Dommernes bok 3:29
Og de sloge Moabiterne paa den Tid, ved ti tusinde Mænd, hver stærk og hver duelig Mand; og ikke en Mand undkom.
Og de sloge Moabiterne paa den Tid, ved ti tusinde Mænd, hver stærk og hver duelig Mand; og ikke en Mand undkom.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21Og der alle Moabiterne hørte, at Kongerne vare dragne op til at stride imod dem, da bleve de kaldte tilhobe, baade Alle, som ombandt Bæltet, og derover, og de stode ved Landemærket.
22Og der de stode aarle op om Morgenen, og Solen gik op over Vandet, da saae Moabiterne tvært over for, at Vandet var rødt som Blod.
23Og de sagde: Det er Blod, Kongerne ere aldeles ødelagte (af hverandre), og den Ene haver slaget den Anden; og nu, Moab, efter Bytte!
24Og der de kom til Israels Leir, da stod Israel op og slog Moab, og de flyede for deres Ansigt, og de kom ind (i Landet) og sloge Moab.
25Og de nedbrøde Stæderne, og hver kastede sin Steen paa alle gode Stykker (Land) og fyldte dem, og tilstoppede alle Vandkilder og fældede alle gode Træer, indtil (ikkun) Stenene i Kir-Hareseth bleve tilovers af den; og de, som sloge med Slynger, omgave den og sloge den.
26Og Moabs Konge saae, at Krigen var ham for stærk; da tog han syv hundrede Mænd til sig, som uddroge Sværd, for at bryde igjennem til Kongen af Edom, men de kunde ikke.
28Og han sagde til dem: Følger efter mig, thi Herren haver givet eders Fjender, Moabiterne, i eders Haand; og de droge ned efter ham, og indtoge Jordanens Færgesteder for Moab, og lode ingen Mand gaae over.
30Saa bleve Moabiterne ydmygede paa den samme Dag under Israels Haand, og Landet hvilede fiirsindstyve Aar.
7Og de strede imod Midianiterne, saa som Herren havde befalet Mose, og de ihjelsloge alt Mandkjøn.
8Dertil sloge de Midianiternes Konger ihjel, tilligemed deres Ihjelslagne, nemlig Evi og Rekem og Zur og Hur og Reba, fem Midianiternes Konger; og de sloge Bileam, Beors Søn, ihjel med Sværdet.
9Og Israels Børn toge Midianiternes Hustruer og deres smaae Børn fangne; og alle deres Bæster og alt deres Fæ og al deres Formue røvede de.
14Hvorledes sige I: Vi ere Vældige og duelige Krigsmænd?
15Moab er ødelagt, og man er stegen op i dens Stæder, og dens udvalgte unge Karle skulle gaae ned at slagtes, siger Kongen, hvis Navn er Herre Zebaoth.
10Da sendte de derhen af Menigheden tolv tusinde Mænd af Stridsfolkene; og de bøde dem og sagde: Gaaer hen og slaaer Indbyggerne i Jabes i Gilead med skarpe Sværd, samt Hustruerne og de smaae Børn.
11Og denne er den Gjerning, som I skulle gjøre: Alt Mandkjøn og alle Qvinder, som have kjendt Mandkjøns Samqvem, skulle I ødelægge.
44Og der faldt af Benjamin atten tusinde Mænd; alle disse vare stridbare Mænd.
45Da vendte de sig og flyede mod Ørken til den Klippe Rimmon, og de sloge her og der paa de alfare Veie fem tusinde Mænd, og de forfulgte dem indtil Gideom, og de sloge af dem to tusinde Mænd.
46Og alle de, som faldt af Benjamin, vare fem og tyve tusinde Mænd, som uddroge Sværd paa den samme Dag; alle disse vare stridbare Mænd.
3Og Moabiterne gruede saare for Folkets Ansigt, fordi det var meget; og Moabiterne væmmedes ved Israels Børn.
16Og det skede, der alle Krigsmændene havde faaet Ende, saa de vare døde midt udaf Folket,
15Thi det skede, der David var i Edom, der Joab, Stridshøvedsmanden, drog op at begrave de Ihjelslagne, da slog han alt Mandkjønnet i Edom.
