1 Mosebok 31:22
Og paa den tredie Dag blev det Laban tilkjendegivet, at Jakob flyede.
Og paa den tredie Dag blev det Laban tilkjendegivet, at Jakob flyede.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 og bortførte alt sit Fæ og al sin Formue, som han havde forhvervet, det Fæ, han eiede, som han havde forhvervet i Paddan-Aram, for at komme til Isak, sin Fader, i Canaans Land.
19 Og Laban var gaaet hen at klippe sine Faar, og Rachel stjal sin Faders Afguders Billeder.
20 Og Jakob stjal Labans, den Syrers, Hjerte, idet han gav ham ikke tilkjende, at han flyede.
21 Og han flyede med alt det, han havde, og gjorde sig rede, og foer over Floden, og vendte sit Ansigt imod det Bjerg Gilead.
23 Saa tog han sine Brødre med sig og forfulgte ham syv Dages Reise, og naaede ham paa det Bjerg Gilead.
24 Men Gud kom til Laban, den Syrer, i en Drøm om Natten, og sagde til ham: Forvar dig, at du ei taler med Jakob enten Godt eller Ondt.
25 Og Laban naaede Jakob, og Jakob havde slaget sit Paulun paa Bjerget, og Laban med sine Brødre slog (Paulun) paa det Bjerg Gilead.
26 Da sagde Laban til Jakob: Hvad haver du gjort, at du haver stjaalet mit Hjerte og bortført mine Døttre, ligesom fangne ved Sværd?
27 Hvi flyede du hemmeligen, og haver stjaalet dig fra mig, og ikke givet mig det tilkjende, og jeg vilde bortsendt dig med Glæde og med Sange, med Tromme og med Cithar?
36 Og han gjorde tre Dages Reise imellem sig og Jakob; og Jakob vogtede Labans Hjorde, som overbleve.
36 Da blev Jakob vred og trættede med Laban, og Jakob svarede og sagde til Laban: Hvad er min Overtrædelse, hvad er min Synd, at du saa grummelig forfølger mig?
12 Og Jakob sagde Rachel, at han var hendes Faders Broder, og at han var Rebekkas Søn; saa løb hun og forkyndte sin Fader det.
13 Og det skede, der Laban hørte det Rygte om Jakob, sin Søstersøn, da løb han mod ham, og tog ham i Favn og kyssede ham, og ledede ham i sit Huus; da fortalte han Laban alle disse Ting
1 Og han hørte Labans Sønners Ord, som sagde: Jakob haver taget Alt, hvad vor Faders var, og af vor Faders faaet al denne Rigdom.
2 Og Jakob saae Labans Ansigt; og see, det var ikke imod ham, som tilforn.
3 Da sagde Herren til Jakob: Far tilbage til dine Fædres Land og til din Slægt, og jeg vil være med dig.
4 Da sendte Jakob og lod kalde Rachel og Lea paa Marken til sit Qvæg.
30 Og nu, du vilde endeligen vandre, efterdi du længtes saare til din Faders Huus, hvi haver du stjaalet mine Guder?
31 Og Jakob svarede og sagde til Laban: Fordi jeg frygtede; thi jeg tænkte, du maatte rive dine Døttre fra mig.
33 Da gik Laban ind i Jakobs Paulun og i Leas Paulun og i begge Tjenesteqvindernes Paulun, og fandt (dem) ikke; saa gik han fra Leas Paulun og kom i Rachels Paulun.
25 Og det skede, der Rachel havde født Joseph, da sagde Jakob til Laban: Lad mig fare, og jeg vil gaae til mit Sted og til mit Land.
43 Og nu, min Søn, hør min Røst, og staa op, fly til Laban, min Broder, i Charan,
55 Men om Morgenen stod Laban aarle op, og kyssede sine Sønner og sine Døttre, og velsignede dem; og Laban drog hen og vendte tilbage til sit Sted.
47 Og Laban kaldte den Jegar Sahaduta, men Jakob kaldte den Gilead.
28 Og Pigen løb og kundgjorde i sin Moders Huus disse Handeler.
4 Og han befoel dem og sagde: Saa skulle I sige til min Herre, til Esau: Saa siger din Tjener Jakob: Jeg haver været fremmed hos Laban og dvælet der indtil nu.
21 Og Jakob sagde til Laban: Giv mig min Hustru; thi min Tid er fuldkommet, og jeg vil gaae ind til hende.
7 Og Jakob var sin Fader og sin Moder lydig, og foer til Paddan-Aram.