1 Mosebok 18:21

Original Norsk Bibel 1866

(da) vil jeg nu fare ned og see, om de have gjort fuldkommeligen efter det Skrig, som er kommet for mig; eller om ikke, vil jeg vide det.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 11:5 : 5 Da nedfoer Herren, for at see den Stad og det Taarn, som Menneskens Børn byggede.
  • 2 Mos 3:8 : 8 Og jeg er nedfaren for at redde dem af Ægypternes Haand og for at føre dem op af dette Land, til et godt og vidt Land, til et Land, som flyder med Melk og Honning, til Cananitens og Hethitens og Amoritens og Pheresitens og Hevitens og Jebusitens Sted.
  • 2 Mos 33:5 : 5 Thi Herren havde sagt til Mose: Siig til Israels Børn: I ere et haardnakket Folk, jeg kunde eengang hasteligen fare op midt iblandt dig og fortære dig; og læg nu din Prydelse af dig, at jeg maa vide, hvad jeg skal gjøre ved dig.
  • 1 Mos 11:7 : 7 Velan, lader os fare ned og blande der deres Tungemaal, at den Ene ikke forstaaer den Andens Tungemaal.
  • Jos 22:22 : 22 Den stærke Gud, Gud Herren, den stærke Gud, Gud Herren, han veed det, og Israel, han skal vide det: Dersom (det er skeet) i Gjenstridighed, og dersom (det er skeet) i Overtrædelse mod Herren, saa frels os ikke paa denne Dag,
  • Job 34:22 : 22 (Der er) intet Mørke og ei Døds Skygge, hvorudi de, som gjøre Uret, kunne skjule sig.
  • Sal 90:8 : 8 Du sætter vore Misgjerninger for dig, vor skjulte (Synd) for dit Ansigts Lys.
  • Sal 139:1-9 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. Herre! du randsager mig og kjender (mig). 2 (Hvad enten) jeg sidder eller opstaaer, da veed du det, du forstaaer min Tanke langt fra. 3 Du omringer min Sti og mit Leie, du kjender grandt alle mine Veie. 4 Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, see, Herre! du veed det altsammen. 5 Bag og for haver du dannet mig, og lagt din Haand paa mig. 6 Saadant at forstaae er mig (for) underligt, det er for høit, jeg kan ikke (naae) det. 7 Hvor skal jeg gaae fra din Aand, og hvor skal jeg flye fra dit Ansigt? 8 Dersom jeg farer op til Himmelen, (da er) du der, og reder jeg Seng i Helvede, see, (da er) du der. 9 Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg boe ved det yderste Hav, 10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din høire Haand holde mig fast. 11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig. 12 Mørkhed er og ikke mørk hos dig, og Natten maa lyse som Dagen, Mørket er som Lyset. 13 Thi du, du eiede mine Nyrer, du skjulte mig i min Moders Liv. 14 Jeg vil takke dig, fordi jeg paa underfuld (Maade) er underligen bleven til; underlige ere dine Gjerninger, og min Sjæl kjender det saare (vel). 15 Mine Been vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigen virket nede paa Jorden. 16 Dine Øine saae mig, der jeg endnu var uformet, og disse Ting vare allesammen skrevne i din Bog, de Dage, som bleve dannede, da (der endnu) ikke var een af dem. 17 Derfor, o Gud! hvor dyrebare ere dine Tanker for mig, hvor mange ere deres Summer! 18 Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig. 19 Gud! gid du vilde ihjelslaae en Ugudelig! og I blodgjerrige Mænd, viger fra mig! 20 de, som tale skjændeligen om dig, som tage (dit Navn) forfængeligen, dine Fjender. 21 Herre! skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, og kjedes ved dem, som reise sig op imod dig? 22 Jeg hader dem med et fuldkomment Had; de bleve mine Fjender. 23 Randsag mig, o Gud! og kjend mit Hjerte; prøv mig og kjend mine Tanker, 24 og see, om der er en Vei, som (gjør) Smerte i mig, og led mig paa en evig Vei.
  • Jer 17:1 : 1 Judæ Synd er skreven med Jernstiil, (ja) med en Eg af en Demant; den er udgraven paa deres Hjertes Tavle og paa eders Alteres Horn,
  • Jer 17:10 : 10 Jeg er Herren, som randsager Hjertet, som prøver Nyrer, og (det) til at give hver efter sine Veie, efter sine Idrætters Frugt.
  • Mika 1:3 : 3 Thi see, Herren skal gaae ud fra sit Sted, og nedfare og træde paa Høiene i Landet.
  • Sef 1:12 : 12 Og det skal skee paa den samme Tid, da vil jeg randsage Jerusalem med Lygterne, og jeg vil hjemsøge de Folk, som ligge paa deres Bærme, dem, som sige i deres Hjerte: Herren skal ikke gjøre Godt, og ei gjøre Ondt.
  • Luk 16:15 : 15 Og han sagde til dem: I ere de, som retfærdiggjøre eder selv for Menneskene, men Gud kjender eders Hjerter; thi hvad som er høit iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.
  • Joh 6:38 : 38 Thi jeg er kommen ned af Himmelen, ikke for at jeg skal gjøre min Villie, men hans Villie, som mig udsendte.
  • 2 Kor 11:11 : 11 Hvorfor? fordi jeg ikke elsker eder? — Det veed Gud!
  • 1 Tess 4:16 : 16 Thi Herren selv skal komme ned af Himmelen med et Anskrig, med Overengels Røst og med Guds Basune, og de Døde i Christo skulle opstaae først;
  • Hebr 4:13 : 13 Og ingen Skabning er usynlig for hans Aasyn, men alle Ting ere blotte og udspændte for hans Øine, om hvem vi tale.
  • 5 Mos 8:2 : 2 Og du skal ihukomme al den Vei, som Herren din Gud haver ladet dig gaae disse fyrretyve Aar i Ørken, for at ydmyge dig, at forsøge dig, at fornemme, hvad der var i dit Hjerte, om du vilde holde hans Bud eller ei.
  • 5 Mos 13:3 : 3 da skal du ikke lyde den samme Prophets Ord, eller den, som drømte den Drøm; thi Herren eders Gud forsøger eder, at han vil fornemme, om I elske Herren eders Gud i eders ganske Hjerte og i eders ganske Sjæl.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1 Mos 18:16-20
    5 vers
    85%

