Jeremia 31:3

Original Norsk Bibel 1866

Herren haver ladet sig see for mig for lang (Tid) siden; ja, jeg haver elsket dig med en evig Kjærlighed, derfor haver jeg draget dig med Miskundhed.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Hos 11:4 : 4 Jeg drog dem med Menneskens Snorer, med Kjærligheds Reb, og jeg var dem som de, der opløfte Aaget, (der var) over deres Kjæfter, og jeg rakte ham Føde.
  • Jes 54:8-9 : 8 Det Lidet, Vreden (varede), skjulte jeg mit Ansigt et Øieblik fra dig, men jeg haver forbarmet mig over dig med evig Miskundhed, sagde Herren, din Gjenløser. 9 Thi dette (skal være) mig (som) Noe Vande, om hvilke jeg svoer, at Noe Vande skulde ikke ydermere gaae over Jorden; saa haver jeg (og) svoret, at jeg ikke (mere) vil være vred paa dig eller skjælde paa dig.
  • 5 Mos 7:7-9 : 7 Herren haver ikke havt Lyst til eder og udvalgt eder, fordi I vare mangfoldigere end alle Folk; thi I, I ere det mindste iblandt alle Folk. 8 Men fordi Herren haver elsket eder, og fordi han vilde holde den Ed, som han haver svoret eders Fædre, haver Herren udført eder med en stærk Haand, og haver frelst dig af Tjeneres Huus, af Pharaos, Kongen af Ægyptens, Haand. 9 Saa skal du vide, at Herren din Gud, han er Gud, den trofaste Gud, som holder Pagten og Miskundheden mod dem, som ham elske, og mod dem, som holde hans Bud, til tusinde Led.
  • 5 Mos 33:3 : 3 Visseligen du er den, som elsker Folkene; alle deres Hellige ere i din Haand; og de skulle sætte sig hos din Fod, (hver) skal optage af dine Ord.
  • Mal 1:2 : 2 Jeg elskede eder, sagde Herren; men I sagde: Hvorudi elskede du os? Var ikke Esau Jakobs Broder? siger Herren, dog elskede jeg Jakob.
  • Ef 1:3-5 : 3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, som velsignede os med al aandelig Velsignelse i det Himmelske i Christo; 4 ligesom han udvalgte os i ham, før Verdens Grundvold blev lagt, at vi skulle være hellige og ustraffelige for hans Aasyn i Kjærlighed; 5 idet han forud bestemte os formedelst Jesum Christum til sønlig Udkaarelse hos sig selv, efter sin Villies Velbehagelighed,
  • Ef 2:4-5 : 4 Men Gud, som er rig paa Barmhjertighed, gjorde formedelst sin store Kjærlighed, med hvilken han elskede os, 5 ogsaa os levende med Christo, der vi vare døde i Overtrædelserne, — af Naade ere I frelste! —
  • Sal 103:17 : 17 Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed til Børnebørn,
  • Jes 45:17 : 17 Israel er frelst ved Herren, ved en evig Frelse; I skulle ikke beskjæmmes, ei heller forhaanes indtil Evigheds Evigheder.
  • 5 Mos 10:15 : 15 (Dog) haver Herren aleneste havt Lyst til dine Fædre, at elske dem, og haver udvalgt deres Sæd efter dem, ja eder af alle Folk, som (det sees) paa denne Dag.
  • Rom 11:28-29 : 28 Efter Evangelium ere de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskelige for Fædrenes Skyld. 29 Thi Naadegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.
  • 1 Pet 1:3 : 3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, som efter sin store Barmhjertighed haver igjenfødt os til et levende Haab formedelst Jesu Christi Opstandelse fra de Døde,
  • 1 Joh 4:19 : 19 Vi elske ham, fordi han elskede os først.
  • Tit 3:3-6 : 3 Thi og vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende, Slaver af Begjærligheder og mangehaande Lyster, henlevende i Ondskab og Avind, vederstyggelige, hadende hverandre. 4 Men der Guds vor Frelsers Miskundhed og Kjærlighed til Menneskene aabenbaredes, 5 haver han, ikke for de Retfærdigheds Gjerningers Skyld, som vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed, frelst os ved Igjenfødelsens Bad og Fornyelsen ved den Hellig-Aand, 6 hvilken han haver rigeligen udøst over os ved Jesum Christum, vor Frelser,
  • Høys 1:4 : 4 Drag mig, efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig i sine inderste Kammere, vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville komme din (megen) Kjærlighed mere ihu end Viin; de Oprigtige elske dig.
  • 2 Tess 2:13-16 : 13 Men vi ere skyldige, altid at takke Gud for eder, Brødre! Elskte af Herren! at Gud haver udvalgt eder af Begyndelsen til Salighed i Aandens Helliggjørelse og Sandheds Tro, 14 hvortil han kaldte eder ved vort Evangelium, til at erholde vor Herres Jesu Christi Herlighed. 15 Derfor, Brødre! staaer fast og holder hart ved de Lærdomme, som I have lært, være sig ved vor Tale eller vort Brev. 16 Men vor Herre Jesus Christus selv og vor Gud og Fader, som os haver elsket og givet (os) en evig Trøst og et godt Haab i Naade,
  • Joh 6:44-45 : 44 Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som mig udsendte, faaer draget ham; og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag. 45 Der er skrevet i Propheterne: Og de skulle alle blive underviste af Gud. Hver derfor, som hører af Faderen og lærer, kommer til mig.
  • 5 Mos 33:26 : 26 Der er Ingen som Gud, (o du) Rette! han, som farer paa Himmelen til din Hjælp, og med sin Høihed paa de øverste Skyer.
  • Hos 11:1 : 1 Der Israel var ung, da Havde jeg ham kjær, og jeg kaldte min Søn af Ægypten.
  • 5 Mos 4:37 : 37 Og fordi at han elskede dine Fædre, da udvalgte han (hvers) Sæd efter ham, og han udførte dig af Ægypten med sit Ansigt, ved sin store Kraft,
  • Rom 8:30 : 30 Men hvilke han forud beskikkede, dem haver han og kaldet; og hvilke han kaldte, dem haver han og retfærdiggjort; men hvilke han retfærdiggjorde, dem haver han og herliggjort.
  • Rom 9:13 : 13 som skrevet er: Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg.
  • 2 Tim 1:9 : 9 som frelste os og kaldte os med et helligt Kald, ikke efter vore Gjerninger, men efter sit eget Forsæt og Naaden, som os er given i Christo Jesu fra evige Tider af,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 2 Jeg elskede eder, sagde Herren; men I sagde: Hvorudi elskede du os? Var ikke Esau Jakobs Broder? siger Herren, dog elskede jeg Jakob.

