1 Mosebok 8:11
Og den Due kom til ham ved Aftens Tid, og see, den havde et afbrudt Olieblad i sin Mund, da fornam Noe, at Vandet var faldet af Jorden.
Og den Due kom til ham ved Aftens Tid, og see, den havde et afbrudt Olieblad i sin Mund, da fornam Noe, at Vandet var faldet af Jorden.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Og Gud ihukom Noe og alle (vilde) Dyr og alt Qvæg, som var med ham i Arken, og Gud lod Veir fare over Jorden, og Vandet faldt.
2Og Kilderne i Afgrunden stoppedes, og Himmelens Sluser, og Regnen af Himmelen opholdtes.
3Og Vandet vendte tilbage af Jorden, gaaende frem og tilbage; og Vandet formindskedes, efterat hundrede og halvtredsindstyve Dage vare forløbne.
4Og Arken hvilede i den syvende Maaned, paa den syttende Dag i Maaneden, paa Ararats Bjerge.
5Og Vandet foer hid og did og formindskedes, indtil den tiende (Maaned); i den tiende (Maaned), paa den første (Dag) i Maaneden, lode Toppene af Bjergene sig tilsyne.
6Og det hændte sig, efter fyrretyve Dage, da oplod Noe Vinduet paa Arken, hvilken han havde gjort.
7Og han udlod en Navn; den fløi frem og tilbage, indtil Vandet borttørredes af Jorden.
8Og han udlod en Due fra sig, at see, om Vandet var faldet af Jorden.
9Og der Duen ikke fandt det, den kunde hvile sin Fodsaale paa, da kom den igjen til ham i Arken, fordi Vandet var (endda) over den ganske Jord; saa udrakte han sin Haand, og annammede den, og tog den til sig i Arken.
10Da biede han endnu syv andre Dage, og udlod atter en Due af Arken.
12Men han biede endnu andre syv Dage, og udlod en Due, og den kom ikke til ham ydermere.
13Og det skede, i det første og sex hundrede Aar, i den første (Maaned), paa den første (Dag) i Maaneden, tørredes Vandet over Jorden; da tog Noe Tækket af Arken og saae sig om, og see, Jordens Overdeel tørredes.
14Og i den anden Maaned, paa den syv og tyvende Dag i Maaneden, blev Jorden (ganske) tør.
15Da talede Gud til Noe og sagde:
16Gak ud af Arken, du og din Hustru, og dine Sønner, og dine Sønners Hustruer med dig.
17Alle Dyr, som ere hos dig, af alt Kjød, af Fugle og af Qvæg og af alle Orme, som krybe paa Jorden, udfør med dig, og de skulle vrimle paa Jorden, og vorde frugtbare og mangfoldige paa Jorden.
18Saa gik Noe ud, og hans Sønner og hans Hustru og hans Sønners Hustruer med ham.
19Alle (vilde) Dyr og alle Orme og alle Fugle, Alt, hvad der kryber paa Jorden, efter deres Slags, gik de ud af Arken.
20Og Noe byggede Herren et Alter, og tog af allehaande reent Qvæg og af allehaande rene Fugle, og offrede Brændoffer paa Alteret.
10Og det skede paa den syvende Dag, da vare Flodens Vande over Jorden.
11I det Aar, der Noe var sex hundrede Aar gammel, i den anden Maaned, paa den syttende Dag i Maaneden, paa den samme Dag opbrast alle Kilder i den store Afgrund, og Himmelens Sluser bleve opladte.
12Og der var Regn paa Jorden fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.
13Paa den selvsamme Dag gik Noe, og Sem og Cham og Japhet, Noe Sønner, og Noe Hustru og hans Sønners tre Hustruer med dem, i Arken.
23Og der udslettedes alt Væsen, som var paa Jorden, fra Mennesket indtil Qvæg, indtil Orme og indtil Fugle under Himmelen, og de bleve udslettede af Jorden; og Noe blev alene igjen, og hvad der var med ham i Arken.
24Og Vandet havde Overhaand over Jorden hundrede og halvtredsindstyve Dage.
16Derfor skal Buen være i Skyen; og jeg vil see den, at komme den evige Pagt ihu imellem Gud og imellem alle levende Sjæle af alt Kjød, som er paa Jorden.
17Og Gud sagde til Noe: Dette skal være et Tegn paa den Pagt, som jeg haver oprettet imellem mig og imellem alt Kjød, som er paa Jorden.
17Da blev Floden fyrretyve Dage over Jorden; og Vandet formeredes og opløftede Arken, og den ophævedes over Jorden.
18Og Vandet fik Overhaand og formeredes saare over Jorden; og Arken flød ovenpaa Vandet.
7Og Noe gik ind, og hans Sønner og hans Hustru og hans Sønners Hustruer med ham, i Arken, for Flodens Vand.
8Af reent Qvæg og af det Qvæg, som ikke er reent, og af Fuglene og af alt det, som kryber paa Jorden,
10og med hver levende Sjæl, som er hos eder, af Fugle, af Qvæg og af alle (vilde) Dyr paa Jorden hos eder, af alle dem, som gik ud af Arken, af alle Dyr, som ere paa Jorden.
11Og jeg opretter min Pagt med eder, at herefter skal ikke alt Kjød ødelægges af Flodens Vand, og der skal ikke komme Flod herefter, at fordærve Jorden.
8Men Noe fandt Naade for Herrens Øine.
4Thi om syv Dage endnu vil jeg lade regne paa Jorden fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, og udslette af Jorden alle levende Ting, som jeg haver gjort.
5Og Noe gjorde det, efter Alt, som Herren bød ham.
8Og Gud talede til Noe og til hans Sønner med ham, og sagde:
15Og de gik i Arken til Noe, Par og Par af alt Kjød, som Livs Aande var udi.
1Og, Herren sagde til Noe: Gak ind, du og dit ganske Huus, i Arken; thi jeg haver seet dig (at være) retfærdig for mig i denne Slægt.