Jeremia 35:8
Og vi adløde Jonadabs, Rechabs Søns, vor Faders, Røst i alt det, som han haver budet os, at (vi) ingen Viin drikke alle vore Dage, vi, vore Hustruer, vore Sønner og vore Døttre,
Og vi adløde Jonadabs, Rechabs Søns, vor Faders, Røst i alt det, som han haver budet os, at (vi) ingen Viin drikke alle vore Dage, vi, vore Hustruer, vore Sønner og vore Døttre,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Og jeg satte for de Børn af de Rechabiters Huus Skaaler, fulde af Viin, og Bægere, og jeg sagde til dem: Drikker Viin.
6 Men de sagde: Vi ville ikke drikke Viin; thi Jonadab, Rechabs Søn, vor Fader, haver befalet os og sagt: I skulle ikke drikke Viin, I eller eders Børn, evindelig.
7 Og I skulle ikke bygge Huus, og ikke saae Sæd, og ikke plante Viingaard, og ikke have (Saadant); men I skulle boe i Pauluner alle eders Dage, paa det I maae leve mange Dage i Landet, hvorudi I ere fremmede.
13 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Gak, og du skal sige til Judæ Mænd og til Jerusalems Indbyggere: Mon I ikke ville annamme Tugt til at adlyde mine Ord? siger Herren.
14 Jonadabs, Rechabs Søns, Ord holdtes, som bød sine Børn ikke at drikke Viin, og de drak ikke (Viin) indtil denne Dag, fordi de adløde deres Faders Bud; og jeg, jeg haver talet til eder tidlig og idelig, og I adløde mig ikke.
15 Og jeg sendte til eder alle mine Tjenere, Propheterne, tidligen og ideligen, at sige: Kjære, omvender eder, hver fra sin den onde Vei, og bedrer eders Idrætter; vandrer ikke efter andre Guder at tjene dem, og boer (saa) i Landet, hvilket jeg haver givet eder og eders Fædre; men I bøiede ikke eders Øre og adløde mig ikke.
16 Efterdi Jonadabs, Rechabs Søns, Børn have holdt deres Faders Bud, som han bød dem, men dette Folk ikke adlød mig,
17 derfor sagde Herren, Zebaoths Gud, Israels Gud, saaledes: See, jeg lader komme over Juda og over alle Indbyggere i Jerusalem al den Ulykke, som jeg haver talet imod dem, fordi jeg talede til dem, og de hørte ikke, og jeg kaldte ad dem, og de svarede ikke.
18 Men til de Rechabiters Huus sagde Jeremias: Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Fordi at I adløde Jonadabs, eders Faders, Bud, og holdt alle hans Bud, og gjorde efter alt det, som han bød eder,
19 derfor sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud. saaledes: Der skal ikke fattes Jonadab, Rechabs Søn, en Mand, som skal staae for mit Ansigt alle Dage.
9 og at (vi) ikke bygge Huse for os at boe udi, og ikke have Viingaard eller Mark eller Sæd.
10 Men vi have boet i Pauluner, og været lydige, og gjort efter alt det, som Jonadab, vor Fader, bød os.
11 Og det skede, der Nebucadnezar, Kongen af Babel, drog op i Landet, da sagde vi: Kommer, og lader os komme til Jerusalem for de Chaldæers Hær og for de Syrers Hær; og vi bleve i Jerusalem.
1 Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, i Jojakims, Josias Søns, Judæ Konges, Dage, sigende:
2 Gak til de Rechabiters Huus, og du skal tale med dem og føre dem i Herrens Huus, i et af Kammerne, og du skal give dem Viin at drikke.
3 Da tog jeg Jaasanja, Søn af Jeremias, Søn af Habazinja, og hans Brødre og alle hans Sønner og de Rechabiters ganske Huus.
9 Du og dine Sønner med dig skulle ikke drikke Viin eller stærk Drik, naar I komme til Forsamlingens Paulun, paa det I ikke skulle døe; (det skal være) en evig Skik hos eders Efterkommere;
15 Og der han drog derfra, da fandt han Jonadab, Rechabs Søn, som mødte ham, og han velsignede ham og sagde til ham: Mon dit Hjerte er oprigtigt, saasom mit Hjerte med dit Hjerte? og Jonadab sagde: Det er. Er det saa, da giv (mig) din Haand; og han gav (ham) sin Haand, og han lod ham stige op til sig i Vognen.
12 Men I skjenkede Nasiræerne Viin, og gave Befaling over Propheterne, sigende: I skulle ikke spaae.
16 Det Ord, som du haver talet til os i Herrens Navn, det ville vi ikke høre dig udi.
17 Men vi ville gjøre alt det Ord, som er udgaaet af vor Mund, at gjøre Røgelse for Himmelens Dronning og udøse Drikoffere for hende, saasom vi have gjort, vi og vore Fædre, vore Konger og vore Fyrster, i Judæ Stæder og paa Jerusalems Gader; og vi bleve mætte af Brød, og vare vel (derved), og saae ingen Ulykke.
