Johannes' åpenbaring 12:8
Men de mægtede Intet, ei heller blev deres Sted ydermere fundet i Himmelen.
Men de mægtede Intet, ei heller blev deres Sted ydermere fundet i Himmelen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Og der blev en Strid i Himmelen: Michael og hans Engle strede mod Dragen, og Dragen stred, og dens Engle.
9 Og den store Drage blev nedstyrtet; den gamle Slange, som kaldes Djævelen og Satanas, som forfører det ganske Jorderige, blev nedstyrtet paa Jorden, og hans Engle bleve nedstyrtede med ham.
10 Og jeg hørte en høi Røst i Himmelen, som sagde: Nu er Saligheden og Kraften og Riget blevet vor Guds, og Magten hans Salvedes; thi nedstyrtet er vore Brødres Anklager, som anklagede dem for vor Gud Dag og Nat.
11 Og de have overvundet ham ved Lammets Blod, og ved Ordet, de vidnede; og de hengave deres Liv til Døden.
12 Derfor fryder eder, I Himle, og I, som boe i dem! Vee dem, som beboe Jorden og Havet; thi Djævelen er nedsteget til eder. Han haver stor Vrede, fordi han veed, at han (kun) haver en liden Tid.
13 Og der Dragen saae at den var styrtet til Jorden, forfulgte den Qvinden, som havde født Drengebarnet.
3 Og et andet Tegn blev seet i Himmelen, og see, der var en stor ildrød Drage, som havde syv Hoveder og ti Horn, og paa sine Hoveder syv Kroner.
4 Og dens Stjert drog Trediedelen af Himmelens Stjerner og kastede dem paa Jorden. Og Dragen stod for Qvinden, som skulde føde, for at, naar hun havde født sit Barn, den da kunde opsluge det.
5 Og hun fødte et Drengebarn, som skulde regjere alle Folkeslag med et Jernspiir; og hendes Barn blev bortrykket til Gud og hans Throne.
9 Og de droge frem over Jordens Flade og omringede de Helliges Leir og den elskte Stad. Og Ild nedfaldt af Himmelen fra Gud og fortærede dem.
10 Og Djævelen, som dem forførte, blev kastet i Søen af Ild og Svovel, hvor Dyret og den falske Prophet var; og de skulle pines Dag og Nat i al Evighed.
11 Og jeg saae en stor, hvid Throne, og ham, som sad paa den, for hvis Aasyn Jorden og Himmelen flyede, og der blev ikke fundet Sted for dem.
18 Men han sagde til dem: Jeg saae, at Satanas faldt ned af Himmelen som et Lyn.
9 Men Michael, den Overengel, der han tvistede med Djævelen og talede om Mose Legeme, turde ikke fremføre en Bespottelsesdom, men sagde: Herren straffe dig!
12 Hvorledes er du falden af Himmelen, du Morgenstjerne, du Morgenrødes Søn? (hvorledes) er du nedhuggen til Jorden, du, som svækkede Hedningerne?
13 Og du, du sagde i dit Hjerte: Jeg vil opstige i Himmelen, ophøie min Throne over Guds Stjerner, og jeg vil sidde paa Forsamlingens Bjerg paa Siderne mod Norden;
10 Og det voxede indtil Himmelens Hær, og det kastede til Jorden (nogle) af Hæren og af Stjernerne, og nedtraadte dem.
11 Ja, det voxede indtil Hærens Fyrste, og det daglige (Offer) blev borttaget af det, og hans Helligdoms Bolig blev nedkastet.
12 Og Hæren blev hengiven (tillige) med det daglige (Offer) formedelst Overtrædelsen, og det nedkastede Sandhed til Jorden, og gjorde det, og havde Lykke.
16 Og Jorden kom Qvinden til Hjælp, og Jorden oplod sin Mund og opslugte Strømmen, som Dragen havde skudt af sin Mund.
17 Og Dragen forbittredes paa Qvinden og gik bort for at føre Krig mod de Øvrige af hendes Æt, dem, som bevare Guds Befalinger og have Jesu Christi Vidnesbyrd.
6 Og Englene, som ikke bevarede deres oprindelige Værdighed, men forlode deres egen Bolig, holder han forvarede i evige Lænker under Mørket til den store Dags Dom.
