Lukas 4:26

Original Norsk Bibel 1866

og til Ingen af dem blev Elias sendt, uden til Sarepta ved Sidon, til en Enkeqvinde.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Kong 17:9-9 : 9 Staa op, gak til Zarepta, som er ved Zidon, og bliv der; see, jeg har budet der en Enkeqvinde, at hun skal forsørge dig. 10 Og han stod op og gik til Zarepta, og kom til Stadsporten, og see, der var en Enkeqvinde, som sankede Træer; og han kaldte ad hende og sagde: Kjære, hent mig lidet Vand i Karret, at jeg kan drikke. 11 Da gik hun at hente; og han kaldte ad hende og sagde: Kjære, tag mig et Stykke Brød med i din Haand. 12 Men hun sagde: (Saa vist som) Herren din Gud lever, jeg har ikke en Kage, uden en Haandfuld Meel i en Krukke og lidet Olie i et Kruus; og see, jeg sanker to Træer og gaaer ind og vil lave det til mig og til min Søn, at vi maae æde det og døe. 13 Og Elias sagde til hende: Frygt ikke, gak ind, gjør det efter dine Ord; dog lav mig først en liden Kage deraf og før mig den ud, og siden skal du lave dig og din Søn (Noget). 14 Thi saa siger Herren, Israels Gud: Melet i Krukken skal ikke fortæres, og Oliekruset skal ikke fattes, indtil den Dag, Herren skal give Regn over Jorderige. 15 Og hun gik og gjorde efter Elias Ord; og hun aad, ja, han og hun og hendes Huus i et Aar. 16 Melet i Krukken blev ikke fortæret, og Oliekruset fattedes Intet, efter Herrens Ord, som han talede formedelst Elias. 17 Og det skede efter disse Handeler, at samme Qvindes, Husets Værtindes, Søn blev syg; og hans Sygdom var saare svar, indtil, der var ikke Aande tilovers i ham. 18 Og hun sagde til Elias: Hvad har jeg (at gjøre) med dig, du Guds Mand? du er kommen til mig at lade min Misgjerning kommes ihu og at dræbe min Søn. 19 Og han sagde til hende: Giv mig hid din Søn; og han tog ham af hendes Skjød og førte ham op paa Salen, der hvor han boede, og han lagde ham paa sin Seng. 20 Og han raabte til Herren og sagde: Herre, min Gud! har du ogsaa gjort (saa) ilde ved denne Enke, som jeg er fremmed hos, at du dræber hendes Søn? 21 Saa udstrakte han sig over Barnet tre Gange, og raabte til Herren og sagde: Herre, min Gud! Kjære, lad dette Barns Sjæl komme inden i ham igjen. 22 Og Herren hørte Elias Røst, og Barnets Sjæl kom inden i ham igjen, og han blev levende. 23 Og Elias tog Barnet og førte det ned fra Salen i Huset og gav hans Moder det; og Elias sagde: See, din Søn lever. 24 Og Qvinden sagde til Elias: Nu veed jeg dette, at du er en Guds Mand, og Herrens Ord i din Mund er Sandhed.
  • Matt 11:21 : 21 Vee dig, Chorazin! vee dig, Bethsaida! thi havde de kraftige Gjerninger været gjorte i Tyrus og Sidon, som ere gjorte i eder, da havde de længesiden omvendt sig i Sæk og Aske.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    24 Men han sagde: Sandelig siger jeg eder, at ingen Prophet er vel antagen i sit Fædreneland.

    25 Men i Sandhed siger jeg eder: Der vare mange Enker i Israel i Eliæ Dage, der Himmelen var lukket i tre Aar og sex Maaneder, den Gang, der var en stor Hunger i det ganske Land;

  • 78%

    8 Da skede Herrens Ord til ham og sagde:

    9 Staa op, gak til Zarepta, som er ved Zidon, og bliv der; see, jeg har budet der en Enkeqvinde, at hun skal forsørge dig.

    10 Og han stod op og gik til Zarepta, og kom til Stadsporten, og see, der var en Enkeqvinde, som sankede Træer; og han kaldte ad hende og sagde: Kjære, hent mig lidet Vand i Karret, at jeg kan drikke.

