1 Mosebok 41:38
Og Pharao sagde til sine Tjenere: Mon vi kunde finde Nogen, som denne (Mand), en Mand, i hvilken Guds Aand er?
Og Pharao sagde til sine Tjenere: Mon vi kunde finde Nogen, som denne (Mand), en Mand, i hvilken Guds Aand er?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
39 Og Pharao sagde til Joseph: Efterdi Gud haver ladet dig vide alt dette, da er Ingen saa forstandig og viis som du.
40 Du, du skal være over mit Huus, og alt mit Folk skal være dine Ord lydige; alene paa Thronen vil jeg være større end du.
41 Og Pharao sagde til Joseph: See, jeg haver sat dig over alt Ægypti Land.
37 Og denne Tale var god forPharaos Øine og for alle hans Tjeneres Øine.
32 Men at Pharao haver drømt igjen, anden Gang, (betyder,) at det skal visseligen skee af Gud, Gud skal og snarligen gjøre dette.
33 Saa see Pharao sig nu om efter en forstandig og viis Mand, som han kan sætte over Ægypti Land.
15 Da sagde Pharao til Joseph: Jeg drømte en Drøm, og Ingen er der, som kan udtyde den; men jeg haver hørt om dig, at der siges, at naar du hører nogen Drøm, kan du udtyde den.
16 Og Joseph svarede Pharao og sagde: Mig foruden skal Gud svare Pharao Godt.
17 Da sagde Pharao til Joseph: Der jeg drømte, see, da stod jeg paa Bredden af Floden
43 og lod ham kjøre i sin anden Vogn, og de raabte for ham: Abrek! og han satte ham over ganske Ægypti Land.
44 Og Pharao sagde til Joseph: Jeg er Pharao, og uden dig skal ingen Mand opløfte sin Haand eller sin Fod i ganske Ægypti Land.
25 Og Joseph sagde til Pharao: Pharaos Drøm, den er een; Gud giver Pharao tilkjende, hvad han vil gjøre.
1 Og Joseph var ført ned i Ægypten, og Potiphar, Pharaos Betjent, Krigsøversten, en ægyptisk Mand, kjøbte ham af Ismaeliterne, som havde ført ham did ned.
2 Og Herren var med Joseph, at han blev en lykkelig Mand, og han var i sin Herres, den Ægypters, Huus.
3 Og hans Herre saae, at Herren var med ham; thi alt det, han gjorde, lod Herren lykkes formedelst hans Haand.
4 Og Joseph fandt Naade for hans Øine og tjente ham; og han satte ham over sit Huus, og alt det, han havde, gav han i hans Haand.
5 Og det skede fra den Tid, han havde sat ham over sit Huus og over alt det, han havde, da velsignede Herren den Ægypters Huus for Josephs Skyld; og der var Herrens Velsignelse i alt det, han havde, i Huset og paa Marken
6 Og han lod Alting, som han havde, i Josephs Haand, og han agtede paa Intet med ham, uden paa Mad, som han aad. Og Joseph var deilig af Skikkelse og deilig af Udseende.
25 Og de sagde: Du haver holdt os ved Live; lad os finde Naade for min Herres Øine, og vi ville være Pharaos Tjenere.
15 Da sagde Joseph til dem: Hvad er dette for en Gjerning, som I have gjort? vide I ikke, at en Mand, som jeg er, kunde vist forfare?
28 Det er det Ord, som jeg haver sagt Pharao: Gud lader Pharao see, hvad han vil gjøre.
8 Og nu, ikke I have sendt mig hid, men Gud; og han haver sat mig til en Fader for Pharao og til en Herre over alt hans Huus, og en Hersker i alt Ægypti Land.
8 Og det skede om Morgenen, da var hans Aand bekymret, og han sendte hen og lod kalde alle Spaamænd i Ægypten og alle de Vise derudi; og Pharao fortalte dem sin Drøm, men Ingen var, som udtydede Pharao den.
10 Og han udfriede ham af alle hans Trængsler; og gav ham Naade og Viisdom for Pharao, Kongen i Ægypten, som satte ham til en Fyrste over Ægypten og over sit hele Huus.
7 Og han spurgte Pharaos Betjente ad, som vare med ham i Forvaring i hans Herres Huus, og sagde: Hvi see I saa ilde ud idag?
8 Og de sagde til ham: Vi drømte en Drøm, og her er Ingen, som kan udtyde den. Og Joseph sagde til dem: Hører ikke Udtydninger Gud til? fortæller mig det dog!
10 Pharao var vred paa sine Tjenere, og lod sætte mig i Fængslet udi Krigsøverstens Huus, mig og den øverste Bager.
18 Da gik Juda frem til ham og sagde: (Hør) mig, min Herre, Kjære, lad din Tjener tale et Ord for min Herres Øren, og lad din Vrede ikke forhaste sig paa din Tjener; thi du er ligesom Pharao.
19 Pharao, Kongen i Ægypten, og hans Tjenere og hans Fyrster og alt hans Folk,
46 Og Joseph var tredive Aar gammel, der han stod for Pharao, Kongen i Ægypten; og Joseph gik ud fra Pharao og reiste igjennem ganske Ægypti Land.
16 Og det rygtedes i Pharaos Huus, og der sagdes: Josephs Brødre ere komne; det var godt baade for Pharaos Øine og hans Tjeneres Øine.
3 Da sagde Pharao til hans Brødre: Hvad er eders Haandtering? og de sagde til Pharao: Dine Tjenere ere Faarehyrder, baade vi og vore Fædre.
4 Og de sagde til Pharao: Vi ere komne at være fremmede i Landet, thi der er ingen Føde til det Qvæg, som dine Tjenere have; thi den Hunger er svar i Canaans Land; og nu, Kjære, lad dine Tjenere boe i Gosen Land.
7 Da sagde Pharaos Tjenere til ham: Hvor længe skal denne være os til en Snare? lad de Mænd fare, at de maae tjene Herren deres Gud; mon du endnu ikke veed, at Ægypten er fordærvet?
6 Ægypti Land er for dig, lad din Fader og dine Brødre boe paa det bedste (Sted) i Landet; lad dem boe i Gosen Land, og dersom du veed, at der ere duelige Mænd iblandt dem, da sæt dem til Forstandere over Fæet, over det, som jeg haver.
19 Da sagde Koglerne til Pharao: Det er Guds Finger; men Pharaos Hjerte forhærdedes, at han hørte dem ikke, saasom Herren havde sagt.
3 Og Herren gav Folket Naade for Ægypternes Øine; og Manden Mose var saare mægtig i Ægypti Land for Pharaos Tjeneres Øine og for Folkets Øine.
19 Og Joseph sagde til dem: Frygter ikke; thi monne jeg være i Guds Sted?
17 Han sendte en Mand frem for dem, Joseph blev solgt til en Tjener.
9 Han sendte Tegn og underlige Ting midt i dig, Ægypten, paa Pharao og paa alle hans Tjenere,
7 Og de sagde til ham: Hvi taler min Herre saadanne Ord? det være langt fra dine Tjenere at gjøre saadan Gjerning.
5 Og det blev Kongen af Ægypten tilkjendegivet, at Folket flyede; da omvendtes Pharaos og hans Tjeneres Hjerte imod Folket, og de sagde: Hvi gjorde vi dette, at vi lode Israel fare, at de ikke skulde tjene os?