Jesaja 7:8
Thi Damascus (skal være) Hoved i Syria, og Rezin Hoved i Damascus, og efter fem og tredsindstyve Aar skal Ephraim sønderbrydes, at (de skulle) ikke (mere være) et Folk.
Thi Damascus (skal være) Hoved i Syria, og Rezin Hoved i Damascus, og efter fem og tredsindstyve Aar skal Ephraim sønderbrydes, at (de skulle) ikke (mere være) et Folk.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 Og Samaria (skal være) Hoved i Ephraim, og Remalias Søn Hoved i Samaria; om I ikke ville troe, (da er det vist,) at I ikke blive forsikkrede.
10 Og Herren blev ved at tale til Achas, og sagde:
4 Og siig til ham: Forvar dig og vær stille, frygt ikke og lad ikke dit Hjerte blive blødt for disse to Stykker rygende Brande, for Rezins og de Syrers og for Remalias Søns fnysende Vrede,
5 fordi at de Syrer raadsloge Ondt imod dig (med) Ephraim og Remalias Søn, sigende:
6 Vi ville drage op til Juda og opvække den og slide den til os, og vi ville gjøre Tabeals Søn til Konge midt derudi.
7 Saa sagde den Herre Herre: Det skal ikke bestaae og ei (saa) være.
3 Og Befæstning skal ophøre fra Ephraim, og Riget fra Damascus og fra det Overblevne af de Syrer; de skulle være som Israels Børns Herlighed, siger den Herre Zebaoth.
5 Og jeg vil sønderbryde Stængerne i Damascus, og udrydde Indbyggerne af Avens Dal, og den, som holder Spiret, af Beth-Eden; og Folket af Syrien skal bortføres til Kir, sagde Herren.
1 Og det skede udi Achas, Jothams Søns, Ussias Søns, Judæ Konges, Dage, da drog Rezin, Kongen af Syrien, og Pekah, Remalias Søn, Israels Konge, op til Jerusalem for (at føre) Krig imod den, men kunde ikke (overvinde den) ved at stride imod den.
2 Da blev det kundgjort for Davids Huus, saa der sagdes: De Syrer forlade sig tryggeligen paa Ephraim; og hans Hjerte blev hart bevæget, og hans Folks Hjerte, som Træerne i Skoven bevæges (hid og did) af Veiret.
17 Herren skal lade Dage komme over dig og over dit Folk og over din Faders Huus, som ikke ere komne siden den Dag, Ephraim veg fra Juda, ved Kongen af Assyrien.
4 Thi førend Barnet skal forstaae at raabe: min Fader, og: min Moder! skal man bortføre Damasci Gods og Samarias Bytte hen for Kongen af Assyriens Ansigt.
5 Og Herren blev endnu ved at tale til mig, sigende:
6 Fordi at dette Folk foragtede Siloahs Vand, som gaaer sagteligen, og der er Glæde over Rezin og Remalias Søn,
7 derfor see, saa skal Herren lade opkomme over dem Flodens de mægtige og mange Vande, (som er) Kongen af Assyrien og al hans Herlighed, og den skal komme op over alle sine Strømme, og gaae over alle sine Bredder,
9 Og Folket altsammen, det skal fornemme (det), Ephraim og Indbyggerne i Samaria, thi de sige af Hovmodighed og stort Mod:
10 Teglstene ere faldne, men vi ville bygge med huggen Steen, Morbærtræer ere afhugne, men vi ville sætte Cedertræer derfor.
11 Thi Herren skal ophøie Rezins Modstandere over ham, og sætte hans Fjender tilsammen,
12 de Syrer fortil, og de Philister bagtil, og de skulle æde Israel med fuld Mund; i alt dette vender hans Vrede ikke tilbage, men hans Haand er endnu udrakt.
1 Damasci Byrde: See, Damascus skal borttages, (saa den) ikke (mere skal være) en Stad, men den skal være en nedfalden (Steenhob).
37 I de Dage begyndte Herren at sende i Juda Rezin, Kongen af Syrien, og Pekah, Remalias Søn.
9 Ephraim skal blive øde paa Straffens Dag; iblandt Israels Stammer haver jeg kundgjort, at det er vist.
1 Herrens Ords Byrde: I Chadrachs Land og Damascus (skal) hans Hvile (være); thi Herren haver et Øie over Menneskene, ligesom over alle Israels Stammer.
9 Og Kongen af Assyrien lød ham, og Kongen af Assyrien drog op til Damascus og indtog den, og førte dem bort til Kir; og han dræbte Rezin.
