Jesaja 57:7
Du gjorde dit Leie paa et høit og ophøiet Bjerg; du gik ogsaa derop for at slagte Slagtoffer.
Du gjorde dit Leie paa et høit og ophøiet Bjerg; du gik ogsaa derop for at slagte Slagtoffer.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8Og du satte den Ihukommelse bag Døren og Dørstolpen; thi du blottede dig, (der du veg) fra mig, og gik op, du udvidede dit Leie og gjorde dig (Pagt) med (Nogle) af dem, du elskede deres Leie paa hver Plads, du saae (dem).
9Og du lod dig see for Kongen med Olie, og formerede dine vellugtende Salver, og du sendte dine Bud hen indtil langt fraliggende (Stæder), og fornedrede dig indtil Helvede.
40Og de sendte ogsaa efter Mænd, som skulde komme langt fra; som, da der var sendt Bud til dem, see, da kom de, og du badede dig for dem, sminkede dine Øine og prydede (dig) deiligen.
41Og du sad paa en herlig Seng, og der var et Bord beredt for dit Ansigt, og du havde sat min Røgelse og min Olie derpaa.
5de, som ere optændte af Brynde for Afguderne, under hvert grønt Træ, som slagte Børnene ved Bækkene, under Steenklippernes Huler.
6Din Deel er ved Bækkenes glatte (Stene), de, de ere din Lod; dem udgjød du ogsaa Drikoffer for, du offrede (dem) Madoffer; skulde jeg lade mig trøste over disse Ting?
24da byggede du dig en Hvælving, og gjorde dig en Høi i hver Gade.
25Foran paa alle Veie byggede du din Høi, og gjorde din Deilighed til Vederstyggelighed, og adskilte dine Fødder imod hver, som gik forbi, og bedrev dine mange Horerier.
26Og du bedrev Horeri med Ægypti Børn, dine Naboer, som havde stort Kjød; og du gjorde dit Horeri mangfoldigt til at opirre mig.
2Opløft dine Øine til de høie (Stæder) og see, hvor er du ikke skjændet? du sad ved Veiene for dem, som en Araber i Ørken, og du haver besmittet Landet med dine Horerier og med din Ondskab.
14og over alle høie Bjerge, og over alle ophøiede Høie,
31idet du bygger din Hvælving foran paa hver Vei, og gjør din Høi i hver Gade; og du var ikke som en (anden) Hore, der bespotter en (ringe) Horeløn;
13De offre paa Bjergtoppene, og gjøre Røgelse paa Høiene under Steenege og Poppeltræer og Ege, thi deres Skygge er god; derfor bedrive eders Døttre Hor, og eders Brude blive Horkoner.
2saa deres Børn skulle ihukomme deres Altere og deres Lunde ved de grønne Træer, ved de ophøiede Høie.
3Mit Bjerg paa Marken! jeg vil give dit Gods, (ja) alle dine Liggendefæ til Rov, (ja) dine Høie, for den Synd, (som du gjorde) inden alle dine Landemærker.
20Da jeg havde fra fordum (Tid) sønderbrudt dit Aag, sønderrevet dine Baand, da sagde du: Jeg vil ikke tjene (dem mere); dog løb du om paa alle ophøiede Høie og under hvert grønt Træ (som) en Skjøge.
16Og du tog af dine Klæder, og gjorde dig brogede Høie, og bedrev Horeri paa dem, (hvilket) ikke haver været og ei skal skee (mere).
17Du tog og din Prydelses Tøi af mit Guld og af mit Sølv, som jeg havde givet dig, og gjorde dig Mandsbilleder; og du bedrev Horeri med dem.
18Og du tog dine stukkede Klæder og klædte dem (dermed), og du lagde min Olie og min Røgelse for deres Ansigter.
4Og Kongen gik til Gibeon for at offre der, thi det var den store Høi; og Salomo offrede tusinde Brændoffere paa det samme Alter.
28Der jeg havde ført dem til det Land, over hvilket jeg havde opløftet min Haand at give dem det, naar de (da) saae nogen ophøiet Høi eller noget tykt Træ, da offrede de der deres Offere, og gave der deres Offere til at opirre (mig), og gjorde der deres søde Lugt, og udøste der deres Drikoffere.
25Og dersom du vil gjøre mig et Alter af Steen, da skal du ikke bygge det af huggen Steen; thi lader du dit Huggejern komme derover, da vanhelliger du det.
26Og du skal ikke gaae op ad Trapper til mit Alter, at din Blusel skal ei blottes over det.
