1 Mosebok 49:4

Original Norsk Bibel 1866

Letfærdig som Vandet, du skal ikke være ypperlig, thi du opsteg i din Faders Leie; da besmittede du det, — han haver opsteget paa min Seng!

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 35:22 : 22 Og det hændte sig, der Israel boede i det samme Land, da gik Ruben hen og laae hos Bilha, sin Faders Medhustru; og Israel hørte det. Og Jakob havde tolv Sønner.
  • 1 Krøn 5:1 : 1 Og Rubens, Israels Førstefødtes, Sønner, — thi han var den Førstefødte, men fordi han besmittede sin Faders Seng, blev hans Førstefødsel given Josephs, Israels Søns, Børn; dog han blev ikke regnet i Slægtregister til Førstefødselen;
  • 5 Mos 27:20 : 20 Forbandet være den, som ligger hos sin Faders Hustru, naar han haver opslaget sin Faders Flige; og alt Folket skal sige: Amen!
  • 5 Mos 33:6 : 6 Ruben skal leve og ikke døe; og hans Mænd skulle være en liden Hob.
  • 1 Kor 5:1 : 1 Der høres end ydermere om Horeri iblandt eder, og saadant Horeri, som end ikke nævnes iblandt Hedningerne, saa at En haver sin Faders Hustru.
  • Jak 1:6-8 : 6 Men han bede med Tro, Intet tvivlende; thi den, som tvivler, er ligesom en Havsbølge, der røres og drives af Vinden. 7 Thi ikke tænke det Menneske, at han skal faae Noget af Herren. 8 En tvesindet Mand (er) ustadig i alle sine Veie.
  • 2 Pet 2:14 : 14 De have Øine fulde af Horeri, som ei lade af fra Synden; de lokke de ubefæstede Sjæle; de have et Hjerte øvet i Gjerrighed; (de ere) Forbandelsens Børn.
  • 1 Mos 46:8 : 8 Og disse ere Israels Børns Navne, som kom i Ægypten, Jakob og hans Sønner: Ruben var Jakobs Førstefødte.
  • 4 Mos 32:1-9 : 1 Og Rubens Børn og Gads Børn havde meget og saare stærkt Fæ; og de besaae det Land Jaeser og det Land Gilead, og see, det Sted var et (beqvemt) Sted til Fæ 2 Og Gads Børn og Rubens Børn kom, og de sagde til Mose og til Eleasar, Præsten, og til Menighedens Fyrster, sigende: 3 Ataroth og Dibon og Jaeser og Nimra og Hesbon og Eleale og Sebam og Nebo og Beon, 4 det Land, som Herren haver slaget for Israels Menigheds Ansigt, det er et Land for Fæ, og dine Tjenere have Fæ. 5 Og de sagde: Dersom vi have fundet Naade for dine Øine, da lad dette Land gives dine Tjenere til Eiendom, lad os ikke gaae over Jordanen. 6 Da sagde Mose til Gads Børn og til Rubens Børn: Skulle eders Brødre drage i Krigen, og I skulle blive her? 7 Og hvi forvende I Israels Børns Hjerte fra at drage over til det Land, som Herren haver givet dem? 8 Saa gjorde eders Fædre, der jeg sendte dem af Kades-Barnea, til at besee Landet. 9 Thi de gik op til Escols Bæk og besaae Landet, og de forvendte Israels Børns Hjerte, at de ikke vilde komme i Landet, som Herren havde givet dem. 10 Og Herrens Vrede optændtes den samme Dag, og han svoer og sagde: 11 Disse Mænd, som ere opgangne af Ægypten, fra tyve Aar gamle og derover, skulle ikke see det Land, som jeg haver svoret Abraham, Isak og Jakob; thi de have ikke fuldkommeligen efterfulgt mig; 12 undtagen Caleb, Jephunne, den Kenisiters, Søn, og Josva, Nuns Søn; thi de have fuldkommeligen efterfulgt Herren. 13 Saa optændtes Herrens Vrede imod Israel, og han lod dem vanke hid og did i Ørken fyrretyve Aar, indtil al den Slægt fik Ende, som gjorde det Onde for Herrens Øine. 14 Og see, I ere opstandne i eders Fædres Sted, en Mængde af syndige Mennesker, at gjøre Herrens grumme Vrede endnu større imod Israel. 15 Thi dersom I vende eder bort fra ham, da skal han endnu længere lade ham blive i Ørken, og (dermed) fordærve I alt dette Folk. 16 Da gik de frem til ham og sagde: Vi ville ikkun bygge Faarestier her til vort Fæ, og Stæder for vore smaae Børn. 17 Men vi, vi ville bevæbne os og være færdige for Israels Børns Ansigt, indtil at vi føre dem til deres Sted, og vore smaae Børn skulle blive i de faste Stæder for Landets Indbyggeres Skyld. 