Jesaja 42:3
Han skal ikke sønderbryde et knuset Rør, og ikke udslukke den rygende Hør; han skal udføre Ret efter Sandhed.
Han skal ikke sønderbryde et knuset Rør, og ikke udslukke den rygende Hør; han skal udføre Ret efter Sandhed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17paa det at det skulde fuldkommes, som er talet ved Propheten Esaias, som siger:
18See, min Tjener, som jeg haver udvalgt, min Elskelige, til hvilken min Sjæl haver Velbehag; jeg vil give ham min Aand, og han skal forkynde Hedningerne Ret.
19Han skal ikke trætte og ei raabe, og der skal ikke Nogen høre hans Røst paa Gaderne.
20Han skal ikke sønderbryde det knusede Rør og ei udslukke den rygende Tande, indtil han faaer udført Retten til Seier.
21Og Hedningerne skulle haabe paa hans Navn.
4Han skal ikke vansmægte, ei heller blive afmattet, indtil han faaer skikket Ret paa Jorden, og Øer skulle vente paa hans Lov.
1See, min Tjener, hvilken jeg opholder, min Udvalgte, (til hvilken) min Sjæl haver Behagelighed; jeg haver givet min Aand over ham, han skal udføre Ret for Hedningerne.
2Han skal ikke raabe og ei opløfte (Røsten), og ikke lade høre sin Røst paa Gaden.
3Og hans Lugten (skal være) i Herrens Frygt, og han skal ikke dømme efter det, hans Øine see, ei heller straffe efter det, hans Øren høre.
4Men han skal dømme de Ringe med Retfærdighed, og straffe de Sagtmodige i Landet med Oprigtighed, og han skal slaae Jorden med sin Munds Riis, og dræbe den Ugudelige med sine Læbers Aand.
5Og Retfærdighed skal være hans Lænders Bælte, ogsaa skal Trofasthed være hans Hofters Bælte.
14Ja, han skal sønderbryde den, som (naar) man sønderbryder (og) sønderslaaer en Pottemagers Leerflaske, han skal ikke spare, og der skal ikke findes i det Sønderslagne deraf et Skaar at tage Ild med af Arnestedet eller at øse Vand med af en Grav.
2at han kan dømme dit Folk i Retfærdighed, og dine Elendige med Dom.
3Lad Bjergene bære Fred til Folket, ogsaa Høiene, ved Retfærdighed.
4Han skal skaffe de Elendige blandt Folket Ret, han skal frelse den Fattiges Børn og sønderstøde Voldsmanden.
28Brødkorn skal stødes smaat, dog skal man ikke stedse tærske det, og man skal (ei haardeligen) knuge det med sit Vognhjul, ei heller støde det smaat med sine Ryttere.
9Han skal gjøre, at de Sagtmodige fremgaae i (hans) Ret, og lære de Sagtmodige sin Vei.
11Han skal føde som en Hyrde sin Hjord, samle Lam i sin Arm og bære dem i sit Skjød, han skal lede de (Faar), som ere med Lam.
4Og han skal dømme iblandt Hedningerne og straffe mange Folk, og de skulle sammenslaae deres Sværd til Hakker, og deres Spyd til Segle; et Folk skal ikke opløfte Sværd mod et andet, og de skulle ikke ydermere lære (at føre) Krig.
1Og der skal opgaae et Riis af Isai Stub, og en Qvist af hans Rødder skal bære Frugt.
20Den Retfærdige (vederfares) mange onde Ting, men Herren skal frie ham af dem allesammen.
2Thi han opfoer som en Qvist for hans Ansigt, og som en Rod af tør Jord, han haver ingen Skikkelse eller Herlighed, og vi saae ham, men der var ikke Anseelse, at vi kunde have Lyst til ham.
7Den blev krævet, og han, han blev gjort elendig, og han oplod ikke sin Mund, som et Lam, der føres hen at slagtes, og som et Faar, der er stumt for dem, som det klippe, og ikke oplader sin Mund.
1For Zions Skyld vil jeg ikke tie, og for Jerusalems Skyld vil jeg ikke være stille, indtil dens Retfærdighed udgaaer som et Skin, og dens Salighed brænder som et Blus.
3Og han skal dømme iblandt mange Folk, og straffe stærke Hedninger indtil langt fraliggende (Stæder), og de skulle sammenslaae deres Sværd til Hakker, og deres Spyd til Segle; et Folk skal ikke opløfte Sværd imod et andet, og de skulle ikke ydermere lære (at føre) Krig.
