Jeremia 50:5
De skulle spørge efter Zion, paa Veiene ere deres Ansigter (vendte) hid; kommer og føier eder til Herren med en evig Pagt, (som) ikke skal glemmes.
De skulle spørge efter Zion, paa Veiene ere deres Ansigter (vendte) hid; kommer og føier eder til Herren med en evig Pagt, (som) ikke skal glemmes.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 I de samme Dage og paa den samme Tid, siger Herren, skulle Israels Børn komme, de og Judæ Børn tillige; de skulle gaae frem og græde og søge Herren deres Gud.
6 Mit Folk var fortabte Faar, deres Hyrder havde forført dem, de havde afvendt dem (til at gaae) paa Bjergene; de gik fra Bjergene paa Høiene, de glemte deres Leie.
16 Og det skal skee, naar I ere blevne mange, og ere blevne frugtbare i Landet i de samme Dage, siger Herren, (da) skulle de ikke sige ydermere: Herrens Pagtes Ark, og den skal ikke (mere) opkomme i (Nogens) Hjerte; og de skulle ikke (mere) komme den ihu og ikke søge den, ja, det skal ikke skee ydermere.
17 Paa den samme Tid skulle de kalde Jerusalem Herrens Throne, og alle Hedningerne skulle forsamles til den for Herrens Navns Skyld i Jerusalem, og de skulle ikke ydermere vandre efter deres onde Hjertes Stivhed.
18 I de samme Dage skal Judæ Huus gaae til Israels Huus, og de skulle komme tilhobe fra et Land af Norden til Landet, som jeg gav eders Fædre til Arv.
2 Og mange Hedninger skulle gaae og sige: Kommer og lader os gaae op til Herrens Bjerg og til Jakobs Guds Huus, at han maa lære os om sine Veie, og vi maae vandre paa hans Stier; thi af Zion skal udgaae en Lov, og Herrens Ord af Jerusalem.
3 Og mange Folk skulle gaae og sige: Kommer, og lader os gaae op til Herrens Bjerg, til Jakobs Guds Huus, at han maa lære os om sine Veie, og vi maae vandre paa hans Stier; thi af Zion skal udgaae en Lov, og Herrens Ord af Jerusalem.
6 Thi der er en Dag, (da) Vogtere skulle raabe paa Ephraims Bjerg: Staaer op og lader os gaae op til Zion, til Herren vor Gud.
6 Da skulle de gaae med deres Faar og med deres Øxne at søge Herren, og ikke finde ham; han haver draget sig fra dem.
21 Og den ene (Stads) Indbyggere skulle gaae til den anden og sige: Lader os gaae for at bede ydmygeligen for Herrens Ansigt og at søge den Herre Zebaoth; jeg vil gaae, jeg ogsaa.
22 Og mange Folk skulle komme, og mægtige Hedninger, for at søge den Herre Zebaoth i Jerusalem og at bede ydmygeligen for Herrens Ansigt.
31 See, de Dage komme, siger Herren, at jeg vil gjøre med Israels Huus og med Judæ Huus en ny Pagt;
17 for den Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den Hevngjerriges Skyld.
11 Saa skulle Herrens Forløste vende om og komme til Zion med Frydesang, og evig Glæde skal være paa deres Hoved; de skulle bekomme Fryd og Glæde, (men) Sorg og Suk skal flye (fra dem).
10 Og Herrens Forløste skulle komme tilbage og komme til Zion med Frydesang, og evig Glæde (skal være) over deres Hoved; Fryd og Glæde skulle de bekomme, og Sorrig og Suk skulle flye (fra dem).
2 endskjøndt de søge mig dagligen og have Lyst til at vide mine Veie; ligesom et Folk, der haver gjort Retfærdighed og ikke forladt sin Guds Ret, spørge de mig om retfærdige Domme, de have Lyst at komme nær til Gud:
14 Omvender eder, I forvendte Børn! siger Herren, thi jeg, jeg haver været eders Huusbonde, og jeg vil antage eder (igjen), Een af en Stad, og To af en Slægt, og jeg vil føre eder til Zion.
21 Der er hørt en Røst paa de høie Steder, Israels Børns ydmyge Begjæringers Graad; thi de have forvendt deres Vei, de have forglemt Herren deres Gud.
22 Saa vender om, I forvendte Børn! jeg vil læge eders Afvendelser. See, vi, vi komme til dig, du er Herren vor Gud.
14 Men Zion sagde: Herren haver forladt mig, og Herren haver glemt mig.
12 Og de kom i Pagten, at søge Herren, deres Fædres Gud, i deres ganske Hjerte og i deres ganske Sjæl.
16 Og det skal skee, om de lære mit Folks Veie, til at sværge ved mit Navn: (Saa vist som) Herren lever! ligesom de lærte mit Folk til at sværge ved Baal, da skulle de bygges midt iblandt mit Folk.