    16 Saa stode Mændene op derfra og saae hen imod Sodoma; og Abraham gik med dem, til at ledsage dem.

    17 Da sagde Herren: Skulde jeg dølge for Abraham det jeg gjør?

    18 efterdi Abraham skal visseligen vorde et stort og stærkt Folk, og alle Folk paa Jorden skulle velsignes i ham.

    19 Thi jeg kjender ham, at han vil byde sine Børn og sit Huus efter sig, at de skulle bevare Herrens Vei, til at gjøre Retfærdighed og Ret, paa det at Herren skal lade det komme over Abraham, som han haver lovet ham.

    20 Og Herren sagde: Efterdi det Skrig af Sodoma og Gomorra er stort, og efterdi deres Synd er meget svar,

  • 1 Mos 18:22-33
    12 vers
    78%

    22 Og Mændene vendte deres Ansigt derfra og gik til Sodoma; men Abraham blev endnu staaende for Herrens Aasyn.

    23 Og Abraham traadte frem og sagde: Vil du da ødelægge den Retfærdige med den Ugudelige?

    24 Der maatte maaskee være halvtredsindstyve Retfærdige i Staden; vil du og ødelægge, og ei spare det Sted for de halvtredsindstyve Retfærdiges Skyld, som kunde (være) derinde?

    25 Det være langt fra dig at gjøre efter denne Viis, at ihjelslaae den Retfærdige med den Ugudelige, at den Retfærdige skulde være ligesom den Ugudelige, det være langt fra dig, den, som dømmer den ganske Jord, skulde han ikke gjøre Ret?

    26 Da sagde Herren: Dersom jeg finder halvtredsindstyve Retfærdige udi Sodoma Stad, da vil jeg spare det ganske Sted for deres Skyld.

    27 Og Abraham svarede og sagde: See nu, jeg haver begyndt at tale til Herren, alligevel jeg er Støv og Aske.

    28 Der maatte maaskee fattes fem i de halvtredsindstyve Retfærdige, vilde du fordærve al Staden for de Fems Skyld? og han sagde: Jeg vil ikke fordærve den, om jeg finder fem og fyrretyve der

    29 Og han blev endnu ved at tale til ham og sagde: Der maatte maaskee findes fyrretyve; og han sagde: Jeg vil ikke gjøre det for de Fyrretyves Skyld.

    30 Og han sagde: Kjære, Herren blive ikke vred, saa vil jeg tale: Der kunde maaskee findes tredive; og han sagde: Jeg vil ikke gjøre det, om jeg finder der tredive.

    31 Og han sagde: See nu, jeg haver begyndt at tale til Herren: Der maatte maaskee findes tyve; og han sagde: Jeg vil ikke fordærve (den) for de Tyves Skyld.

    32 Og han sagde: Kjære, Herren blive ikke vred, saa vil jeg tale aleneste denne Gang: Der maatte maaskee findes ti; og han sagde: Jeg vil ikke fordærve den for de Ti's Skyld.

