Jesaja 7:9
Og Samaria (skal være) Hoved i Ephraim, og Remalias Søn Hoved i Samaria; om I ikke ville troe, (da er det vist,) at I ikke blive forsikkrede.
Og Samaria (skal være) Hoved i Ephraim, og Remalias Søn Hoved i Samaria; om I ikke ville troe, (da er det vist,) at I ikke blive forsikkrede.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Og siig til ham: Forvar dig og vær stille, frygt ikke og lad ikke dit Hjerte blive blødt for disse to Stykker rygende Brande, for Rezins og de Syrers og for Remalias Søns fnysende Vrede,
5 fordi at de Syrer raadsloge Ondt imod dig (med) Ephraim og Remalias Søn, sigende:
6 Vi ville drage op til Juda og opvække den og slide den til os, og vi ville gjøre Tabeals Søn til Konge midt derudi.
7 Saa sagde den Herre Herre: Det skal ikke bestaae og ei (saa) være.
8 Thi Damascus (skal være) Hoved i Syria, og Rezin Hoved i Damascus, og efter fem og tredsindstyve Aar skal Ephraim sønderbrydes, at (de skulle) ikke (mere være) et Folk.
10 Og Herren blev ved at tale til Achas, og sagde:
9 Og Folket altsammen, det skal fornemme (det), Ephraim og Indbyggerne i Samaria, thi de sige af Hovmodighed og stort Mod:
10 Teglstene ere faldne, men vi ville bygge med huggen Steen, Morbærtræer ere afhugne, men vi ville sætte Cedertræer derfor.
11 Thi Herren skal ophøie Rezins Modstandere over ham, og sætte hans Fjender tilsammen,
17 Herren skal lade Dage komme over dig og over dit Folk og over din Faders Huus, som ikke ere komne siden den Dag, Ephraim veg fra Juda, ved Kongen af Assyrien.
6 Ja, den skal selv føres til Assyrien, Kong Jareb til en Skjenk! Skam skal borttage Ephraim, og Israel skal beskjæmmes for sit Raad.
7 Samaria, — dets Konge er udryddet, (han er) som Skum ovenpaa Vandet.
4 Thi førend Barnet skal forstaae at raabe: min Fader, og: min Moder! skal man bortføre Damasci Gods og Samarias Bytte hen for Kongen af Assyriens Ansigt.
5 Og Herren blev endnu ved at tale til mig, sigende:
6 Fordi at dette Folk foragtede Siloahs Vand, som gaaer sagteligen, og der er Glæde over Rezin og Remalias Søn,
3 Og Befæstning skal ophøre fra Ephraim, og Riget fra Damascus og fra det Overblevne af de Syrer; de skulle være som Israels Børns Herlighed, siger den Herre Zebaoth.
1 Og det skede udi Achas, Jothams Søns, Ussias Søns, Judæ Konges, Dage, da drog Rezin, Kongen af Syrien, og Pekah, Remalias Søn, Israels Konge, op til Jerusalem for (at føre) Krig imod den, men kunde ikke (overvinde den) ved at stride imod den.
2 Da blev det kundgjort for Davids Huus, saa der sagdes: De Syrer forlade sig tryggeligen paa Ephraim; og hans Hjerte blev hart bevæget, og hans Folks Hjerte, som Træerne i Skoven bevæges (hid og did) af Veiret.
6 Thi den (kom) og af Israel, en Mester gjorde den, og den er ikke en Gud; men Samarias Kalv skal være til Smaastykker.
1 Vee de Trygge i Zion, og dem, som forlade sig paa Samarias Bjerg, de Navnkundige af de Fornemste iblandt Folkene, og til hvilke de af Israels Huus komme.
9 Er ikke Chalno som Charchemis? er ikke Hamath som Arphad? er ikke Samaria som Damascus?
18 saa vil jeg og stadfæste dit Riges Throne, ligesom jeg haver gjort (en Pagt) med din Fader David og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand, som skal herske i Israel.
14 Derfor haver Herren afhugget af Israel Hoved og Hale, Green og Siv paa een Dag.
15 En gammel og en anseelig Person, han er Hovedet, men en Prophet, som lærer Løgn, han er Halen.
9 Ephraim skal blive øde paa Straffens Dag; iblandt Israels Stammer haver jeg kundgjort, at det er vist.
7 Paa det dine Elskelige skulle udfries, (saa) frels med din høire Haand og bønhør os.
1 Der jeg lægede Israel, da blottedes Ephraims Misgjerning og Samarias Ondskaber, thi de have gjort Falskhed; og Tyven kommer ind, en Krigstrop overfalder udentil.