  • 74%

    19 Og jeg vil trolove mig dig til evig (Tid), og jeg vil trolove mig dig i Retfærdighed og i Dom og i Miskundhed og i megen Barmhjertighed.

    20 Ja, jeg vil trolove mig dig i Troen, og du skal kjende Herren.

  • Jer 2:1-2
    2 vers
    73%

    1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

    2 Gak hen, og raab for Jerusalems Øren og siig: Saa siger Herren: Jeg kommer dig ihu, (ja) din Ungdoms Miskundhed (og) dine Trolovelsers Kjærlighed, da du gik efter mig i Ørken, i Landet, som ikke var saaet,

  • 73%

    1 Paa den samme Tid, siger Herren, vil jeg være alle Israels Slægters Gud, og de, de skulle være mit Folk.

    2 Saa sagde Herren: Et Folk, som er de Overblevne fra Sværd, har fundet Naade i Ørken, (nemlig) Israel, (da jeg) gik at skaffe ham Hvile.

  • 4 Jeg vil endnu bygge dig, og du skal bygges, Israels Jomfru! du skal endnu prydes med dine Trommer, og gaae ud i Dands iblandt dem, som lege.

  • 72%

    6 Thi Herren haver kaldet dig som en forladt Qvinde og bedrøvet i Aanden; dog (er du ham) en Ungdoms Hustru, skjøndt du var forkastet, sagde din Gud.

