Jesaja 58:2

Original Norsk Bibel 1866

endskjøndt de søge mig dagligen og have Lyst til at vide mine Veie; ligesom et Folk, der haver gjort Retfærdighed og ikke forladt sin Guds Ret, spørge de mig om retfærdige Domme, de have Lyst at komme nær til Gud:

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 29:13 : 13 Thi Herren sagde: Efterdi dette Folk holder sig nær (til mig) med sin Mund, og de ære mig med sine Læber, men dets Hjerte er langt fra mig, og deres Frygt for mig er Menneskers Bud, som de have lært,
  • Tit 1:16 : 16 De bekjende, at de kjende Gud, men fornegte ham med Gjerningerne, efterdi de ere vederstyggelige og ulydige og uduelige til al god Gjerning.
  • Matt 15:7-9 : 7 I Øienskalke! Esaias spaaede retteligen om eder, idet han sagde: 8 Dette Folk holder sig nær til mig med sin Mund og ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt fra mig. 9 Men de dyrke mig forgjæves, idet de lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskers Bud.
  • Mark 4:16-17 : 16 Og ligeledes de, som ere saaede paa Steengrund, ere de, som, naar de have hørt Ordet, annamme det strax med Glæde, 17 og have ingen Rod i sig, men blive ved til en Tid; naar siden Trængsel eller Forfølgelse skeer for Ordets Skyld, forarges de strax.
  • Mark 6:20 : 20 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt ham i Agt, og naar han havde hørt ham, gjorde han meget deraf og hørte ham gjerne.
  • Mark 12:14 : 14 Men de kom og sagde til ham: Mester! vi vide, at du er sanddru og skjøtter om Ingen; thi du anseer ikke Menneskers Person, men lærer Guds Vei i Sandhed. Er det tilladt at give Keiseren Skat, eller ei? skulle vi give, eller ikke give?
  • Joh 5:35 : 35 Han var et brændende og skinnende Lys; men I vilde til en Tid fryde eder i hans Lys.
  • Hebr 6:4-6 : 4 Thi det er umuligt, at de, som een gang ere blevne oplyste, og som have smagt den himmelske Gave og ere blevne deelagtige i den Hellig-Aand, 5 og have smagt Guds gode Ord og den tilkommende Verdens Kræfter, og falde fra, atter kunne fornyes til Omvendelse, 6 da de korsfæste sig selv Guds Søn og gjøre ham til Spot.
  • Jak 1:21-22 : 21 Derfor aflægger al Skidenhed og al Ondskabs Overflødighed, og annammer med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, (og) som er mægtigt til at gjøre eders Sjæle salige. 22 Men vorder Ordets Gjørere og ikke alene dets Hørere, med hvilket I bedrage eder selv.
  • Jak 4:8 : 8 holder eder nær til Gud, saa skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere, og luttrer Hjerterne, I Tvesindede!
  • 1 Pet 2:1-2 : 1 Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse, 2 og higer som nyfødte Børn efter den aandelige, uforfalskede Melk, at I kunne voxe ved den;
  • Jes 48:1-2 : 1 Hører dette, Jakobs Huus! I, som ere kaldte med Israels Navn, og de, som ere udgangne af Judæ Vand, de, som sværge ved Herrens Navn og ville ihukomme Israels Gud, (men) ikke i Sandhed og ei i Retfærdighed. 2 Thi de kaldte sig af den hellige Stad og forlode sig fast paa Israels Gud; Herre Zebaoth er hans Navn.
  • Jer 42:2 : 2 Og de sagde til Jeremias, Propheten: Kjære, lad vor (ydmyge) Begjæring falde for dit Ansigt, og bed for os til Herren din Gud, for alt dette, som er overblevet; — thi vi ere overblevne, Faa af Mange, saasom dine Øine see os —
