1 Mosebok 28:17

Original Norsk Bibel 1866

Og han frygtede og sagde: Hvor forfærdeligt er dette Sted! dette er ikke andet end Guds Huus, og dette er Himmelens Port.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 35:1-9 : 1 Og Gud sagde til Jakob: Gjør dig rede, far op til Bethel og bliv der, og byg den Gud der et Alter, som aabenbaredes for dig, der du flyede for din Broders Esaus Ansigt. 2 Da sagde Jakob til sit Huus og til Alle, som vare med ham: Bortkaster de Fremmedes Guder, som ere iblandt eder, og renser eder, og omskifter eders Klæder. 3 Og lader os gjøre os rede og drage op til Bethel; og jeg vil der gjøre den Gud et Alter, som bønhørte mig paa min Nøds Dag og haver været med mig paa Veien, som jeg haver vandret. 4 Saa gave de Jakob alle de Fremmedes Guder, som vare i deres Hænder, og Ringene, som vare i deres Øren; og Jakob skjulte dem under Egen, som var hos Sichem. 5 Saa reiste de, og Guds Rædsel var over de Stæder, som laae rundt omkring dem, at de ikke forfulgte Jakobs Sønner 6 Og Jakob kom til Lus, som er i Canaans Land, det er Bethel, han og alt Folket, som var med ham. 7 Og han byggede der et Alter og kaldte det Sted El-Bethel, fordi Gud var aabenbaret der for ham, da han flyede for sin Broder. 8 Og Debora, Rebekkas Amme, døde og blev begraven nedenfor Bethel, under Egen; og han kaldte dens Navn Graads-Eeg. 9 Og Gud aabenbaredes atter for Jakob, der han var kommen af Paddan-Aram, og velsignede ham. 10 Og Gud sagde til ham: Dit Navn er Jakob; dit Navn skal ikke ydermere kaldes Jakob, men Israel skal være dit Navn; og han kaldte hans Navn Israel. 11 Og Gud sagde til ham: Jeg er den almægtige Gud, vær frugtbar og formeer dig, Folk og Folkes Hob skulle vorde af dig, og Konger skulle udkomme af dine Lænder. 12 Og det Land, som jeg haver givet Abraham og Isak, det vil jeg give dig, og jeg vil give din Sæd Landet efter dig. 13 Og Gud foer op fra ham, fra det Sted, hvor han talede med ham.
  • 2 Mos 3:6 : 6 Og han sagde (fremdeles): Jeg er din Faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud; og Mose skjulte sit Ansigt, thi han frygtede for at see paa Gud.
  • Dom 13:22 : 22 Og Manoah sagde til sin Hustru: Vi døe visseligen; thi vi have seet Gud.
  • 2 Krøn 5:14 : 14 Og Præsterne kunde ikke staae at tjene for den Sky; thi Herrens Herlighed fyldte Guds Huus.
  • Fork 5:1 : 1 Vær ikke snar med din Mund, og lad dit Hjerte ikke haste at tale Noget for Guds Ansigt; thi Gud er i Himmelen, og du paa Jorden, derfor lad dine Ord være faa.
  • 1 Tim 3:15 : 15 men dersom jeg tøver, at du da skal vide, hvorledes man bør omgaaes i Guds Huus, hvilket er den levende Guds Menighed. Sandhedens Piller og Grundvold,
  • Luk 2:9 : 9 Og see, Herrens Engel stod for dem, og Herrens Klarhed skinnede om dem, og de frygtede saare.
  • Luk 8:35 : 35 Da gik de ud at see det, som var skeet, og kom til Jesum og fandt det Menneske, som Djævlene vare farne ud af, siddende paaklædt og ved Sands hos Jesu Fødder; og de forfærdedes.
  • Hebr 10:21 : 21 og efterdi vi have en stor Præst over Guds Huus,
  • 1 Pet 4:17 : 17 Thi det er Tiden, at Dommen skal begynde fra Guds Huus; men (begynder den) først fra os, hvad Ende vil det faae med dem, som ikke troe Guds Evangelium?
  • Åp 1:17 : 17 Og der jeg saae ham, faldt jeg ned for hans Fødder som en Død; og han lagde sin høire Haand paa mig og sagde til mig:
  • Matt 17:6 : 6 Og der Disciplene hørte det, faldt de paa deres Ansigt og frygtede saare.
  • 1 Mos 28:22 : 22 da skal denne Steen, som jeg haver opreist til et Kjendemærke, være et Guds Huus; og jeg vil visseligen give dig Tiende af alt det, du giver mig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    15 Og see, jeg er med dig og vil bevare dig i Alt, hvor du farer, og vil føre dig til dette Land igjen; thi jeg vil ikke forlade dig, før jeg haver fuldkommet det, jeg haver sagt dig.

    16 Og Jakob vaagnede af sin Søvn og sagde: Sandeligen, Herren er paa dette Sted, og jeg vidste det ikke.

  • 77%

    18 Og Jakob stod aarle op om Morgenen, og tog den Steen, som han havde lagt under sit Hoved, og opreiste den til et Kjendemærke, og øste Olie ovenpaa den.

    19 Og han kaldte det samme Steds Navn Beth-El; og ellers var Lus Stadens Navn af Begyndelsen.

    20 Og Jakob gjorde et Løfte og sagde: Dersom Gud vil være med mig og beskjærme mig paa denne Vei, som jeg reiser, og give mig Brød at æde og Klæder at iføre mig,

    21 og jeg kommer igjen til min Faders Huus med Fred, og Herren vil være mig en Gud:

    22 da skal denne Steen, som jeg haver opreist til et Kjendemærke, være et Guds Huus; og jeg vil visseligen give dig Tiende af alt det, du giver mig.

