Jesaja 14:12
Hvorledes er du falden af Himmelen, du Morgenstjerne, du Morgenrødes Søn? (hvorledes) er du nedhuggen til Jorden, du, som svækkede Hedningerne?
Hvorledes er du falden af Himmelen, du Morgenstjerne, du Morgenrødes Søn? (hvorledes) er du nedhuggen til Jorden, du, som svækkede Hedningerne?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13 Og du, du sagde i dit Hjerte: Jeg vil opstige i Himmelen, ophøie min Throne over Guds Stjerner, og jeg vil sidde paa Forsamlingens Bjerg paa Siderne mod Norden;
14 jeg vil fare op over de tykke Skyers Høie, jeg vil være den Høieste lig.
15 Men du skal nedfare til Helvede, til Hulens Sider.
16 Hvo dig seer, skal stirre paa dig, de skulle betragte dig (og sige): Mon denne være den Mand, som kom Jorden til at bæve, som kom Rigerne til at skjælve?
8 Fyrretræerne glæde sig ogsaa over dig, (ja) Cedrene paa Libanon, (og sige:) Siden du ligger, kommer Ingen op at afhugge os.
9 Helvede nedenunder bævede for dig, for (at tage) imod dit Komme; det opvækker Dødninger for din Skyld, alle Jordens (modige) Bukke, det kommer alle Hedningers Konger til at staae op af deres Throner.
10 De alle, de svare og sige til dig: Du er og bleven svag som vi, du er bleven os lig.
11 Din Høihed er nedkastet i Helvede med dine Psalteres Lyd, der skal strøes Orme under dig, og Maddiker bedække dig.
14 Du var (som) en salvet Cherub, der skjuler (Arken), og jeg havde sat dig, du var paa Guds hellige Bjerg, du vandrede midt iblandt gloende Stene.
15 Du var fuldkommen paa dine Veie, fra den Dag af du blev skabt, indtil Uretferdighed blev funden i dig.
16 De fyldte dig indvortes formedelst dit Kjøbmandskabs Mangfoldighed med Vold, og du syndede; derfor vil jeg vanhellige dig fra Guds Bjerg og omkomme dig, du Cherub, du, som skjuler! midt fra de gloende Stene.
17 Dit Hjerte er ophøiet for din Deiligheds Skyld, du haver fordærvet din Viisdom (tillige) med din Herlighed; jeg haver kastet dig paa Jorden, hengivet dig for Kongers Ansigt, at de skulle see paa dig.
18 For dine Misgjerningers Mangfoldighed, for dit Kjøbmandskabs Uretfærdighed haver du vanhelliget dine Helligdomme; og jeg vil lade en Ild gaae ud midt af dig, den, den skal fortære dig, og jeg vil gjøre dig til Aske paa Jorden for Alles Øine, som see dig.
18 Men han sagde til dem: Jeg saae, at Satanas faldt ned af Himmelen som et Lyn.
16 Jeg gjorde, at Hedningerne bævede for hans Falds Lyd, der jeg lod ham fare ned i Graven med dem, som fare ned i Hulen, og alle Edens Træer, det Udvalgte og Bedste paa Libanon, alle (Træer), som drikke Vand, bleve trøstede nede i Jorden.
3 Dit Hjertes Hovmodighed haver bedraget dig, du, som boer i en Klippes Rifter, i din høie Bolig, som siger i dit Hjerte: Hvo vil kaste mig ned til Jorden?
4 Om du end foer saa høit op som Ørnen, og om du satte din Rede iblandt Stjernerne, vil jeg dog kaste dig ned derfra, siger Herren.
8 Men de mægtede Intet, ei heller blev deres Sted ydermere fundet i Himmelen.
9 Og den store Drage blev nedstyrtet; den gamle Slange, som kaldes Djævelen og Satanas, som forfører det ganske Jorderige, blev nedstyrtet paa Jorden, og hans Engle bleve nedstyrtede med ham.
10 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fordi at du er bleven (saa) høi paa Væxt, ja, fordi han udgav sin Top (høit) iblandt de tykke (Grene), og hans Hjerte er ophøiet formedelst hans Høihed,
12 Og dine høie Mures Befæstning skal han nedbøie, nedtrykke, drage ned til Jorden indtil Støvet.
44 Ja, du omvendte hans skarpe Sværd, og lod ham ikke bestaae i Krigen.
19 Men du, du er bortkastet fra din Grav som en vederstyggelig Qvist, (som) de Ihjelslagnes Klæder, hvilke ere stukne med Sværd, de, som nedfare til Hulens Stene, ligesom en nedtraadt (død) Krop.
19 Og jeg vil støde dig ned af dit Stade, og han skal nedkaste dig fra din Stand.
19 O Israels Deilighed! paa dine Høie (ligge) de Ihjelslagne; hvorledes ere de Vældige faldne!
4 Da skal du blive fornedret, du skal tale af Jorden, og din Tale skal mumle af Støvet, og din Røst skal være ligesom en Spaadomsaands af Jorden, og din Tale qviddre af Støvet.
