1 Mosebok 31:22

Original Norsk Bibel 1866

Og paa den tredie Dag blev det Laban tilkjendegivet, at Jakob flyede.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 30:36 : 36 Og han gjorde tre Dages Reise imellem sig og Jakob; og Jakob vogtede Labans Hjorde, som overbleve.
  • 2 Mos 14:5-9 : 5 Og det blev Kongen af Ægypten tilkjendegivet, at Folket flyede; da omvendtes Pharaos og hans Tjeneres Hjerte imod Folket, og de sagde: Hvi gjorde vi dette, at vi lode Israel fare, at de ikke skulde tjene os? 6 Saa lod han spænde for sin Vogn og tog sit Folk med sig. 7 Og han tog sex hundrede udvalgte Vogne, og alle Vogne i Ægypten, og Høvedsmændene over al sin (Hær). 8 Thi Herren forhærdede Pharaos, Kongen af Ægyptens, Hjerte, at han forfulgte Israels Børn; men Israels Børn vare uddragne ved en høi Haand. 9 Saa forfulgte Ægypterne dem og naaede dem, da de havde leiret sig ved Havet, alle Pharaos Vognheste og hans Ryttere og hans Hær, ved Pi-Hachiroth, tvært over for Baal-Zephon. 10 Og Pharao kom nær til; og Israels Børn opløftede deres Øine, og see, Ægypterne droge efter dem, da frygtede de saare, og Israels Børn raabte til Herren 11 Og de sagde til Mose: Mon der ikke vare Grave i Ægypten, at du derfor udførte os til at døe i Ørken? hvi gjorde du os dette, at udføre os af Ægypten? 12 Er det ei det Ord, som vi sagde til dig i Ægypten, sigende: Lad af fra os, og vi ville tjene de Ægypter; thi det er os bedre at tjene Ægypterne end at døe i Ørken? 13 Da sagde Mose til Folket: Frygter ikke, staaer og seer Herrens Frelse, som han skal gjøre eder idag; thi disse Ægypter, som I see idag, dem skulle I ikke see mere herefter evindelig. 14 Herren skal stride for eder, og I, I skulle tie. 15 Og Herren sagde til Mose: Hvi vil du raabe til mig? siig til Israels Børn, at de skulle drage frem. 16 Og opløft du din Kjep, og udræk din Haand over Havet, og skil det ad; og Israels Børn skulle gaae ind midt i Havet paa det Tørre. 17 Og jeg, see, jeg vil forhærde Ægypternes Hjerte, at de skulle forfølge eder; saa vil jeg blive æret paa Pharao og paa al hans Hær, paa hans Vogne og paa hans Ryttere. 18 Og Ægypterne skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg haver indlagt mig Ære paa Pharao, paa hans Vogne og paa hans Ryttere. 19 Da drog den Guds Engel afsted, som gik for Israels Hær, og gik bag dem; og Skystøtten drog fra deres Ansigt og stod bag dem. 20 Og den kom imellem Ægypternes Hær og imellem Israels Hær, og den var Skyen og Mørket (for hine), men oplyste Natten (for disse); og den Ene kom ikke til den Anden den ganske Nat. 21 Og Mose udrakte sin Haand over Havet, og Herren lod Havet bortfare ved et stærkt Østenveir den ganske Nat, og gjorde Havet som det Tørre, og Vandene skiltes ad. 22 Og Israels Børn gik ind midt i Havet paa det Tørre; og Vandet var dem en Muur paa deres høire og paa deres venstre Side. 23 Og Ægypterne forfulgte og droge efter dem, (nemlig) alle Pharaos Heste, hans Vogne og hans Ryttere, til midt i Havet. 24 Og det skede, der Morgenvagten kom, da saae Herren til de Ægypters Hær i Ildens og Skyens Støtte, og forfærdede de Ægypters Hær. 25 Og han stødte Hjulene af deres Vogne og førte dem besværligen ned; da sagde Ægypterne: Lader os flye for Israel, thi Herren strider for dem imod Ægypterne. 26 Da sagde Herren til Mose: Udræk din Haand over Havet, og Vandene skulle falde tilbage over Ægypterne, over deres Vogne og over deres Ryttere. 27 Saa rakte Mose sin Haand over Havet, og Havet kom igjen mod Morgenen i sin stærke Strøm, og Ægypterne flyede imod den; saa udstødte Herren Ægypterne midt i Havet. 28 Og Vandet kom igjen og skjulte Vogne og Ryttere i al Pharaos Hær, som vare komne efter dem i Havet; der blev ikke Een tilovers af dem. 29 Men Israels Børn gik paa det Tørre midt i Havet, og Vandet var dem en Muur paa deres høire og paa deres venstre Side. 30 Saa frelste Herren Israel den samme Dag af de Ægypters Haand, og Israel saae Ægypterne, (at de laae) døde ved Havets Bred. 31 Og Israel saae den store Haand, som Herren havde beviist paa Ægypterne, og Folket frygtede Herren, og de troede paa Herren og paa Mose, hans Tjener.
  • Job 5:12-13 : 12 som gjør de Trædskes Anslag til Intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen; 13 som griber de Vise i deres Trædskhed, at de Fortrædeliges Raad hasteligen omstødes.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    18 og bortførte alt sit Fæ og al sin Formue, som han havde forhvervet, det Fæ, han eiede, som han havde forhvervet i Paddan-Aram, for at komme til Isak, sin Fader, i Canaans Land.