18 Vi ville ikke vende tilbage til vore Huse, førend Israels Børn have indtaget hver sin Arv. 19 Thi vi ville ikke arve med dem paa hiin Side Jordanen og bedre frem, men vor Arv skal tilfalde os paa denne Side Jordanen mod Østen. 20 Og Mose sagde til dem: Dersom I ville gjøre denne Gjerning, dersom I ville bevæbne eder til Strid for Herrens Ansigt, 21 og I ville, hver Bevæbnet af eder, drage over Jordanen for Herrens Ansigt, indtil han har fordrevet sine Fjender fra sit Ansigt, 22 og Landet bliver underlagt for Herrens Ansigt, saa maae I derefter vende tilbage, og I skulle være uskyldige for Herren og for Israel, og I skulle have dette Land til Eiendom for Herrens Ansigt. 23 Men dersom I ikke ville gjøre saaledes, see, da have I syndet imod Herren, og vider, at eders Synd skal finde eder. 24 (Saa) bygger eder Stæder for eders smaae Børn, og Stier for eders smaae Qvæg, og gjører efter det, som er udgaaet af eders Mund. 25 Og (hver af) Gads Børn og Rubens Børn sagde til Mose, sigende: Dine Tjenere skulle gjøre, saasom min Herre haver befalet. 26 Vore smaae Børn, vore Hustruer, vort Fæ og alle vore Bæster, de skulle blive der, i Gileads Stæder. 27 Men dine Tjenere ville drage over, hver, som er bevæbnet til Strid, for Herrens Ansigt, i Krigen, saasom min Herre siger. 28 Da bød Mose paa deres Vegne Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn, og de Øverste af Israels Børns Stammers Fædre, 29 og Mose sagde til dem: Dersom Gads Børn og Rubens Børn drage med eder over Jordanen, hver bevæbnet til Krigen, for Herrens Ansigt, og Landet er underlagt for eders Ansigt, da skulle I give dem det Land Gilead til Eiendom. 30 Men dersom de ikke drage bevæbnede over med eder, da skulle de tage (Arv) midt iblandt eder i Canaans Land. 31 Og Gads Børn og Rubens Børn svarede og sagde: Hvad Herren haver talet til dine Tjenere, saaledes ville vi gjøre. 32 Vi, vi ville drage bevæbnede for Herrens Ansigt over i Canaans Land, og vor Arvs Eiendom skulle vi have paa denne Side Jordanen. 33 Saa gav Mose dem, (nemlig) Gads Børn og Rubens Børn og Halvdelen af Manasse, Josephs Søns, Stamme, Sihons, den amoritiske Konges, Rige, og Ogs, Kongen af Basans, Rige, Landet med sine Stæder paa Grændserne, (ja) Landets Stæder trindt omkring. 34 Saa byggede Gads Børn Dibon og Ataroth og Aroer, 35 og Ataroth-Sophan og Jaeser og Jogbeha, 36 og Beth-Nimra og Beth-Haran, faste Stæder og Faarestier. 37 Og Rubens Børn byggede Hesbon og Eleale og Kirjathaim, 38 og Nebo og Baal-Meon, som de forandrede Navnene paa, og Sibma; og de nævnede med Navn Stæderne, (hver med sit) Navn, som de byggede 39 Og Machirs Børn, Manasse Søns, gik ind i Gilead og indtoge det; og han fordrev Amoriterne, som vare derudi. 40 Da gav Mose Machir, Manasse Søn, Gilead, og han boede derudi. 41 Men Jair, Manasse Søn, gik hen og indtog deres Byer, og kaldte dem Havoth-Jair. 42 Og Nobah gik hen og indtog Kenath og dens tilhørende Byer, og kaldte den Nobah efter sit Navn.
  • 5 Mos 5:21 : 21 Og du skal ikke begjære din Næstes Hustru; og du skal ei begjære din Næstes Huus, hans Ager, eller hans Svend, eller hans Pige, hans Oxe, eller hans Asen, eller Noget, som hører din Næste til.
  • 2 Pet 3:16 : 16 som og i alle Brevene, naar han i dem taler om disse Ting; hvoriblandt der er Noget svart at forstaae, hvilket de Ukyndige og Ubefæstede forvende, ligesom og de øvrige Skrifter, til deres egen Fordærvelse.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1 Mos 49:3
    77%

