Josva 1:17
I alle Ting, ligesom vi hørte Mose, saaledes ville vi og høre dig; kun at Herren din Gud vil være med dig, ligesom han var med Mose.
I alle Ting, ligesom vi hørte Mose, saaledes ville vi og høre dig; kun at Herren din Gud vil være med dig, ligesom han var med Mose.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16Og de svarede Josva og sagde: Vi ville gjøre alt det, som du haver budet os, og vi ville gaae til Alt, hvortil du vil sende os.
18Hver den, som er din Mund gjenstridig og ikke hører dine Ord i alt det, du byder ham, han skal døe; vær ikkun frimodig og stærk.
2Og han sagde til dem: I have holdt alt det, som Mose, Herrens Tjener, bød eder; og I have hørt min Røst i alt det, som jeg har budet eder.
3Og Mose kom og fortalte Folket alle Herrens Ord og alle Domme; da svarede alt Folket med een Røst og sagde: Vi ville gjøre efter alle de Ord, som Herren haver sagt.
24Og Folket sagde til Josva: Vi ville tjene Herren vor Gud, og vi ville høre hans Røst.
5Ingen Mand skal bestaae for dit Ansigt alle dit Livs Dage; ligesom jeg var med Mose, vil jeg være med dig, jeg vil ikke slippe dig og ei forlade dig.
6Vær frimodig og vær stærk; thi du skal dele Landet til Arv iblandt dette Folk, hvilket jeg svoer deres Fædre at give dem.
7Alene vær saare frimodig og stærk, at du tager vare paa at gjøre efter al den Lov, som Mose, min Tjener, bød dig, vig ikke fra den til høire eller venstre Side, at du kan faae Forstand paa al den Vei, som du skal vandre paa.
27Gak du nær til, og hør alt det, som Herren vor Gud vil tale; og du skal tale til os alt det, som Herren vor Gud vil tale til dig, og vi ville høre, og gjøre det.
6Værer frimodige og værer stærke, frygter ikke og forfærdes ikke for deres Ansigt; thi Herren din Gud, han er den, som vandrer med dig, han slipper dig ikke og forlader dig ikke.
7Og Mose kaldte ad Josva og sagde til ham for al Israels Øine: Vær frimodig og vær stærk, thi du, du skal indgaae med dette Folk i det Land, som Herren svoer deres Fædre at give dem; og du, du skal dele det til Arv imellem dem.
8Og Herren, han, som gaaer for dit Ansigt, skal være med dig, han skal ikke slippe dig og ikke forlade dig; frygt ikke og ræddes ikke.
8Da svarede alt Folket tillige og sagde: Alt det, som Herren haver sagt, ville vi gjøre; og Mose førte igjen Folkets Ord for Herren.
32Og naar du gaaer med os, da skal det skee, at det samme Gode, hvorudi Herren vil gjøre vel imod os, (deri) ville vi gjøre vel imod dig.
5Aleneste holder (det) saare (flitteligen) at gjøre det Bud og Loven, som Mose, Herrens Tjener, bød eder, at elske Herren eders Gud, og at vandre i alle hans Veie, og at holde hans Bud, og at hænge ved ham, og at tjene ham i eders ganske Hjerte og i eders ganske Sjæl.
23Og han bød Josva, Nuns Søn, og sagde: Vær frimodig og vær stærk, thi du, du skal føre Israels Børn ind i det Land, som jeg haver svoret dem; og jeg, jeg vil være med dig.
9Haver jeg ikke befalet dig: Vær frimodig og stærk, forfærdes ikke og ræddes ikke; thi. Herren din Gud er med dig paa al (den Vei), som du skal vandre paa.
10Da bød Josva, Folkets Fogeder og sagde:
10Og du skal høre Herrens din Guds Røst, og gjøre efter hans Bud og hans Skikke, hvilke jeg byder dig idag.
57Herren vor Gud være med os, saasom han har været med vore Fædre! han forlade os ikke og overgive os ikke!
58at han vil bøie vort Hjerte til sig, at vi maae vandre i alle hans Veie, og holde hans Bud og hans Skikke og hans Rette, som han haver budet vore Fædre,
11Og Mose gjorde det; ligesom Herren befoel ham, saaledes gjorde han.