    19 Og Laban var gaaet hen at klippe sine Faar, og Rachel stjal sin Faders Afguders Billeder.

    20 Og Jakob stjal Labans, den Syrers, Hjerte, idet han gav ham ikke tilkjende, at han flyede.

    21 Og han flyede med alt det, han havde, og gjorde sig rede, og foer over Floden, og vendte sit Ansigt imod det Bjerg Gilead.

  • 81%

    23 Saa tog han sine Brødre med sig og forfulgte ham syv Dages Reise, og naaede ham paa det Bjerg Gilead.

    24 Men Gud kom til Laban, den Syrer, i en Drøm om Natten, og sagde til ham: Forvar dig, at du ei taler med Jakob enten Godt eller Ondt.

    25 Og Laban naaede Jakob, og Jakob havde slaget sit Paulun paa Bjerget, og Laban med sine Brødre slog (Paulun) paa det Bjerg Gilead.

    26 Da sagde Laban til Jakob: Hvad haver du gjort, at du haver stjaalet mit Hjerte og bortført mine Døttre, ligesom fangne ved Sværd?

    27 Hvi flyede du hemmeligen, og haver stjaalet dig fra mig, og ikke givet mig det tilkjende, og jeg vilde bortsendt dig med Glæde og med Sange, med Tromme og med Cithar?

  • 36 Og han gjorde tre Dages Reise imellem sig og Jakob; og Jakob vogtede Labans Hjorde, som overbleve.

  • 36 Da blev Jakob vred og trættede med Laban, og Jakob svarede og sagde til Laban: Hvad er min Overtrædelse, hvad er min Synd, at du saa grummelig forfølger mig?

  • 73%

    12 Og Jakob sagde Rachel, at han var hendes Faders Broder, og at han var Rebekkas Søn; saa løb hun og forkyndte sin Fader det.

    13 Og det skede, der Laban hørte det Rygte om Jakob, sin Søstersøn, da løb han mod ham, og tog ham i Favn og kyssede ham, og ledede ham i sit Huus; da fortalte han Laban alle disse Ting

  • 73%

    1 Og han hørte Labans Sønners Ord, som sagde: Jakob haver taget Alt, hvad vor Faders var, og af vor Faders faaet al denne Rigdom.

    2 Og Jakob saae Labans Ansigt; og see, det var ikke imod ham, som tilforn.

    3 Da sagde Herren til Jakob: Far tilbage til dine Fædres Land og til din Slægt, og jeg vil være med dig.

    4 Da sendte Jakob og lod kalde Rachel og Lea paa Marken til sit Qvæg.

  • 73%

    30 Og nu, du vilde endeligen vandre, efterdi du længtes saare til din Faders Huus, hvi haver du stjaalet mine Guder?

    31 Og Jakob svarede og sagde til Laban: Fordi jeg frygtede; thi jeg tænkte, du maatte rive dine Døttre fra mig.

  • 33 Da gik Laban ind i Jakobs Paulun og i Leas Paulun og i begge Tjenesteqvindernes Paulun, og fandt (dem) ikke; saa gik han fra Leas Paulun og kom i Rachels Paulun.

  • 25 Og det skede, der Rachel havde født Joseph, da sagde Jakob til Laban: Lad mig fare, og jeg vil gaae til mit Sted og til mit Land.

  • 43 Og nu, min Søn, hør min Røst, og staa op, fly til Laban, min Broder, i Charan,

  • 55 Men om Morgenen stod Laban aarle op, og kyssede sine Sønner og sine Døttre, og velsignede dem; og Laban drog hen og vendte tilbage til sit Sted.

  • 47 Og Laban kaldte den Jegar Sahaduta, men Jakob kaldte den Gilead.

  • 28 Og Pigen løb og kundgjorde i sin Moders Huus disse Handeler.

  • 4 Og han befoel dem og sagde: Saa skulle I sige til min Herre, til Esau: Saa siger din Tjener Jakob: Jeg haver været fremmed hos Laban og dvælet der indtil nu.

  • 21 Og Jakob sagde til Laban: Giv mig min Hustru; thi min Tid er fuldkommet, og jeg vil gaae ind til hende.

  • 7 Og Jakob var sin Fader og sin Moder lydig, og foer til Paddan-Aram.