Hosea 11:4
Jeg drog dem med Menneskens Snorer, med Kjærligheds Reb, og jeg var dem som de, der opløfte Aaget, (der var) over deres Kjæfter, og jeg rakte ham Føde.
Jeg drog dem med Menneskens Snorer, med Kjærligheds Reb, og jeg var dem som de, der opløfte Aaget, (der var) over deres Kjæfter, og jeg rakte ham Føde.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Der Israel var ung, da Havde jeg ham kjær, og jeg kaldte min Søn af Ægypten.
2(Ligesom) de kaldte dem, saa gik de bort fra deres Ansigt, de offrede til Baalim og gjorde Røgelse for de udskaarne Billeder.
3Og jeg, jeg lærte Ephraim at gaae, han tog dem paa sine Arme; og de kjendte det ikke, at jeg havde lægt dem.
10(Det er) min Lyst, at jeg vil tugte dem, og Folk skulle samles over dem, naar jeg binder dem for deres tvende Misgjerningers Skyld.
11Fordi Ephraim er en Kalv, som er oplært og elsker at tærske, saa foer jeg, jeg over hendes skjønne Hals; (ja) jeg vil ride paa Ephraim, Juda skal pløie, Jakob skal harve for sig.
7Og jeg fødte disse Slagtefaar, fordi de ere elendige Faar; og jeg tog mig to Stave, een kaldte jeg: Liflighed, og den anden kaldte jeg: Baand, og jeg fødte Faarene.
4Saa sagde Herren min Gud: Fød de Slagtefaar,
4Assur kan ikke frelse os, vi ville ikke ride paa Heste, og ikke ydermere sige til vore Hænders Gjerning: (Det er) vor Gud; thi i dig faaer en Faderløs Barmhjertighed.
18Jeg haver tilfulde hørt Ephraim, som beklager sig (ynkeligen), sigende: Du haver tugtet mig, og jeg er tugtet som en Kalv, der ikke var lært; omvend mig, saa bliver jeg omvendt, thi du, Herre, er min Gud.
9De skulle komme med Graad, og med (megen) Naade vil jeg fremføre dem; jeg vil lede dem til Vandbække, paa en ret Vei, de skulle ikke støde sig derpaa; thi jeg er Israels Fader, og Ephraim, han er min førstefødte (Søn).
6Der de fik Føde, da bleve de mætte, de bleve mætte, og deres Hjerte ophøiede sig; derfor forglemte de mig.
19Og jeg vil føre Israel tilbage til sin Bolig, og han skal føde sig paa Carmel og Basan, og hans Sjæl skal mættes paa Ephraims Bjerg og Gilead.
11Han skal føde som en Hyrde sin Hjord, samle Lam i sin Arm og bære dem i sit Skjød, han skal lede de (Faar), som ere med Lam.
16Thi Israel var uregjerlig som en uregjerlig Ko; nu skal Herren føde dem som et Lam paa et rumt Sted.
8Jeg mødte dem som en Bjørn, den Ungerne ere tagne fra, og sønderrev deres Hjertes Lukke; og der fortærede jeg dem som en gammel Løve; (vilde) Dyr paa Marken sønderreve dem.
13Og jeg vil udføre dem fra Folkene, og samle dem af Landene, og føre dem i deres Land; og jeg vil føde dem paa Israels Bjerge, ved Strømmene og ihvor de boe i Landet.
14Jeg vil føde dem med god Føde, og deres Faaresti skal være paa de høie Israels Bjerge; der skulle de ligge i en god Faaresti, og fødes med fed Føde paa Israels Bjerge.
15Jeg vil selv føde mine Faar, og selv lade dem ligge, siger den Herre Herre.
16Jeg vil lede efter det, som er tabt, og føre det Fordrevne tilbage, og forbinde det Sønderbrudte, og styrke det Syge; men det Fede og det Stærke vil jeg ødelægge, jeg vil føde det med Ret.
12Naar de gaae bort, vil jeg udbrede mit Garn over dem, jeg vil nedkaste dem som Fugle under Himmelen, jeg vil tugte dem, saasom det høres i deres Forsamling.
13Jeg er Herren eders Gud, som førte eder ud fra Ægypti Land, at I ikke skulde være deres Tjenere, og jeg haver brudt eders Aags Bomme og ladet eder gaae opreiste.
8Hvorledes skulde jeg hengive dig, Ephraim, og overantvorde dig, Israel? hvorledes skulde jeg gjøre ved dig som ved Adma? skulde jeg sætte dig som Zeboim? mit Hjerte haver vendt sig i mig, mine Fortrydelser ere optændte tillige.
11Thi ligesom Bæltet hænger ved en Mands Lænder, saa lod jeg alt Israels Huus og alt Judæ Huus hænge ved mig, sagde Herren, at være mig til et Folk og til et Navn og til Lov og til Ære; men de hørte ikke.
14Thi jeg er som en grum Løve for Ephraim, og som en ung Løve for Judæ Huus; jeg, jeg vil sønderrive og gaae, borttage, og Ingen skal redde (dem).
