1 Mosebok 3:4
Da sagde Slangen til Qvinden: I skulle ikke døe Døden.
Da sagde Slangen til Qvinden: I skulle ikke døe Døden.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Og Slangen var trædskere end alle (vilde) Dyr paa Marken, hvilke Gud Herren havde gjort, og den sagde til Qvinden: Ja, skulde Gud have sagt: I maae ikke æde af hvert Træ i Haven?
2Da sagde Qvinden til Slangen: Vi maae æde af Træers Frugt i Haven.
3Men om det Træes Frugt, som er midt i Haven, sagde Gud: Æder ikke deraf, og rører ikke derved, at I skulle ikke døe.
5Men Gud veed, at hvilken Dag I æde deraf, da skulle eders Øine oplades, og I skulle blive ligesom Gud, og kjende Godt og Ondt.
6Og Qvinden saae, at Træet var godt at æde af, og at det var (heel) lysteligt at see til, og et ønskeligt Træ til at faae Forstand af, saa tog hun af dets Frugt og aad; og hun gav sin Mand ogsaa med sig, og han aad.
7Da oplodes begges deres Øine, og de kjendte, at de vare nøgne; og de heftede Figenblade og gjorde sig Skjørter.
8Og de hørte Guds Herrens Røst, som gik i Haven, der Dagen var luftig; da skjulte Adam og hans Hustru sig for Guds Herrens Ansigt iblandt Træerne i Haven.
9Og Gud Herren kaldte ad Adam og sagde til ham: Hvor er du?
10Og han sagde: Jeg hørte din Røst i Haven og frygtede, thi jeg var nøgen, og skjulte mig.
11Og han sagde: Hvo gav dig tilkjende, at du var nøgen? haver du ædet af det Træ, om hvilket jeg bød dig, at du skulde ikke æde deraf?
12Og Adam sagde: Qvinden, som du gav (at være) med mig, hun, hun gav mig af det Træ, og jeg aad.
13Da sagde Gud Herren til Qvinden: Hvi haver du dette gjort? og Qvinden sagde: Slangen bedrog mig, og jeg aad.
14Da sagde Gud Herren til Slangen: Efterdi du gjorde dette, da vær forbandet fremfor alt Qvæget og fremfor alle (vilde) Dyr paa Marken; du skal gaae paa din Bug og æde Støv alle dit Livs Dage.
15Og jeg vil sætte Fjendskab imellem dig og imellem Qvinden, og imellem din Sæd og imellem hendes Sæd; den samme skal sønderknuse dit Hoved, men du, du skal sønderknuse hans Hæl.
16(Men) til Qvinden sagde han: Jeg vil meget mangfoldiggjøre din Kummer og din Undfangelse: med Smerte skal du føde Børn, og din Attraa skal være til din Mand, men han, han skal herske over dig.
17Og han sagde til Adam: Efterdi du lød din Hustrues Røst og aad af det Træ, om hvilket jeg bød dig og sagde: Du skal ikke æde deraf, da vorde Jorden forbandet for din Skyld; med Kummer skal du æde deraf alle dit Livs Dage.
18Og den skal bære dig Torn og Tidsel, og du skal æde Urter paa Marken.
19I dit Ansigts Sved skal du æde Brødet, indtil du bliver til Jord igjen, thi du er tagen deraf; thi du er Støv, og skal blive til Støv igjen.
16Og Gud Herren bød Mennesket og sagde: Du maa frit æde af alle Træer i Haven.
17Men af Kundskabens Træ paa Godt og Ondt, af det skal du ikke æde; thi paa hvilken Dag du æder af det, skal du døe Døden.
21Og Gud Herren gjorde Adam og hans Hustru Kjortler af Skind og iførte dem.
22Og Gud Herren sagde: See, Adam har været som En af os til at kjende Godt og Ondt; men nu, paa det han ikke skal udrække sin Haand og tage ogsaa af Livsens Træ, og æde og leve evindeligen —
23da forviste Gud Herren ham af Edens Have til at dyrke Jorden, den han var tagen af.
24Og han drev Mennesket ud, og satte Cherubim Østen for Edens Have, og et blinkende Sværd, som vendte sig, til at vogte Veien til Livsens Træ.
14og Adam blev ikke bedragen, men Qvinden blev bedragen og faldt i Overtrædelse.
32Det Sidste deraf skal bide som en Slange og stikke som en Basilisk;
9Og Gud Herren gjorde, at der opvoxede allehaande Træer af Jorden, som vare lystelige at see til og gode til at æde af, og Livsens Træ midt i Haven, og Kundskabens Træ paa Godt og Ondt.
9Lader os ei heller friste Christum, som og Nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger.
7Er det ikke saa? at dersom du gjør Godt, da er du behagelig, og dersom du gjør ikke Godt, da er Synden den, som ligger for Døren, og dens Attraa skal være til dig, og du, du skal herske over den.
4Da svarede Satan Herren og sagde: Hud for Hud, og alt det en Mand haver, giver han for sit Liv.
11Dersom Slangen bider, naar man ikke besværger den, da (gjør det siden) ingen Nytte, at En haver Tunge.
23Og Herren sagde til ham: Fred være med dig, frygt ikke, du skal ikke døe.
9Mon du (da) vel skulde sige for den, som ihjelslaaer dig: Jeg er Gud? da du (dog) er et Menneske og ikke Gud i hans Haand, som ihjelslaaer dig.
4De Ugudelige ere fremmede (fra Gud) fra (Moders) Liv, de, som tale Løgn, fore vild fra (Moders) Liv.
51Sandelig, sandelig siger jeg eder: Dersom Nogen holder mit Ord, skal han ikke see Døden evindeligen.
3Og han sagde: Kast den paa Jorden, og han kastede den paa Jorden, saa blev den til en Slange; og Mose flyede for den
16Han skal suge Øglers Gift, Otterslangens Tunge skal dræbe ham.
6Da sendte Herren brændende Slanger iblandt Folket, og de bede Folket; og der døde meget Folk af Israel.
4Dog Kjød af det levende (Dyr), hvis Blod er endnu i det, maae I ikke Æde
3Men jeg frygter, at ligesom Slangen bedrog Eva med sin Trædskhed, saaledes skal eders Sind fordærves fra den Eenfoldighed, som (fører) til Christum.
15derefter, naar Begjærligheden haver undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldkommet, føder den Død.
17Vær ikke meget ugudelig, og vær ikke daarlig; hvorfor skulde du døe i Utide?