    11 Da gik hun at hente; og han kaldte ad hende og sagde: Kjære, tag mig et Stykke Brød med i din Haand.

    12 Men hun sagde: (Saa vist som) Herren din Gud lever, jeg har ikke en Kage, uden en Haandfuld Meel i en Krukke og lidet Olie i et Kruus; og see, jeg sanker to Træer og gaaer ind og vil lave det til mig og til min Søn, at vi maae æde det og døe.

    13 Og Elias sagde til hende: Frygt ikke, gak ind, gjør det efter dine Ord; dog lav mig først en liden Kage deraf og før mig den ud, og siden skal du lave dig og din Søn (Noget).

    14 Thi saa siger Herren, Israels Gud: Melet i Krukken skal ikke fortæres, og Oliekruset skal ikke fattes, indtil den Dag, Herren skal give Regn over Jorderige.

    15 Og hun gik og gjorde efter Elias Ord; og hun aad, ja, han og hun og hendes Huus i et Aar.

    16 Melet i Krukken blev ikke fortæret, og Oliekruset fattedes Intet, efter Herrens Ord, som han talede formedelst Elias.

    17 Og det skede efter disse Handeler, at samme Qvindes, Husets Værtindes, Søn blev syg; og hans Sygdom var saare svar, indtil, der var ikke Aande tilovers i ham.

    18 Og hun sagde til Elias: Hvad har jeg (at gjøre) med dig, du Guds Mand? du er kommen til mig at lade min Misgjerning kommes ihu og at dræbe min Søn.

    19 Og han sagde til hende: Giv mig hid din Søn; og han tog ham af hendes Skjød og førte ham op paa Salen, der hvor han boede, og han lagde ham paa sin Seng.

  • 27 Og der vare mange Spedalske i Israel udi Propheten Elisæi Tid; og Ingen af dem blev renset uden Naaman, den Syrer.

  • 66%

    12 Men der han kom nær til Stadens Port, see, da blev en Død udbaaren, som var sin Moders eenbaarne Søn, og hun var en Enke; og meget Folk af Staden gik med hende.

    13 Og der Herren saae hende, ynkedes han inderligen over hende og sagde til hende: Græd ikke!

  • 65%

    23 Og Elias tog Barnet og førte det ned fra Salen i Huset og gav hans Moder det; og Elias sagde: See, din Søn lever.

    24 Og Qvinden sagde til Elias: Nu veed jeg dette, at du er en Guds Mand, og Herrens Ord i din Mund er Sandhed.

  • 25 Saa drog hun bort og kom til den Guds Mand til Carmels Bjerg, og det skede, der den Guds Mand saae hende tvært over for, da sagde han til Gihesi, sin Dreng: See, denne Sunamitiske (er der).

  • 65%

    1 Og Elias, den Thisbiter, en af dem, som boede i Gilead, sagde til Achab: (Saa vist som) Herren, Israels Gud, lever, for hvis Ansigt jeg staaer, skal der hverken komme Dug eller Regn i disse Aar, uden efter mine Ord.

    2 Og Herrens Ord skede til ham og sagde:

  • 24 Men han svarede og sagde: Jeg er ikke udsendt, uden til de fortabte Faar af Israels Huus.

  • 65%

    1 Og en Qvinde af Propheternes Børns Hustruer raabte til Elisa og sagde: Din Tjener, min Mand, er død, og du, du veed, at din Tjener frygtede Herren; nu kommer Aagerkarlen og vil tage begge mine Sønner til sine Tjenere.

    2 Og Elisa sagde til hende: Hvad skal jeg gjøre ved dig? giv mig tilkjende, hvad haver du i Huset? og hun sagde: Din Tjenerinde haver Intet i Huset uden et Oliekruus.

  • 4 Og Elias sagde til ham: Elisa, Kjære, bliv her, thi Herren haver sendt mig til Jericho; men han sagde: (Saa vist som) Herren lever, og din Sjæl lever, jeg forlader dig ikke; og de kom til Jericho.

  • 64%

    3 Men Herrens Engel sagde til Elias, den Thisbiter: Staa op, gak op at møde Kongen af Samarias Bud, og siig til dem: (Skeer det), fordi der er ingen Gud i Israel, at I gaae bort at adspørge ved Baal-Sebub, Ekrons Gud?

