Lukas 9:55

Original Norsk Bibel 1866

Men han vendte sig, og irettesatte dem og sagde: I vide ikke, af hvad Aand I ere.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 4 Mos 20:10-12 : 10 Og Mose og Aron samlede Menigheden lige for Klippen; og han sagde til dem: Kjære, hører, I Gjenstridige! mon vi kunne udføre eder Vand af denne Klippe? 11 Og Mose opløftede sin Haand og slog Klippen med sin Kjep to Gange; da udgik meget Vand, saa at Menigheden drak, og deres Dyr. 12 Og Herren sagde til Mose og til Aron: Fordi I ikke troede paa mig, at helliggjøre mig for Israels Børns Øine, derfor skulle I ikke føre denne Menighed ind i det Land, som jeg haver givet dem.
  • 1 Sam 24:4-7 : 4 Og der han kom til Faarestierne ved Veien, da var der en Hule, og Saul gik ind for at skjule sine Fødder; men David og hans Mænd sadde ved Siderne i Hulen. 5 Da sagde Davids Mænd til ham: See, (denne er) den Dag, hvorom Herren har sagt dig: See, jeg giver din Fjende i din Haand, at du skal gjøre med ham, saasom godt er for dine Øine; og David stod op og afskar hemmeligen en Flig af Kappen, som Saul (havde paa). 6 Og det skede derefter, da slog Davids Hjerte ham, fordi han havde skaaret Fligen af, som hørte Saul til. 7 Og han sagde til sine Mænd: Herren lade det være langt fra mig, at jeg skulde gjøre denne Gjerning ved min Herre, Herrens Salvede, at lægge min Haand paa ham; thi han er Herrens Salvede.
  • 1 Sam 26:8-9 : 8 Da sagde Abisai til David: Gud har idag overgivet din Fjende i din Haand; saa vil jeg nu, Kjære, stikke ham med Spydet og (ned) i Jorden een Gang, at jeg ei skal gjøre det anden Gang ved ham. 9 Men David sagde til Abisai: Fordærv ham ikke; thi hvo vil lægge Haand paa Herrens Salvede og blive uskyldig? 10 Fremdeles sagde David: (Saa vist som) Herren lever, uden saa er, at Herren slaaer ham, eller hans Dag kommer, at han døer, eller han drager ned i Krigen og omkommer, 11 saa lade Herren det være langt fra mig at udrække min Haand mod Herrens Salvede; men nu, Kjære, tag Spydet, som er ved hans Hovedgjærde, og den Vandkrukke, og lad os gaae.
  • 2 Sam 19:22 : 22 Da sagde David: Hvad har jeg (at skaffe) med eder, I Zerujas Sønner! at I ville idag blive mig til Satan? skulde nogen Mand idag dødes i Israel? thi mon jeg ikke veed, at jeg (er bleven) Konge idag over Israel?
  • Job 2:10 : 10 Men han sagde til hende: Du taler, ligesom en af de daarlige (Qvinder) taler; skulle vi alene tage imod det Gode af Gud og ikke tage imod det Onde? I alt dette syndede Job ikke med sine Læber.
  • Job 26:4 : 4 For hvem haver du kundgjort Tale? og hvis Aande gik ud af dig?
  • Job 31:29-31 : 29 dersom jeg haver glædet mig over min Haders Fordærvelse, og opvakt mig til Glæde, da Ulykke rammede ham, 30 — jeg tilstedede ikke min Gane at synde, at begjære ved Forbandelse hans Sjæl — 31 dersom ikke Mændene i mit Paulun have sagt: Hvor finder man Nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kjød?
  • Job 34:4-9 : 4 Lader os udvælge Retten for os, lader os kjende mellem os, hvad godt er. 5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, og Gud haver borttaget min Ret. 6 Jeg maa straffes for Løgn, alligevel jeg haver Ret; den Piil, (som trykker) mig, gjør skrøbelig, (skjøndt der er) ikke Overtrædelse (hos mig). 7 Hvo er en Mand som Job, der drikker Bespottelse som Vand, 8 og vandrer i Selskab med dem, som gjøre Uret, og gaaer med ugudelige Folk? 9 Thi han sagde: Det gavner en Mand ikke, naar han haver Behagelighed (til at vandre) med Gud.
  • Job 35:2-4 : 2 Holder du dette for Ret, at du sagde: Jeg er retfærdigere end Gud? 3 Thi du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn haver jeg deraf, (om jeg viger) fra min Synd? 4 Jeg, jeg vil give dig Svar igjen, og dine Venner med dig:
  • Job 42:6 : 6 Derfor foragter jeg (mig nu selv) og angrer det i Støv og Aske.
  • Ordsp 9:8 : 8 Straf ikke en Spotter, at han skal ikke maaskee hade dig, straf en Viis, og han skal elske dig.
  • Jer 17:9 : 9 Hjertet er bedrageligt, mere end alle Ting, og det er ulægeligt; hvo kan kjende det?
  • Matt 16:23 : 23 Men han vendte sig og sagde til Peder: Vig bag mig, Satan! du er mig til Forargelse; thi du sandser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskens er.
  • Matt 26:33 : 33 Men Peder svarede og sagde til ham: Dersom de og alle skulle forarges paa dig, saa vil jeg dog aldrig forarges.
  • Matt 26:41 : 41 Vaager og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt.
  • Matt 26:51 : 51 Og see, En af dem, som vare med Jesu, udrakte Haanden, og uddrog sit Sværd, og slog den Ypperstepræsts Tjener og huggede hans Øre af.
  • Apg 23:3-5 : 3 Da sagde Paulus til ham: Gud skal slaae dig, du kalkede Væg! baade sidder du og dømmer mig efter Loven, og tillige overtræder du Loven, idet du befaler, at jeg skal slaaes. 4 Men de, som stode hos, sagde: Skjælder du Guds Ypperstepræst? 5 Og Paulus sagde: Brødre, jeg vidste ikke, at det var den Ypperstepræst; thi der er skrevet: Du skal ikke skjælde dit Folks Øverste.
  • Apg 26:9-9 : 9 Jeg selv haver vel og meent, at det burde mig at gjøre meget imod Jesu, den Nazareers, Navn, 10 hvilket jeg og gjorde i Jerusalem; og jeg kastede mange af de Hellige i Fængsel, der jeg havde faaet Magt dertil af de Ypperstepræster, og naar de bleve myrdede, gav jeg min Stemme dertil. 11 Og i alle Synagoger lod jeg dem ofte straffe og tvang dem til at tale bespotteligen, og end mere rasende mod dem, forfulgte jeg dem endog indtil udenlandske Stæder.
  • Jak 3:10 : 10 Af den samme Mund udgaaer Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke saa at skee.
  • 1 Pet 3:9 : 9 betaler ikke Ondt med Ondt, eller Skjældsord med Skjældsord, men tværtimod velsigner, vidende, at I dertil ere kaldte, at I skulle arve Velsignelse.
  • Åp 3:19 : 19 Hvilkesomhelst jeg elsker, dem straffer og tugter jeg; vær derfor nidkjær og omvend dig.
  • Joh 16:9 : 9 om Synd, fordi de ikke troe paa mig;