5 Da drog Rezin, Kongen af Syrien, og Pekah, Remalias Søn, Kongen i Israel, op til Jerusalem til Krig og beleirede Achas, men de kunde ikke overvinde den med Strid.
6 Paa den samme Tid bragte Rezin, Kongen af Syrien, Elath igjen til Syrien og udkastede Jøderne af Elath; og de Syrer kom til Elath og boede der indtil denne Dag.
9 Gjører Selskab, I Folk! og bliver (dog) sønderknuste, og mærker med eders Øren, alle I, som ere i langt fraliggende Lande; omgjorder eder og bliver (dog) sønderknuste, omgjorder eder og bliver (dog) sønderknuste.
6 Thi den (kom) og af Israel, en Mester gjorde den, og den er ikke en Gud; men Samarias Kalv skal være til Smaastykker.
6 Ja, den skal selv føres til Assyrien, Kong Jareb til en Skjenk! Skam skal borttage Ephraim, og Israel skal beskjæmmes for sit Raad.
7 Samaria, — dets Konge er udryddet, (han er) som Skum ovenpaa Vandet.
5 Og de skulle afæde Assurs Land ved Sværdet, og Nimrods Land i hans Døre; saa skal han redde (os) fra Assur, naar han kommer i vort Land, og naar han træder paa vore Grændser.
5 Og det skal skee paa den samme Dag, da vil jeg sønderbryde Israels Bue i Jisreels Dal.
5 Thi Kongen af Assyrien drog op i det ganske Land, og drog op til Samaria og beleirede den i tre Aar.
1 Der jeg lægede Israel, da blottedes Ephraims Misgjerning og Samarias Ondskaber, thi de have gjort Falskhed; og Tyven kommer ind, en Krigstrop overfalder udentil.
9 Er ikke Chalno som Charchemis? er ikke Hamath som Arphad? er ikke Samaria som Damascus?
3 Saa sagde Herren: For tre Damasci Overtrædelsers Skyld og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi de have tærsket Gilead med jernskarpe (Tærskevogne).
25 at (jeg skal) sønderbryde Assur i mit Land og undertræde ham paa mine Bjerge, at hans Aag skal tages fra dem, og hans Byrde tages bort fra hans Skulder.
28 I det Aar, der Kong Achas døde, skede denne Byrde.
6 Og Sværdet skal blive over hans Stæder, og fortære hans Lemmer, og æde (dem), for deres Raads Skyld.
12 Saa sagde Herren: Ligesom en Hyrde frier to Been eller en Ørelæp af Løvens Mund, saa skulle Israels Børn fries, som boe i Samaria i et Hjørne af en Seng og hos en Sengestolpe.
27 Og jeg vil bortføre eder (herfra) paa hiin Side Damascus, sagde Herren; Zebaoths Gud er hans Navn.
23 indtil Herren borttog Israel fra sit Ansigt, saasom han havde sagt formedelst alle sine Tjenere, Propheterne; saa blev Israel bortført af sit Land til Assyrien indtil denne Dag.
8 Og Assur skal falde, ikke ved Mands Sværd, og et Sværd, (som) ikke er et Menneskes, skal fortære ham, og han skal flye for Sværdet, og hans unge Karle skulle være skatskyldige.
8 Ephraim, han blander sig iblandt Folkene, Ephraim er (som) en Kage, der er ikke vendt.
27 Og jeg vil antænde en Ild paa Murene i Damascus, og den skal fortære Benhadads Paladser.
24 Derfor, saa sagde Herren, den Herre Zebaoth: Frygt ikke, mit Folk, som boer i Zion, for Assur; han skal slaae dig med Riset og opløfte sin Kjep over dig paa den Viis, som i Ægypten.
13 Der Ephraim saae sin Sygdom, og Juda sin Byld, da gik Ephraim til Assyrien, og sendte til Kong Jareb; men han, han kunde ikke læge eder, og ei hele eders Byld for eder.
20 Paa den samme Dag skal Herren afrage ved en leiet Ragekniv, (som er) paa hiin Side Floden, (det er) ved Kongen af Assyrien, Hovedet og Haar paa Fødderne, og den skal ogsaa aldeles borttage Skjægget.
8 See, den Herre Herres Øine (see) paa et syndigt Rige, og jeg vil udslette det fra (at være) paa Jorden; dog vil jeg ikke plat udslette Jakobs Huus, siger Herren.
7 Paa det dine Elskelige skulle udfries, (saa) frels med din høire Haand og bønhør os.