Lukas 9:55
Men han vendte sig, og irettesatte dem og sagde: I vide ikke, af hvad Aand I ere.
Men han vendte sig, og irettesatte dem og sagde: I vide ikke, af hvad Aand I ere.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
54Men der hans Disciple, Jakobus og Johannes, saae det, sagde de: Herre! vil du, at vi skulle sige, at Ild skal falde ned af Himmelen og fortære dem, ligesom og Elias gjorde?
32Og han sagde dette reent ud. Og Peder tog ham til sig og begyndte at irettesætte ham.
33Men han vendte sig og saae paa sine Disciple, og irettesatte Peder og sagde: Vig bag mig, Satan! thi du sandser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskens er.
56Thi Menneskens Søn er ikke kommen for at fordærve Menneskers Sjæle, men for at frelse. Og de gik til en anden By.
23Og der var et Menneske i deres Synagoge med en ureen Aand, og han raabte høit
24og sagde: Ak! hvad have vi med dig at skaffe, Jesu af Nazareth! er du kommen for at fordærve os? Jeg kjender dig, hvo du er, den Guds Hellige.
25Og Jesus truede ham og sagde: Ti og far ud af ham!
38Men Jesus sagde til dem: I vide ikke, hvad I bede; kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, og døbes med den Daab, som jeg døbes med?
16Og han spurgte de Skriftkloge: Hvad tviste I om med hverandre?
23Men han vendte sig og sagde til Peder: Vig bag mig, Satan! du er mig til Forargelse; thi du sandser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskens er.
35Og Jesus truede ham og sagde: Ti, og far ud af ham! og Djævelen kastede ham midt iblandt dem, og foer ud af ham og gjorde ham ingen Skade.
39Og Nogle af Pharisæerne af Skaren sagde til ham: Mester! irettesæt dine Disciple.
6Thi han vidste ikke, hvad han talede; thi de vare heel forfærdede.
26Og han sagde til dem: Hvi ere I frygtagtige, I lidet troende? Da stod han op og truede Vindene og Søen, og det blev ganske blikstille.
27Men Menneskene forundrede sig og sagde: Hvad er denne for En, at baade Vindene og Havet ere ham lydige?
41Men ogsaa Djævle fore ud af Mange, raabte og sagde: Du er Christus, den Guds Søn; og han truede dem og lod dem ikke tale, thi de vidste, at han var Christus.
38Men Johannes svarede ham og sagde: Mester! vi saae En, der ikke følger os, som drev Djævle ud i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger os.
39Men Jesus sagde: Forbyder ham det ikke; thi der er Ingen, som gjør en kraftig Gjerning i mit Navn og kan snart derpaa tale ilde om mig.
49Men Johannes svarede og sagde: Mester! vi saae En, som drev Djævle ud i dit Navn, og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger med os.
50Og Jesus sagde til ham: Forbyder ham det ikke; thi hvo, som ikke er imod os, er med os.
25Men meget Folk gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:
25Men der Jesus saae, at Folket løb til, truede han den urene Aand og sagde til den: Du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og at du farer ikke herefter ind i ham.
24Da traadte de til ham, og vakte ham op og sagde: Mester! Mester! vi forgaae. Men han stod op og truede Vinden og Vandets Bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille.
25Da sagde han til dem: Hvor er eders Tro? Men de frygtede og forundrede sig, og sagde til hverandre: Hvo er dog denne? Thi han byder baade over Vind og Vand, og de ere ham lydige.
22Men Jesus svarede og sagde: I vide ikke, hvad I bede om; kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke, og døbes med den Daab, som jeg skal døbes med? De sige til ham, Vi kunne.
3Og see, Nogle af de Skriftkloge sagde ved sig selv: Denne bespotter Gud.
4Og der Jesus saae deres Tanker, sagde han: Hvi tænke I saa ondt i eders Hjerter?
36Men han sagde til dem: Hvad ville I, at jeg skal gjøre eder?
8Og Jesus kjendte strax i sin Aand, at de tænkte saa ved sig selv, og sagde til dem: Hvi tænke I Saadant i eders Hjerter?
21Og han sagde til dem: Hvorledes forstaae I da ikke?
33Og han kom til Capernaum; og der han var i Huset, spurgte han dem: Hvad bespurgte I eder indbyrdes om paa Veien?
40og jeg bad dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.
16Men Jesus sagde: Ere og I endnu uforstandige?
56I Øienskalke! Jordens og Himmelens Skikkelse vide I at skjønne; men hvi skjønne I ikke denne Tid?
57Men hvorfor dømme I ikke og af eder selv, hvad Ret er?
14Men han sagde til ham: Menneske! hvo haver sat mig til Dommer eller Deler over eder?
40Og han sagde til dem: Hvi ere I saa frygtagtige? hvorledes have I ikke Tro?
7Men han sagde til dem: Det tilkommer ikke eder at vide Tider eller Timer, hvilke Faderen haver sat i sin egen Magt.
12Og han truede dem meget, at de skulde ikke aabenbare, hvo han var.
10Og hver den, som taler et Ord imod Menneskens Søn, ham skal det forlades, men hvo, som taler bespottelig imod den Hellig-Aand, ham skal det ikke forlades.
11Men naar de føre eder frem for Synagoger og Øvrigheder og de Vældige, da værer ikke bekymrede for, hvorledes eller hvad I skulle tale til eders Forsvar, eller hvad I skulle sige.
12Thi den Hellig-Aand skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige.
15Men den onde Aand svarede og sagde: Jesum kjender jeg, og Paulum veed jeg af; men I, hvo ere I?
20Thi I ere ikke de, som tale, men det er eders Faders Aand, som taler i eder.
20Da begyndte han at skamme de Stæder ud, i hvilke hans fleste kraftige Gjerninger vare gjorte, fordi de havde ikke omvendt sig.
43Men de bleve alle saare forfærdede over Guds Majestæt.
30Thi de sagde: Han haver en ureen Aand. —
42men jeg kjender eder, at I have ikke Guds Kjærlighed i eder.
46Men der kom en Tanke ind i dem om, hvo der vel skulde være den Største af dem.
29Men Jesus svarede og sagde til dem: I fare vild, idet I kjende ikke Skrifterne, ei heller Guds Kraft.