Lukas 24:25
Og han sagde til dem: O I Daarer og seenhjertede til at troe alt det, som Propheterne have sagt!
Og han sagde til dem: O I Daarer og seenhjertede til at troe alt det, som Propheterne have sagt!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
26Burde det ikke Christum at lide dette og at indgaae til sin Herlighed?
27Og han begyndte fra Mose og fra alle Propheter, og udlagde for dem i alle Skrifterne det, som var skrevet om ham.
28Og de kom nær til Byen, som de gik til, og han lod, som han vilde gaae længere.
29Og de nødte ham meget og sagde: Bliv hos os, thi det er mod Aften, og Dagen hælder; og han gik ind for at blive hos dem.
11Og deres Ord syntes for dem som en løs Tale, og de troede dem ikke.
12Men Peder stod op og løb til Graven; og der han kigede derind, saae han Linklæderne liggende alene, og gik bort og forundrede sig ved sig selv over det, som var skeet.
13Og see, To af dem gik paa den samme Dag til en By, som var tredsindstyve Stadier langt fra Jerusalem, hvis Navn var Emmaus.
14Og de talede med hverandre om alle disse Ting, som vare skete.
15Og det begav sig, der de talede og bespurgte sig med hverandre, kom og Jesus selv nær og vandrede med dem.
16Men deres Øine vare betagne, saa at de kjendte ham ikke.
17Men han sagde til dem: Hvad ere disse for Taler, som I føre med hverandre, medens I gaae og ere bedrøvede?
18Men En af dem, som hedte Kleophas, svarede og sagde til ham: Er du alene fremmed i Jerusalem og veed ikke de Ting, som der ere skete i disse Dage?
19Og han sagde til dem: Hvilke? Men de sagde til ham: De Ting om Jesus, den Nazaræer, som var en Prophet, mægtig i Gjerning og Ord for Gud og alt Folket;
20og hvorledes de Ypperstepræster og vore Øverster have overantvordet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
21Men vi haabede, at han var den, som skulde forløse Israel; men med alt dette er det idag den tredie Dag, siden dette skede.
22Saa have og nogle af vore Qvinder forskrækket os, da de vare aarle ved Graven;
23og der de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de og havde seet et Syn af Engle, hvilke sige, at han lever.
24Og Nogle af dem, som vare med os, gik hen til Graven og fandt det saaledes, som og Qvinderne havde sagt; men ham saae de ikke.
44Men han sagde til dem: Disse ere de Ord, som jeg sagde til eder, der jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen at fuldkommes, som ere skrevne i Mose Lov og Propheterne og Psalmerne om mig.
45Da oplod han deres Forstand, saa at de forstode Skrifterne.
46Og han sagde til dem: Saaledes er skrevet, og saaledes burde det Christum at lide og at opstaae fra de Døde paa den tredie Dag,
31Men deres Øine bleve aabnede, og de kjendte ham; og han blev usynlig for dem.
32Og de sagde til hverandre: Var ikke vort Hjerte brændende i os, der han talede til os paa Veien, og der han oplod os Skrifterne?
33Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem, og fandt de Elleve forsamlede og dem, som vare hos dem, hvilke sagde:
34Herren er sandeligen opstanden og seet af Simon.
35Og de fortalte de Ting, som vare (skete) paa Veien, og hvorledes han blev kjendt af dem, idet han brød Brødet.
36Men der de talede dette, stod Jesus selv midt iblandt dem og sagde til dem: Fred være med eder!
37Da forfærdedes de og betoges af Frygt, og meente, at de saae en Aand.
38Og han sagde til dem: Hvi ere I saa forfærdede, og hvi opstige saadanne Tanker i eders Hjerter?
39Seer mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og seer; thi en Aand haver ikke Kjød og Been, som I see, at jeg haver.
40Og der han det sagde, viste han dem Hænderne og Fødderne.
41Men der de endnu ikke troede for Glæde og forundrede sig, sagde han til dem: Have I her Noget at æde?
4Og det skede, der de vare tvivlraadige derover, see, da stode to Mænd hos dem i skinnende Klæder.
5Men der de bleve bange og bøiede Ansigtet til Jorden, sagde de til dem: Hvi lede I efter den Levende iblandt de Døde?
6Han er ikke her, men han er opstanden; kommer ihu, hvorledes han talede til eder, der han endnu var i Galilæa, og sagde:
7Det bør Menneskens Søn at overantvordes i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes, og opstaae tredie Dag.
8Og de kom hans Ord ihu.
9Og de gik fra Graven igjen og kundgjorde alle disse Ting for de Elleve og for alle de Andre.
2Men de fem af dem vare kloge, og de fem daarlige.
3Der de daarlige havde taget deres Lamper, toge de ikke Olie med sig.
25See, jeg haver sagt eder det forud.
26Derfor, dersom de sige til eder: See, han er i Ørkenen, da gaaer ikke derud; see, han er i Kammerne, da troer det ikke.
21Og han sagde til dem: Hvorledes forstaae I da ikke?
8Men de daarlige sagde til de kloge: Giver os af eders Olie, thi vore Lamper udslukkes.
13Og de gik bort og forkyndte de Andre det; dem troede de heller ikke.
14Paa det Sidste aabenbaredes han for de Elleve, der de sadde tilbords, og bebreidede dem deres Vantro og Hjertes Haardhed, at de ikke havde troet dem, som havde seet ham opstanden.
9thi de forstode ikke endnu Skriften, at det burde ham at opstaae fra de Døde.
23Dersom Nogen da siger til eder: See, her er Christus, eller der, da skulle I ikke troe det.
24Og Nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men Andre troede ikke.
40Og han sagde til dem: Hvi ere I saa frygtagtige? hvorledes have I ikke Tro?