    33 Og Herren gik bort, der han havde udtalet til Abraham; og Abraham vendte om til sit Sted.

  • 1 Mos 19:27-29
    3 vers
    73%

    27 Og Abraham skyndte sig aarle op om Morgenen til Stedet, der, hvor han havde staaet for Herrens Ansigt.

    28 Og han vendte sit Ansigt til Sodoma og Gomorra, og til alt Landet i den Slette; og han saae, og see, en Røg opgik af Landet, som en Røg af en Ovn.

    29 Og det skede, der Gud fordærvede de Stæder i den Slette, da kom Gud Abraham ihu; og han lod lede Loth ud midt af Omkastelsen, der han omkastede de Stæder, som Loth boede udi.

  • 1 Mos 19:21-22
    2 vers
    72%

    21 Da sagde han til ham: See, jeg haver og bønhørt dig i dette Stykke, at jeg ikke vil omkaste den Stad, som du haver talet om.

    22 Skynd dig, red dig der! thi jeg kan Intet gjøre, før du kommer derhen. Derfor kaldes den Stads Navn Zoar.

  • 1 Mos 19:13
    70%

    13 Thi vi skulle fordærve dette Sted; thi deres Skrig er blevet stort for Herrens Aasyn, og Herren sendte os til at fordærve det.

  • 1 Mos 11:5
    70%

    5 Da nedfoer Herren, for at see den Stad og det Taarn, som Menneskens Børn byggede.

  • 1 Mos 18:2-3
    2 vers
    68%

    2 Og han opløftede sine Øine og saae, og see, tre Mænd stode for ham; og der han saae dem, løb han mod dem fra (sit) Pauluns Dør, og bøiede sig til Jorden.

    3 Og han sagde: Min Herre! Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for dine Øine, da gak ikke din Tjener forbi.

  • 1 Mos 19:24
    68%

    24 Og Herren lod regne over Sodoma og over Gomorra Svovel og Ild fra Herren af Himmelen.

  • Jer 18:10
    68%

    10 Men (dersom) det gjør det, som er ondt for mine Øine, at det ikke hører min Røst, da skal det Gode angre mig, med hvilket jeg havde tilsagt at gjøre vel imod det.

  • 1 Mos 44:34
    68%

    34 Thi hvorledes skulde jeg fare op til min Fader, og Drengen skulde ikke være med mig? jeg maatte da see paa det Onde, som skulde ramme min Fader.

  • 1 Mos 19:1
    68%

    1 Og de to Engle kom til Sodoma om Aftenen; men Loth sad i Sodoma Port; og der Loth saae dem, da stod han op (og gik) dem imøde, og bøiede Ansigtet til Jorden.

  • 1 Mos 19:18
    67%

    18 Da sagde Loth til dem: Ak nei, Herre!

  • Jer 26:3
    67%

    3 Maaskee de vilde høre og omvende sig, hver fra sin onde Vei, og mig kunde angre det Onde, som jeg haver tænkt at gjøre ved dem for deres Idrætters Ondskabs Skyld.

  • 1 Mos 24:49
    67%

    49 Og nu, dersom (I ville) gjøre Miskundhed og Sandhed mod min Herre, siger mig det; men dersom I ikke ville, siger mig det, at jeg kan vende mig til den høire eller til den venstre Side.

  • 1 Mos 13:9
    67%

    9 Er ikke det ganske Land for dig? Kjære, skil dig fra mig; dersom du vil til den venstre Side, da vil jeg fare til den høire, og dersom du vil til den høire, da vil jeg fare til den venstre.

  • 1 Mos 17:3
    67%

    3 Da faldt Abram paa sit Ansigt; og Gud talede med ham og sagde:

  • 1 Mos 19:5
    67%

    5 Og de kaldte ad Loth og sagde til ham: Hvor ere de Mænd, som kom til dig inat? led dem ud til os, at vi maae kjende dem.

  • 1 Mos 22:1
    66%

    1 Og det skede derefter, at Gud fristede Abraham og sagde til ham: Abraham! og han sagde: See, her er jeg.

  • 1 Mos 24:42
    66%

    42 Saa kom jeg idag til Brønden og sagde: Herre, min Herres Abrahams Gud, Kjære, mon du haver givet Lykke paa min Reise, paa hvilken jeg haver vandret?

  • 1 Mos 22:11
    66%

    11 Da raabte Herrens Engel af Himmelen til ham og sagde: Abraham, Abraham! og han sagde: See, her er jeg.

  • Jer 18:8
    66%

    8 Men (dersom) det samme Folk, imod hvilket jeg haver talet, omvender sig fra sin Ondskab, da skal det Onde angre mig, som jeg tænkte at gjøre ved det.