Lukas 23:50
Og see, en Mand ved Navn Joseph, som var Raadmand, en god og retfærdig Mand,
Og see, en Mand ved Navn Joseph, som var Raadmand, en god og retfærdig Mand,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
51— denne havde ikke samtykket i deres Raad og Gjerning — fra Jødernes Stad Arimathæa, og han ventede ogsaa selv Guds Rige;
52han gik til Pilatus og begjærede Jesu Legeme.
53Og han tog det ned og svøbte det i et fiint Linklæde, og lagde det i en Grav, som var huggen i en Klippe, hvor ikke endnu Nogen var lagt.
54Og det var Beredelsens Dag, og Sabbaten stundede til.
55Men og Qvinderne, som vare komne med ham fra Galilea, fulgte efter og saae Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
55Men der vare mange Qvinder, som langt fra saae til, hvilke havde fulgt Jesum fra Galilæa og tjent ham.
56Iblandt hvilke vare Maria Magdalena og Maria, Jakobi og Jose Moder, og Zebedæi Sønners Moder.
57Men der det var blevet Aften, kom en rig Mand af Arimathea, ved Navn Joseph, hvilken og selv havde været Jesu Discipel.
58Denne gik til Pilatus og begjærede Jesu Legeme; da befoel Pilatus, at man skulde overantvorde ham Legemet.
59Og Joseph tog Legemet og svøbte det i et reent fiint Linklæde,
60og lagde det i sin nye Grav, hvilken han havde ladet hugge i en Klippe, og væltede en stor Steen for Døren paa Graven, og gik bort.
61Men Maria Magdalena var der, og den anden Maria, hvilke satte sig tvert over for Graven.
42Og der det nu var blevet Aften, — efterdi det var Beredelsens Dag, hvilken er en Forsabbat —
43kom Joseph af Arimathæa, en hæderlig Raadmand, hvilken og ventede Guds Rige; han dristede sig til at gaae ind til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
47Men der Høvedsmanden saae det, som skede, prisede han Gud og sagde: I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.
38Men Joseph af Arimathæa — som var en Jesu Discipel, dog lønligen, af Frygt for Jøderne — bad derefter Pilatus, at han maatte nedtage Jesu Legeme, og Pilatus tilstedede det; da kom han og nedtog Jesu Legeme.
39Men og Nicodemus kom, — han, som tilforn var kommen til Jesum om Natten — og bragte Myrrha og Aloe sammenblandede, henved hundrede Pund.
19Men Joseph, hendes Mand, som var retfærdig, og som ikke offentlig vilde beskjæmme hende, vilde hemmelig skille sig fra hende.
20Men idet han tænkte derpaa, see, da aabenbaredes Herrens Engel for ham i en Drøm og sagde: Joseph, Davids Søn! frygt ikke for at annamme din Hustru Maria; thi det, som er avlet i hende, er af den Hellig-Aand.
49Men alle hans Kyndinge stode langt borte, saa og de Qvinder, som havde fulgt med ham fra Galilea, og saae dette.
45og han kaldte Høvedsmanden og spurgte ham, om han havde været længe død; og der han fik det at vide af Høvedsmanden, skjenkede han Joseph Legemet.
46Og denne kjøbte et fiint Linklæde og tog ham ned og svøbte ham i det fine Linklæde, og lagde ham i en Grav, som var udhuggen i en Klippe, og væltede en Steen for Døren paa Graven.
47Men Maria Magdalena og Maria, Jose (Moder), saae, hvor han blev lagt.
25Og see, der var en Mand i Jerusalem, som hedte Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig, og ventede Israels Trøst, og den Hellig-Aand var over ham.
1Men der var et Menneske af Pharisæerne, som hedte Nicodemus, en Øverste iblandt Jøderne.
23Og Jesus var henved tredive Aar, da han begyndte (at lære), og var, efter hvad man holdt for, Josephs Søn, Eli Søn,
24Matthats Søn, Levi Søn, Melchi Søn, Jannæ Søn, Josephs Søn,
5En god Mand forbarmer sig og udlaaner; han skal komme afsted med sine Sager for Dommen.
2Og Herren var med Joseph, at han blev en lykkelig Mand, og han var i sin Herres, den Ægypters, Huus.
23Og de fremstillede Tvende, Joseph, som kaldtes Barsabas, med Tilnavn Justus, og Matthias.
19Og han sagde til dem: Hvilke? Men de sagde til ham: De Ting om Jesus, den Nazaræer, som var en Prophet, mægtig i Gjerning og Ord for Gud og alt Folket;
41Men der var ved det Sted, hvor han blev korsfæstet, en Urtegaard, og i Urtegaarden en ny Grav, i hvilken endnu aldrig Nogen var lagt;
34Men der opstod en Pharisæer i Raadet, ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, som var høit agtet af alt Folket, og bød, at de skulde lade Apostlerne træde lidet ud.
12Men en vis Ananias, en gudfrygtig Mand efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jøder, som der boede,
36Men Joses, som af Apostlerne kaldtes med Tilnavn Barnabas,— det er udlagt: Trøstens Søn — en Levit, født paa Cypern, solgte en Ager, som han havde, og bragte Pengene og lagde dem for Apostlernes Fødder.
33Og Joseph og hans Moder forundrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
2Og see, der var en Mand, som hedte Zachæus, og han var Toldernes Øverste og var rig.
6Og han lod Alting, som han havde, i Josephs Haand, og han agtede paa Intet med ham, uden paa Mad, som han aad. Og Joseph var deilig af Skikkelse og deilig af Udseende.
29Jose Søn, Eliezers Søn, Jorims Søn, Matthats Søn, Levi Søn,
30Simeons Søn, Judæ Søn, Josephs Søn, Jonans Søn, Eliakims Søn,
39Men Høvedsmanden, som stod hos tvært over for ham og saae, at han udgav Aanden med saadant Raab, sagde: Sandelig var dette Menneske Guds Søn.
40Men der vare ogsaa Qvinder, som langtfra saae til, iblandt hvilke vare Maria Magdalena og Maria, den yngre Jakobi og Jose Moder, og Salome,
14Men det var Caiphas, som havde givet Jøderne det Raad, at det var gavnligt, at eet Menneske skulde omkomme for Folket.
14og sagde til dem: I have ført dette Menneske til mig, som den, der afvender Folket; og see, jeg haver forhørt ham for eder og finder ingen Skyld hos dette Menneske, i hvad I anklage ham for.
27til en Jomfru, som var trolovet med en Mand, ved Navn Joseph, af Davids Huus; men Jomfruen hedte Maria.
24Men der Joseph vaagnede op af Søvnen, gjorde han, som Herrens Engel havde befalet ham; og han annammede sin Hustru.
51Og en ung Karl fulgte ham, som havde kastet et fiint Linklæde over det blotte (Legeme); og de unge Karle toge fat paa ham.