15I de samme Dage og paa den samme Tid vil jeg lade David en retfærdig Væxt opvoxe, og han skal gjøre Dom og Retfærdighed paa Jorden.
5Og der skal beredes en Throne ved Miskundheden, og En skal sidde derpaa i Sandhed i Davids Paulun, som skal dømme, og som søger efter Ret og haster efter Retfærdighed.
31Og den Stærke skal blive til Blaar, og hans Gjerning til en Gnist, og de skulle begge brænde tillige, og der skal Ingen være, som udslukker.
8Men Herren skal blive evindelig, han haver beredt sin Throne til Dom.
16Og jeg vil lede de Blinde paa den Vei, som de ikke vide, jeg vil lade dem træde paa de Stier, som de ikke kjende; jeg vil sætte Mørkhed for deres Ansigt til Lys, og de krumme (Stæder) til det, som er jævnt; disse Ting haver jeg gjort dem, og ikke forladt dem.
6Jeg, Herren, jeg haver kaldet dig med Retfærdighed, og jeg vil tage fat paa din Haand; og jeg vil bevare dig og give dig til en Pagt for Folket, til Hedningernes Lys,
25Vil du forfærde et rystet Blad og forfølge et tørt Straa?
6Og han skal udføre din Retfærdighed som Lyset, og din Ret som Middagslys.
11Naar dens Grene tørres, da skulle de sønderbrydes, Qvinder skulle komme og gjøre Ild dermed; thi det er ikke et forstandigt Folk, derfor skal han, som gjorde det, ikke forbarme sig over det, og den, som haver dannet det, skal ikke være det naadig.
25Derfor udøste han sin Vredes Grumhed og Krigsmagt over ham, og stak Ild paa ham trindt omkring, men han forstod det ikke, og han fortærede ham, men han lagde det ikke paa Hjerte.
17Og Israels Lys skal være en Ild, og hans Hellige skulle være en Lue, og den skal brænde og fortære hans Riis og hans Torne paa een Dag.
6og han sagde: Det er (for) ringe (en Ting), at du er min Tjener til at opreise Jakobs Stammer og omvende de Bevarede af Israel; men jeg satte dig til Hedningernes Lys, at være min Salighed indtil Jordens Ende.
1Den Herres Herres Aand er over mig, derfor haver Herren salvet mig til at kundgjøre et (godt Budskab) for de Sagtmodige, han sendte mig til at forbinde dem, som have et sønderbrudt Hjerte, til at udraabe for de Fangne Frihed, og for de Bundne (Fængslets) Opladelse,
15og de Ugudeliges Lys skal holdes tilbage fra dem, og en høi Arm skal sønderbrydes.
4og som Lys om Morgenen, naar Solen opgaaer, om Morgenen, naar der ikke ere Skyer, naar Græsset (voxer) af Jorden af Solskin efter Regnen.
13See, min Tjener skal handle klogeligen, han skal ophøies og opløftes og være meget høi.
23Sandeligen, han lægger ikke for meget paa Nogen, at han skulde gaae irette med Gud.
28Og hans Aand er som en Bæk, der løber over, som rækker indtil Halsen, at sigte Hedningerne i Forfængeligheds Sold, og (som) et Bidsel, der fører vild, i Folkenes Kjæfter.
4Og han skal være Fred; naar Assur (end) kommer i vort Land, og naar han træder paa vore Paladser, da ville vi opreise imod ham syv Hyrder og otte af de ypperste Mennesker.
30Han skal ikke bortvige fra Mørket, en Lue skal tørre hans (unge) Qvist, og han skal bortvige ved hans Munds Aand.
3Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder (dem i) deres Smerter.
11Fordi hans Sjæl haver arbeidet, skal han see det, han skal mættes; idet man kjender ham, skal min retfærdige Tjener retfærdiggjøre Mange; thi han, han skal bære deres Misgjerninger.
4Thi hans Byrdes Aag og hans Skuldres Riis, (ja) hans Drivers Kjep haver du sønderbrudt, som paa Midians Dag,
6Jeg vil være Israel som en Dug, han skal blomstre som en Lilie, og udslaae sine Rødder som Libanon.
2Naar du gaaer igjennem Vandene, (da vil) jeg (være) hos dig, og igjennem Floderne, (da) skulle de ikke overskylle dig; naar du gaaer igjennem Ilden, skal du ikke brændes, og Luen ikke fortære dig.