryde dine ønskelige Huse; og de skulle kaste dine Stene og dit Træ og dit Støv midt udi Vandet. 13 Og jeg vil lade ophøre dine Sanges Bulder, og dine Harpers Lyd skal ikke høres ydermere. 14 Jeg vil gjøre dig til en høi Klippe, du skal vorde til at udbrede Fiskergarn paa, du skal ikke ydermere bygges; thi jeg, Herren, jeg haver talet det, siger den Herre Herre. 15 Saa sagde den Herre Herre til Tyrus: Mon ikke Øerne skulle bæve for dit Falds Lyd, naar de Saarede jamre sig, naar de aldeles ihjelslaaes midt i dig? 16 Og alle Fyrster ved Havet skulle nedstige af deres Throner, og aflægge deres Kapper, og afføre deres stukkede Klæder; de skulle iføre sig Forfærdelse, sidde paa Jorden, og forfærdes hvert Øieblik, og forskrækkes over dig. 17 Og de skulle optage et Klagemaal over dig og sige til dig: Hvorledes er du omkommen, du (vel) beboede (Stad) af Havet! (det var) den berømmelige Stad, som var mægtig paa Havet, (baade) den og dens Indbyggere, som gave deres Forskrækkelse over alle dem, som boede hos dem. 18 Nu skulle Øerne forfærdes paa dit Falds Dag, ja Øer, som ere i Havet, skulle forskrækkes for din Udgang. 19 Thi saa sagde den Herre Herre: Naar jeg gjør dig til en ødelagt Stad, som Stæderne, i hvilke man ikke boer, naar jeg lader opkomme Afgrunden over dig, og de mange Vande bedække dig, 20 da vil jeg nedkaste dig med dem, som nedfare i Hulen, til det gamle Folk, og lade dig blive i de nederste (Steder i) Jorden, i de øde (Steder, som have været) fra gammel (Tid), med dem, som nedfare i Hulen, paa det du skal ikke beboes, og jeg vil give Deilighed i de Levendes Land. 21 Jeg vil gjøre dig til Forskrækkelser, og du skal ikke (mere være til); naar der spørges om dig, da skal du ikke findes ydermere evindelig, siger den Herre Herre.
  • Esek 35:10-15 : 10 Fordi at du siger: De tvende Folk og de tvende Lande skulle være mine, og vi ville eie dem, omendskjøndt Herren var der, 11 derfor, (saa sandt) jeg lever, siger den Herre Herre, da vil jeg gjøre efter din Vrede og efter din Nidkjærhed, som du haver brugt formedelst dit Had imod dem, og jeg vil blive kjendt hos dem, naar jeg dømmer dig. 12 Og du skal fornemme, at jeg er Herren, jeg haver hørt alle dine Bespottelser, som du sagde imod Israels Bjerge, sigende: De ere ødelagte, de ere os givne til Spise. 13 Og I have gjort eder store imod mig med eders Mund, og forøget eders Ord imod mig; jeg, jeg haver hørt det. 14 Saa sagde den Herre Herre: Ligesom alt Landet glæder sig, (saa) vil jeg gjøre dig (aldeles) øde. 15 Ligesom du haver glædet dig over Israels Huses Arv, fordi den er ødelagt, saaledes vil jeg gjøre med dig; du Seirs Bjerg skal være (aldeles) øde, og ganske Edom altsammen, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
  • Klag 2:21-22 : 21 Der laae paa Jorden i Gaderne Ung og Gammel; mine Jomfruer og mine unge Karle ere faldne ved Sværdet; du ihjelslog paa din Vredes Dag, du slagtede, du sparede ikke. 22 Du kaldte som til en Forsamlingsdag mine Rædsler over mig trindt omkring, og der var Ingen, som undkom eller blev tilovers paa Herrens Vredes Dag; dem, som jeg havde baaret paa Hænderne og opdraget, dem haver min Fjende ødelagt.
  • Klag 4:21 : 21 Fryd og glæd dig, du Edoms Datter! du, som boer i det Land Uz; (thi) Bægeret skal ogsaa komme til dig, du skal blive drukken og blotte dig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

    2 Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Ammons Børn og spaa imod dem.

  • 78%

    4 derfor, see, jeg vil give Folk af Østen dig til Eiendom, og de skulle sætte deres Slotte i dig og gjøre deres Boliger i dig; de, de skulle æde din Frugt, og de, de skulle drikke din Melk.

    5 Og jeg vil gjøre Rabba til Kamelers Bolig, og Ammons Børn til Faareleie; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.

    6 Thi saa sagde den Herre Herre: Fordi du klapper med Haand og stamper med Fod, og du haver glædet dig i al din Røven efter (din) Sjæls (Lyst) imod Israels Land,

    7 derfor, see, jeg, jeg udrækker min Haand over dig, og giver Hedningerne dig til Bytte, og udrydder dig fra Folkene, og lader dig omkomme af Landene; jeg vil ødelægge dig, og du skal fornemme, at jeg er Herren.

    8 Saa sagde den Herre Herre: Fordi Moab og Seir sige: See, Judæ Huus er ligesom alle Hedningerne,

  • 28 Og du Menneskesøn! spaa, og du skal sige: Saa sagde den Herre Herre om Ammons Børn og om deres Forhaanelse, og du skal sige: Et Sværd, et Sværd er uddraget til Slagtning, det er poleret til at fortære, for at blinke,

  • 6 Men derefter vil jeg vende Ammons Børns Fængsel, siger Herren.

  • 10 for Folket af Østen (tillige) med Ammons Børn, og jeg giver det (dem) til Eiendom, paa det man ikke skal ihukomme Ammons Børn iblandt Hedningerne.