12 Derfor fryder eder, I Himle, og I, som boe i dem! Vee dem, som beboe Jorden og Havet; thi Djævelen er nedsteget til eder. Han haver stor Vrede, fordi han veed, at han (kun) haver en liden Tid.
15 Og du Capernaum, som er ophøiet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Helvede.
16 Din Trodsighed haver bedraget dig, (ja) dit Hjertes Hovmodighed, du, som boer i Klippens Rifter, som haver indtaget det Høie af en Høi; om du end gjorde din Rede (saa) høit som Ørnen, vil jeg (dog) kaste dig ned derfra, siger Herren.
23 Du bespottede Herren formedelst dine Bud og sagde: Med mine Vognes Mangfoldighed er jeg, jeg opfaren paa Bjergenes Høihed ved Libanons Sider, og jeg vil afhugge dens høie Cedere, dens udvalgte Fyrre, og jeg vil komme til dens yderste Herberge, til dens frugtbare Marks Skov.
23 Hvem haver du bespottet og forhaanet? og imod hvem opløftede du Røsten? og du opløftede dine Øine høit imod Israels Hellige.
24 Du bespottede Herren formedelst dine Tjenere og sagde: Med mine Vognes Mangfoldighed er jeg, jeg opfaren paa Bjergenes Høihed, ved Libanons Sider, og jeg vil afhugge dens høie Cedere, dens udvalgte Fyrre, og jeg vil komme paa det Høie yderst paa den, til dens frugtbare Marks Støv.
12 Du Menneskesøn! optag et Klagemaal over Kongen af Tyrus, og du skal sige til ham: Saa sagde den Herre Herre: Du, som besegler en Sum, fuld af Viisdom og fuldkommen med Deilighed,
9 Alt dette vil jeg give dig, om du vil falde ned og tilbede mig.
31 See, (jeg vil) til dig, du Hovmodige! siger Herren, den Herre Zebaoth; thi din Dag er kommen, den Tid, (paa hvilken) jeg vil hjemsøge dig.
7 derfor, see, jeg vil lade komme Fremmede over dig, de Forfærdelige iblandt Hedningerne; og de skulle uddrage deres Sværd over din Viisdoms Deilighed, og vanhellige din Herlighed.
25 og Himmelens Stjerner skulle nedfalde, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle røres.
2 Du Menneskesøn! siig til Tyri Fyrste: Saa sagde den Herre Herre: Fordi dit Hjerte er ophøiet, og du sagde: Jeg er Gud, jeg sidder paa Guds Sæde midt i Havet; (fordi) du er et Menneske og ikke Gud, (og) dog holdt dit Hjerte som Guds Hjerte;
18 Sandeligen, du sætter dem paa de slibrige (Stæder), du lader dem falde til at ødelægges.
9 Og han førte ham til Jerusalem, og satte ham paa Tindingen af Templet og sagde til ham: Dersom du er Guds Søn, da kast dig selv ned herfra.
20 da vil jeg nedkaste dig med dem, som nedfare i Hulen, til det gamle Folk, og lade dig blive i de nederste (Steder i) Jorden, i de øde (Steder, som have været) fra gammel (Tid), med dem, som nedfare i Hulen, paa det du skal ikke beboes, og jeg vil give Deilighed i de Levendes Land.
10 Og det voxede indtil Himmelens Hær, og det kastede til Jorden (nogle) af Hæren og af Stjernerne, og nedtraadte dem.
14 som raabte med Vælde og sagde saa: Hugger Træet om og afhugger dets Grene, afriver dets Blade og bortspreder dets Frugt, at Dyrene, (som ligge) derunder, maae fare bort, og Fuglene fra dets Grene.
1 Og derefter saae jeg en Engel fare ned fra Himmelen, som havde stor Magt; og Jorden oplystes af hans Herlighed.
6 Og Djævelen sagde til ham: Jeg vil give dig al denne Magt og disse (Rigers) Herlighed; thi den er mig overantvordet, og jeg giver den til hvem jeg vil.
2 Hyl, Fyr! thi Cederen er falden, thi de herlige (Træer) ere ødelagte; hyler, Basans Ege! thi den faste Skov er nedfalden.
5 Derfor skal du støde dig om Dagen, og en Prophet skal ogsaa støde sig med dig om Natten, og jeg vil udrydde din Moder.
10 Thi Stjernerne paa Himmelen og deres Orion skulle ikke lade deres Lys skinne; Solen skal formørkes, naar den opgaaer, og Maanen ikke lade sit Lys skinne.
4 da skal du tage paa dette Sprog imod Kongen af Babel, og sige: Hvorledes ophørte Plageren, (ja, hvorledes) ophørte den Guldstav?
18 Nu skulle Øerne forfærdes paa dit Falds Dag, ja Øer, som ere i Havet, skulle forskrækkes for din Udgang.