16Thi Joab og al Israel bleve der sex Maaneder, indtil han havde udryddet alt Mandkjønnet i Edom.
17Og nu, slaaer alt Mandkjøn ihjel iblandt smaae Børn, og slaaer hver Qvinde ihjel, som haver kjendt Mand, at ligge hos Mandkjøn.
29Vee dig, Moab! du Camos Folk er fortabt; han haver givet sine Sønner, som vare undkomne, og sine Døttre i Fængsel, til Sihon, Amoriternes Konge.
30Og vi have igjennemskudt dem; Hesbon er fortabt indtil Dibon; og vi have lagt (dem) øde indtil Nophah, som (naaer) indtil Medba.
10Men Sebah og Zalmuna vare i Karkor, og deres Leir med dem, ved femten Tusinde, som vare alle de Overblevne af den ganske Leir af de Folk i Øster; men der vare hundrede og tyve tusinde Mænd faldne, som kunde uddrage Sværd.
18Dertilmed er dette en ringe Ting for Herrens Øine; han skal ogsaa give Moab i eders Haand.
19Og I skulle nedslaae alle faste Stæder og alle udvalgte Stæder, og fælde alle gode Træer og tilstoppe alle Vandkilder, og I skulle fordærve alle gode Stykker (Land) med Stene.
23Thi Ammons Børn og Moab stode mod Indbyggerne af Seirs Bjerg at sætte dem i Band og at ødelægge; og der de havde gjort Ende paa Indbyggerne af Seir, hjalp de den Ene den Anden at fordærve (sig selv).
24Der Juda var kommen til Mizpe ved Ørken, da vendte de deres Ansigter til Hoben, og see, de vare (idel) døde Kroppe, som vare faldne paa Jorden, og der var Ingen undkommen.
42Og Moab skal ødelægges, saa at den ikke er et Folk, fordi han ophøiede sig (storligen) imod Herren.
22Thi der faldt mange Ihjelslagne, thi Krigen var af Gud; og de boede i deres Sted, indtil (den Tid,) de bleve bortførte.
2Moabs Priis er ikke ydermere; (hvad) Hesbon (angaaer, saa) tænke de Ondt imod den: Kommer og lader os udrydde den, at (den skal) ikke (være) et Folk; ogsaa du, Madmen! skal udryddes, et Sværd skal fare efter dig.
13Og Herren din Gud skal give den i din Haand, og du skal slaae alt Mandkjøn derudi med skarpe Sværd.
14Og alt Rovet af disse Stæder og Fæet røvede Israels Børn for sig; aleneste alle Menneskene sloge de med skarpe Sværd, indtil de havde ødelagt dem, de lode Intet blive tilovers, (som havde) Aande.
7Og Israels Folk blev der slaget for Davids Tjeneres Ansigt, og der skede et stort Slag paa den samme Dag, (som var) paa tyve Tusinde.
11Og de toge alt Rovet og alt det, der var at tage, af Mennesker og af Dyr.
33Men Herren vor Gud gav ham for vort Ansigt, og vi sloge ham og hans Børn og alt hans Folk.
11Og Amazia blev bestyrket og førte sit Folk ud, og drog i Saltdalen og slog Seirs Børn, ti tusinde.
65Thi Herren havde sagt til dem: De skulle visseligen døe i Ørken; og der blev ingen tilovers af dem, uden Caleb, Jephunne Søn, og Josva, Nuns Søn.
30Og Herren gav ogsaa den i Israels Haand, og dens Konge, og han slog den med skarpe Sværd, og alle Personer, som vare deri, han lod Ingen, som var øvrig, blive tilovers deri; og han gjorde ved dens Konge, ligesom han gjorde ved Kongen af Jericho.
17Og Abia og hans Folk sloge dem med et stort Slag; og der faldt ihjelslagne af Israel fem hundrede tusinde udvalgte Mænd.
9Og Joab overgav Tallet paa Folket, som var talt, til Kongen; og der vare i Israel otte hundrede tusinde stridbare Mænd, som uddroge Sværd, og Judæ Mænd vare fem hundrede tusinde Mænd.
7Der David det hørte, da udsendte han Joab og de Vældiges ganske Hær.