  • 75%

    13 Saa sagde Herren: For tre Ammons Børns Overtrædelser og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi de sønderreve de Fruktsommelige i Gilead for at udvide deres Landemærke.

    14 Derfor vil jeg antende en Ild paa Rabbas Muur, og den skal fortære dens Paladser, under Skrig paa Krigens Dag, i Storm paa den Dag, (der er) Hvirvelvind.

  • Sef 2:8-9
    2 vers
    75%

    8 Jeg hørte Moabs Forsmædelse og Ammons Børns Forhaanelser, med hvilke de forhaanede mit Folk og ophøiede sig storligen hos deres Landemærke.

    9 Derfor, (saa sandt) jeg lever, siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Moab skal visseligen være som Sodom, og Ammons Børn som Gomorra, (som) et Sted, der er forladt til Nelder, og en Saltgrav, og Ødelæggelse indtil evig (Tid); det Overblevne af mit Folk skal røve dem, og det Øvrige af (mit) Folk skal arve dem.

  • 74%

    2 Saa sagde den Herre Herre: Fordi Fjenden sagde over eder: Ha! og: De evige Høie ere blevne os til Eiendom,

    3 derfor spaa, og du skal sige: Saa sagde den Herre Herre: Fordi, ja fordi man haver ødelagt og opslugt eder trindt omkring fra, at I ere blevne det Overblevne af Hedningerne til Eiendom, og ere opkomne paa en (fremmed) Tunges Læbe, og (komne i et ondt) Rygte iblandt Folket,

    4 derfor, Israels Bjerge! hører den Herre Herres Ord: Saa sagde den Herre Herre til Bjergene og til Høiene, til Strømmene og til Dalene, til de ødelagte Ørkener og til de forladte Stæder, som ere blevne det Overblevne iblandt Hedningerne, der ere trindt omkring, til Rov og Bespottelse;

  • 73%

    1 Imod Ammons Børn: Saa sagde Herren: Haver Israel ikke Børn, eller haver han ingen Arving? hvorfor eier Malkom Gad, og hans Folk boer i dens Stæder?

    2 Derfor, see, Dagene ere komne, siger Herren, da jeg vil lade høre et Krigsskrig over Ammons Børns Rabba, og den skal være til en øde Dynge, og dens tilhørende (Stæder) skulle antændes med Ild; men Israel skal eie dem, som eie ham, sagde Herren.

  • 1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 36 Og Herren sagde til mig: Du Menneskesøn! mon du vil dømme Ohola og Oholiba (fri)? ja, forkynd dem heller deres Vederstyggeligheder.

  • 20 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 13 Saa sagde den Herre Herre: Efterdi de sige til eder: Du (Land!) haver ædet Mennesker, og du haver været (et Land), som haver gjort dine Folk barnløse,

  • 12 Saa sagde den Herre Herre: Fordi Edom gjorde det, da han hevnede sig haardeligen paa Judæ Huus, og de gjorde sig saare skyldige, da de hevnede sig paa dem,

  • 72%

    1 Og det skede i det ellevte Aar, paa den første (Dag) i Maaneden, at Herrens Ord skede til mig, sigende:

    2 Du Menneskesøn! fordi at Tyrus sagde over Jerusalem: Ha! den er sønderbrudt, (den, som var) Folkenes Porte, den er vendt om til mig; jeg vil fyldes, den er ødelagt,

  • 23 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 72%

    1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

    2 Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Jerusalem, og lad (din Tale) dryppe imod Helligdommene, og spaa imod Israels Land.

  • 11 Derfor, (saa vist som) jeg lever, sagde den Herre Herre, efterdi du haver besmittet min Helligdom med alle dine Slemheder og med alle dine Vederstyggeligheder, da vil jeg, jeg ogsaa formindske (dig), og mit Øie skal ikke spare, og jeg, jeg vil ogsaa ikke skaane.

  • 15 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 16 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 17 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 26 Men til Judæ Konge, som sendte eder at adspørge Herren, til ham skulle I saa sige: Saa sagde Herren, Israels Gud, (om) de Ord, som du hørte:

  • 15 Da optændtes Herrens Vrede imod Amazia, og han sendte en Prophet til ham, og han sagde til ham: Hvorfor søger du det Folks Guder, som ikke kunde redde deres Folk af din Haand?

  • 11 Og om Judæ Konges Huus hører Herrens Ord:

  • 11 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 21 Edom og Moab og Ammons Børn,

  • 12 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 10 Fordi at du siger: De tvende Folk og de tvende Lande skulle være mine, og vi ville eie dem, omendskjøndt Herren var der,

  • 11 Og gak, kom til de Bortførte, til dit Folks Børn, og du skal tale til dem og sige til dem: Saa sagde den Herre Herre, hvad enten de lyde (dig) eller lade være.

  • 18 Men til Judæ Konge, som sendte eder til at adspørge Herren, til ham skulle I sige saaledes: Saa sagde Herren, Israels Gud, (anlangende) de Ord, som du haver hørt:

  • 1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 11 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fjenden (skal komme), ja trindt omkring Landet, og han skal gjøre, at din Styrke nedfarer fra dig, og dine Paladser skulle berøves.

  • 27 Derfor tal, du Menneskesøn! til Israels Huus, og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Herre: Eders Fædre have endnu hermed forhaanet mig, idet de have forgrebet sig saare imod mig.

  • 21 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 19 Du siger: See, du haver slaget Edomiterne, og dit Hjerte ophøier sig til at æres; nu, bliv i dit Huus! hvi søger du Ulykke, at du skal falde, du og Juda med dig?

  • 13 Hører og vidner udi Jakobs Huus, siger den Herre Herre, den Zebaoths Gud,