1 Mosebok 11:6
Og Herren sagde: See, dette er eet Folk, og de have alle eet Tungemaal, og dette have de begyndt at gjøre; og nu skulde det ikke formenes dem, Alt, hvad de have overlagt at gjøre?
Og Herren sagde: See, dette er eet Folk, og de have alle eet Tungemaal, og dette have de begyndt at gjøre; og nu skulde det ikke formenes dem, Alt, hvad de have overlagt at gjøre?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Velan, lader os fare ned og blande der deres Tungemaal, at den Ene ikke forstaaer den Andens Tungemaal.
8 Og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds; og de lode af at bygge Staden.
9 Derfor kaldte man dens Navn Babel; thi Herren blandede der al Jordens Tungemaal, og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds.
1 Og al Jorden havde eet Tungemaal og eens Tale.
2 Og det skede, der de reiste fra Østen, da fandt de en Dal i Sinear Land og boede der.
3 Og de sagde, den Ene til den Anden: Velan, lader os stryge Tegl og brænde dem vel; og de havde Tegl for Steen, og Liim havde de for Kalk.
4 Og de sagde: Velan, lader os bygge os en Stad og Taarn, hvis Spidse (kan naae op) til Himmelen, og lader os gjøre os et Navn, at vi ikke skulle adspredes over al Jorden.
5 Da nedfoer Herren, for at see den Stad og det Taarn, som Menneskens Børn byggede.
6 Der denne Lyd hørtes, kom Mængden tilsammen og blev forvirret; thi Enhver hørte dem tale i sit eget Tungemaal.
7 Men de forfærdedes alle og forundre de sig, og sagde til hverandre: See, ere ikke alle disse, som tale, Galilæer?
8 Og hvorledes høre vi dem tale hver paa vort eget Tungemaal, hvorudi vi ere fødte?
9 Sandelig, da vil jeg vende rene Læber til Folkene, at de skulle allesammen paakalde Herrens Navn, at tjene ham eendrægteligen.
1 Og det skede, der Menneskene havde begyndt at formeres paa Jorden, og dem fødtes Døttre,
2 da saae Guds Sønner Menneskens Døttre, at de vare skjønne, og toge sig Hustruer af alle, som de udvalgte.
3 Da sagde Herren: Min Aand skal ikke trætte med Mennesket evindeligen, eftersom ogsaa han er Kjød; og hans Dage skulle være hundrede og tyve Aar.
5 Og Herren saae, at Menneskets Ondskab var stor paa Jorden, og alt hans Hjertes Tankers Paafund var ikkun ondt hver Dag.
12 Men de forfærdedes alle og tvivlede, og sagde En til den Anden: Hvad monne dette være?
26 Og Gud sagde: Lader os gjøre et Menneske i vort Billede, efter vor Lignelse; og de skulle regjere over Havets Fiske, og over Himmelens Fugle, og over Fæet, og over al Jorden, og over alle Orme, som krybe paa Jorden.
6 Og Gud sagde: Der vorde en udstrakt Befæstning midt i Vandene, og den skal skille imellem Vand og Vand.
5 Af disse bleve Hedningernes Øer adskilte i deres Lande, hver efter sit Tungemaal, efter deres Slægter i deres Folk.
4 Og de bleve alle opfyldte af den Hellig-Aand og begyndte at tale med andre Tungemaal, eftersom Aanden gav dem at tale.
21 Der er skrevet i Loven: Ved dem, som have andre Tungemaal, og ved andre Læber vil jeg tale til dette Folk, og de skulle end ikke saaledes høre mig, siger Herren.
12 Da saae Gud paa Jorden, og see, den var fordærvet; thi alt Kjød havde fordærvet sin Vei paa Jorden.
13 Da sagde Gud til Noe: Alt Kjøds Ende er kommen for mit Ansigt, thi Jorden er fyldt med Vold af dem; og see, jeg vil fordærve dem med Jorden.
11 Thi med spottende Læber og med en anden Tunge skal han tale til dette Folk,
17 Da sagde Herren: Skulde jeg dølge for Abraham det jeg gjør?
22 Og Gud Herren sagde: See, Adam har været som En af os til at kjende Godt og Ondt; men nu, paa det han ikke skal udrække sin Haand og tage ogsaa af Livsens Træ, og æde og leve evindeligen —
9 Og Gud sagde: Vandene under Himlene forsamles til eet Sted, at det Tørre sees; og det skede saa.