4 Thi dersom Gud ikke sparede de Engle, som syndede, men nedstyrtede dem til Helvede og overantvordede dem i Mørkets Lænker, at forvares til Dommen,
2 Og han greb Dragen, den gamle Slange, som er Djævelen og Satanas, og bandt ham for tusinde Aar,
3 og kastede ham i Afgrunden, og tillukkede og forseglede over ham, at han ikke mere skulde forføre Folkene, indtil de tusinde Aar fuldendtes; og efter dem bør det ham at løses en liden Tid.
27 giver ikke heller Djævelen Rum.
12 Og de hørte en stærk Røst fra Himmelen, som sagde til dem: Stiger hid op! Og de stege op til Himmelen i en Sky, og deres Fjender saae dem.
5 og i deres Mund er ikke funden Svig; thi de ere ustraffelige for Guds Throne.
15 Du var fuldkommen paa dine Veie, fra den Dag af du blev skabt, indtil Uretferdighed blev funden i dig.
16 De fyldte dig indvortes formedelst dit Kjøbmandskabs Mangfoldighed med Vold, og du syndede; derfor vil jeg vanhellige dig fra Guds Bjerg og omkomme dig, du Cherub, du, som skjuler! midt fra de gloende Stene.
14 Og Himmelen veg bort som et Haandskrift, der sammenrulles, og hvert Bjerg og hver Ø flyttedes fra deres Steder.
6 Og det oplod sin Mund til Bespottelse imod Gud, at bespotte hans Navn og hans Paulun og dem, som boe i Himmelen.
7 Og der blev givet det at føre Krig mod de Hellige og at overvinde dem; og der blev givet det Magt over hver Stamme og hvert Tungemaal og hvert Folk.
7 Og naar de faae fuldendt deres Vidnesbyrd, skal det Dyr, som opstiger af Afgrunden, føre Krig imod dem, og overvinde dem og ihjelslaae dem.
21 Jeg havde seet, at det samme var (saadant) et Horn, som førte Strid imod de Hellige og fik Overhaand over dem,
15 Og dersom Nogen ikke fandtes skreven i Livsens Bog, blev han kastet i Ildsøen.
20 Og hver Ø flyede, og Bjergene bleve ikke fundne.
3 Og Ingen i Himmelen, ei heller paa Jorden, ei heller under Jorden, formaaede at oplade Bogen eller at betragte den.
8 Det Dyr, som du saae, haver været og er ikke, og skal opstige af Afgrunden og fare bort til Fordærvelse; og de skulle forundre sig, som boe paa Jorden, de, hvis Navne ikke ere skrevne i Livsens Bog, fra Verdens Grundvold blev lagt, naar de see Dyret, som var og er ikke, enddog det er.
11 og de bespottede Himmelens Gud for deres Piner og for deres Bylder, og de omvendte sig ikke fra deres Gjerninger.
12 Thi vi have ikke Kamp mod Kjød og Blod, men mod Fyrstendømmer og Magter, mod Verdens Herrer, som regjere i denne Tids Mørke, mod Ondskapens aandelige Hær under Himmelen.
31 Nu holdes Dom over denne Verden; nu skal denne Verdens Fyrste kastes ud.
11 da dog Englene, som ere større i Styrke og Magt, ikke fremføre bespottelig Dom imod dem for Herren.
11 Og deres Pines Røg opstiger i al Evighed; og de have ikke Hvile Dag eller Nat, de, som tilbede Dyret og dets Billede, og hvo, som annammer dets Navns Mærke.
19 Thi deres Magt er i deres Mund; thi deres Stjerter ere ligesom Hugorme og have Hoveder, og med dem gjøre de Skade.
8 Og Templet fyldtes med Røg af Guds Herlighed og af hans Magt; og Ingen kunde gaae ind i Templet, førend de syv Engles syv Plager fik Ende.
1 Og derefter saae jeg en Engel fare ned fra Himmelen, som havde stor Magt; og Jorden oplystes af hans Herlighed.
11 Da forlod Djævelen ham; og see, Englene gik til ham og tjente ham.
26 Og om Satan uddriver Satan, da er han splidagtig med sig selv; hvorledes skal da hans Rige blive bestandigt?