    3 Ruben, du er min Førstefødte, min Magt og min første Kraft, ypperlig i Værdighed og ypperlig i Styrke.

  • 1 Krøn 5:1-2
    2 vers
    73%

    1 Og Rubens, Israels Førstefødtes, Sønner, — thi han var den Førstefødte, men fordi han besmittede sin Faders Seng, blev hans Førstefødsel given Josephs, Israels Søns, Børn; dog han blev ikke regnet i Slægtregister til Førstefødselen;

    2 thi Juda var vældig iblandt sine Brødre, og Fyrsten (skulde være) af ham, men Førstefødselen var Josephs —

  • 1 Mos 19:31-35
    5 vers
    70%

    31 Da sagde den Førstefødte til den Yngste: Vor Fader er gammel, og der er ikke en Mand i dette Land, som kan komme til os efter al Jordens Viis.

    32 Kom, lad os give vor Fader Viin at drikke og ligge hos ham; saa opholde vi Sæd af vor Fader.

    33 Saa gave de deres Fader Viin at drikke den samme Nat, og den Førstefødte gik ind og lagde sig hos sin Fader, og han fornam ikke, der hun lagde sig, eller der hun opstod.

    34 Og det skede om anden Dag, da sagde den Førstefødte til den Yngste: See, igaar Nat laae jeg hos min Fader; lad os ogsaa i denne Nat give ham Viin at drikke, og gak ind, lig hos ham, at vi opholde Sæd af vor Fader.

    35 Saa gave de deres Fader ogsaa i den samme Nat Viin at drikke; saa gjorde den Yngste sig rede og laae hos ham, og han fornam ikke, der hun lagde sig, eller der hun opstod.

  • 1 Mos 35:22-23
    2 vers
    69%

    22 Og det hændte sig, der Israel boede i det samme Land, da gik Ruben hen og laae hos Bilha, sin Faders Medhustru; og Israel hørte det. Og Jakob havde tolv Sønner.

    23 (Disse vare) Leas Sønner: Jakobs Førstefødte, Ruben, og Simeon og Levi og Juda og Isaschar og Sebulon.

  • Esek 22:10-11
    2 vers
    69%

    10 Man haver blottet en Faders Blusel i dig, de have krænket (den Qvinde, som var) ureen ved Fraskillelse.

    11 Og man haver bedrevet Vederstyggelighed med sin Næstes Hustru, og man haver besmittet sin Sønnekone skjændeligen, og man haver krænket sin Søster, sin Faders Datter, i dig.

  • Jes 57:7-8
    2 vers
    68%

    7 Du gjorde dit Leie paa et høit og ophøiet Bjerg; du gik ogsaa derop for at slagte Slagtoffer.

    8 Og du satte den Ihukommelse bag Døren og Dørstolpen; thi du blottede dig, (der du veg) fra mig, og gik op, du udvidede dit Leie og gjorde dig (Pagt) med (Nogle) af dem, du elskede deres Leie paa hver Plads, du saae (dem).

  • 1 Mos 49:5
    68%

    5 Simeon og Levi ere Brødre; deres Sværd ere Volds Vaaben.

  • 3 Mos 18:7-8
    2 vers
    67%

    7 Du skal ikke blotte din Faders Blusel eller din Moders Blusel; hun er din Moder, du skal ikke blotte hendes Blusel.

    8 Du skal ikke blotte din Faders Hustrues Blusel; det er din Faders Blusel.

  • 1 Mos 49:8-9
    2 vers
    67%

    8 Juda, dig skulle dine Brødre love, din Haand skal være paa dine Fjenders Nakke; for dig skulle din Faders Sønner falde ned.