4hvilken jeg bød eders Fædre paa den Dag, jeg udførte dem af Ægypti Land af Jernovnen, sigende: Adlyder min Røst og gjører disse Ting efter alt det, som jeg haver budet eder, saa skulle I være mit Folk, og jeg, jeg vil være eders Gud;
15Og Herren sagde til mig: Tag dig endnu en daarlig Hyrdes Redskab.
16Thi see, jeg opreiser en Hyrde i Landet, han skal ikke besøge det, som udslettes, ikke søge det Unge og ikke læge det Sønderbrudte, han skal ikke opholde det, som staaer, men æde de Fedes Kjød og afrive deres Kløver.
15Og jeg vil give eder Hyrder efter mit Hjerte, og de skulle føde eder med Kundskab og Forstand.
14Derfor, see, jeg vil lokke hende og føre hende i Ørken, og jeg vil tale kjærligen med hende.
6Og jeg vil bekræfte Judæ Huus, og frelse Josephs Huus, og føre dem tilbage og lade dem boe (tryggeligen); thi jeg haver forbarmet mig over dem, og de skulle blive, som jeg ikke havde bortkastet dem; thi jeg er Herren deres Gud, og vil bønhøre dem.
11Thi han haver løst min Sele og plaget mig, derfor have de kastet Bidselet af for mit Ansigt.
3Herren haver ladet sig see for mig for lang (Tid) siden; ja, jeg haver elsket dig med en evig Kjærlighed, derfor haver jeg draget dig med Miskundhed.
6Saadant satte han til et Vidnesbyrd i Joseph, der han drog ud imod Ægypti Land, hvor jeg maatte høre et Tungemaal, som jeg ikke kjendte.
8Jeg vil hvidsle ad dem og samle dem, thi jeg forløste dem; og de skulle formeres, saasom de vare formerede (før).
5Han skal ikke vende tilbage til Ægypti Land, men Assur, han skal være hans Konge; thi de vægrede sig for at omvende sig.
19Og mit Brød, som jeg gav dig, (fiint) Meel og Olie og Honning, som jeg lod dig æde, lagde du og for deres Ansigter til en behagelig Lugt, og det skede (saa), siger den Herre Herre.
20Thi jeg vil føre det ind i Landet, som jeg svoer deres Fædre, hvilket flyder med Melk og Honning, og det skal æde og mættes og fede sig, og vende sit Ansigt til andre Guder, og de skulle tjene dem og opirre mig, og de skulle gjøre min Pagt til Intet.
4Og jeg vil opreise Hyrder over dem, og de skulle føde dem; og de skulle ikke ydermere frygte og ei forskrækkes og ei hjemsøges, siger Herren.
6Jeg opløftede min Haand paa den samme Dag til dem, at udføre dem af Ægypti Land til et Land, som jeg havde udseet for dem, som flyder med Melk og Honning, det er det deiligste af alle Landene.
9Og jeg sagde: Jeg vil ikke føde eder; hvad som døer, maa døe, og hvad som udslettes, maa udslettes, og de Overblevne skulle æde, den Ene den Andens Kjød.
13Men nu vil jeg sønderbryde hans Aag af dig, og sønderrive dine Baand.
14Fød dit Folk med din Kjep, din Arvs Faar, du, som boer alene i en Skov midt paa Carmel; lad dem fødes i Basan og Gilead, som i gamle Dage.
4I have seet, hvad jeg gjorde ved Ægypterne; og jeg opløftede eder paa Ørnevinger og lod eder komme til mig
15Men Herren tog mig fra (at gaae) efter Hjorden, og Herren sagde til mig: Gak, spaa for mit Folk Israel.
5at (jeg kan) gribe Israels Huus i deres Hjerte, fordi de vege fra mig allesammen ved deres (stygge) Afguder.
11De skulle være forfærdede (og komme) som en Fugl af Ægypten og som en Due af Assurs Land, og jeg vil lade dem boe i deres Huse, siger Herren.
10Thi jeg vil føre dem tilbage fra Ægypti Land og samle dem fra Assyrien, og jeg vil føre dem til Gileads Land og Libanon, og der skal ikke findes (Rum) for dem.
10Fordi de og have betinget (Bolere for Horeløn) iblandt Hedningerne, vil jeg nu samle dem; ja, de have (allerede) begyndt et Lidet for Kongens (og) Fyrsternes Byrdes Skyld.
4I styrkede ikke det Svage, og lægede ikke det Syge, og forbandt ikke det Sønderbrudte, og førte ikke det Fordrevne tilbage, og ledte ikke efter det, som var tabt; men med Haardhed og med Strenghed herskede I over dem.
2Gak hen, og raab for Jerusalems Øren og siig: Saa siger Herren: Jeg kommer dig ihu, (ja) din Ungdoms Miskundhed (og) dine Trolovelsers Kjærlighed, da du gik efter mig i Ørken, i Landet, som ikke var saaet,