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 54Men der hans Disciple, Jakobus og Johannes, saae det, sagde de: Herre! vil du, at vi skulle sige, at Ild skal falde ned af Himmelen og fortære dem, ligesom og Elias gjorde?

  • 73%

    32Og han sagde dette reent ud. Og Peder tog ham til sig og begyndte at irettesætte ham.

    33Men han vendte sig og saae paa sine Disciple, og irettesatte Peder og sagde: Vig bag mig, Satan! thi du sandser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskens er.

  • 56Thi Menneskens Søn er ikke kommen for at fordærve Menneskers Sjæle, men for at frelse. Og de gik til en anden By.

  • 70%

    23Og der var et Menneske i deres Synagoge med en ureen Aand, og han raabte høit

    24og sagde: Ak! hvad have vi med dig at skaffe, Jesu af Nazareth! er du kommen for at fordærve os? Jeg kjender dig, hvo du er, den Guds Hellige.

    25Og Jesus truede ham og sagde: Ti og far ud af ham!

  • 38Men Jesus sagde til dem: I vide ikke, hvad I bede; kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, og døbes med den Daab, som jeg døbes med?

  • 16Og han spurgte de Skriftkloge: Hvad tviste I om med hverandre?

  • 23Men han vendte sig og sagde til Peder: Vig bag mig, Satan! du er mig til Forargelse; thi du sandser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskens er.

  • 35Og Jesus truede ham og sagde: Ti, og far ud af ham! og Djævelen kastede ham midt iblandt dem, og foer ud af ham og gjorde ham ingen Skade.

  • 39Og Nogle af Pharisæerne af Skaren sagde til ham: Mester! irettesæt dine Disciple.

  • 6Thi han vidste ikke, hvad han talede; thi de vare heel forfærdede.

  • 69%

    26Og han sagde til dem: Hvi ere I frygtagtige, I lidet troende? Da stod han op og truede Vindene og Søen, og det blev ganske blikstille.