    9 Juda er en ung Løve, du opsteg fra Rov, min Søn! han haver bøiet sig, han laae som en Løve og som en stor Løve; hvo vil vække ham?

  • 3 Mos 20:19
    67%

    19 Og du skal ikke blotte din Moders Søsters og om Faders Søsters Blusel; thi den (som gjør det) haver blottet sin næste Slægt, de skulle bære deres Misgjerning.

  • Jes 14:20
    67%

    20 Du skal ikke forenes med dem ved Begravelse, thi du haver fordærvet dit Land, ihjelslaget dit Folk; de Ondes Sæd skal ikke nævnes evindeligen.

  • 5 Mos 22:30
    67%

    30 En Mand skal ikke tage sin Faders Hustru, og ei opslaae sin Faders Flige.

  • 1 Mos 42:38
    67%

    38 Og han sagde: Min Søn skal ikke fare ned med eder; thi hans Broder er død, og han er alene bleven igjen, og møder ham nogen Ulykke paa Veien, som I drage hen paa, da skulle I føre mine graae Haar med Sorg til Graven.

  • Jer 49:4
    67%

    4 Hvi roser du dig af Dalene? din Dal er bortflydt, du forvendte Datter! hun forlod sig paa sit Liggendefæ (og tænkte): Hvo skal komme til mig?

  • 2 Mos 1:2
    67%

    2 Ruben, Simeon, Levi og Juda;

  • 1 Mos 31:28
    66%

    28 Og du haver ikke ladet mig kysse mine Sønner og mine Døttre; nu, du haver gjort daarligen.

  • 1 Mos 34:27
    66%

    27 Saa kom Jakobs Sønner over de Ihjelslagne og røvede Staden, fordi de havde skjændet deres Søster.

  • Esek 16:29
    66%

    29 Og du gjorde dit Horeri mangfoldigt i Canaans Land indtil Chaldæa; du blev ikke end dermed mæt.

  • 3 Mos 18:11
    66%

    11 Din Stedmoders Datters Blusel, som er din Fader født, hun er din Søster; hendes Blusel skal du ikke blotte.

  • Jes 48:19
    66%

    19 Og din Sæd skulde være som Sand, og dit Livs Afkom som Smaastene derudi; dens Navn skulde ikke udryddes eller ødelægges fra (at være) for mit Ansigt.

  • Ordsp 23:34
    66%

    34 og du skulde blive som En, der ligger midt i Havet, og som den, der ligger øverst paa Masten.

  • 1 Mos 49:25-26
    2 vers
    66%

    25 (Det kommer) fra din Faders Gud, og han skal hjælpe dig, og fra den Almægtige, og han skal velsigne dig, med Velsignelser af Himmelen oven af, med Velsignelser af Afgrunden, som ligger herunder, med Brysters og Livs Velsignelser.

    26 Din Faders Velsignelser ere mægtigere end mine Forfædres Velsignelser, indtil de evige Høies Grændser; de skulle komme paa Josephs Hoved og paa hans Isse, som er adskilt iblandt sine Brødre.

  • Obad 1:10
    66%

    10 For Vold imod din Broder Jakob skal Skam skjule dig, og du skal udryddes evindelig.

  • 5 Mos 27:20
    66%

    20 Forbandet være den, som ligger hos sin Faders Hustru, naar han haver opslaget sin Faders Flige; og alt Folket skal sige: Amen!

  • Jer 49:10
    66%

    10 Thi jeg, jeg haver blottet Esau, aabenbaret hans lønlige (Stæder), og han kan ikke skjule sig; hans Sæd er ødelagt, og hans Brødre og hans Naboer, og der er Ingen (igjen).

  • 2 Sam 16:21
    66%

    21 Og Achitophel sagde til Absalom: Gak ind til din Faders Medhustruer, som Han lod blive til at bevare Huset, saa skal al Israel høre, at du er bleven stinkende for din Fader, og alle deres Hænder, som ere hos dig, skulle blive stærkere.

  • Jes 57:3
    66%

    3 Men kommer I hid, I Dagvælgerskens Børn, du Horesæd, og som haver bedrevet Horeri!

  • Sal 50:20
    66%

    20 Du sidder, du taler imod din Broder; du bagtaler din Moders Søn.

Laget av Digify•Drevet av SQLExpert
© 2025 Bibelvers. Alle rettigheter forbeholdt.