7Og Herren sagde til Josva: Paa denne Dag vil jeg begynde at gjøre dig stor for al Israels Øine, at de skulle vide, at ligesom jeg var med Mose, (saa) vil jeg (og) være med dig.
24Og de svarede Josva og sagde: Fordi det blev dine Tjenere vist tilkjendegivet, hvad Herren din Gud bød Mose, sin Tjener, at han vilde give eder alt Landet og ødelægge alle Landets Indbyggere for eders Ansigt; og vi frygtede saare for vort Liv for eders Ansigt, og have gjort denne Gjerning.
25Men nu, see vi ere i din Haand; som det er godt, og som det er ret for dine Øine at gjøre os, det gjør.
22Og Mose gjorde, saasom Herren havde befalet ham; og han tog Josva og stillede ham for Eleasars, Præstens, Ansigt, og for den ganske Menigheds Ansigt.
5kun at du hører Herrens din Guds Røst, at tage vare paa at gjøre alle disse Bud, som jeg byder dig idag.
1Og Mose og de Ældste af Israel bød Folket og sagde: Hold alt det Bud, som jeg byder eder idag.
9Og Josva, Nuns Søn, blev fyldt med Viisdoms Aand, thi Mose havde lagt sine Hænder paa ham; og Israels Børn hørte ham og gjorde, saasom Herren havde befalet Mose.
23Dersom du vil gjøre dette Stykke, og Gud befaler dig det, da formaaer du at staae ved Magt, og alt dette Folk skal ogsaa komme med Fred til sit Sted.
7Og han tog Pagtens Bog og læste for Folkets Øren, og de sagde: Vi ville gjøre alt det, som Herren haver sagt, og være lydige.
20Og Mose sagde til dem: Dersom I ville gjøre denne Gjerning, dersom I ville bevæbne eder til Strid for Herrens Ansigt,
15Og Herren sagde til Josva, sigende:
18Og Herren haver uddrevet alle Folkene, endog Amoriten, som boede i Landet, fra vort Ansigt; vi ville ogsaa tjene Herren, thi han er vor Gud.
35Der var ikke et Ord af alt det, som Mose havde budet, hvilket Josva ei lod udraabe for al Israels Forsamling, endog for Qvinderne og de smaae Børn og den Fremmede, som vandrede midt iblandt dem.
11Og vi have hørt det, og vort Hjerte er mistrøstigt, og intet Mod bestaaer ydermere i Nogen for eders Ansigt; thi Herren eders Gud, han er en Gud i Himmelen oventil og paa Jorden nedentil.
18Da bød jeg eder paa den samme Tid alle de Ord, som I skulle gjøre.
19Saa reiste vi fra Horeb og gik igjennem hele denne store og forfærdelige Ørk, hvilken I saae, paa Veien til det amoritiske Bjerg, saasom Herren vor Gud befoel os; og vi kom til Kades-Barnea.
21Og Folket sagde til Josva: Ingenlunde, men vi ville tjene Herren.
15Ligesom Herren bød Mose, sin Tjener, saa bød Mose Josva, og saa gjorde Josva; han lod ikke fattes Noget af Alt, som Herren havde befalet Mose.
8Men I skulle hænge fast ved Herren eders Gud, saasom I have gjort indtil denne Dag.
13Da skal du være lykkelig, naar du holder og gjør efter de Skikke og Rette, som Herren bød Mose til Israel; vær frimodig og stærk, du skal ikke frygte og ikke ræddes.
4I skulle vandre efter Herren eders Gud, og frygte ham, og holde hans Bud, og høre paa hans Røst, og tjene ham, og hænge ved ham.
1Og det skede efter Mose, Herrens Tjeners, Død, da sagde Herren til Josva, Nuns Søn, som havde tjent Mose, sigende:
21Og jeg befoel Josva paa den samme Tid og sagde: Dine Øine have seet alt det, som Herren eders Gud haver gjort ved disse to Konger; saaledes skal Herren gjøre ved alle de Riger, som du drager over til.