Jesaja 40:14
Med hvem haver han raadført sig, som haver givet ham Forstand og lært ham Rettens Vei, og lært ham Kundskab og underviist ham om Forstands Vei?
Med hvem haver han raadført sig, som haver givet ham Forstand og lært ham Rettens Vei, og lært ham Kundskab og underviist ham om Forstands Vei?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12Hvo haver maalet Vandet med sin Næve, og afmaalet Himmelen med et Spand, og fattet Jordens Støv med en Tredingsmaade, og veiet Bjergene med Vægten, og Høiene med Vægtskaaler?
13Hvo haver styret Herrens Aand, og (hvo haver som) hans Raadgiver underviist ham?
34Thi hvo haver kjendt Herrens Sind? eller hvo var hans Raadgiver?
3Hvad Raad gav du den, (som havde) ingen Viisdom, og lod ham i Overflødighed vide Sagen?
4For hvem haver du kundgjort Tale? og hvis Aande gik ud af dig?
13Hos ham er Viisdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
2Hvo er denne, som formørker (Guds) Raad med Tale uden Forstand?
9Hvem skal han lære Kundskab, og hvem skal han komme til at forstaae det, som høres? De Afvante fra Melk, som ere aftagne fra Brysterne.
3Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.
22See, Gud kan ophøie ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?
23Hvo vil hjemsøge hans Vei over ham, og hvo kan sige: Du haver gjort Uret?
36Hvo lagde Viisdom i inderste (Hjerte), eller hvo gav Forstand i Tanken?
37Hvo kan tælle de (øverste) Skyer med Viisdom, og hvo kan nedlægge Himmelens Vandfald,
26Og (Gud) underviser ham om den (rette) Maneer, hans Gud lærer ham.
22Mon man kan lære Gud Kundskab, da han, han dømmer de Høie?
10Den, som tugter Hedningerne, skulde han ikke straffe, han, som lærer et Menneske Forstand?
2Og Herrens Aand skal hvile paa ham, Viisdoms og Forstands Aand, Raads og Styrkes Aand, Kundskabs og Herrens Frygts Aand.
3Og hans Lugten (skal være) i Herrens Frygt, og han skal ikke dømme efter det, hans Øine see, ei heller straffe efter det, hans Øren høre.
14Raad og det Bestandige (hører) mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
6thi Herren giver Viisdom, af hans Mund er Kundskab og Forstand;
13Hvo haver beskikket ham over Jorden, og hvo haver sat (Jordens) Kreds alsammen?
12Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?
20Hvorfra skal da Viisdom komme, og hvor er Forstands Sted?
17Han lader Raadgiverne gaae berøvede bort, og gjør Dommerne gale.
12Hvo er den Mand, som frygter Herren? han skal undervise ham paa den Vei, som han skal udvælge.
4Den Herre Herre haver givet mig de Lærtes Tunge, at vide at tale i Tide et Ord med en Træt; han skal opvække, ja hver Morgen opvække mit Øre til at høre som de, (der ere) lærte.
18Thi hvo stod i Herrens hemmelige Raad, og haver seet og hørt hans Ord? hvo gav Agt paa hans Ord og hørte det?
4Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand!
26Hvo haver forkyndt (Noget) af Begyndelsen, at vi kunde vide det, eller fra forrige Tid? saa ville vi sige: (Han er) retfærdig; men der er Ingen, som forkynder (Noget), og Ingen, som lader høre (Noget), og Ingen, som hører eders Tale.
4Hvo foer op til Himmelen og foer ned? hvo sankede Veiret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klæde? hvo haver beskikket alle Jordens Ender? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn, om du veed det?
11som lærer os fremfor Dyr paa Jorden, og gjør os visere end Fuglene under Himmelen?
29Saadant udkommer og fra den Herre Zebaoth; han er underlig i Raad og stor i Væsen.
9Giv en Viis (Underviisning), og han skal endnu blive visere; underviis en Retfærdig, og han skal forbedres i Lærdom.
21Monne I ikke ville forstaae? monne I ikke ville høre? er det ikke forkyndt eder af Begyndelsen? have I ikke forstaaet det, fra Jordens Grundvolde (bleve lagte)?
9Ephraim! hvad skal jeg ydermere med de Afguder? jeg, jeg vil bønhøre, og jeg vil see til ham, jeg (vil være) som et grønt Fyrretræ, din Frugt er funden (at være) af mig.
8Mon du haver hørt paa Guds hemmelige Raad, eller er Viisdom dragen fra (Andre ind) til dig?
9Hvad veed du, som vi skulde ikke vide? hvad forstaaer du, og det skulde ikke være hos os?
15Den, som haver gjort Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom, og udbredte Himmelen ved sin Forstand,
18Og Herren lod mig vide det, at jeg veed det; da lod du mig see deres Idrætter.
14See, disse ere de yderste (Parter) af hans Veie, og hvor lidet er det Ord, som vi have hørt om ham? hvo skulde da kunne forstaae sig paa hans Magts Torden?
3(Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
2Bind nu om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
15See, Hedningerne ere agtede (for ham) som en Draabe af Spandet og som et Gran i Vægtskaalerne; see, Øer skal han bortkaste som tyndt (Støv).
16Veed du, hvorledes de tykke (Skyer) hænge (som i Vægtskaaler)? hans underlige Ting, (som er) fuldkommen i al Kundskab?
18Ved hvem ville I da ligne Gud? eller hvad for en Lignelse ville I forordne for ham?
17Saa sagde Herren, din Gjenløser, Israels Hellige: Jeg er Herren din Gud, som lærer dig, hvad nyttigt er, som fører dig paa Veien, som du skal gaae paa.
31Og Guds Aand haver opfyldt ham med Viisdom, med Forstand og med Kundskab, og det i allehaande Gjerning,
2Hvo opvakte den Retfærdige af Østen? (hvo) kaldte ham, at han fulgte efter ham? (hvo) overgav Hedningerne for hans Ansigt? og (hvo) gjorde, at han herskede over Konger? (hvo) gav (dem for) hans Sværd som Støv, for hans Bue som Halm, der bortblæses?
20paa det at de skulle see og vide, og lægge (paa Hjerte) og forstaae tillige, at Herrens Haand haver gjort dette, og Israels Hellige haver skabt dette.
24Thi de, som ere forvildede i Aanden, skulle kjende Forstand, og de, som murrede, skulle tage ved Lærdom.