  • 77%

    11 Og han kom til et Sted og blev der om Natten, thi Solen var nedgangen, og han tog af Stenene paa det Sted og lagde under sit Hoved, og lagde sig paa det samme Sted.

    12 Og han drømte, og see, en Stige var opreist paa Jorden, og det Øverste deraf naaede til Himmelen; og see, Guds Engle stege op og ned derpaa.

    13 Og see, Herren stod ovenpaa den og sagde: Jeg er Herren, din Faders Abrahams Gud og Isaks Gud; det Land, som du ligger paa, det vil jeg give dig og din Sæd.

  • 1 Og Gud sagde til Jakob: Gjør dig rede, far op til Bethel og bliv der, og byg den Gud der et Alter, som aabenbaredes for dig, der du flyede for din Broders Esaus Ansigt.

  • 74%

    13 Og Gud foer op fra ham, fra det Sted, hvor han talede med ham.

    14 Saa opreiste Jakob et Kjendetegn paa det Sted, hvor han talede med ham, et Kjendetegn af Steen, og øste Drikoffer derpaa, og overøste det med Olie.

    15 Og Jakob kaldte det Steds Navn, der, hvor Gud talede med ham, Bethel.

  • 73%

    6 Og Jakob kom til Lus, som er i Canaans Land, det er Bethel, han og alt Folket, som var med ham.

    7 Og han byggede der et Alter og kaldte det Sted El-Bethel, fordi Gud var aabenbaret der for ham, da han flyede for sin Broder.

  • 73%

    1 Og Jakob foer sin Vei, og Guds Engle mødte ham.

    2 Og der Jakob saae dem, sagde han: Denne er Guds Hær; og han kaldte det samme Steds Navn Machanaim.

  • 7 Bæv, (du) Jord, for Herrens Ansigt, for Jakobs Guds Ansigt, 8. han, som forvandlede Klippen til en Vandsø, den haarde Steen til en Vandkilde.

  • 13 Jeg er den Gud, (som aabenbaredes dig) i Bethel, der, hvor du salvede et Kjendemærke, der, hvor du gjorde mig Løfte; gjør dig nu rede, far ud af dette Land og vandre igjen til din Slægts Land.

  • 3 Og lader os gjøre os rede og drage op til Bethel; og jeg vil der gjøre den Gud et Alter, som bønhørte mig paa min Nøds Dag og haver været med mig paa Veien, som jeg haver vandret.

  • 11 Og den Guds Engel sagde til mig i Drømme: Jakob! og jeg svarede: See, her er jeg.

  • 70%

    2 Og Gud talede til Israel i Syner om Natten, og sagde: Jakob! Jakob! og han sagde: See, her er jeg.

    3 Og han sagde: Jeg er Gud, din Faders Gud; frygt ikke for at drage ned til Ægypten, thi der vil jeg gjøre dig til et stort Folk.

  • 32 Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud. Da bævede Moses og turde ikke see derhen.

  • 30 Og Jakob kaldte Stedets Navn Pnuel; thi (han sagde:) jeg haver seet Gud, Ansigt til Ansigt, og min Sjæl er frelst.

  • 53 Abrahams Gud og Nachors Gud, deres Fædres Gud skal dømme imellem os; og Jakob svoer ved sin Faders Isaks Rædsel.

  • 69%

    9 Og han sagde til dem: Jeg er en Ebræer, og jeg frygter Herren, Himmelens Gud, som haver gjort Havet og det Tørre.

    10 Da frygtede Mændene sig ganske meget, og de sagde til ham: Hvorfor gjorde du det? thi Mændene vidste, at han flyede fra Herrens Ansigt, thi han havde kundgjort dem (det).

  • 8 Og han brød op derfra til et Bjerg, Østen for Bethel, og udslog sit Paulun, saa Bethel var mod Vesten, og Ai mod Østen; og han byggede Herren der et Alter og paakaldte i Herrens Navn.

  • 31 Og Jakob svarede og sagde til Laban: Fordi jeg frygtede; thi jeg tænkte, du maatte rive dine Døttre fra mig.

  • 27 Og han sagde til ham: Hvad er dit Navn? og han sagde: Jakob.

  • 6 Og han sagde (fremdeles): Jeg er din Faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud; og Mose skjulte sit Ansigt, thi han frygtede for at see paa Gud.

  • 28 Og han sagde til sine Brødre: Mine Penge ere komne igjen, og see, de ere ogsaa i min Pose; da faldt deres Mod, og de forskrækkedes imellem hverandre og sagde: Hvorfor haver Gud gjort os dette?

  • 5 indtil jeg finder et Sted for Herren, Boliger for Jakobs Mægtige.

  • 20 Og han satte der et Alter og kaldte det: Gud (er) Israels Gud.

  • 2 som svoer Herren, som lovede Jakobs Mægtige, (sigende:)

  • 22 Der Gideon saae, at det var Herrens Engel, da sagde Gideon: Ak Herre! Herre! derfor at jeg haver seet Herrens Engel Ansigt til Ansigt, (maa jeg døe).

  • 9 Og Jakob sagde: Min Faders Abrahams Gud, og min Faders Isaks Gud, Herre, som sagde til mig: Drag igjen til dit Land og til din Slægt, og jeg vil gjøre vel imod dig;

  • 9 Og Gud aabenbaredes atter for Jakob, der han var kommen af Paddan-Aram, og velsignede ham.

  • 45 Da tog Jakob en Steen og reiste den op til et Kjendemærke.