1 Mosebok 9:16
Derfor skal Buen være i Skyen; og jeg vil see den, at komme den evige Pagt ihu imellem Gud og imellem alle levende Sjæle af alt Kjød, som er paa Jorden.
Derfor skal Buen være i Skyen; og jeg vil see den, at komme den evige Pagt ihu imellem Gud og imellem alle levende Sjæle af alt Kjød, som er paa Jorden.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8Og Gud talede til Noe og til hans Sønner med ham, og sagde:
9Og jeg, see, jeg opretter min Pagt med eder, og med eders Afkom efter eder,
10og med hver levende Sjæl, som er hos eder, af Fugle, af Qvæg og af alle (vilde) Dyr paa Jorden hos eder, af alle dem, som gik ud af Arken, af alle Dyr, som ere paa Jorden.
11Og jeg opretter min Pagt med eder, at herefter skal ikke alt Kjød ødelægges af Flodens Vand, og der skal ikke komme Flod herefter, at fordærve Jorden.
12Og Gud sagde: Dette er et Tegn paa den Pagt, som jeg gjør imellem mig og imellem eder, og imellem al levende Sjæl, som er hos eder, til evig Tid.
13Jeg haver sat min Bue i Skyen, og den skal være til en Pagtes Tegn imellem mig og imellem Jorden.
14Og det skal skee, naar jeg fører Skyen over Jorden, da skal Buen sees i Skyen.
15Og jeg vil komme min Pagt ihu, som er imellem mig og imellem eder, og imellem alle levende Sjæle af alt Kjød, at ikke mere skal være Vand til en Flod, at fordærve alt Kjød.
17Og Gud sagde til Noe: Dette skal være et Tegn paa den Pagt, som jeg haver oprettet imellem mig og imellem alt Kjød, som er paa Jorden.
1Og Gud ihukom Noe og alle (vilde) Dyr og alt Qvæg, som var med ham i Arken, og Gud lod Veir fare over Jorden, og Vandet faldt.
2Og Kilderne i Afgrunden stoppedes, og Himmelens Sluser, og Regnen af Himmelen opholdtes.
9Thi dette (skal være) mig (som) Noe Vande, om hvilke jeg svoer, at Noe Vande skulde ikke ydermere gaae over Jorden; saa haver jeg (og) svoret, at jeg ikke (mere) vil være vred paa dig eller skjælde paa dig.
4Thi om syv Dage endnu vil jeg lade regne paa Jorden fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, og udslette af Jorden alle levende Ting, som jeg haver gjort.
5Og Noe gjorde det, efter Alt, som Herren bød ham.
17Og jeg, see, jeg lader komme en Vandflod over Jorden til at fordærve alt Kjød, som haver Livs Aande i sig under Himmelen; alt det, som er paa Jorden, skal qvæles.
18Men med dig opretter jeg min Pagt; og du skal gaae i Arken, du og dine Sønner, og din Hustru, og dine Sønners Hustruer med dig.
19Og af alt det, som lever, af alt Kjød, et Par af hvert (Slags) skal du indføre i Arken, at lade leve med dig; Han og Hun skal det være.
13Og det skede, i det første og sex hundrede Aar, i den første (Maaned), paa den første (Dag) i Maaneden, tørredes Vandet over Jorden; da tog Noe Tækket af Arken og saae sig om, og see, Jordens Overdeel tørredes.
14Og i den anden Maaned, paa den syv og tyvende Dag i Maaneden, blev Jorden (ganske) tør.
15Da talede Gud til Noe og sagde:
16Gak ud af Arken, du og din Hustru, og dine Sønner, og dine Sønners Hustruer med dig.
17Alle Dyr, som ere hos dig, af alt Kjød, af Fugle og af Qvæg og af alle Orme, som krybe paa Jorden, udfør med dig, og de skulle vrimle paa Jorden, og vorde frugtbare og mangfoldige paa Jorden.
1Og Gud velsignede Noe og hans Sønner, og sagde til dem: Vorder frugtbare og mangfoldige, og fylder Jorden.
2Og Frygt for eder og Rædsel for eder skal være over alle (vilde) Dyr paa Jorden og over alle Fugle under Himmelen, over alt det, som kryber paa Jorden, og over alle Fiske i Havet, de skulle være givne i eders Hænder.
8Men Noe fandt Naade for Herrens Øine.
12Og der var Regn paa Jorden fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.
60Dog, jeg vil ihukomme min Pagt med dig i din Ungdoms Dage, og oprette dig en evig Pagt.
21Og Herren lugtede en behagelig Lugt; da sagde Herren i sit Hjerte: Jeg vil ikke mere herefter forbande Jorden for Menneskens Skyld, dog Menneskets Hjertes Tanke er ond af hans Ungdom; og jeg vil ikke mere herefter slaae Alt, hvad der lever, saasom jeg haver gjort.
1Og, Herren sagde til Noe: Gak ind, du og dit ganske Huus, i Arken; thi jeg haver seet dig (at være) retfærdig for mig i denne Slægt.
13Da sagde Gud til Noe: Alt Kjøds Ende er kommen for mit Ansigt, thi Jorden er fyldt med Vold af dem; og see, jeg vil fordærve dem med Jorden.
6Og det hændte sig, efter fyrretyve Dage, da oplod Noe Vinduet paa Arken, hvilken han havde gjort.
10Og det skede paa den syvende Dag, da vare Flodens Vande over Jorden.
9Og der Duen ikke fandt det, den kunde hvile sin Fodsaale paa, da kom den igjen til ham i Arken, fordi Vandet var (endda) over den ganske Jord; saa udrakte han sin Haand, og annammede den, og tog den til sig i Arken.
10Da biede han endnu syv andre Dage, og udlod atter en Due af Arken.
11Og den Due kom til ham ved Aftens Tid, og see, den havde et afbrudt Olieblad i sin Mund, da fornam Noe, at Vandet var faldet af Jorden.
7Og jeg vil oprette min Pagt imellem mig og imellem dig, og imellem din Afkom efter dig i deres Slægter, til en evig Pagt, til at være dig til en Gud, og din Afkom efter dig.
42Og jeg vil ihukomme min Pagt med Jakob, ja og min Pagt med Isak, saa og min Pagt med Abraham vil jeg ihukomme, og Landet vil jeg ihukomme.
23Og der udslettedes alt Væsen, som var paa Jorden, fra Mennesket indtil Qvæg, indtil Orme og indtil Fugle under Himmelen, og de bleve udslettede af Jorden; og Noe blev alene igjen, og hvad der var med ham i Arken.
24Og Vandet havde Overhaand over Jorden hundrede og halvtredsindstyve Dage.
17Da blev Floden fyrretyve Dage over Jorden; og Vandet formeredes og opløftede Arken, og den ophævedes over Jorden.
18Og Vandet fik Overhaand og formeredes saare over Jorden; og Arken flød ovenpaa Vandet.
28Og Noe levede efter Floden tre hundrede Aar og halvtredsindstyve Aar.
19Alle (vilde) Dyr og alle Orme og alle Fugle, Alt, hvad der kryber paa Jorden, efter deres Slags, gik de ud af Arken.
62Og jeg, jeg vil stadfæste min Pagt med dig, og du skal fornemme, at jeg er Herren,
8Af reent Qvæg og af det Qvæg, som ikke er reent, og af Fuglene og af alt det, som kryber paa Jorden,