8 Og nu sige I (ved eder selv), at I ville styrke eder imod Herrens Rige, (som er) under Davids Sønners Magt, fordi I ere en stor Hob og (have) hos eder Guldkalve, som Jeroboam gjorde eder til Guder.
10 Saa skulle I sige til Ezechias, Judæ Konge, sigende: Lad din Gud ikke bedrage dig, som du forlader dig paa og siger: Jerusalem skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand.
11 See du, du haver hørt, hvad Kongerne af Assyrien have gjort ved alle Landene, at de have ødelagt dem; og skulde du, du blive friet?
10 Saa skulle I sige til Ezechias, Judæ Konge, sigende: Lad din Gud ikke bedrage dig, paa hvilken du forlader dig og siger: Jerusalem skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand.
11 See, du, du haver hørt, hvad Kongerne af Assyrien have gjort ved alle Landene, at (de have) ødelagt dem; og du, skulde du blive friet?
5 da vil jeg stadfæste dit Riges Throne over Israel evindeligen, saasom jeg talede til David, din Fader, og sagde: Dig skal ikke fattes en Mand paa Israels Throne.
7 Men der kom en Guds Mand til ham og sagde: O Konge! lad ikke Israels Hær komme med dig; thi Herren er ikke med Israel, (ei heller) med alle Ephraims Børn.
7 Men om du vil sige til mig: Vi forlade os paa Herren vor Gud, er det (da) ikke ham, hvis Høie og hvis Altere Ezechias haver borttaget og sagt til Juda og til Jerusalem: For dette Alter skulle I tilbede?
5 Dette er alt for Jakobs Overtrædelse og for Israels Huses Synder; hvo er (en Begyndelse) til Jakobs Overtrædelse? mon ikke Samaria? og hvo til Judæ Høie? mon ikke Jerusalem?
6 Derfor vil jeg gjøre Samaria til en Steenhob paa Marken, for at plante en Viingaard, og jeg vil adsprede dens Stene i Dalen og blotte dens Grundvolde.
16 Og nu, hør Herrens Ord: Du siger: Du skal ikke spaae imod Israel, og ikke (lade Ord) dryppe imod Isaks Huus.
7 Og værer ikke som eders Fædre og som eders Brødre, som forgrebe sig mod Herren, deres Fædres Gud; derfor gav han dem hen til en Ødelæggelse, saasom I see.
5 Og Israels Hovmodighed svarer imod ham for hans Ansigt, og Israel og Ephraim skulle falde for deres Misgjerning, Juda skal ogsaa falde med dem.
23 indtil Herren borttog Israel fra sit Ansigt, saasom han havde sagt formedelst alle sine Tjenere, Propheterne; saa blev Israel bortført af sit Land til Assyrien indtil denne Dag.
8 Gud haver talet i sin Helligdom; jeg vil fryde mig; jeg vil dele Sichem og maale Succoths Dal.
7 Og der skal opstaae (En) af en Qvist af hendes Rødder i hans Sted; og han skal komme til Hæren, og komme i Kongen af Nordens Befæstning, og gjøre ved dem (efter sin Villie) og bestyrke sig.
7 Gak, siig til Jeroboam: Saa sagde Herren, Israels Gud: Fordi at jeg haver ophøiet dig midt af Folket og sat dig til en Fyrste over mit Folk Israel,
15 Og jeg vil bortkaste eder fra mit Ansigt, ligesom jeg bortkastede alle eders Brødre, den ganske Ephraims Sæd.
4 Forlader eder ikke paa løgnagtige Ord, at de sige: Herrens Tempel, Herrens Tempel, Herrens Tempel ere disse (Ting).
6 Thi saa sagde Herren om Judæ Konges Huus: Du er mig (som) Gilead, (som) Libanons Top; mon jeg ikke skal gjøre dig til en Ørk, (til) Stæder, som ikke beboes?
9 Lader det høre paa Paladserne i Asdod og paa Paladserne i Ægypti Land, og siger: Samler eder paa Samarias Bjerge, og seer mange Forstyrrelser midt i den og de Undertrykte midt i den.
14 Og Herren skal opreise sig en Konge over Israel, som skal udrydde Jeroboams Huus paa den samme Dag; og hvad (siger jeg)? ogsaa nu (skal det skee).