5 Samler mig mine Hellige, som gjøre min Pagt med Offer.
31 O Slægt! seer (dog og mærker) Herrens Ord; er jeg bleven Israel til en Ørk eller til et meget mørkt Land? hvorfor sagde (da) mit Folk: Vi herske, vi ville ikke ydermere komme til dig?
32 Mon en Jomfru glemmer sin Prydelse, (eller) en Brud sine Hovedbaand? og mit Folk haver glemt mig utallige Dage.
10 Op! op! flyer dog fra Nordenland, siger Herren; thi jeg haver udbredt eder efter de fire Veir under Himmelen, siger Herren.
11 Op! Zion, red dig, du, som boer hos Babels Datter.
12 Og de skulle komme og synge med Fryd paa Zions Høie, og fare til Herrens Gode, til Korn og til Most og til Olie, og til unge Faar og Øxne, og deres Sjæl skal være som en vandrig Have, og de skulle ikke herefter bedrøves ydermere.
10 De have vendt om til deres de første Fædres Misgjerninger, som vægrede sig for at adlyde mine Ord, og de gik efter andre Guder for at tjene dem; Israels Huus og Judæ Huus have gjort min Pagt til Intet, som jeg gjorde med deres Fædre.
5 (I af) Jakobs Huus! kommer og lader os vandre i Herrens Lys.
8 (Her er) dine Vægteres Røst, de opløfte deres Røst, de skulle synge (med Fryd) tilhobe; thi de skulle see det skinbarligen, naar Herren omvender Zion.
5 Hvorfor er dette Folk i Jerusalem (saa) afvendt med en evig Afvendelse? de holde fast ved Svig og vægre sig for at vende om.
11 Thi ligesom Bæltet hænger ved en Mands Lænder, saa lod jeg alt Israels Huus og alt Judæ Huus hænge ved mig, sagde Herren, at være mig til et Folk og til et Navn og til Lov og til Ære; men de hørte ikke.
33 men denne skal være Pagten, som jeg vil gjøre med Israels Huus efter de samme Dage, siger Herren: Jeg giver min Lov inden i dem, og skriver den i deres Hjerte, og jeg vil være deres Gud, og de, de skulle være mit Folk.
34 Og de skulle ikke lære ydermere, Nogen sin Næste, eller Nogen sin Broder, sigende: Kjender Herren; thi de skulle alle kjende mig, baade deres Smaae og deres Store, siger Herren; thi jeg vil forlade deres Ondskab, og ikke ydermere komme deres Synd ihu.
40 Og jeg vil lægge paa eder evig Forhaanelse og evig Forsmædelse, som ikke skal glemmes.
20 Hvorfor vil du glemme os evindeligen, forlade os (saa) lang en Tid?
21 Herre! omvend os til dig, at vi maae omvendes, forny vore Dage (som) af gammel Tid!
20 Og der skal komme en Gjenløser til Zion og til dem, som omvende sig fra Overtrædelse i Jakob, siger Herren.
4 Thi saa sagde Herren til Israels Huus: Søger mig, saa skulle I leve.
10 Saa sagde Herren om dette Folk: Saaledes have de elsket at vanke ustadigt omkring, de holdt ikke deres Fødder tilbage; derfor haver Herren ikke Behagelighed til dem, (men) skal nu komme deres Misgjerning ihu og hjemsøge deres Synder.
26 Og jeg vil gjøre Fredspagt med dem, det skal være dem en evig Pagt; og jeg vil sætte dem og formere dem, og sætte min Helligdom midt iblandt dem evindeligen.
5 Thi alle Folk vandre, hver i sin Guds Navn; men vi, vi skulle vandre i Herrens vor Guds Navn evindelig og altid.
10 Og det skal skee, naar du har forkyndt dette Folk alle disse Ord, og de sige til dig: Hvorfor taler Herren al denne store Ulykke over os? og hvilken er vor Misgjerning, og hvad er vor Synd, som vi have syndet med for Herren vor Gud?
60 Dog, jeg vil ihukomme min Pagt med dig i din Ungdoms Dage, og oprette dig en evig Pagt.
6 Og Herren sagde til mig: Udraab alle disse Ord i Judæ Stæder og paa Gaderne i Jerusalem, sigende: Hører denne Pagtes Ord og gjører derefter!
20 Kundgjører dette i Jakobs Huus, og lader det høres i Juda, saa der siges:
25 Da skal man sige: Fordi at de have forladt Herrens, deres Fædres Guds, Pagt, som han gjorde med dem, der han udførte dem af Ægypti Land,
20 I de samme Dage og paa den samme Tid, siger Herren, skal Israels Misgjerning søges og ikke (være mere), og Judæ Synder (søges) og ikke findes; thi jeg vil tilgive den, som jeg lader overblive.
9 Og jeg vil saae dem iblandt Folkene, og de skulle ihukomme mig i de langt fraliggende Steder, og de skulle leve med deres Børn og komme tilbage.