  • Jer 42:20 : 20 Visseligen have I faret vild i eders Sjæle, thi I sendte mig til Herren vor Gud, sigende: Bed for os til Herren vor Gud, og giv os saa tilkjende efter alt det, som Herren vor Gud siger, saa ville vi gjøre det.
  • Esek 33:30-33 : 30 Og du Menneskesøn! dit Folks Børn tale om dig ved Væggene og i Dørene paa Husene, og den Ene taler til den Anden, (ja) hver til sin Broder, sigende: Kjære, kommer og hører, hvad det er for et Ord, som udgaaer fra Herren. 31 Og de skulle komme til dig, som Folket (pleier at) komme, og de, mit Folk, skulle sidde for dit Ansigt og høre dine Ord og ikke gjøre efter dem; thi de fremføre kjærlige (Ord) med deres Mund, men deres Hjerte vandrer efter deres Gjerrighed. 32 Og see, du er dem som hendes Kjærlighedssang, der haver en deilig Røst, og som kan vel lege; derfor skulle de høre dine Ord, men dog ikke gjøre efter dem. 33 Men naar det kommer, — see, det kommer —da skulle de fornemme, at der haver været en Prophet midt iblandt dem.
  • 5 Mos 5:28-29 : 28 Og Herren hørte eders Ords Røst, der I talede til mig; da sagde Herren til mig: Jeg haver hørt dette Folks Ords Røst, som de have talet til dig, de have talet vel i alt det, de have talet. 29 Gid de havde saadant et Hjerte til at frygte mig og til at holde alle mine Bud alle Dage, at det maatte gaae dem vel, og deres Børn evindeligen!
  • 1 Sam 15:21-25 : 21 Men Folket tog af Rovet smaat Qvæg og stort Qvæg, det Ypperste af det, som var sat i Band, for at offre til Herren din Gud i Gilgal. 22 Men Samuel sagde: Mon Herren har saaledes Behagelighed i Brændoffere og Slagtoffere, som i at man adlyder Herrens Røst? see, at adlyde er bedre end Offer, at give Agt (bedre) end Fedmen af Vædere. 23 Thi Gjenstridighed er en Trolddoms Synd, og at blive ved (deri) er Uretfærdighed og Afgudsdyrkelse; efterdi du har forkastet Herrens Ord, da har han og forkastet dig, at (du skal) ikke være Konge. 24 Da sagde Saul til Samuel: Jeg har syndet, at jeg har overtraadt Herrens Befaling og dine Ord; thi jeg frygtede for Folket og adlød deres Røst. 25 Og nu, Kjære, borttag min Synd, og vend tilbage med mig, saa vil jeg tilbede for Herren.
  • Ordsp 15:8 : 8 De Ugudeliges Offer er Herren en Vederstyggelighed, men de Oprigtiges Bøn er hans Velbehagelighed.
  • Jes 1:11-15 : 11 Hvad skal jeg med eders mangfoldige Offere? siger Herren; jeg er mæt af Brændoffere af Vædere og af det fede (Qvægs) Fedme, og jeg haver ikke Lyst til Blod af Stude og Lam og Bukke. 12 Naar I komme at sees for mit Ansigt, hvo haver krævet dette af eders Haand, at træde paa mine Forgaarde? 13 Bærer ikke mere frem forfængeligt Madoffer, det er mig en vederstyggelig Røgelse; paa Nymaaneder og Sabbater, (og) naar I kalde Forsamlingen tilsammen, kan jeg ikke (lide) Uret, eller (paa) Forbudsdagen. 14 Min Sjæl hader eders Nymaaneder og eders bestemte (Høitider), jeg er kjed af dem; jeg er træt af at fordrage (dem). 15 Og naar I udbrede eders Hænder, da vil jeg skjule mine Øine for eder, ja, om I end meget bede, hører jeg (dog) ikke; (thi) eders Hænder ere fulde af Blod.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 3Hvi fastede vi, og du saae det ikke? (hvi) plagede vi vor Sjæl, og du vil ikke vide det? see, paa den Dag, I faste, finde I (eders) Lyst og kræve alle eders (besværlige) Arbeider.