    4 Derfor, saa sagde Herren: Du skal ikke komme ned af din Seng, som du lagde dig op paa, men visseligen døe; og Elias gik bort.

  • 2 Og Elias gik at lade sig see for Achab; og Hungeren var svar i Samaria.

  • 1 Og Elisa talede til den Qvinde, hvis Søn han havde gjort levende, og sagde: Gjør dig rede og gak bort, du og dit Huus, og vær fremmed, hvor du kan være fremmed; thi Herren kalder ad Hungeren, og den skal ogsaa komme i Landet i syv Aar.

  • 64%

    12 Og han sagde til Gihesi, sin Dreng: Kald ad denne sunamitiske (Qvinde); og der han kaldte ad hende, da stod hun for hans Ansigt.

    13 Thi han havde sagt til ham: Kjære, siig til hende: See, du haver handlet heel omhyggeligt for os med denne Omhyggelighed; hvad skal man gjøre for dig? er der (nogen Ting, hvori man kan) tale for dig til Kongen eller til Stridshøvedsmanden? og hun havde sagt: Jeg boer midt iblandt mit Folk.

    14 Da havde han sagt: Hvad kan man da gjøre for hende? og Gihesi havde sagt: Sandeligen hun haver ingen Søn, og hendes Mand er gammel.

    15 Derfor havde han sagt: Kald ad hende; og der han kaldte ad hende, da stod hun i Døren.

  • 63%

    2 Men (nogle) Tropper af Syrien vare udfaldne og havde ført en liden Pige fangen af Israels Land; og hun tjente Naamans Hustru.

    3 Og hun sagde til sin Frue: Ak! var min Herre for den Prophets Ansigt, som er i Samaria, da skulde han skille ham af med hans Spedalskhed.

    4 Da gik han ind og gav sin Herre det tilkjende og sagde: Saa og saa haver den Pige talet, som er af Israels Land.

  • 28 Og Herrens Ord skede til Elias, den Thisbiter, og sagde:

  • 43 Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, at denne fattige Enke haver lagt mere derudi, end alle de, som lagde i Kisten.

  • 16 Dersom nogen troende Mand eller Qvinde haver Enker, da forsørge de dem, og lad ikke Menigheden besværes, at den kan forsørge de rette Enker.

  • 63%

    8 Og det skede en Dag, at Elisa gik over til Sunem, og der var en rig Qvinde, og hun holdt ved ham, at han skulde æde Brød; og det skede, saa tidt han gik der igjennom, veg han (af Veien) derhen at æde Brød.

    9 Og hun sagde til sin Mand: Kjære, see, jeg veed, at det er en hellig Guds Mand, denne, som kommer idelig ind til os.

  • 23 Og han sagde: Hvorfor vil du gaae til ham idag, da det ikke er Nymaane, ei heller Sabbat? og hun sagde: Fred (være med dig)!

  • 16 Og de sagde til ham: Kjære, see, her ere halvtredsindstyve Mænd iblandt dine Tjenere, stærke Folk; Kjære, lad dem gaae og lede efter den Herre, maaskee Herrens Aand har optaget ham og kastet ham paa et af Bjergene eller i en af Dalene; men han sagde: Lader dem ikke gaae.

  • 43 Og han sagde til sin Dreng: Kjære, gak op, see til paa Veien til Havet; og han gik op og saae til og sagde: Der er ikke Noget; og han sagde: Gak igjen (derhen) syv Gange.

  • 15 Da sagde Herrens Engel til Elias: Gak ned med ham, frygt ikke for hans Ansigt; og han gjorde sig rede og gik ned med ham til Kongen.

  • 3 Og han sagde: Sandelig siger jeg eder, at denne fattige Enke haver lagt Mere end Alle.

  • 17 Og Herrens Ord skede til Elias, den Thisbiter, og sagde:

  • 2 Og Elias sagde til Elisa: Kjære, bliv her, thi Herren sendte mig til Bethel; men Elisa sagde: (Saa vist som) Herren lever, og din Sjæl lever, jeg forlader dig ikke; og de kom ned til Bethel.

  • 51 Men der han kom ind i Huset, lod han Ingen gaae ind, uden Petrus og Jakobus og Johannes, og Pigens Fader og Moder.