29Hvorfor slaae I bag op mod mit Slagtoffer og mod mit Madoffer, som jeg bød (at offre) i Boligen? og du ærer dine Sønner mere end mig, idet I fede eder med det Bedste af alt mit Folks Israels Madoffer.
3Dit Hjertes Hovmodighed haver bedraget dig, du, som boer i en Klippes Rifter, i din høie Bolig, som siger i dit Hjerte: Hvo vil kaste mig ned til Jorden?
4Om du end foer saa høit op som Ørnen, og om du satte din Rede iblandt Stjernerne, vil jeg dog kaste dig ned derfra, siger Herren.
11Han, han gjorde ogsaa Høie paa Judæ Bjerge og kom Indbyggerne i Jerusalem til at bedrive Hor, ja han drev Juda dertil.
15Hvad haver min Elskelige (at gjøre) i mit Huus? efterdi hun bedriver skjændelige Ting med Mange, og (de, som offre) det hellige Kjød, ere henfarne fra dig; thi (naar) du gjør Ondt, da fryder du dig.
9Bagvaskere vare i dig, paa det de kunde udøse Blod; og de aade paa Bjergene i dig, de gjorde skjændelige Ting midt i dig.
5Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge (imellem) dem, som brænde (af Had, imellem) Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.
7Hvor skulde jeg tilgive dig dette? dine Børn forlode mig og svore ved (det, som) ikke er Gud; der jeg havde mættet dem, da bedreve de Horeri og sloge sig sammen i Troppetal i Horehuset.
16Guds Bjerg er (som) Basans Bjerg, det Bjerg (fuldt) med Høie er (som) Basans Bjerg.
6Og Herren sagde til mig i Kong Josias Dage: Haver du (og) seet, hvad den forvendte Israel gjorde? hun, hun gik paa alle høie Bjerge og hen under alle grønne Træer, og bedrev der Horeri.
6Du skal bygge Herrens din Guds Alter af hele Stene, og offre Herren din Gud Brændoffere derpaa.
7Du skal og offre Takoffere og æde der, og være glad for Herrens din Guds Ansigt.
11Og de havde gjort Røgelse der paa alle Høie, ligesom Hedningerne, hvilke Herren havde bortført fra deres Ansigt, og de havde gjort onde Stykker til at opirre Herren.
16Din Trodsighed haver bedraget dig, (ja) dit Hjertes Hovmodighed, du, som boer i Klippens Rifter, som haver indtaget det Høie af en Høi; om du end gjorde din Rede (saa) høit som Ørnen, vil jeg (dog) kaste dig ned derfra, siger Herren.
8Dersom jeg farer op til Himmelen, (da er) du der, og reder jeg Seng i Helvede, see, (da er) du der.
23Hvem haver du bespottet og forhaanet? og imod hvem opløftede du Røsten? og du opløftede dine Øine høit imod Israels Hellige.
24Du bespottede Herren formedelst dine Tjenere og sagde: Med mine Vognes Mangfoldighed er jeg, jeg opfaren paa Bjergenes Høihed, ved Libanons Sider, og jeg vil afhugge dens høie Cedere, dens udvalgte Fyrre, og jeg vil komme paa det Høie yderst paa den, til dens frugtbare Marks Støv.
5Bliver vrede og synder ikke; taler i eders Hjerte paa eders Leie, og værer stille! Sela.
19Guds Offere er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt og sønderstødt Hjerte skal du, O Gud! ikke foragte.
13Og du, du sagde i dit Hjerte: Jeg vil opstige i Himmelen, ophøie min Throne over Guds Stjerner, og jeg vil sidde paa Forsamlingens Bjerg paa Siderne mod Norden;
1En Byrde over Skuedal: Hvad (fattes) dig nu, at du saaledes stiger op paa Tagene?
3Opløft dine (Fødders) Trin til at ødelægge evindelig; Fjenden haver handlet ilde med Alting i Helligdommen.
16Jeg haver prydet mit Leie med Tapeter, med udhugget (Arbeide), med (kosteligt) Linklæde fra Ægypten;
17jeg haver overstænket min Seng med Myrrha, Aloe og Caneel.
4Letfærdig som Vandet, du skal ikke være ypperlig, thi du opsteg i din Faders Leie; da besmittede du det, — han haver opsteget paa min Seng!
9Thi du, Herre! er den Høieste over al Jorden, du er saare ophøiet over alle Guder.
58Din Skjændsel og dine Vederstyggeligheder, dem maatte du bære, siger Herren.