  • 1Raab af Struben, spar ikke, opløft din Røst som en Basun og kundgjør mit Folk deres Overtrædelse, og Jakobs Huus deres Synder,

  • 71%

    4I de samme Dage og paa den samme Tid, siger Herren, skulle Israels Børn komme, de og Judæ Børn tillige; de skulle gaae frem og græde og søge Herren deres Gud.

    5De skulle spørge efter Zion, paa Veiene ere deres Ansigter (vendte) hid; kommer og føier eder til Herren med en evig Pagt, (som) ikke skal glemmes.

  • 12Naar I komme at sees for mit Ansigt, hvo haver krævet dette af eders Haand, at træde paa mine Forgaarde?

  • 2(Da) skulle de raabe til mig: Min Gud! vi, Israel, kjende dig.

  • 6Søger Herren, medens han findes, kalder paa ham, medens han er nær.

  • 17I gjøre Herren Møie med eders Ord; dog sige I: Hvormed gjøre vi ham Møie? idet I sige: Hver, som gjør Ondt, er god for Herrens Øine, og han haver Lyst til dem, eller: Hvor er Dommens Gud?

  • 33Og de have vendt Ryggen til mig og ikke Ansigtet, alligevel jeg lærte dem tidligen og ideligen, og de hørte ikke, til at annamme Underviisning.

  • 1Jeg er søgt af dem, som ikke spurgte, jeg er funden af dem, som ikke ledte (efter mig); jeg sagde til et Folk, som ikke er kaldet efter mit Navn: See, (her er) jeg, see, (her er) jeg.

  • 28Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle aarle søge mig, men ikke finde mig.

  • 8Præsterne sagde ikke: Hvor er Herren? og de, som omgikkes med Loven, kjendte mig ikke, og Hyrderne gjorde Overtrædelse imod mig, og Propheterne spaaede ved Baal og vandrede efter dem, der ikke kunde gavne.

  • 9Med min Sjæl begjærer jeg dig om Natten, ja, med min Aand inden i mig vil jeg søge dig aarle; thi naar dine Rette ere i Landet, da lære Jorderiges Indbyggere Retfærdighed.

  • 6og dem, som vende sig tilbage fra (at vandre) efter Herren, og som ikke søge Herren, og ikke spørge efter ham.

  • 11Mon Hedningerne have skiftet, (sine) Guder, som dog ikke vare Guder? og mit Folk haver skiftet sin Herlighed for det, som ikke kan gavne.

  • 5Saa sagde Herren: Hvad have eders Fædre fundet for Uret hos mig, at de holdt sig langt fra mig, og de vandrede efter Forfængelighed og ere blevne forfængelige?

  • 6Thi jeg haver Lyst til Miskundhed og ikke til Offer, og til Guds Kundskab mere end til Brændoffer.

  • 17lærer at gjøre Godt, søger Ret, hjælper en Fortrykt tilrette, skaffer en Faderløs Ret, udfører Enkers (Sager).

  • 16Og jeg vil tale om mine Rette med dem for al deres Ondskabs Skyld, at de forlode mig og gjorde Røgelse for andre Guder, og tilbade for deres Hænders Gjerninger.

  • 1Løber omkring paa Gaderne i Jerusalem, og seer dog og kjender, og søger paa dens Gader, om I kunne finde (Nogen), om der er Nogen, som gjør Ret, som søger efter Sandhed; saa vil jeg tilgive den.

  • 4Vee et syndigt Folk, et Folk med svar Misgjerning, de Ondes Sæd, de fordærvelige Børn! de forlode Herren, de opirrede den Hellige i Israel, de vege tilbage.

  • 6Da skulle de gaae med deres Faar og med deres Øxne at søge Herren, og ikke finde ham; han haver draget sig fra dem.

  • 4Thi saa sagde Herren til Israels Huus: Søger mig, saa skulle I leve.

  • 15Dog haver mit Folk glemt mig, de gjøre Røgelse for Forfængelighed; og de støde an paa deres Veie, paa de evige Stier, for at gaae paa Stier, paa den Vei, som ikke er banet,

  • 34De gjøre efter den første Viis indtil denne Dag; hverken frygte de Herren, ei heller gjøre de efter deres Skikke og efter deres Rette og efter Loven og efter Budet, som Herren bød Jakobs Børn, hvis Navn han kaldte Israel,

  • 13Og Herren sagde: Fordi de forlode min Lov, som jeg gav for deres Ansigt, og hørte ikke paa min Røst, og vandrede ikke derefter,

  • 13Thi Herren sagde: Efterdi dette Folk holder sig nær (til mig) med sin Mund, og de ære mig med sine Læber, men dets Hjerte er langt fra mig, og deres Frygt for mig er Menneskers Bud, som de have lært,

  • 21Der er hørt en Røst paa de høie Steder, Israels Børns ydmyge Begjæringers Graad; thi de have forvendt deres Vei, de have forglemt Herren deres Gud.

  • 15Jeg vil gaae, jeg vil vende tilbage til mit Sted, indtil de kjende deres Skyld og søge mit Ansigt; naar de ere i Angest, skulle de aarle søge mig.