    27Men Menneskene forundrede sig og sagde: Hvad er denne for En, at baade Vindene og Havet ere ham lydige?

  • 41Men ogsaa Djævle fore ud af Mange, raabte og sagde: Du er Christus, den Guds Søn; og han truede dem og lod dem ikke tale, thi de vidste, at han var Christus.

  • 69%

    38Men Johannes svarede ham og sagde: Mester! vi saae En, der ikke følger os, som drev Djævle ud i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger os.

    39Men Jesus sagde: Forbyder ham det ikke; thi der er Ingen, som gjør en kraftig Gjerning i mit Navn og kan snart derpaa tale ilde om mig.

  • 69%

    49Men Johannes svarede og sagde: Mester! vi saae En, som drev Djævle ud i dit Navn, og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger med os.

    50Og Jesus sagde til ham: Forbyder ham det ikke; thi hvo, som ikke er imod os, er med os.

  • 25Men meget Folk gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:

  • 25Men der Jesus saae, at Folket løb til, truede han den urene Aand og sagde til den: Du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og at du farer ikke herefter ind i ham.

  • 68%

    24Da traadte de til ham, og vakte ham op og sagde: Mester! Mester! vi forgaae. Men han stod op og truede Vinden og Vandets Bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille.

    25Da sagde han til dem: Hvor er eders Tro? Men de frygtede og forundrede sig, og sagde til hverandre: Hvo er dog denne? Thi han byder baade over Vind og Vand, og de ere ham lydige.

  • 22Men Jesus svarede og sagde: I vide ikke, hvad I bede om; kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke, og døbes med den Daab, som jeg skal døbes med? De sige til ham, Vi kunne.

  • 68%

    3Og see, Nogle af de Skriftkloge sagde ved sig selv: Denne bespotter Gud.

    4Og der Jesus saae deres Tanker, sagde han: Hvi tænke I saa ondt i eders Hjerter?

  • 36Men han sagde til dem: Hvad ville I, at jeg skal gjøre eder?

  • 8Og Jesus kjendte strax i sin Aand, at de tænkte saa ved sig selv, og sagde til dem: Hvi tænke I Saadant i eders Hjerter?

  • 21Og han sagde til dem: Hvorledes forstaae I da ikke?

  • 33Og han kom til Capernaum; og der han var i Huset, spurgte han dem: Hvad bespurgte I eder indbyrdes om paa Veien?

  • 40og jeg bad dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.

  • 16Men Jesus sagde: Ere og I endnu uforstandige?

  • 67%

    56I Øienskalke! Jordens og Himmelens Skikkelse vide I at skjønne; men hvi skjønne I ikke denne Tid?

    57Men hvorfor dømme I ikke og af eder selv, hvad Ret er?

  • 14Men han sagde til ham: Menneske! hvo haver sat mig til Dommer eller Deler over eder?

  • 40Og han sagde til dem: Hvi ere I saa frygtagtige? hvorledes have I ikke Tro?

  • 7Men han sagde til dem: Det tilkommer ikke eder at vide Tider eller Timer, hvilke Faderen haver sat i sin egen Magt.

  • 12Og han truede dem meget, at de skulde ikke aabenbare, hvo han var.

  • 67%

    10Og hver den, som taler et Ord imod Menneskens Søn, ham skal det forlades, men hvo, som taler bespottelig imod den Hellig-Aand, ham skal det ikke forlades.

    11Men naar de føre eder frem for Synagoger og Øvrigheder og de Vældige, da værer ikke bekymrede for, hvorledes eller hvad I skulle tale til eders Forsvar, eller hvad I skulle sige.

    12Thi den Hellig-Aand skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige.

  • 15Men den onde Aand svarede og sagde: Jesum kjender jeg, og Paulum veed jeg af; men I, hvo ere I?

  • 20Thi I ere ikke de, som tale, men det er eders Faders Aand, som taler i eder.

  • 20Da begyndte han at skamme de Stæder ud, i hvilke hans fleste kraftige Gjerninger vare gjorte, fordi de havde ikke omvendt sig.

  • 43Men de bleve alle saare forfærdede over Guds Majestæt.

  • 30Thi de sagde: Han haver en ureen Aand. —

  • 42men jeg kjender eder, at I have ikke Guds Kjærlighed i eder.

  • 46Men der kom en Tanke ind i dem om, hvo der vel skulde være den Største af dem.

  • 29Men Jesus svarede og sagde til dem: I fare vild, idet I kjende ikke Skrifterne, ei heller Guds Kraft.