    7 Jeg haver forladt dig i et lidet Øieblik, men jeg vil samle dig med store Barmhjertigheder.

    8 Det Lidet, Vreden (varede), skjulte jeg mit Ansigt et Øieblik fra dig, men jeg haver forbarmet mig over dig med evig Miskundhed, sagde Herren, din Gjenløser.

    9 Thi dette (skal være) mig (som) Noe Vande, om hvilke jeg svoer, at Noe Vande skulde ikke ydermere gaae over Jorden; saa haver jeg (og) svoret, at jeg ikke (mere) vil være vred paa dig eller skjælde paa dig.

    10 Thi Bjergene skulle (vel) vige, og Høiene bevæges, men min Miskundhed skal ikke vige fra dig, og min Freds Pagt (ikke) bevæges, sagde Herren, din Forbarmer.

  • 72%

    19 Og jeg, jeg sagde: Hvorledes vil jeg forskaffe dig Børn og give dig et ønskeligt Land, en deilig Arv, som er Hedningernes Hæres? og jeg sagde: Min Fader skal du kalde mig, og ikke vende dig tilbage fra mig.

    20 Dog, (ligesom) en Qvinde bliver troløs imod sin Boler, saa ere I af Israels Huus blevne troløse imod mig, siger Herren.

  • 1 Der Israel var ung, da Havde jeg ham kjær, og jeg kaldte min Søn af Ægypten.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, Psalme, som talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand.

  • 11 Thi jeg er med dig, siger Herren, til at frelse dig; thi jeg vil gjøre aldeles Ende (derpaa) iblandt alle Hedningerne, hvorhen jeg adspredte dig, dog vil jeg ikke gjøre (aldeles) en Ende med dig, men tugte dig med Maade, og ikke holde dig (aldeles) uskyldig.

  • 14 Derfor, see, jeg vil lokke hende og føre hende i Ørken, og jeg vil tale kjærligen med hende.

  • 71%

    40 Og jeg vil gjøre en evig Pagt med dem, at jeg ikke vil vende tilbage fra dem, at gjøre dem Godt, og jeg vil give min Frygt i deres Hjerte, at de ikke skulle vige fra mig.

    41 Og jeg vil glæde mig over dem, at gjøre dem Godt, og jeg vil plante dem i dette Land i Sandhed af mit ganske Hjerte og af min ganske Sjæl.

  • 17 Herren din Gud er inden i dig, en Vældig, (som) skal frelse; han skal være glad over dig med Glæde, han skal tie for sin Kjærligheds Skyld, han skal fryde sig over dig med Frydesang.

  • 4 Fra den (Tid), du var dyrebar agtet for mine Øine, er du bleven herliggjort, og jeg, jeg elskede dig; derfor haver jeg givet Mennesker i dit Sted, og Folk i Stedet for din Sjæl.

  • 20 Mon (ikke) Ephraim være mig en dyrebar Søn? mon han (ikke) være et Barn, (hvem jeg haver havt) megen Forlystelse af? thi efterat jeg haver talet til ham, kommer jeg ham endnu flitteligen ihu; derfor lyde mine Indvolde for hans Skyld, jeg vil visselig forbarme mig over ham, siger Herren.

  • 6 Herre! kom dine Barmhjertigheder og dine Miskundheder ihu; thi de have (været af) Evighed.

  • 70%

    11 Og Herren sagde til mig: Den forvendte Israel haver retfærdiggjort sin Sjæl mere end den troløse Juda.

    12 Gak, og raab disse Ord mod Norden og siig: Omvend dig, du forvendte Israel! siger Herren, jeg vil ikke lade mit (vrede) Ansigt falde paa eder; thi jeg er miskundelig, siger Herren, jeg vil ikke beholde (Vrede) evindeligen.

  • 1 Men nu, saa siger Herren, som skabte dig, Jakob! og dannede dig, Israel: Frygt ikke, thi jeg gjenløste dig, jeg kaldte (dig) ved dit Navn, du er min.

