1 Mosebok 11:5
Da nedfoer Herren, for at see den Stad og det Taarn, som Menneskens Børn byggede.
Da nedfoer Herren, for at see den Stad og det Taarn, som Menneskens Børn byggede.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Og al Jorden havde eet Tungemaal og eens Tale.
2 Og det skede, der de reiste fra Østen, da fandt de en Dal i Sinear Land og boede der.
3 Og de sagde, den Ene til den Anden: Velan, lader os stryge Tegl og brænde dem vel; og de havde Tegl for Steen, og Liim havde de for Kalk.
4 Og de sagde: Velan, lader os bygge os en Stad og Taarn, hvis Spidse (kan naae op) til Himmelen, og lader os gjøre os et Navn, at vi ikke skulle adspredes over al Jorden.
6 Og Herren sagde: See, dette er eet Folk, og de have alle eet Tungemaal, og dette have de begyndt at gjøre; og nu skulde det ikke formenes dem, Alt, hvad de have overlagt at gjøre?
7 Velan, lader os fare ned og blande der deres Tungemaal, at den Ene ikke forstaaer den Andens Tungemaal.
8 Og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds; og de lode af at bygge Staden.
9 Derfor kaldte man dens Navn Babel; thi Herren blandede der al Jordens Tungemaal, og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds.
2 Herren saae ned af Himmelen paa Menneskens Børn, at see, om der var (nogen) Forstandig, som søgte Gud.
20 Og Herren sagde: Efterdi det Skrig af Sodoma og Gomorra er stort, og efterdi deres Synd er meget svar,
21 (da) vil jeg nu fare ned og see, om de have gjort fuldkommeligen efter det Skrig, som er kommet for mig; eller om ikke, vil jeg vide det.
20 Der Herren var nedkommen over Sinai Bjerg, over Bjergets Top, da kaldte Herren Mose op paa Bjergets Top, og Mose steg op.
11 Og han sagde til mig, at man skulde bygge hende et Huus i Sinears Land, og det skal tilredes og sættes der ned paa sin Grundvold.
12 Og han drømte, og see, en Stige var opreist paa Jorden, og det Øverste deraf naaede til Himmelen; og see, Guds Engle stege op og ned derpaa.
3 Thi see, Herren skal gaae ud fra sit Sted, og nedfare og træde paa Høiene i Landet.
38 See, de Dage komme, siger Herren, at denne Stad skal bygges for Herren fra Hananeels Taarn indtil Hjørneporten.
2 En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; de fordærve og gjøre (deres) uretfærdige (Gjerning) vederstyggelig; der er Ingen, som gjør Godt.
5 Og Herren saae, at Menneskets Ondskab var stor paa Jorden, og alt hans Hjertes Tankers Paafund var ikkun ondt hver Dag.
1 Og det skede, der Menneskene havde begyndt at formeres paa Jorden, og dem fødtes Døttre,
28 Og han vendte sit Ansigt til Sodoma og Gomorra, og til alt Landet i den Slette; og han saae, og see, en Røg opgik af Landet, som en Røg af en Ovn.
6 Der denne Lyd hørtes, kom Mængden tilsammen og blev forvirret; thi Enhver hørte dem tale i sit eget Tungemaal.
5 Og Herren kom ned i Skyen og stod der hos ham; og han kaldte paa det Navn, Herre.
12 Og dine høie Mures Befæstning skal han nedbøie, nedtrykke, drage ned til Jorden indtil Støvet.
8 Gaaer op paa Bjerget, og fører Træ til, og bygger Huset, saa vil jeg have Lyst dertil og bevise mig herlig, siger Herren.
13 Thi vi skulle fordærve dette Sted; thi deres Skrig er blevet stort for Herrens Aasyn, og Herren sendte os til at fordærve det.
5 Da kom Herren ned i en Skystøtte og stod i Paulunets Dør; og han kaldte ad Aron og Maria, og de gik begge ud.
11 Og Herrens Ord skede til Salomo, og sagde: