13 Og de skulle ikke komme nær til mig, til at gjøre Præsteembede for mig eller til at komme nær til nogen af mine hellige Ting, til det særdeles Hellige; men de skulle bære deres Skam og deres Vederstyggeligheder, som de have gjort.
14 Og jeg vil give dem til at tage vare paa Husets Varetægt, til al Tjeneste deri og til alt det, som skal gjøres derudi.
15 Men Præsterne, Leviterne, Zadoks Børn, som toge vare paa min Helligdoms Varetægt, der Israels Børn fore vild fra mig, de skulle komme nær til mig til at tjene mig, og de skulle staae for mit Ansigt til at offre mig det Fede og Blodet, siger den Herre Herre.
16 De, de skulle gaae ind i min Helligdom og komme nær til mit Bord til at tjene mig, og tage vare paa min Varetægt.
17 Og det skal skee, naar de gaae ind ad den inderste Forgaards Port, skulle de iføre sig linnede Klæder, og ingen Uld skal komme paa dem, naar de tjene i den inderste Forgaards Port og indenfor.
18 Der skulle være linnede (deilige) Huer paa deres Hoveder, og linnede Underklæder skulle være paa deres Lænder; de skulle ikke ombinde sig med (det, som foraarsager) Sved.
19 Og naar de gaae ud til den yderste Forgaard, (ja) til den yderste Forgaard til Folket, skulle de afføre sig deres Klæder, i hvilke de tjente, og lægge dem i Helligdommens Kammere, og iføre sig andre Klæder, og de skulle ikke helliggjøre Folket i deres Klæder.