  • 9 du, hvem jeg tog fat paa (og hentede) fra Jordens Ender, og kaldte dig fra dens Ypperste, og sagde til dig: Du er min Tjener, jeg udvalgte dig og forkastede dig ikke!

  • 7 Jeg vil ihukomme Herrens Miskundheder, Herrens Priis, efter alt det, som Herren haver gjort imod os, og den megen Godhed imod Israels Huus, som han gjorde imod dem efter sin megen Barmhjertighed og efter sine Miskundheders Mangfoldighed.

  • 22 Og I skulle være mit Folk, og jeg, jeg vil være eders Gud.

  • 14 Omvender eder, I forvendte Børn! siger Herren, thi jeg, jeg haver været eders Huusbonde, og jeg vil antage eder (igjen), Een af en Stad, og To af en Slægt, og jeg vil føre eder til Zion.

  • 4 Assur kan ikke frelse os, vi ville ikke ride paa Heste, og ikke ydermere sige til vore Hænders Gjerning: (Det er) vor Gud; thi i dig faaer en Faderløs Barmhjertighed.

  • 8 Og jeg gik forbi hos dig og saae dig, og see, (det var) din Tid, Kjærlighedens Tid, og jeg bredte mine Fliger over dig og skjulte din Blusel; og jeg tilsvoer dig og kom i en Pagt med dig, siger den Herre Herre, og du blev min.

  • 1 Og hør nu, Jakob, min Tjener, og Israel, som jeg udvalgte.

  • 3 Da sagde Herren til Jakob: Far tilbage til dine Fædres Land og til din Slægt, og jeg vil være med dig.

  • 5 Jeg, jeg kjendte dig i Ørken, i de tørre Steders Land.

  • 22 Saa vender om, I forvendte Børn! jeg vil læge eders Afvendelser. See, vi, vi komme til dig, du er Herren vor Gud.

  • 4 Ogsaa indtil Alderdommen (skal) jeg (være) den Samme, og bære (eder) indtil graae Haar; jeg, jeg haver gjort (eder), og jeg vil opløfte, og jeg vil bære og lade undkomme.

  • 31 Thi Herren skal ikke forkaste evindeligen.

  • 4 Ja, for min Tjeners, Jakobs, Skyld, og for Israels, min Udvalgtes, Skyld kaldte jeg dig ved dit Navn; jeg nævnte dig, enddog du kjendte mig ikke.

  • 1 Jeg elsker Herren, fordi han vil høre min Røst, mine (ydmyge) Begjæringer.

  • 8 Saa sagde Herren: Jeg bønhørte dig paa den behagelige Tid og hjalp dig paa Saligheds Dag, og jeg vil bevare dig og sætte dig til en Pagt iblandt Folk, at opreise Landet, at lade dem arve de ødelagte Arvedele,

  • 3 Og han sagde til mig: Du er min Tjener; Israel, du er den, i hvem jeg vil bevise mig herlig.

  • 31 See, de Dage komme, siger Herren, at jeg vil gjøre med Israels Huus og med Judæ Huus en ny Pagt;

  • Jer 1:4-5
    2 vers
    69%

    4 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

    5 Før jeg dannede dig i (Moders) Liv, kjendte jeg dig, og før du udkom af Moderslivet, helligede jeg dig; jeg beskikkede dig til en Prophet for Folkene.

  • 3 Raab til mig, og jeg vil svare dig, og give dig tilkjende store og faste Ting, som du ikke veed.

  • 1 Og Herren sagde til mig: Gak endnu, (og) elsk en Qvinde, som din Næste haver elsket, og som haver bedrevet Hor, efter den Kjærlighed, som Herren haver til Israels Børn, og de vendte (dog) Ansigtet til fremmede Guder og elskede Viinflaskerne.

  • 4 Jeg drog dem med Menneskens Snorer, med Kjærligheds Reb, og jeg var dem som de, der opløfte Aaget, (der var) over deres Kjæfter, og jeg rakte ham Føde.