  • 13Dersom du vender din Fod af fra Sabbaten, (fra) at gjøre (al) din (egen) Behagelighed paa min hellige Dag, og kalder Sabbaten en Forlystelse, paa det at Herren maa helliges, som bør æres, og (dersom du) ærer ham, (saa du) ikke gjør dine (egne) Veie og ikke finder din (egen) Behagelighed eller taler et Ord (derom),

  • 31Og de skulle komme til dig, som Folket (pleier at) komme, og de, mit Folk, skulle sidde for dit Ansigt og høre dine Ord og ikke gjøre efter dem; thi de fremføre kjærlige (Ord) med deres Mund, men deres Hjerte vandrer efter deres Gjerrighed.

  • 34Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.

  • 31O Slægt! seer (dog og mærker) Herrens Ord; er jeg bleven Israel til en Ørk eller til et meget mørkt Land? hvorfor sagde (da) mit Folk: Vi herske, vi ville ikke ydermere komme til dig?

  • 16Saa sagde Herren: Staaer paa Veiene, og seer til, og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vei mon være, og vandrer paa den, og I skulle finde Rolighed for eders Sjæl; men de sagde: Vi ville ikke gaae.

  • 7Thi mit Folk, de hænge ved at afvende sig fra mig, de kalde dem, (at de skulle omvende sig) til den Høieste, (men) Ingen ophøier (ham) tillige.

  • 29Skulde jeg ikke hjemsøge dem for disse Ting? siger Herren, skulde ikke min Sjæl hevne sig paa saadant Folk som dette?

  • 5Jeg vil gaae til de Store og tale med dem, thi de, de vide Herrens Vei, deres Guds Ret; men de, de havde tilhobe sønderbrudt Aaget, sønderslidt Baandene.

  • 5Hvad ville I gjøre paa den bestemte Forsamlingsdag og paa Herrens Høitids dag?

  • 12Og de skulle vanke hid og did, fra Hav indtil Hav, og fra Norden og indtil Østen; de skulle løbe omkring at søge efter Herrens Ord, og ikke finde (det).

  • 17Præsterne, Herrens Tjenere, skulle græde imellem Forhuset og Alteret, og de skulle sige: Herre! spar dit Folk, og giv ikke din Arv til Skjændsel, at Hedningerne skulle herske over dem; hvorfor skulle de sige iblandt Hedningerne: Hvor er deres Gud?

  • 10Saa sagde Herren om dette Folk: Saaledes have de elsket at vanke ustadigt omkring, de holdt ikke deres Fødder tilbage; derfor haver Herren ikke Behagelighed til dem, (men) skal nu komme deres Misgjerning ihu og hjemsøge deres Synder.

  • 5Skulde (Saadant) som dette være en Faste, som jeg haver udvalgt, at et Menneske plager sit Liv en Dag, eller at han hælder sit Hoved ned som et Siv, eller ligger i Sæk og Aske? vil du kalde dette en Faste og en behagelig Dag for Herren?

  • 5Hvorfor er dette Folk i Jerusalem (saa) afvendt med en evig Afvendelse? de holde fast ved Svig og vægre sig for at vende om.

  • 17Jeg vil elske dem, mig elske, og de, mig søge aarle, skulle finde mig.

  • 10De ere (dog) ikke sønderknuste indtil denne Dag; og de frygtede ikke og vandrede ikke i min Lov og i mine Skikke, som jeg gav for eders Ansigt og for eders Fædres Ansigt.

  • 7Maaskee deres (ydmyge) Begjæring kunde falde for Herrens Ansigt, og de maatte omvende sig, hver fra sin onde Vei; thi Vreden og Grumheden er stor, som Herren haver talet imod dette Folk.

  • 14Og de raabe ikke til mig i deres Hjerte, naar de hyle paa deres Seng; for Korn og Most holde de sig tilsammen, de afvige (og overtræde) imod mig.

  • 10Og I kom (dog) og stode for mit Ansigt i dette Huus, som er kaldet efter mit Navn, og sagde: Vi ere befriede; paa det (I siden kunde) gjøre alle disse Vederstyggeligheder.

  • 4Men (naar) de omvende sig i deres Nød til Herren, Israels Gud, og søge ham, da lader han sig finde af dem.

  • 3Søger Herren, alle Sagtmodige i Landet, som gjøre (efter) hans Ret; søger Retfærdighed, søger Sagtmodighed, (paa det) I maaskee kunde skjules paa Herrens Vredes Dag.