Jona 3:7

Original Norsk Bibel 1866

Og han lod udraabe og sige i Ninive efter Kongens og hans store (Mænds) Befaling, sigende: Hverken Menneske eller Dyr, hverken Øxne eller Faar skulle smage Noget, de skulle ei fødes og ei drikke Vand.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Krøn 20:3 : 3 Og Josaphat frygtede og stillede sit Ansigt til at søge Herren, og lod udraabe en Faste over al Juda.
  • Esra 8:21 : 21 Og jeg lod der udraabe en Faste ved den Flod Ahava at ydmyge os for vor Guds Ansigt, for at søge en ret Vei af ham for os og vore smaae Børn og alt Vort Gods.
  • Joel 1:18 : 18 Hvor sukker Qvæget! Øxnenes Hjorde ere forvildede, thi de have ingen Føde, (ja) Faarehjordene ere ogsaa ødelagte.
  • Joel 2:15-16 : 15 Blæser i Trompeten udi Zion; helliger en Faste, udraaber en Forbudsdag. 16 Samler Folket, helliger en Forsamling, sanker Gamle, samler spæde Børn og den, som dier Brysterne; en Brudgom gaae ud af sit Kammer, og en Brud af sit Brudehuus.
  • Jona 3:5 : 5 Da troede Folket i Ninive paa Gud, og de lode udraabe en Faste og klædte sig med Sække, baade deres Store og deres Smaae.
  • Rom 8:20-22 : 20 thi Skabningen er Forfængeligheden underlagt, — ikke med sin Villie, men ved ham, som lagde den derunder; — 21 dog med det Haab, at Skabningen skal og selv blive frigjort fra Forkrænkelighedens Trældom til Guds Børns Herligheds Frihed. 22 Thi vi vide, at hele Skabningen tilsammen sukker og er tilsammen i Smerte indtil nu.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    8 Men de skulle bedækkes med Sække, baade Mennesker og Dyr, og raabe til Gud stærkeligen, og de skulle omvende sig, hver fra sin onde Vei, og fra Vold, som er i deres Hænder.

    9 Hvo veed? Gud maatte vende om og angre det, og vende om fra sin grumme Vrede, at vi ikke forgaae.

  • 81%

    1 Og Herrens Ord skede anden Gang til Jonas, sigende:

    2 Gjør dig rede, gak til Ninive, den store Stad, og raab for den den Prædiken, som jeg taler til dig.

    3 Og Jonas gjorde sig rede og gik til Ninive efter Herrens Ord; og Ninive var en stor Stad for Gud, tre Dages Reise.

    4 Og Jonas begyndte at gaae ind i Staden een Dags Reise, og raabte og sagde: Der ere endnu fyrretyve Dage, saa skal Ninive omkastes.

    5 Da troede Folket i Ninive paa Gud, og de lode udraabe en Faste og klædte sig med Sække, baade deres Store og deres Smaae.

    6 Der den Sag kom for Kongen af Ninive, da stod han op fra sin Throne, og aflagde sin herlige Kappe af sig, og bedækkede sig med en Sæk, og sad i Asken.

  • Nah 3:6-8
    3 vers
    72%

    6 Og jeg vil kaste Vederstyggeligheder paa dig og gjøre, at du skal ringeagtes, og sætte dig som et Speil.

    7 Og det skal skee, at Alle, som see dig, skulle flye bort fra dig og sige: Ninive er forstyrret, hvo vil have Medynk med den? hvorfra skal jeg opsøge dig Trøstere?

    8 Mon du være bedre end No, den folkerige (Stad), som laae imellem Floderne, som havde Vand trindt omkring, hvis Værn var Havet, dens Muur var af Havet?

  • 72%

    10 Og Herren sagde: Du, du ynkes over det Kikajon, som du haver ikke arbeidet paa, og ei kommet det til at voxe, hvilket blev til paa een Nat, og blev fordærvet paa een Nat.

    11 Og jeg, jeg skulde ikke ynkes over Ninive, den store Stad, i hvilken ere mange flere end tolv Gange ti tusinde Mennesker, som ikke vide (Forskjel) imellem deres høire og deres venstre Haand, og mange Dyr!

  • 71%

    1 Og Herrens Ord skede til Jonas, Amithai Søn, sigende:

    2 Gjør dig rede, gak til Ninive, den store Stad, og raab over den; thi deres Ondskab er opkommen for mit Ansigt.

  • 8 Og det er beskikket, at hun skal (vist) blottes, hun skal (vist) bortføres, og hendes Piger skulle føre (hende og kurre) som med Duers Lyd, og slaae sig paa deres Hjerte.

  • 15 Om jeg skulde lade onde Dyr gaae igjennem Landet, som skulde berøve (Folk) deres Børn, og det blev (aldeles øde), at Ingen kunde gaae (der) igjennem for Dyrenes Skyld,

  • 7 Da kom samme Landshøvdinger og Statholdere i Hobetal til Kongen, og de sagde saa til ham: Kong Darius leve evindeligen!

  • 68%

    13 Han skal og udrække sin Haand imod Norden, og fordærve Assyrien, og gjøre Ninive aldeles øde, tør som en Ørk.

    14 Og Hjorde skulle ligge midt derudi, (ja) alle (Slags vilde) Dyr iblandt Hedningerne; baade Rørdrummen og Pindsvinet skulle blive om Natten paa dens Knappe; (deres) Lyd skal synge i Vinduet, Ødelæggelse (skal være) paa Dørtærskelen, thi (dens) Cedertræ er blottet.

  • 9 Thi det er mig saa budet ved Herrens Ord og sagt: Du skal ikke æde Brød og ei drikke Vand, og du skal ikke vende tilbage ad den Vei, som du har gaaet.