18 Men fra den (Tid af), da vi lode af at gjøre Himmelens Dronning Røgelse og udøse Drikoffere for hende, have vi Mangel paa Alting, og vi ere fortærede ved Sværdet og ved Hungeren.
3 da skal en Saadan holde sig fra Viin og stærk Drik, han skal ikke drikke Viineddike eller Eddike af stærk Drik, og han skal ingen Saft drikke af Druer, og han skal hverken æde ferske eller tørre Druer.
4 Alle hans Fraskillelses Dage skal han ikke æde Noget, som gjøres af Vinens Viintræ, hverken Rosinstene eller Huden.
21 Og der skal ingen af Præsterne drikke Viin, naar de gaae ind i den inderste Forgaard.
14 Hvorfor sidde vi (stille)? samler eder og lader os komme i de faste Stæder og tie der; thi Herren vor Gud haver kommet os til at tie og givet os Galdevand at drikke, fordi vi have syndet for Herren.
30 og at vi ikke skulde give Folkene i Landet vore Døttre, ei heller tage deres Døttre til vore Sønner,
12 Og du skal sige dette Ord til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud: Hver Flaske skal fyldes med Viin, og de skulle sige til dig: Mon vi ikke vist vide det, at hver Flaske skal fyldes med Viin?
13 Og du skal sige til dem: Saa sagde Herren: See, jeg fylder alle dette Lands Indbyggere, baade Kongerne af David, som sidde paa hans Throne, og Præsterne og Propheterne og alle Indbyggere i Jerusalem med Drukkenskab.
7 Og man skal ikke dele (Brød) iblandt dem over Sorrig, til at trøste Nogen over en Død, og ikke give dem at drikke af Trøstens Bæger, (hver) over sin Fader og over sin Moder.
8 Og du skal ikke gaae ind i Gjestebuds Huus til at sidde hos dem, til at æde og til at drikke.
23 Og Jehu gik ind, og Jonadab, Rechabs Søn, i Baals Huus, og han sagde til Baals Tjenere: Randsager og seer til, at her er ikke (nogen) af Herrens Tjenere iblandt eder, men alene Baals Tjenere.
14 Hun skal ikke æde af Noget, som kommer af Vinens Viinstok, og ikke drikke Viin eller stærk Drik, og intet Ureent æde; alt det, som jeg haver budet hende, skal hun holde.
28 Og det skal skee, naar de vægre sig ved at tage Bægeret af din Haand til at drikke, da skal du sige til dem: Saa sagde den Herre Zebaoth: I skulle dog drikke.
4 Saa hørte ikke Johanan, Kareachs Søn, og alle Høvedsmændene for Hærene og alt Folket Herrens Røst, at blive i Judæ Land.
13 Og disse ere Læderflasker til Viin, som vi fyldte, (der de vare) nye, see, de ere og sønderrevne; og disse vore Klæder og vore Skoe ere blevne gamle for denne saare lange Veis Skyld.
10 og vi have ikke hørt paa Herrens vor Guds Røst, til at vandre i hans Love, som han lod give for vort Ansigt formedelst sine Tjenere, Propheterne.
34 Og vore Konger, vore Fyrster, vore Præster og vore Fædre have ikke gjort (efter) din Lov, ikke heller givet Agt paa dine Bud og dine Vidnesbyrd, som du lod vidne for dem.
4 Saa Kjære, forvar dig nu, at du ikke drikker Viin eller stærk Drik, og at du ikke æder noget Ureent.
5 Vaagner op, I Drukne! og græder, og hyler, alle I, som drikke Viin! for Mosten, thi den er afskaaren fra eders Mund.
29 Det være langt fra os at være gjenstridige mod Herren og at vende os idag tilbage fra (at vandre) efter Herren, til at bygge et Alter til Brændoffer, til Madoffer og til Slagtoffer, foruden Herrens vor Guds Alter, som er foran hans Tabernakel.
8 Og man drak efter Loven, der nødte ikke Nogen (den Anden); thi saa havde Kongen befalet alle de Store i sit Huus at gjøre efter Enhvers (frie) Villie.
7 Men han sagde til mig: See, du skal vorde frugtsommelig og føde en Søn; saa skal du nu ikke drikke Viin eller stærk Drik, og ikke æde noget Ureent; thi Drengen skal være en Guds Nasiræer fra (Moders) Liv af indtil sin Dødsdag.
6 Og vi hørte ikke dine Tjenere, Propheterne, som talede i dit Navn til vore Konger, vore Fyrster og vore Fædre, og til alt Folket i Landet.
6 Hvad enten det er godt eller ondt, da ville vi høre Herrens vor Guds Røst, til hvem vi sende dig, paa det at det maa gaae os vel, dersom vi høre Herrens vor Guds Røst.
31 See ikke til Vinen, naar den er rød, naar den fremviser sin Farve, i Bægeret, naar den retteligen bevæges.
11 Vee dem, som staae aarle op om Morgenen og jage efter stærk Drik, som tøve (længe), til Tusmørket, at Viin maa brænde dem!
11 Horeri og Viin og Most borttage Hjertet.
5 at han ikke maaskee skulde drikke og glemme det, som er beskikket, og forandre alle elendige Folks Sag.