Lukas 2:34
Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: See, denne er sat Mange i Israel til Fald og (til) Opreisning, og til et Tegn, som imodsiges,
Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: See, denne er sat Mange i Israel til Fald og (til) Opreisning, og til et Tegn, som imodsiges,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
35— ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gjennemtrænge — saa at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares.
30thi mine Øine have seet din Frelse,
31hvilken du beredte for alle Folks Aasyn,
32et Lys, til at oplyse Hedningerne, og til en Herlighed for dit Folk Israel.
33Og Joseph og hans Moder forundrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
12Og det skal være eder et Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.
25Og see, der var en Mand i Jerusalem, som hedte Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig, og ventede Israels Trøst, og den Hellig-Aand var over ham.
26Og det var ham forudsagt af den Hellig-Aand, at han skulde ikke see Døden, førend han fik Herrens Salvede at see.
27Og han kom i Templet af Aandens (Drift), og der Forældrene bragte Barnet Jesum ind, for at gjøre for ham, hvad der var Skik efter Loven,
28da tog han ham paa sine Arme, og prisede Gud og sagde:
21Men hun skal føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus; thi han skal frelse sit Folk fra deres Synder.
22Men dette skede altsammen, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Herren ved Propheten, som siger:
23See, en Jomfru skal blive frugtsommelig og føde en Søn, og man skal kalde hans Navn Immanuel, hvilket er udlagt: Gud med os.
16Og de kom hastelig og fandt baade Maria og Joseph, og Barnet liggende i Krybben.
17Men der de havde seet det, lode de dem vide det Ord, som var sagt til dem om dette Barn.
29Men der hun saae ham, forfærdedes hun over hans Tale, og hun tænkte, hvad denne skulde være for en Hilsen.
30Og Engelen sagde til hende: Frygt ikke, Maria! thi du haver fundet Naade hos Gud.
31Og see, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
32Han skal blive stor og kaldes den Høiestes Søn, og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders, Throne.
14Og han skal være til en Helligdom og til en Anstødssteen og til en Forargelses-Klippe for de tvende Israels Huse, til en Snare og til en Strikke for Jerusalems Indbyggere.
15Og Mange af dem skulle støde sig og falde og sønderbrydes, og besnæres og fanges.
20Staa op, og tag Barnet og dets Moder, og drag hen til Israels Land; thi de ere døde, som søgte efter Barnets Liv.
21Men han stod op, og tog Barnet og dets Moder, og kom til Israels Land.
48Og der de saae ham, bleve de forfærdede, og hans Moder sagde til ham: Søn! hvi gjorde du os Saadant? see, din Fader og jeg ledte efter dig med Smerte.
66Og Alle, som hørte det, lagde det paa deres Hjerte og sagde: Hvad mon der skal blive af dette Barn? Og Herrens Haand var med ham.
51Og han gik ned med dem og kom til Nazareth, og var dem underdanig. Og hans Moder bevarede alle disse Ord i sit Hjerte.
14Men han stod op, tog Barnet og dets Moder om Natten, og veg hen til Ægypten.
15Og han blev der, indtil Herodes var død, at det skulde fuldkommes, som var sagt af Herren ved Propheten, som siger: Jeg kaldte min Søn ud af Ægypten.
42og raabte med høi Røst og sagde: Velsignet er du iblandt Qvinderne, og velsignet er dit Livs Frugt!
52Thi nu herefter skulle Fem være splidagtige i eet Huus, Tre imod To, og To imod Tre.
53Faderen skal være splidagtig imod Sønnen og Sønnen imod Faderen; Moderen imod Datteren, og Datteren imod Moderen; Mandens Moder imod hendes Søns Hustru, og Sønnens Hustru imod hendes Mands Moder.
16og omvende mange af Israels Børn til Herren deres Gud.
34Men Maria sagde til Engelen: Hvorledes skal dette gaae til, efterdi jeg, kjender ikke Mand?
35Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Hellig-Aand skal komme over dig, og den Høiestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det Hellige, som fødes af dig, kaldes Guds Søn.
27Men det begav sig, der han sagde disse Ting, opløftede en Qvinde af Folket Røsten og sagde til ham: Saligt er det Liv, som bar dig, og de Bryster, som du diede.
14Derfor skal Herren selv give eder et Tegn: See, en Jomfru er frugtsommelig og føder en Søn, og du skal kalde hans Navn Immanuel.
35Thi jeg er kommen for at gjøre et Menneske tvistigt imod sin Fader, og Datteren imod sin Moder, og Sønnens Hustru imod sin Mands Moder.
23— som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkjøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes Herren helliget, —
45Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, som hende er sagt af Herren.
46Og Maria sagde: Min Sjæl ophøier Herren,
12Men en Broder skal overantvorde den anden til Døden, og Faderen Barnet, og Børn skulle sætte sig op imod Forældre og slaae dem ihjel.
19Men Maria bevarede alle disse Ord og overveiede dem i sit Hjerte.
20Og Hyrderne vendte tilbage, prisede og lovede Gud for alt det, som de havde hørt og seet, saasom der var sagt til dem.
21Og der otte Dage vare fuldkommede, at Barnet skulde omskjæres, blev og hans Navn kaldet Jesus, som det var kaldet af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
48fordi han haver seet til sin Tjenerindes Ringhed. Thi see, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig.
14at det skulde fuldkommes, som er sagt ved Propheten Esaias, som siger:
39Og der de havde fuldkommet alle Ting efter Herrens Lov, droge de til Galilæa igjen, til deres Stad Nazareth.
27til en Jomfru, som var trolovet med en Mand, ved Navn Joseph, af Davids Huus; men Jomfruen hedte Maria.
34Og han saae trindt omkring paa dem, som sadde om ham, og sagde: See, min Moder og mine Brødre.
76Og du, Barnlille! skal kaldes den Høiestes Prophet; thi du skal gaae frem for Herrens Aasyn at berede hans Veie,