  • 3 Derfor skal Landet sørge, og hver skal vansmægte, som boer deri, med (vilde) Dyr paa Marken og med Fuglene under Himmelen, og selv Fiskene i Havet skulle bortsamles.

  • 67%

    14 Da raabte de til Herren og sagde: Ak Herre! lad os ikke omkomme for denne Mands Sjæls Skyld, og læg ikke uskyldigt Blod paa os! thi du, Herre! haver gjort, saasom dig behagede.

    15 Og de optoge Jonas og kastede ham i Havet; da stod Havet stille fra sin heftige Brusen.

    16 Og Mændene frygtede Herren ganske meget, og offrede Herren Slagtoffer og lovede Løfter.

  • 67%

    13 Binder (Sæk) om (eder) og græder, I Præster! hyler, I Altertjenere! gaaer ind, I min Guds Tjenere! bliver om Natten i Sække; thi Madoffer og Drikoffer holdes tilbage fra eders Guds Huus.

    14 Helliger en Faste, udraaber en Forbudsdag, samler de Ældste, (ja) alle Landets Indbyggere til Herrens eders Guds Huus, og raaber til Herren.

  • 32 Og man skal udstøde dig fra Folk, og din Bolig skal være hos Dyrene paa Marken, man skal lade dig smage Urter som Øxne, og syv Tider skulle omskiftes over dig, indtil du kjender, at den Høieste haver Magt over Menneskenes Rige, og giver det til hvem han vil.

  • 19 Eller (om) jeg sendte Pestilentse i det samme Land, og udøste min Grumhed over det med Blod til at udrydde deraf Mennesker og Fæ,

  • 12 Da kom disse Mænd i Hobetal og fandt Daniel, som begjærede og bad om Naade for sin Gud.

  • 8 Og det skal skee, at det Folk og det Rige, som ikke vil tjene ham, Nebucadnezar, Kongen af Babel, og som ikke vil give sin Hals under Kongen af Babels Aag, det samme Folk vil jeg hjemsøge med Sværdet og med Hungeren og med Pestilentsen, siger Herren, indtil at jeg faaer fortæret dem ved hans Haand.

  • 3 Og i alle (og) ethvert Landskab (og) Sted, hvor Kongens Ord og hans Lov ankom, var der en stor Sorrig iblandt Jøderne, og Faste og Graad og Hylen; Mange laae i Sæk og Aske.

  • 3 Thi et Folk af Norden er draget op over den; det skal gjøre dens Land (aldeles) øde, og Ingen skal være, som boer deri, baade Mennesker og Fæ ere flygtede, ere bortgangne.

  • 3 (Da) angrede dette Herren; det skal ikke skee, sagde Herren.

  • 23 Alt det, (som er) efter Guds Befaling af Himmelen, skal gjøres med Flid til Himmelens Guds Huus, at der ikke skal være en Vrede over Kongens og hans Børns Rige.

  • 17 Thi saa siger Herren: I skulle ikke see Veir, ikke heller see Regn, alligevel skal denne Dal blive fuld af Vand, at I skulle drikke, baade I og eders Fæ og eders Bæster.

  • 12 Nu derfor siger Herren ogsaa: Vender om til mig i eders ganske Hjerte, og med Faste og med Graad og med Hylen.

  • 25 Nemlig, man skal støde dig ud fra Folk, og din Bolig skal være hos Dyrene paa Marken, og man skal lade dig smage Urter som Øxne, og væde dig med Himmelens Dug, og syv Tider skulle omskiftes over dig, indtil du kjender, at den Høieste haver Magt over Menneskenes Rige, og giver det til den, han vil.

  • 10 Jeg maa opløfte (Røsten med) Graad og Klage paa Bjergene, og (med) Klagemaal paa Græsgangene i Ørken; thi de ere forbrændte, saa der gaaer Ingen igjennem, og man hører ikke Lyd af Fæ; baade Himmelens Fugle og Dyr, de ere bortfløine, de ere bortgangne.

  • 33 Og dette Folks Kroppe skulle være Himmelens Fugle og Dyr paa Jorden til Spise, og der skal Ingen forfærde dem.

  • 10 Men jeg, jeg vil med Taksigelses Røst offre til dig, jeg vil betale det, jeg haver lovet; Salighed (hører) Herren til.

  • 3 Jeg aad ingen nydelig Mad, og der kom ikke Kjød eller Viin i min Mund, og jeg salvede mig aldeles ikke, indtil tre ganske Uger bleve fuldendte.

  • 9 Og hun skrev i Brevene og sagde: Lader udraabe en Faste og sætter Naboth øverst iblandt Folket.

  • 16 Hans Hjerte skal forandres (og) ikke (være som) et Menneskes, og et Dyrs Hjerte skal gives ham, og syv Tider skulle omskiftes over ham.

  • 9 Og jeg sagde: Jeg vil ikke føde eder; hvad som døer, maa døe, og hvad som udslettes, maa udslettes, og de Overblevne skulle æde, den Ene den Andens Kjød.

  • 8 Ombinder derfor Sække, græder og hyler; thi Herrens grumme Vrede er ikke vendt tilbage fra os.

  • 47 til at gjøre Forskjel imellem det Urene og det Rene, og imellem det levende Dyr, som maa ædes, og det levende Dyr, som ikke maa ædes.

  • 27 Og det skede, der Achab hørte disse Ord, da sønderrev han sine Klæder og lagde en Sæk paa sit Kjød og fastede, og han laae i Sækken og gik sagteligen.

  • 8 Af reent Qvæg og af det Qvæg, som ikke er reent, og af Fuglene og af alt det, som kryber paa Jorden,