Johannes 10:9
Jeg er Døren; dersom Nogen gaaer ind ved mig, han skal blive salig, og han skal gaae ind og gaae ud, og finde Føde.
Jeg er Døren; dersom Nogen gaaer ind ved mig, han skal blive salig, og han skal gaae ind og gaae ud, og finde Føde.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Sandelig, sandelig siger jeg eder: Hvo, som ikke gaaer ind ad Døren i Faarestien, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver.
2Men den, som gaaer ind ad Døren, er Faarenes Hyrde.
3For denne lader Dørvogteren op, og Faarene høre hans Røst; og han kalder sine egne Faar ved Navn og fører dem ud.
4Og naar han haver uddrevet sine egne Faar, gaaer han foran dem; og Faarene følge ham, fordi de kjende hans Røst.
5Men en Fremmed ville de ikke følge, men flye fra ham, fordi de ikke kjende de Fremmedes Røst.
7Derfor sagde Jesus atter til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Jeg er Faarenes Dør.
8Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Faarene hørte dem ikke.
10Tyven kommer ikke uden for at stjæle og myrde og ødelægge; jeg er kommen, at de skulle have Liv, og have overflødigt.
11Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene.
12Men Leiesvenden og den, som ikke er Hyrde, hvem Faarene ikke tilhøre, seer Ulven komme, og forlader Faarene og flyer; og Ulven røver dem og adspreder Faarene.
13Men Leiesvenden flyer, fordi han er en Leiesvend, og haver ikke Omsorg for Faarene.
14Jeg er den gode Hyrde, og jeg kjender Mine og kjendes af Mine.
15Ligesom Faderen kjender mig, kjender jeg og Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Faarene.
16Og jeg haver andre Faar, som ikke ere af denne Sti; dem bør det mig og at føre did, og de skulle høre min Røst, og der skal blive een Hjord, een Hyrde.
17Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til, paa det at jeg skal tage det igjen.
6Jesus siger til ham: Jeg er Veien og Sandheden og Livet; der kommer Ingen til Faderen, uden ved mig.
27Mine Faar høre min Røst, og jeg kjender dem, og de følge mig;
28og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle slet ikke fortabes evindelig, og Ingen skal rive dem af min Haand.
29Min Fader, som haver givet mig dem, er større end Alle; og Ingen kan rive dem af min Faders Haand.
19Lader Retfærdigheds Porte op for mig; jeg vil gaae ind ad dem, jeg vil takke Herren.
20Denne er Herrens Port; de Retfærdige skulle gaae ind ad den.
24Stræber alvorligen at indgaae igjennem den snevre Port; thi Mange, siger jeg eder, skulle søge at komme ind, og skulle ikke kunne.
25Derefter, naar Huusbonden er opstanden og haver tillukket Døren, skulle I komme til at staae udenfor, og banke paa Døren og sige: Herre, Herre, lad op for os! og han skal svare og sige til eder: Jeg kjender eder ikke, hvorfra I ere.
12Da talede Jesus atter til dem og sagde: Jeg er det Verdens Lys; hvo, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have det Livsens Lys.
13Gaaer ind ad den snevre Port; thi den Port er vid og den Vei er bred, som fører hen til Fordærvelse, og de ere mange, som gaae ind igjennem den.
14Thi den Port er snever og den Vei er trang, som fører hen til Livet, og de ere faa, som finde den.
20See, jeg staaer for Døren, og banker; dersom Nogen hører min Røst og oplader Døren, til ham vil jeg gaae ind og holde Nadvere med ham, og han med mig.
1Davids Psalme. Herren er min Hyrde, mig skal ikke fattes.
2Han lader mig ligge i grønne Græsgange, han leder mig (sagteligen) til de stille (rindende) Vande.
2Og Herren sagde til mig: Denne Port skal være tillukket, den skal ikke oplades, og ingen Mand skal gaae igjennem den, thi Herren, Israels Gud, er gaaet derigjennem, og den skal være tillukket.
22derfor vil jeg frelse mine Faar, og de skulle ikke ydermere være til Rov, og jeg vil dømme imellem Lam og imellem Lam.
9I Porte, opløfter eders Overdele, ja opløfter eder, I Verdens Døre, at Ærens Konge maa komme ind.
35Men Jesus sagde til dem: Jeg er det Livsens Brød; hvo, som kommer til mig, skal ikke hungre, og hvo, som troer paa mig, skal aldrig tørste.
11Thi Menneskens Søn er kommen for at frelse det, som var fortabt.
12Hvad tykkes eder? Om et Menneske havde hundrede Faar, og eet af dem foer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve, og gaaer paa Bjergene og leder efter det, som var faret vild?
13Og hænder det sig, at han finder det, sandelig siger jeg eder, at han glæder sig over det mere end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke fore vild.
10thi Menneskens Søn er kommen for at søge og frelse det Fortabte.
47Sandelig, sandelig siger jeg eder: Hvo, som troer paa mig, haver et evigt Liv.
48Jeg er det Livsens Brød.
28Jeg udgik fra Faderen og kom til Verden; jeg forlader Verden igjen og gaaer til Faderen.
4Hvilket Menneske af eder, som haver hundrede Faar og haver tabt eet af dem, forlader ei de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og gaaer bort efter det tabte, indtil han finder det?
25Jesus sagde til hende: Jeg er Opstandelsen og Livet; hvo, som troer paa mig, om han end døer, skal han dog leve;
24Sandelig, sandelig siger jeg eder: Hvo, som hører mit Ord og troer den, som mig udsendte, haver et evigt Liv og kommer ikke til Dommen, men er gaaet over fra Døden til Livet.
10Men der de gik bort at kjøbe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Bryllup; og Døren blev tillukt.
7I Porte, opløfter eders Overdele, ja opløfter eder, I Verdens Døre, at Ærens Konge maa komme ind.
2Oplader Portene, at der maa indgaae et retfærdigt Folk, som bevarer (megen) Troskab.
37Alt, hvad min Fader giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, skal jeg ingenlunde støde ud.
20Paa den Dag skulle I kjende, at jeg er i min Fader, og I udi mig, og jeg i eder.
8Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! bryd dog ind igjennem Væggen; og jeg brød ind igjennem Væggen, og see, (der var) en Dør.
8Jesus svarede: Jeg sagde eder, at det er mig; dersom I da lede efter mig, saa lader disse gaae;